Holdet 2024 sa/z - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 sa/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Esben Hedegaard Larsen
Hold	2024 sa/z (1z sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Ulighed i Danmark
Titel 2	Velfærdsstaten og dens udfordringer
Titel 3	Klimaforandringer og kampen om klimaet
Titel 4	Samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Ulighed i Danmark Forløbet ulighed i Danmark belyser ulighed ud fra et sociologisk perspektiv og et politisk perspektiv, hvor fokus er på ideologier. Sociologisk perspektiv: Aktør- og struktur forklaringer på individers livssituation Socialt udsatte Lars Olsens begreb om at Danmark er blevet et 5/6-samfund Sociale klasser (Overklassen, Højere middelklasse, Middelklassen, Arbejderklassen og Langvarigt uden for arbejdsmarkedet) Minervamodellen (segmenter) - opdeling efter livsstil Livsformerne (lønmodtager, karriere og selvstændig) KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) - forskelle i sundhed Social arv Social mobilitet Pierre Bourdieus teori om hvorfor det er svært at bryde den negative sociale arv og "eliterne der reproducerer sig selv": Habitus Felt Symbolsk vold De 3 kapitalformer (social, økonomisk og kulturel) + symbolsk kapital Politik: Politiske skillelinjer: Fordelings- og værdipolitik Ulighed er et klassisk fordelingspolitisk spørgsmål, fordi det handler om fordelingen af samfundets goder. Det hænger tæt sammen med, hvorvidt man ønsker en større eller mindre offentlig sektor og højere eller lavere skat. De 3 klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme Menneskesyn i de 3 klassiske ideologier Ideologiske forgreninger: Socialdemokratisme (Socialisme der accepterer privat ejendomsret og og markedsøkonomi. På markederne skabes der velstand MEN der skabes også ulighed og i følge socialdemokratismen skal en stærk velfærdsstat udligne uligheden gennem stor økonomisk omfordeling (skat)) Socialliberalisme (liberalisme med fokus på chancelighed og dermed accept af en større velfærdsstat end i klassisk- og neoliberalisme) Neoliberalisme (ønsker sig tilbage til de klassiske liberalistiske rødder i den tid, hvor velfærdsstaterne har vokset sig så store at de begrænser individernes individuelle frihed) 3 forståelser af lighed - som er lighedsidealer i 3 forskellige ideologier: Formel lighed Chancelighed Resultatlighed Gini-koefficienten - ulighedsmålet hvor 0 er absolut lighed i et samfund og 1 eller 100 er absolut ulighed. Jo højere, jo mere ulighed. Partiadfærdsteori: Ideologiske klassepartier Catch all-parti der appellerer bredt til vælgerne Partiers issue-ownership Molins Model Vælgeradfærdsteori: Kernevælger Marginalvælger Issue Voter ----- Absolut fattigdom (indebærer, at man ikke får dækket helt grundlæggende behov som mad, tøj og tag over hovedet. Absolut fattigdom omfatter de mennesker i verden, som lever for mindre end 1,90 dollar om dagen.) Relativ fattigdom (Danmarks Statistik har lavet en definition på fattigdom (eller lav indkomstgruppe) ud fra hvor stor ens indkomst er, og om man har en formue. Definitionen som fattig eller tilhørende lavindkomstgruppen i Danmark er hvis: • Man har en indkomst på under 120.000 årligt (under halvdelen af medianindkomsten i Danmark) • Man ikke har en formue der er større end 120.000 (under halvdelen af medianindkomsten i Danmark) • Man ikke er studerende) Materialer brugt i forløbet: (Direkte links findes på modulerne tilknyttet forløbet) Sociologi: Samfundsfag på tværs, Systime 2021 Kapitler læst digitalt på www.systime.dk: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=133 2. Ulighed i velfærdsstaten \| Samfundsfag på tværs 2.1 Ulighed er mange ting \| Samfundsfag på tværs Hvornår er man fattig? \| Samfundsfag på tværs Hvad er ulighed? \| Samfundsfag på tværs Social arv i Danmark Pierre Bourdieu \| Samfundsfag på tværs 2.2 Kender du typen? \| Samfundsfag på tværs Livsstil \| Samfundsfag på tværs Hvilke forskelle er der på danskernes levevis? \| Samfundsfag på tværs Sociologi – viden, teori og metode Kapitler læst digitalt på www.systime.dk: https://sociologi.systime.dk/?id=137 8. Grupper i det senmoderne samfund \| Sociologi Sociale lag i det senmoderne samfund \| Sociologi De sociale klasser i Danmark \| Sociologi Tv-serien Barndom på bistand på DR fra 2016 Aktør strukturforklaringer strukturel magt Bourdieu og symbolsk vold.pdf Bourdieu rum af sociale positioner og kritik.pdf OPGAVE Aktør strukturforklaringer strukturel magt Bourdieu og symbolsk vold.docx – med fin opsummering Bourdieus teori Krydstabel, sprogkoder og taksonomiske niveauer i gymnasiet.docx Skolen er hårdest for arbejderes og arbejdsløses børn opgave.docx Uligheden i sundhed stiger - de dårligst stillede dør år tidligere Vi ser de første 10. min. Af dokumentar: En syg forskel 1 https://www.youtube.com/watch?v=3gnrryE0NDo&t=2s I 4 ud af 5 kommuner: Flere børn vokser op i fattigdom \| AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Se hvor rige de er i din kommune: Nord for København er formuerne størst - forskellen er på flere millioner kroner Sammenhængskraft (kan også gælde politik): https://www.information.dk/debat/2022/07/sammenhaengskraft-buzzword-uden-reel-betydning-argument-motorvejsbro + https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/oevrige/sammenhaengskraft/ Politik: Luk samfundet op https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=261 Kapitler læst digitalt på www.systime.dk: 5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.2: Liberalisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.3: Konservatisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.4: Socialisme \| LUK SAMFUNDET OP! Socialliberalisme og neoliberalisme \| LUK SAMFUNDET OP! Socialdemokratisme og revolutionær socialisme \| LUK SAMFUNDET OP! Partifilm om politiske ideologier - Luk Samfundet Op 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Samfundsfag på tværs, Systime 2021 Kapitler læst digitalt på www.systime.dk: Kapitel 2.3: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=264 Ideologiernes betydning i dansk politik \| Samfundsfag på tværs Hvordan tager politikerne stilling til et emne? \| Samfundsfag på tværs om Molins Model 2.4 Vælgerne og ulighed \| Samfundsfag på tværs Note om politiske ideologier.docx Om klassisk liberalisme s. 1-3 + om socialliberalisme og neoliberalisme s 4-5. Om klassisk konservatisme s. 6-8øverst. Om socialisme+socialdemokratisme s. 10-12 Lille øvelse om fordelings og værdipolitik.docx Fordelings og værdipolitik.png Introduktion til socialisme .pptx Ideologi og velfærdsforståelse og velfærdsstat.docx Molins model.png
Indhold	Kernestof: Nyt forløb: Ulighed i velfærdsstaten 2. Ulighed i velfærdsstaten \| Samfundsfag på tværs Barndom på bistand ( 1 ) Hvad er ulighed? \| Samfundsfag på tværs Lektier: Pierre Bourdieu \| Samfundsfag på tværs Læs Aktør strukturforklaringer strukturel magt Bourdieu og symbolsk vold.pdf Læs: 2.2 Kender du typen? \| Samfundsfag på tværs + Livsstil \| Samfundsfag på tværs + Hvilke forskelle er der på danskernes levevis? \| Samfundsfag på tværs Grupper: Vi færdiggør gennemgang af jeres svar fra i går. Vi går nu fra det sociologiske perspektiv på ulighed til det politiske perspektiv på ulighed. 5.3: Konservatisme \| LUK SAMFUNDET OP! Vi tager lige de her spørgsmål fra sidste modul til en start: om socialisme her: 5.4: Socialisme \| LUK SAMFUNDET OP! Lektier: Læs Læs om socialisme her: 5.4: Socialisme \| LUK SAMFUNDET OP! (vi kommer ikke til at beskæftige os med kommunismen så skim kun den sidste del hurtigt) + Socialdemokratisme og revolutionær socialisme \| LUK SAMFUNDET OP! Ideologiernes betydning i dansk politik \| Samfundsfag på tværs Læs s. i Note om politiske ideologier.docx om neoliberalisme og forklar denne forgrening af liberalismen Øvelse i Molins Model og holdninger til velfærd.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Velfærdsstaten og dens udfordringer Forløbet Velfærdsstaten og dens udfordringer tager udgangspunkt i de 3 klassiske ideologier, der hver har deres bud på grundlaget for det gode liv, og derfor danner basis for de 3 velfærdsmodeller vi kender i vesten: Politik - ideologiernes syn på lighed og menneskesyn Liberalisme --> Den Residuale Velfærdsmodel Konservatisme --> Den korporative (eller Selektive) Velfærdsmodel Socialisme/Socialdemokratisme --> Den Universelle Velfærdsmodel De 3 klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme Menneskesyn i de 3 klassiske ideologier Ideologiske forgreninger: Socialdemokratisme (Socialisme der accepterer privat ejendomsret og og markedsøkonomi. På markederne skabes der velstand MEN der skabes også ulighed og i følge socialdemokratismen skal en stærk velfærdsstat udligne uligheden gennem stor økonomisk omfordeling (skat)) Socialliberalisme (liberalisme med fokus på chancelighed og dermed accept af en større velfærdsstat end i klassisk- og neoliberalisme) Neoliberalisme (ønsker sig tilbage til de klassiske liberalistiske rødder i den tid, hvor velfærdsstaterne har vokset sig så store at de begrænser individernes individuelle frihed) 3 forståelser af lighed - som er tre ideologiers lighedsidealer: Formel lighed Chancelighed Resultatlighed Velfærdsstaten og dens udfordringer: Velfærdsstatens funktioner De tre velfærdsmodeller Velfærdstrekanten - og hvilken betydning har staten, markedet og det civile samfund har i de tre velfærdsmodeller Den danske velfærdsstats udfordringer Interne udfordringer Eksterne udfordringer - nu også med krig i Europa Løsninger på den danske velfærdsstats udfordringer: Nedskærings- ,udvidelsens- og omprioriteringsstrategierne - herunder fokus på at øge arbejdsudbuddet gennem reformer Flere og flere private velfærdsforsikringer Den klassiske universelle velfærdsstat får indført mere og mere konkurrencestat-tankegang gennem reformer Materialer brugt i forløbet: (Direkte links findes på modulerne tilknyttet forløbet) Politik - ideologier: Luk samfundet op https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=261 Kapitler læst digitalt på www.systime.dk: 5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.2: Liberalisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.3: Konservatisme \| LUK SAMFUNDET OP! 5.4: Socialisme \| LUK SAMFUNDET OP! Socialliberalisme og neoliberalisme \| LUK SAMFUNDET OP! Socialdemokratisme og revolutionær socialisme \| LUK SAMFUNDET OP! Partifilm om politiske ideologier - Luk Samfundet Op 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Samfundsfag på tværs, Systime 2021 Kapitler læst digitalt på www.systime.dk: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=264 Kapitel 2.3: Ideologiernes betydning i dansk politik \| Samfundsfag på tværs Hvordan tager politikerne stilling til et emne? \| Samfundsfag på tværs om Molins Model 2.4 Vælgerne og ulighed \| Samfundsfag på tværs Note om politiske ideologier.docx Om klassisk liberalisme s. 1-3 + om