Holdet 2024 bk/blmy2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Sophie Warming
Hold 2024 bk/blmy2 (1blmy bk2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløbet
Titel 2 1. Erindring og glemsel
Titel 3 Politisk kunst
Titel 4 Installationskunst
Titel 5 Mennesket og naturen
Titel 6 Eksamensprojekt: Overgange
Titel 7 Repetition og eksamenstræning
Titel 8 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløbet

Grundforløbet i billedkunst C introducerer eleverne til formalanalyse og begrebet virkemiddel.

Teori
Billedkunstbogen, Systime.
Metode - komposition, rum, lys, farve
Video om Trine Boesens kunst, Tæt på Kunsten, 5 min
Das Unheimliche, TAP

Analyse
Lærerpowerpoint med billeder inden for Das Unheimliche

Praksis:
Øvelse med frugt på mange måder, flere medier
Komposition - åben, lukket, dynamisk, statisk
Hvordan skaber man rum på 3 måder i samme billede?
Perspektivtegning
Farvecirkel med medbragte ting - refleksion over primærfarver og sekundære

Praktisk: Selvportræt med selvvalgt farvekontrast ud fra teori om farver - akvarel.

Introduktion til teori om Das Unheimliche
Praktisk: Værk med motiv, der fremstiller Das Unheimliche med anvendelse af viden fra grundforløbets formalanalytiske forløb.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 1. Erindring og glemsel

Forløb om Erindring og glemsel
Forløbet falder i tre dele
Del 1: Barndommens universer (Rachel Rose og Helena Nymann)
Del 2: Kunst som kollektiv erindring (erindringsværker)
Del 3: Glemsel (Vanitas og stilleben)

Teori:
Del 1: Begreberne resonans og forundring, som bruges som modpoler. Kunsten kan skabe genklang hos beskueren, men også forundre med nye måder at lade det immaterielle blive til et fysisk billede.

Del 2: Erindring og historie ( TAP)

Sammenfattet om teorien om den kollektive erindring:
Erindring og kollektiv historie er at skabe fortællinger om hvem vi er som folk, gruppe og nationer.
Hvad er fakta og hvor tager fantasi over? Hvilken rolle kan kunsten spille i forhold til kollektiv erindring?
Der er spor og kilder fra fortiden, som kunstnere kan bruge til at holde historien i live eller understrege noget ved fortiden. At bruge fortidens kilder er et stærkt virkemiddel, som kan skabe troværdighed og resonans i forhold til beskueren.
Erindringsværker befinder sig på et spektrum fra historie for kunstens skyld til historie for historiens skyld.
Er det historie for kunstens skyld, handler det om at styrke selve kunstværkets effekt ved at bruge historiske referencer.
Er det derimod historie for historiens skyld ønsker kunsteren at gøre opmærksom på sider af historien, der måske ikke er blevet hovedfortællingen om fortiden. Det kan fx være usynlige skæbner eller at skabe en modfortælling til en nationale fortælling om kolonitiden.
Uanset hvad er historie effektfuldt virkemiddel.

Del 3: Stilleben (Jonas Wolter, Temaer i kunsten)
Teorien giver en introduktion til stilleben gennem kunsthistorien. Intro til begreber som. VANITAS, MEMENTO MORI.  

Analyse:

- Sune Amstrups serie 'Opløst familie' i grupper
- Denkmal für die ermordeten Juden Europas, Berlin
- Firelei Báez, Le jeu du Monde
- Jeanette Ehlers Endless Row, Pacific


Praksis
Del 1: Et landskab over barndomsminde (afsæt i Helene Nymann huskepalads som kort eller Rachel Roses fantasilandskabsværker med sort tusch og enkelte røde objekter: "NO!", "The present" "The Sandbox", 2023)
Del 2: Erindringsværk i grupper som inddrager kollektiv historie (afsæt i analyser og baggrundstekst)
Del 3: Stilleben over glemte ting (foto og remediering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Politisk kunst

Et forløb som bidrager med et historisk oprids af politisk kunst fra kejsertidens Rom til Street art.
Det forventes, at eleverne får en basal forståelse for kunstens rolle som politisk redskab. Kunstneren er gået fra at have været en håndværker for en central magt til generelt at løsrive sig mere og mere og blive autonom - fri til at udtrykke en kritik eller skabe en debat i samfundet.
Nedslag: Augustusstatue (kontrapost), Hyacinthe Francois Rigeauds portræt af Ludvig 14,  Eugene Delacroixs "Friheden fører folket" 1830, Picassos Guernica, Nørgaards hesteslagtning og særligt fokus på Ai Weiweis installationer "Solei levant" og "Sunflower seeds".

Supplerende: Besøg af Simone Aaberg Kærn som holdt foredrag om sit virke.

Teori: Jonas Volter, Poltisk kunst (Temaer i kunsten 2). 15 NS.

Lærerppt. med billeder til forløbet.
Modellen om kunstner-værk-kontekst.
Baggrundsfilm om Banksy (8 min. ) 2 NS
Begreber:
- kontrapost
- iscenesættelse
- magtstrukturer og magtmanifestation
- idealisering og realisme
- propaganda vs. det åbne kunstværk
- modernisme
- happening
- street art
- aktivisme

Analyse:
Delacroixs "Friheden fører folket"
Ai Weiweis installationer "Solei levant" og "Sunflower seeds".
Baggrundstekster om Ai Weiwei (3 NS.)

Praktisk:
Øvelse i par om at tegne friheden i dag med afsæt i Delacroixs billede "Friheden fører folket".
Øvelse i grupper om at lave frø til kollektivt værk, realisering af kollektivt værk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Installationskunst

Et forløb om installationskunst, som skal fremme fornemmelse for rum og fænomenologisk tilgang til kunst.

TEORI: Billedkunstbogen, kapitel 5. Installation (8 NS.)
Begreber i forløbet

Fænomenologi
Stedsspecifik kunst
rum
haptisk - optisk synsmåde


Analyse af professionelle installationsværker.
(4 NS)
Elmgreen og Dragset: Please, keep quiet!, 2003
Olafur Eliasson: Your Blind Passenger, 2010
Jesper Just: Seminarium, Gl. Holtegaard, 2021
Jeppe Hein: Spiral Labyrinth, 2006 + Water pavillion,
Yayoi Kusama: The Obliberation Room, 2011
(Henrik Plenge Jakobsen, Jes Brinch) BURNOUT, Brændt børnehave, 1994/2024
Pipilotta Rist, Daggrys-timer i naboens hus, 2005


Praktisk:
Forøvelse i at udtænke og skitsere et installationsrum ud fra tre adjektiver, der trækkes tilfældigt.
Fotografi af haptisk og optisk syn på et objekt

Udtænke og skabe installation med benspænd om at anvende en fortolkning af temaet STOF i bred forstand. (Kørners kunstkonkurrence).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Mennesket og naturen

Opgaven  
Hvordan kan man skulpturere en fortælling om naturens muligheder og menneskets forbundethed til naturen?

Analyse: Eleverne har i dette forløb analyseret Emma Talbots totalinstallationer You Are Not the Center og Are You a Living Thing That Is Dying or a Dying Thing That Is Living? på Copenhagen Contemporary.

https://copenhagencontemporary.org/en/emma-talbot/

Teori:
Læreroplæg om menneskets forhold til naturen i kunsthistorien med nedslag i forskellige perioder: Renæssance, barok, romantikken, modernisme, Land art, postmodernisme.

https://kunstensstemmer.systime.dk/?id=295#c2152

Forløbet introducerer til skulptur som medie, og eleverne skal i deres præsentation af værket inddrage formmæssige og indholdsmæssige valg, herunder skala, materialer, komposition (åben/lukket, dynamisk/statisk), udtryk og evt. fortælling.
Som teori bruges:
https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=162

Praksis: Eleverne skal i dette forløb lave en skulptur, som omhandler menneskets forhold til naturen og besvarer den ovenordnede problemformulering
"You are not the center. Hvordan kan man skulpturere en fortælling om naturens muligheder og menneskets forbundethed til naturen?"

Der hentes Inspiration til det tematiske i Emma Talbots univers, i naturen, i materialer, i kunsthistorien.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Eksamensprojekt: Overgange

TEMA: OVERGANGE
Hvordan kan temaet overgange visualiseres i kunst?

Du skal undersøge et eller flere værker af professionelle kunstnere og lave dit eget værk under temaet OVERGANGE.

Værket skal indeholde en eller flere kontraster. Det kan være en indholdsmæssig kontrast, kontrasten mellem haptisk/ optisk synsmåde, materialer, farvekontraster, lys/mørke eller andet.

Overgange kan forstås fysisk, metafysisk, metaforisk og som tid eller sted. Tænk ud af boksen!


Produktkrav:
• Et praktisk projekt, som besvarer opgaven kreativt.
• En planche eller en powerpoint med max 5 slides, som beskriver:
1) Din idé og proces - herunder inspirationsmateriale og skitser
2) Fotos af det færdige værk
3) Husk at give dit værk en titel – det kan tilføje helt nye betydninger.

Præsentation
• En videofremlæggelse, som uploades på Filer Teams. Varighed: Maks. 3 min.
• En kort præsentationstekst til udstilling med:
o Dit (kunstnerens) navn
o Valg af ’overgang’
o Titel
o Beskrivelse af ide (maks. 50 ord)

Proces:
• Brainstorm ALT om overgange
• Undersøg og find inspiration i kunstværker og genstande. Gem.
Det er tilladt at lave en parafrase.
• Husk, at dit værk skal indeholde en eller flere tydelige kontraster, så tænk det ind.
• Du vælger selv materialer og teknik (maleri, tegning, grafik, collage, skulptur, animationsfilm, foto…)
• Du skal have din idé og dit materiale godkendt af læreren, før du går i gang med det praktiske.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer