Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Birkerød Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Mie Jacobsen, Sophie Lehn Brand
|
|
Hold
|
2024 DA/p (1p DA, 1p DA-skriv, 2p DA, 2p DA-skriv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Taler der vil forandre verden
Klassens første forløb handler om talen som genre og om taler, der på den ene eller anden måde vil forandre verden. Vi starter med at stille os selv spørgsmålene, hvorfor er talen en central genre, hvilken funktion kan en tale have, og hvad skal man overveje, når man skal holde en god og overbevisende tale? Foruden at analysere forskellige taler, skal eleverne selv skrive taler og holde taler for hinanden.
Formålet med forløbet er at introducere eleverne til retorikkens verden og til de fagbegreber, der knytter sig til denne del af faget. Vi kigger på talegenrer, stilistik, appelformer, Ciceros pentagram, samt på argumentationsanalyse.
Det er ligeledes et mål, at eleverne bliver trænet i selv at formulere holdninger og meninger.
Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave, hvor eleverne selv skal skrive en tale, der skal fremføres for en gruppe klassekammerater.
Materialer:
- Jonas Eikas takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris 2019
- Den norske helse- og omsorgsminister Bent Høies tale til ungdommen, AftenPosten 27. april 2020
- Greta Thunbergs tale på Christiansborg Slotsplads, 25. maj 2019
Teori er primært læst i e-bogen "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen fra Systime.
Perspektiv: Sprog
Omfang: 50 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Hvem er jeg? (værk 1)
Litteraturforløb, inkl. første værklæsning, med fokus på at etablere en analytisk værktøjskasse til novelle- og romangenren. Forløbets titel er "Hvem er jeg?", fordi vi især arbejder med temaer som identitet, etnicitet, kultur og overgang fra barn til ung/voksen.
Forløbet starter med en diskussion af, hvad vi som mennesker kan bruge litteratur til, og fortsætter derefter med værklæsning af Lone Aburas' roman "Føtexsøen". Foruden en analyse af Aburas' roman, introduceres begrebet autofiktion. Eleverne læser et interview med forfatteren og diskuterer på baggrund af dette, om værket kan analyseres som autofiktion.
Efterfølgende læser og arbejder vi tekstnært med forskellige noveller og træner de grundlæggende analytiske begreber til brug i novelleanalyse. Igennem hele forløbet er der indlagt mindre skriveøvelser, dels kreative, dels analytiske.
Materialer:
- Skabelsesberetningen af Tarek Omar (2011)
- Bounty af Angel T. Kirkegaard (2011)
- Tre slags af Dorthe Nors (2011)
- Føtexsøen af Lone Aburas (2012) (VÆRK)
Teori er primært læst i e-bogen "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen fra Systime.
Perspektiv: Litteratur
Sider: 250 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Skriveforløb 1.HF
Skriveforløb i 1. HF.
Vi tager udgangspunkt i e-bogen "Guide til skriftlig dansk i HF" af Anders Østergaard, Systime 2019, og skyder skriveforløbet i gang ved at gennemgå bogens kapitel 1 med fokus på:
- bevidstgørelse af ens eget forhold til det at skrive
- opbygge en "skriver-identitet"
- at skrive hhv. i folkeskolen og på hf
- den personlige stemme
- mindset i forhold til især opgaveskrivning
Løbende inddrages kreative skriveøvelser, ligeledes fra bogens kap. 1.
Perspektiv: Sprog
Sider: 20
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Kreativ skriveøvelse
|
03-12-2024
|
|
Analyserende artikel i miniformat
|
15-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Reklamer
Dette er klassens første medieforløb, og her har vi fokus på både reklamer og kampagner. Vi fokuserer både på reklamefilm og reklamebilleder. Undervejs i forløbet lærer eleverne både teori om analyse af filmiske virkemidler, billedanalyse, og de forholder sig til nutidens mediebillede. Vi bruger desuden Lasswells kommunikationsmodel samt vores kendte begreber indenfor argumentation og appelformer i analysen af reklamerne. Eleverne skal både analysere reklamer og kampagner samt producere egne reklamer.
Reklamer analyseres både mundtligt i gruppearbejde med fremlæggelser og skriftligt i en individuel analyserende artikel.
Reklamer produceres bl.a. i et kulturmøde med eleverne fra IB-linjen, hvor de i fællesskab skal lave kampagnefilm for unge om turisme i Danmark.
Materialer:
- The bus af Midttrafik (2012)
- Småsyg? Jeg-tror-det-er-fedest-jeg-bliver-hjemme-i-dag-Styrelsen af Sundhedsstyrelsen (2020)
- Hjelm har alle dage været en god idé af Rådet for sikker trafik (2021)
- Diverse selvvalgte reklamer
Teori er primært læst i e-bogen "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen fra Systime.
Perspektiv: Medier
Sider: 30
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Analyse af selvvalgt reklamefilm
|
24-01-2025
|
|
Drejebog til reklamefilm
|
07-02-2025
|
|
Humor i kampagnefilm
|
24-02-2025
|
|
Produkt fra samspilsundervisning
|
26-02-2025
|
|
Reklameplakat - analyse
|
12-03-2025
|
|
Genaflevering: Humor i kampagnefilm
|
13-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Rap-lyrik - et sprogligt studie (værk 2)
Perspektivet i dette forløb er sprogligt. Vi lærer, hvad sociolingvistikken handler om, og om forskellen på dialekt, sociolekt, kronolekt og multietnolekt. Det teoretiske kobler vi til raptekster og hiphop-genren, hvor vi skelner mellem hardcore-, player- og jam-hiphop. Vi går i dybden med sproglige billeder og figurer, samt rimtyper i forskellige hiphop-tekster, vi finder semantiske felter og undersøger desuden, hvad låneord er (direkte lån, betydningslån og oversættelseslån).
Eleverne analyserer og fortolker digtene og rap-teksterne i digtsamlingen "Rødder", som dermed læses som værk. I værklæsningen går vi i dybden med de oprindelige digtes litteraturhistoriske kontekst, og vi kigger på remediering som koncept, samt laver en remedieringsøvelse på baggrund Tom Kristensens ”Fribytter”.
Materialer:
- ”Kadet”t af L:Ron:Harald (1998)
- ”Araba” af Sivas (2013)
- Diverse selvvalgte nyere raptekster
- ”Rødder” af Per Vers m.fl. (2014) (VÆRK - DIGTSAMLING. Se http://rod-ord.dk/temaerne/)
Oprindelige digte som indgår i ”Rødder”:
1. ”Angst” af Tom Kristensen (1930)
2. ”Gaden” af Emil Bønnelycke (1917)
3. ”Drøn” af Michael Strunge (1982)
4. ”Fribytter” af Tom Kristensen (1920)
5. ”Jeg har været på spritten” af F. P. Jac (1989)
6. ”Damer” af Benny Andersen (1964)
7. ”Krøblinge og blinde” af Helge Rode (1931)
8. ”Besættelsen” af Tove Ditlevsen (1946)
9. ”Sonnet” af Jens Sehested (1640-1698)
10. ”Lær mig o skov at visne glad” af Adam Oehlenschläger (1813)
Teori er primært læst i bogen "Det' sprog til et beat" af Jan Aasbjerg Petersen udgivet i 2010 af Dansklærerforeningen. Vi har desuden set et dokumentarafsnit fra DR om gadesprog. De enkelte bog- og dokumentar-afsnit ses under kernestof.
Perspektiv: Sprog
Sider: 115
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Besættelsestiden (værk 3)
Værk 3: Filmen "9. april" (instr. Roni Ezra, 2015).
Vi starter forløbet med at se og arbejde med spillefilmen "9. april". Derefter læser og analyserer vi enkelte tekster, der på forskellig vis omhandler besættelsestiden.
Forløbet er planlagt som en støtte til historieopgaven, som eleverne skriver i slutningen af 1. hf, og som omhandler besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig.
Der er fokus på at få indblik i periodens litteratur- og kulturhistorie samt de levevilkår og dilemmaer som danskerne oplevede under besættelsestiden. Vi bruger desuden vores allerede kendte værktøjer indenfor lyrik- og filmanalyse til at analysere teksterne. I forbindelse med filmanalyse har vi især fokus på fakta-/fiktionskoder og autenticitetsmarkører. Filmen "9. april" fylder mest i forløbet, da den er blevet set og analyseret som værk.
Materialer:
- ”9. april” af Ronni Ezra, spillefilm (VÆRK 3) (2015)
- ”De skød en stikker” af Klaus Rifbjerg (1966)
- ”Man binder os på mund og hånd” af Poul Henningsen (1940)
Teori er primært læst i e-bogen "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen fra Systime.
Perspektiv: medier (primært), litteratur (sekundært)
Sider: 30
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Nyhedsforløb - fra papiravis til SoMe
I dette nyhedsforløb starter vi med at se på nutidens nyhedskredsløb, og hvordan de traditionelle medier spiller sammen med og konkurrerer med de sociale medier i nyhedsformidlingen. Vi diskuterer fordele og ulemper med formidling af nyheder på sociale medier - herunder shitstorms, clickbait, fake news og ekkokamre.
Senere går vi i dybden med traditionel nyhedsjournalistik, herunder indhold i aviser, forskellige avistyper, nyhedskriterier, vinkling, nyhedstrekanten, andre modeller for opbygning af artikler, layout. Derefter fortsætter vi med fortællende nyhedsjournalistik og taler om reportagegenren og featuren. Vi lærer Herman Bang at kende og læser ”Branden”. Eleverne laver i denne del af forløbet sproglig stilistisk analyse af artiklerne og får desuden introduceret og anvendt begreberne fakta-og fiktionskoder som virkemidler i journalistisk formidling.
Forløbet indeholder også et skriftlighedsperspektiv idét eleverne får introduceret den debatterende artikel og skriver en artikel om mediernes ansvar i den offentlige debat.
Materialer:
- ”Branden” af Herman Bang (1884)
- ”Som om solen kom for tæt på”, reportage af Søren Flott, Thomas Laursen, Ole Sønnichsen. Jyllands-Posten, 5/11-2004
- div. nyhedsartikler om samme emne fra hhv. tabloid- og omnibus-aviser.
Teori er primært læst i e-bogen "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen fra Systime - de enkelte afsnit ses nedenfor under kernestof.
Perspektiv: medier (primært) og sprog (sekundært)
Sider: 70
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Dokumentarforløb med mini-SSO (værk 4)
Dette er klassens 2. skriftlighedsforløb. I dette forløb træner eleverne skriftlighed ifht. den senere SSO-skrivning. Elever skal skrive en mini-SSO på 6-8 sider ud fra en given opgaveformulering.
Forløbet indledes med teori om dokumentarfilmanalyse. Herunder ser og analyserer vi dokumentarfilmen ---- som værk fælles i klassen. Undervejs repeteres filmiske virkemidler og begreber som dokumentarfilmtyper, autenticitetsmarkører/faktakoder og fiktionskoder introduceres og anvendes. Vi ser også klip fra andre dokumentarer som repræsenterer andre dokumentarfilmtyper.
Eleverne skriver deres mini-SSO ud fra en selvvalgt ud af to dokumentarfilm, som der er set klip fra i klassen. Eleverne skal selv lave en problemformulering der passer til filmen, og som kan besvares af danskfaget. I skriveprocessen har klassen fået undervisning i, hvordan en akademisk opgave er opbygget og hvad de forskellige afsnit bør indeholde. Vi har talt taksonomiske niveauer og repeteret, hvad et resumé, en indledning, en redegørelse, en analyse, en diskussion og en konklusion bør indeholde.
Tekster:
- Herlufsholms hemmeligheder af TV2 (2022) (værk 4)
- Skjold og Isabel af Emil Næsby Hansen (2018) (alle ser anslag - selvvalgt om man bruger hele dokumentaren i mini-SSO)
- Historien om Danmark afsnit 8 af DR (2017) (alle ser anslag - selvvalgt om man bruger hele dokumentaren i mini-SSO)
Teori er primært læst i e-bogen "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen fra Systime - de enkelte afsnit ses nedenfor under kernestof.
Perspektiv: Medier
Sider: 50
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Det Moderne Gennembrud (værk 5)
I dette forløb går vi i dybden med Det Moderne Gennembrud som litterær periode. Eleverne lærer om Georg Brandes opgør med romantikkens litteratur og ønsket om at litteraturen skulle "sætte problemer under debat". Vi har omtalt Det Moderne Gennembruds temaer som "De 3 K'er - Køn, Klasse og Kirke" og læst tekster fra perioden, der omhandler alle tre temaer.
Vi har under temaet "køn" læst "Et Dukkehjem" som værk, samt lært om Sædelighedsfejden og perspektiveret den til nutiden.
Under temaet "klasse" har vi først læst tekster fra selve Det Moderne Gennembrud, hvor vi lærte om sitlretningerne kritisk realisme og naturalisme. Derudover har vi lært om, hvordan dette fokus på underklassen i litteraturen blev inspirationen for den næste generation forfattere i Det Folkelige Gennembrud.
Temaet "Kirke" er blevet inddraget løbende undervejs i de to andre temaer. Eleverne har eksempelvis skrevet en analyserende artikel om Pontoppidans novelle "Ane-Mette", som både inddrager en køns-, kirke- og klasse-problematik.
Materialer:
- Engelske socialister af Holger Drachmann (1871)
- Et Dukkehjem (værk) af Henrik Ibsen (1879)
- Constance Ring (uddrag) af Amalie Skram (1885)
- Ane-Mette af Henrik Pontoppidan (1887)
- Lønningsdag af Martin A. Nexø (1900)
Teori er primært læst i e-bogen "Litteraturhistorien på langs og på tværs" af Kjær-Hansen, Kennebo og Bertelsen fra forlaget Systime - de enkelte afsnit ses nedenfor under kernestof.
Perspektiv: Litteratur
Sider: 250
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Når realismen brydes
I dette litterære forløb ser vi på de lange linjer. Vi læser ældre og nyere tekster som på den ene eller anden måde bryder med det realistiske. Da forløbet løber i december læser vi en del af disse tekster med et "juletema". Vi laver først nedslag i tryllevisernes overnaturlige univers, derefter i romantikkens idyllisering af virkeligheden og sidst ved modernismens litteratur med dens eksperimenteren og symbolik. Vi har herunder fokus på, hvilken rolle religion, genfortolkning af gamle myter og folkeeventyr spiller i den "ikke-realistiske" litteratur. Som eksempel ser vi på forskellige genfortolkninger af eventyret om Rødhætte.
Materialer:
- Harpens kraft (folkevise)
- Dejlig er den himmel blå af N. F. S. Grundtvig (1810)
- Den lille Rødhætte (folkeeventyr) af Bdr. Grimm (ca. 1812)
- Den lille pige med svovlstikkerne af H. C. Andersen (1845)
- Agerhønen af Martin A. Hansen (1947)
- Ringen af Karen Blixen (1958)
- Villy af Charlotte Weitze (1999)
Teori er primært læst i e-bogen "Litteraturhistorien på langs og på tværs" af Kjær-Hansen, Kennebo og Bertelsen fra forlaget Systime - de enkelte afsnit ses nedenfor under kernestof.
Perspektiv: Litteratur
Sider: 80
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Samfundets udsatte i nyere litteratur (værk 6)
Fagpakkeforløb om samfundets udsatte i nyere litteratur. Dækker de to fagpakker "Livsstil - Trivsel - Sundhed" og "Psykologi - Politik - Pædagogik" som klassens elever er fordelt på. Vi arbejder virkelighedsnært og professionsorienteret med litterære tekster fra de sidste 15 år om samfundets udsatte grupper.
Igennem hele forløbet taler vi løbende om at se litteraturen som øveplads for social forståelse, indlevelse og empati, hvor man fx skal kunne sætte sig i fortællerens eller karakterernes sted. Dette blik på litteraturen kobler vi sammen med mulige professioner i forhold til elevernes fagpakker og hvilke udsatte samfundsgrupper, man kan komme i kontakt med i forskellige typer jobs. Herunder diskuterer vi velfærdsstatens rolle i Danmark og læser litteratur om "systemets" møde med udsatte grupper. Vi overvejer hvordan personer med job i velfærdsstaten, kan kommunikere og støtte på en hensigtsmæssig måde.
Vi starter med, helt konkret, at stifte bekendtskab med forfatteren Morten Pape, da han besøger Birkerød Gymnasium og fortæller om sin sine autofiktive værker "Planen", "Nøglebarn" og "Månebarn". Besøget er skolens litterære gave til alle afgangselever. Som optakt til besøget arbejder vi med uddrag af "Månebarn".
Eleverne vælger herefter en digtsamling inden for emnet ’samfundets udsatte’, som de individuelt læser. Foruden en afsluttende videoaflevering om den selvvalgte digtsamling, skal eleverne præsentere værket og ét udvalgt digte (analyse og fortolkning) for hinanden i grupper.
Af teoritekster læser vi fagspecifikke tekster om, hvordan skønlitteratur kan øge empati og professionalisme. Vi læser også danskfaglige tekster om klasser i velfærdssamfundet, og om tendenser i nyeste litteratur - herunder eksperimenterende realisme, autofiktion og den ny samfundskritiske litteratur.
Materialer:
- "Månebarn" (uddrag) af Morten Pape (2025)
- "Crip" af Caspar Eric (udvalgte digte) (2025)
- ”Institutionaliseret” af Haidar Ansari (udvalgte digte) (2022)
- "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" af Glenn Bech (udvalgte digte) (2022)
- ”Lasse” af Glenn Bech (2022)
- Forord til "Levn efter personspecfikke aktiviteter" af Stefan Hermann (2022) (fagspecifik tekst)
- ”Ungeenheden” (uddrag) af Fine Graabøl (2021)
- ”I bor da meget pænt” af Thomas Korsgaard (2019)
- "Følelsernes øveplads" i Asterisk af Helle Rørbech og Mette Steenbejrg (2019) (fagspecifik tekst)
- Selvvalgt digtsamling inden for temaerne 'Ghetto og kriminalitet', 'Social udsathed', "Køn/seksualitet", 'Psykisk sårbarhed' og 'Handicap'.
Teori er primært læst i e-bogen "Litteraturhistorien på langs og på tværs" af Kjær-Hansen, Kennebo og Bertelsen fra forlaget Systime samt e-bogen "Oppe og nede - på social sightseeing i velfærdsdanmark" af Albertsen, Mikkelsen og Timmermann fra Dansklærerforeningens forslag
Perspektiv: Litteratur
Sider: 250
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Skrivemodul: Mini-analyserende artikel
|
19-01-2026
|
|
SSO - skema til 1. vejledning
|
20-01-2026
|
|
2p DA skr. prøve
|
05-02-2026
|
|
2. SSO-vejledning forberedelsesark
|
16-02-2026
|
|
Videoaflevering: Selvvalgt værk
|
19-02-2026
|
|
2p DA skr. sygeterminsprøve
|
23-02-2026
|
|
Fagpakkeopgave - samfundets udsatte
|
25-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Køn i sprog og medier
Forløbet repeterer og udbygger elevernes viden om argumenentation og retorik ved at se på kønsdebatten i danske medier. Derudover lærer eleverne teori om socialkonstruktivismens tilgang til køn og har her fokus på, hvor meget vores sprog betyder for vores opfattelse af kønnene. Vi ser debatten fra hovedsageligt tre forskellige vinkler:
1) Diskussion af "wokeness" og"politisk korrekthed" ift. køn og seksualitet
2) Den historiske udvikling af kvinderollen - herunder ift. seksualitet og 4. bølge feminisme
3) Mandens rolle i nutiden samt udviklingen af manosfæren
Vi analyserer indspark i kønsdebatten i form af debatindlæg, taler, dokumentarfilm og podcast. Her bruger eleverne viden om ciceros pentagram, argumentmodellen, argumenttyper, argumentkneb og appelformer i deres analyse. Vi ser også på sproglige og filmiske virkemidler som en del af teksternes metode til at overbevise læseren/seeren på.
Materialer:
- "Epistel 99" af Ludvig Holberg (1748)
- Nytårstale i Deadline på DR af Tessa (2021)
- "Woke må ikke kuppe kampen for ligestilling" af Marie Bjerre i Jyllandsposten (14. august 2024)
- Sex med P3 af DR afsnittet "Trans-krop" (2024)
- "Mandemænd" afsnit 1 af DR (2025)
- Genstart episoden "Velkommen til manosfæren" af DR (11. april 2025)
- "Mænd skal tage ansvar og droppe offerrollen" af Tobias Pagh i Politken (16. september 2025)
Teori er primært læst i e-bogen "Håndbog til dansk" af Ole Schultz Larsen fra Systime - de enkelte afsnit ses nedenfor under kernestof. Derudover er der læst uddrag af kapitel 1 i "Blik for køn" af Ditte Campion (2020) fra Dansklærerforeningen. Se pdf nedenfor.
Perspektiv: Sprog og medier
Omfang: 50 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Skrivemodul: Eksamenssæt - foreløbig
|
24-03-2026
|
|
Skrivemodul: Eksamensæt - forbedret
|
26-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14,05 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Eksistentialisme
Eksistentialismeforløb hvor vi lærer om retningens grundbegreber, og hvor eleverne bliver præsenteret for nogle af de mest centrale eksistentialistiske tænkere, bl.a. Søren Kierkegaard og hans stadielære, Sartres teori om valget samt Camus og hans begreb om det absurde. Derudover lærer vi om de nyere eksistentialistiske teoretikere Goffman og Meyrowitz’ og deres teorier om identitet og selvfremstilling. Eleverne lærer om facework, frontstage, backstage og middlestage, og vi taler i den sammenhæng om begrebet selviscenesættelse. Eleverne arbejder med både ældre og nyere litterære tekster med eksistentialistiske træk samt en debatartikel.
I en litteraturhistorisk sammenhæng kigger vi på realisme og modernisme i 1900-tallets litteratur, og på hvad modernisme har at gøre med eksistentialisme. Vi har især fokus på den tidlige modernisme.
Materialer:
- "Sig nærmer tiden" af Steen Steensen Blicher (1838)
- Paa Memphis station af Johannes V. Jensen (1906)
-”Ångest” af Pär Lagerkvist (1916)
- ”Hullet” af Peter Seeberg (1962)
- ”Mit liv er en nydelsesfest”, debatartikel af Robert Høgh, Politiken, 20. april 2015
- ”Le Freak” af Tine Høeg (2017)
- "Sort tulipan" af Folkeklubben (2018)
- ”Limbo - når sabbatår er fucked”, afsnit 1. Dokumentarserie for unge, DR3 (2019)
Teoretisk har vi primært arbejdet med e-bogen ”Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard” af Liselotte Henriksen, Systime 2017 samt e-bogen "Litteraturhistorien på langs og på tværs" af Kjær-Hansen, Kennebo og Bertelsen fra forlaget Systime - de enkelte afsnit ses nedenfor under kernestof.
Perspektiv: Litteratur
Sider: 80
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Repetition
I repetitionsforløbet har vi især fokus på at forberede os til skriftlig eksamen med diverse skriveøvelser ud fra feedback på gamle stile. Vi repetererer også til mundtlig eksamen ved at gennemgå udvalgte forløb fra 1. HF, som klassen har ønsket. Vi brugte mest tid på at repetere rap-forløb, reklame-forløb, nyheds-forløb og autofiktion ud fra klassens ønske. Vi vekslede mellem at repetere gamle tekster og begreber samt at træne mundtlig eksamen med prøveeksamensspørgsmål med ukendte tekster.
Sider: 20
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Forløb#15
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65159414510",
"T": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65159414510",
"H": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65159414510"
}