socialliberalisme og neoliberalisme s 4-5. Om klassisk konservatisme s. 6-8øverst. Om socialisme+socialdemokratisme s. 10-12 Lille øvelse om fordelings og værdipolitik.docx Fordelings og værdipolitik.png Introduktion til socialisme .pptx Velfærdsstaten og dens udfordringer: Luk samfundet op https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=408&loopRedirect=1 Kapitel 9: Velfærdsstat eller konkurrencestat \| LUK SAMFUNDET OP! 9.1: Velstand og velfærd \| LUK SAMFUNDET OP! 9.2: Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velfærd \| LUK SAMFUNDET OP! Markedet \| LUK SAMFUNDET OP! Staten \| LUK SAMFUNDET OP! Civilsamfundet \| LUK SAMFUNDET OP! Tre velfærdsmodeller \| LUK SAMFUNDET OP! 9.3: Velfærdsstatens udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! 9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! Den demografiske udfordring og nye familiemønstre \| LUK SAMFUNDET OP! Udfordringerne med borgernes forventninger og stigende ulighed \| LUK SAMFUNDET OP! Forandringer på det danske arbejdsmarked udfordrer den universelle velfærdsstatsmodel \| LUK SAMFUNDET OP! 9.5: Velfærdsstatens eksterne udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! 9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien \| LUK SAMFUNDET OP! 9.7: Fra velfærdsstat til konkurrencestat? \| LUK SAMFUNDET OP! Sundhedsforsikringer - antal danskere med sundhedsforsikring Flere tegner private arbejdsløshedsforsikringer.docx Nina Smith: Ny krigsskat skal redde velfærden Ny undersøgelse: Danskerne siger klart nej til en krigsskat - Økonomista Ny måling viser klar holdning til krigsskat Opgave om reformer af velfærdsstaten og udvikling mod konkurrencestat 1z.docx – med reformer af velfærdsstaten Spørgsmål til velfærdsmodeller og velfærdstrekanten.docx Om velfærdsstaten.pptx Ideologi og velfærdsforståelse og velfærdsstat.docx
Indhold	Kernestof: Vi går nu fra det sociologiske perspektiv på ulighed til det politiske perspektiv på ulighed. 5.3: Konservatisme \| LUK SAMFUNDET OP! Vi tager lige de her spørgsmål fra sidste modul til en start: om socialisme her: 5.4: Socialisme \| LUK SAMFUNDET OP! Lektier: Læs Læs om socialisme her: 5.4: Socialisme \| LUK SAMFUNDET OP! (vi kommer ikke til at beskæftige os med kommunismen så skim kun den sidste del hurtigt) + Socialdemokratisme og revolutionær socialisme \| LUK SAMFUNDET OP! Ideologiernes betydning i dansk politik \| Samfundsfag på tværs Læs s. i Note om politiske ideologier.docx om neoliberalisme og forklar denne forgrening af liberalismen Øvelse i Molins Model og holdninger til velfærd.docx ARBEJDSELV MODUL Læs som lektier: Spørgsmålene fra sidste modul: 9.3: Velfærdsstatens udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! Vi gør det her færdigt først: 9.5: Velfærdsstatens eksterne udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! LÆS som lektier: Vi fik ikke hørt jeres svar på alle spørgsmålene fra sidst, så det starter vi med: Upload i Elevfeedback jeres svar på disse spørgsmål fra 4/3: Afsnit Eksterne udfordringer af velfærdsstaten: - Globalisering? De sidste gode råd til samfundsfag c-niveau eksamen Forløb 1z samf c:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Klimaforandringer og kampen om klimaet Se jeres moduler via jeres grundforløbshold. Grundforløbet på forskellige grundhold: Klimaforandringer og kampen om klimaet Se jeres moduler via jeres grundforløbshold. Jeg har her medtaget 3 moduler fra 1z sa fra 16-30/1-2025: Det omhandler partiadfærdsteori og vælgeradfærdsteori Klimaforandringer og kampen om klimaet - set i et sociologisk, politisk og økonomisk perspektiv Forløbet giver grundviden om klimaforandringerne med henblik på at forstå, hvilken rolle samfundet, dets individer og strukturer spiller og kan spille i løsningen af de klimarelaterede udfordringer, som verden er vidne til. Sociologisk undersøges følgende: Hvordan kan vi forklare individets klimaadfærd? Hvilken rolle spiller klimabevægelser i kampen mod klimaforandringerne? Hvilke centrale sociologiske teorier kan forklare de samfundsforandringer, som er knyttet til klimaforandringerne? Politisk undersøges følgende: Hvad kendetegner den danske klimapolitik, og hvordan skabes den? Hvad mener og hvordan agerer de politiske partier over for vælgerne i klimaspørgsmål? Værdi- og fordelingspolitik Globale aktører Økonomisk undersøges følgende: Bæredygtighed ift. økonomisk vækst Betydningen af stat, marked og civilsamfund Kernestof: Sociologi: - Identitetsdannelse og socialisering i det senmoderne samfund, Giddens (det senmoderne samfund), Beck (risikosamfundet) og Hartmut Rosa (accelerationssamfundet) Politik: - Politiske partier og andre aktører i Danmark - Politiske ideologier og forskellen på fordelingspolitik og værdipolitik - Partiadfærdsteori: Molins Model, issue-ownership mm - Eastons model for det politiske system - Vælgertyper - Globale aktører Økonomi: - Vækst - Stat, marked og civilsamfund - Bæredygtig udvikling Materialer: Samfundsfag på tværs, Systime 2021 Kapitler læst digitalt på www.systime.dk: https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=286 Hvad skal du lære i samfundsfag? Giddens teori om det senmoderne samfund De politiske ideologier Velfærdsmodellerne Ole Hedegaard Jensen. Klimaforandringer – politik, økonomi, sociologi. Systime 2020 (1. udg.). S. 7-23 + 40-42 + 49-58 + 65-72 + 75-81 + 97-106 Bæredygtighed - bog på Systime https://baeredygtighed.systime.dk/?id=167 Top-down: Det grønne politiske landskab i Danmark med fokus på ideologierne og forskellen på fordelingspolitik og værdipolitik https://samfundsfagpaatvaers.systime.dk/?id=264 Kapitel 2.3: Ideologiernes betydning i dansk politik \| Samfundsfag på tværs Hvordan tager politikerne stilling til et emne? \| Samfundsfag på tværs Luk samfundet op https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=378 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Partiernes klimapolitik: Berlingske 18. maj 2024. Bør EU regulere medlemslandenes CO2-beskatning? Berlingske 18. maj Berlingske 3. juli 2024. Alternativet. Franciska Rosenkilde: Ikke alle skal overleve en grøn omstilling. Information 25. maj 2024. Dansk Folkeparti - Klimaexit kan blive en dyr fornøjelse for Morten Messerschmidt. Børsen 22. april 2024. Det Konservative Folkeparti - K-formand - Kampen for klima og natur er ærkekonservativ. Politiken 14. nov. 2023 Danmarksdemokrat-erne står fast. »Vi skal ikke have nogen CO2-afgift, og det kommer vi ikke til at forhandle om«. Information 19. august 2021. Socialistisk Folkeparti - Når klimapolitik bliver klassepolitik. Politiken 26. juni 2024. Venstre - Kritisk Venstre-bagland bløder op efter aftale - »Jeg er meget taknemmelig for resultatet«. Altinget 14. december 2023 Se tallene: Så grønne er partierne i vælgernes øjne https://www.altinget.dk/artikel/ny-maaling-saa-groenne-er-partierne-i-vaelgernes-oejne https://care.dk/det-goer-vi/klimapolitik Berlingske 5. april 2024. Gallup: Storbyboerne vil have afgift på landbruget – resten af landet er i mod. Berlingske 30. august 2023. Trods tørke og rekordvarme er den politiske interesse i klima gået kold. https://dm.dk/bio/alle-artikler/klima/folketingsvalg-2022-hvad-vil-politikerne-goere-ved-klima-miljoe-og-natur/ DR2. Deadline 24. juni 2021. Klimavalget 2021 (ca. 20 min.).
Indhold	Kernestof: Ideologiernes betydning i dansk politik \| Samfundsfag på tværs Læs s. i Note om politiske ideologier.docx om neoliberalisme og forklar denne forgrening af liberalismen Øvelse i Molins Model og holdninger til velfærd.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik Samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik Forløbet handler om de samfundsøkonomiske mål, som politikere og økonomer (f. eks. dem i Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank) styrer efter at nå for vores samfund. Hvad er de vigtigste samfundsøkonomiske mål, og hvilke typer økonomisk politik benyttes for at nå dem? Hvilke fordele og ulemper er der ved finans- og pengepolitik, når man ønsker at påvirke de økonomiske konjunkturer på kort sigt? Hvilke typer af langsigtet strukturpolitik kan benyttes for at sikre økonomisk vækst på langt sigt? - Et frit marked: Udbud og efterspørgsel og markedsligevægt - det er altså udbud og efterspørgsel der bestemmer prisen og mængden af en vare i en markedsøkonomi - Det økonomiske kredsløb - hvordan økonomien hænger sammen i et samfund og hvordan en ændring ét sted har konsekvenser for hele samfundsøkonomien - BNP, Bruttonationalproduktet, måler værdien af den samlede produktion i et land per tidsenhed (år, kvartal, måned) - Konjunktur-svingninger: Lavkonjunktur - højkonjunktur og det ind imellem - Økonomiske mål - hvordan måler vi om en økonomi er sund? De samfundsøkonomiske mål bruges også som økonomiske nøgletal der viser hvor godt det går i et lands økonomi. - De overordnede samfundsøkonomiske mål er: Økonomisk vækst, BNP Lav arbejdsløshed Lav inflation Ligevægt på betalingsbalancen Statens budget i balance Bæredygtig udvikling - Husk Modsætningen mellem lav arbejdsløshed og lav inflation og evt. mellem Økonomisk vækst, BNP og Bæredygtig udvikling Økonomisk politik: Kortsigtet og langsigtet Kortsigtet økonomisk politik med fokus på at stimulere efterspørgslen alt efter konjunktur-udsving: Finanspolitik - ekspansiv og kontraktiv alt efter de økonomiske konjunkturer Ekspansiv finanspolitik kaldes også for lempelig finanspolitik og kontraktiv finanspolitik kaldes også for stram finanspolitik. Pengepolitik, der har samme formål som finanspolitik, men her er det nationalbanken der sætter renten op og ned (følger EUs Den Europæiske Centralbank) Danmark har et lille råderum for pengepolitik og valutapolitik pga vores fastkurspolitik overfor Euroen, som gør at vi følger pengepolitiskebeslutninger om særligt renter fra Den Europæiske Centralbank Langsigtet økonomisk politik = Strukturpolitik: Langsigtet med fokus på at ændre grundlæggende strukturer i samfundet med henblik på at sikre økonomisk vækst på langt sigt. Langsigtet strukturpolitik vil ændre udbuds-siden af markedsøkonomien ved at lave reformer, der forbedrer danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked - bl. a. ved at øge arbejdsudbuddet. Hvor den kortsigtede finanspolitik har fokus på at "glatte ud" på konjunkturudsvingene så har den langsigtede strukturpolitik fokus på at Danmark skal fortsætte med at have økonomisk vækst på langt sigt. Strukturpolitik inddeles ofte i: Arbejdsmarkedspolitik Erhvervspolitik Skattepolitik Uddannelses- og forskningspolitik God infrastruktur - Strukturpolitik er den langsigtede økonomiske politik, der skal skabe strukturerne for fortsat økonomisk vækst på lang sigt (=reformer af velfærdsstaten): - Arbejdsmarkedspolitik: F. eks. at øge arbejdsudbuddet gennem reformer af pensionsalder, overførselsindkomster og indvandring. - Produktivitet: output per arbejdsenhed (medarbejder og maskine/redskab) per dag – øges ved teknologisk udvikling og uddannelsesniveau og incitament/tilskyndelse til at arbejde mere (altså noget politikerne kan påvirke med strukturpolitik) Materialer brugt i forløbet: (Direkte links findes på modulerne tilknyttet forløbet) Luk samfundet op https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=400 Kapitel 8: Økonomiske ressourcer, forbrug og behov \| LUK SAMFUNDET OP! 8.1: Behov, prioriteringer og privatøkonomi \| LUK SAMFUNDET OP! 8.2: Hvordan fungerer markedet? \| LUK SAMFUNDET OP! 8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb \| LUK SAMFUNDET OP! Husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor \| LUK SAMFUNDET OP! Skatter, afgifter og tilskud \| LUK SAMFUNDET OP! Den finansielle sektor og udlandet \| LUK SAMFUNDET OP! 8.4: Hvad er god økonomi? \| LUK SAMFUNDET OP! Tre første økonomiske mål \| LUK SAMFUNDET OP! Tre sidste økonomiske mål \| LUK SAMFUNDET OP! 8.5: Udsving i økonomien Finanskrise og en pandemi 8.6: Økonomisk politik Finanspolitik Pengepolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Strukturpolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Økonomibogen 7.2 Hvad er finanspolitik, og hvordan virker den? https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=186 (I behøver ikke at læse det sidste om figur 7.6) Trump vows to take back ‘stolen’ wealth as tariffs on steel and aluminum imports go into effect https://apnews.com/article/trump-tariffs-aluminum-steel-e5a6295577275045db3484b71c979bfb Business-overblik: Handelskrig for fuldt blus – EU slår hårdt igen https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-handelskrig-for-fuldt-blus-eu-slaar-haardt-igen Danske virksomheder står til milliardsmæld med ny toldkrig https://www.berlingske.dk/virksomheder/danske-virksomheder-staar-til-milliardsmaeld-med-ny-toldkrig?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYOLfaZ-p571zmVJIcxHzRtqz8RqurEe7xrCN8UjEhAaDV68DG7U5NA254MDoMM%3D&gaa_ts=67d15943&gaa_sig=Id8tH51KvX8akKDhFY0C-G-GS8tprFXHrV99q50wMFdyqotJdBlIOkwu-kxIJpM73L1pH6RAw2D67bEUKEjaRg%3D%3D De samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik på kort og langt sigt 1z 2025.pptx Inflation and consumer prices Prognose: Økonomien er fortsat ved at stabilisere sig på højt niveau https://www.ae.dk/prognose/2025-02-prognose-oekonomien-er-fortsat-ved-at-stabilisere-sig-paa-hoejt-niveau Nogle spørgsmål man kan stille økonomiske reformer - stil dem til de nedenstående reformer .docx
Indhold	Kernestof: NYT FORLØB: ØKONOMISK POLITIK Fra sidst: De samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik på kort og langt sigt 1z 2025.pptx Lektier: Læs: Garantér alle et job og gør op med kapitalismens arbejdsløshedsmaskine.docx og overvej hvordan Pelle Dragsted fra Enhedslisten her argumenterer imod Den Europæiske Centralbanks mål om en forudsigelig og stabil inflation (på 2%) som dét LÆS: -- De samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik på kort og langt sigt 1z 2025.pptx Pengepolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Strukturpolitik \| LUK SAMFUNDET OP!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb