Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Henrik Brønden, Martin Jørgensen, Mathilde Grundtvig, Stine Helth
Hold 2024 ks/p (1p ks, 1p ks-hi, 1p ks-re, 1p ks-sa, 2p ks, 2p ks-hi, 2p ks-re, 2p ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken
Titel 2 Danmarks tilblivelse - viking
Titel 3 Middelalder og renæssance
Titel 4 Industrialiseringen
Titel 5 Revolutioner
Titel 6 Introduktion til grundbegreber + Inuit
Titel 7 Grønland - historie
Titel 8 Grønland
Titel 9 Grønland - KS forløb nr. 1
Titel 10 Enkeltfagligt: grundkursus i islam
Titel 11 Krisen i 1930'erne og besættelsen
Titel 12 Kristendom og velfærdsstat m. perspektiv til islam
Titel 13 Velfærdsstaten - KS forløb nr 2.
Titel 14 Folkedrab - holocaust og Gaza
Titel 15 Det gode samfund / Velfærdsstaten- Historie
Titel 16 Kina og værdier - Kongfutse, Mao og Xi
Titel 17 Kina - Riget i midten - Historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken

Antikken - fokus på styreformer

Antikken – Grækenland

Introduktion om hvad der kendetegner bykulturer vedr. hierarkier, religion, magtforhold, forsvar mm.
Formål: eleverne skal blive opmærksomme på, at grupper i samfundet agerer ud fra deres interesser - og at magtforholdene mellem producerende grupper, handlende, krigere og staten har skiftet gennem tiden.

Gennemgang af antikken med særlig vægt på:

Grækenland: Polisbegrebet; styreformer i Sparta og Athen; livssyn i det antikke Grækenland.

Diskussion af styreformer og deres konsekvenser - herunder et rollespil, hvor eleverne inddeles i formueklasser og skal lave en demokratisk forfatning, men dreje resultatet i deres retning.

Herunder diskussion af nutidens betydning for billedet af fortiden - samtiden har altid indflydelse på historikeren og hans syn på, hvad der var vigtigt  i fortiden. (Sparta var idealet indtil de demokratiske revolutioner i 1800-tallet.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarks tilblivelse - viking

Danmarks tilblivelse - Viking

Hvilke sociale, økonomiske og teknologisk forudsætninger prægede den tidlige middelalders samfund i det, der senere blev kendt som Danmark?

Hvilken bevidsthed prægede samfundets medlemmer? (vedr. samfundslag, hierarki?)

Hvordan så omverdenen på vikingerne? Hvordan så omverdenen på vikingerne?

Hvordan er vikingerne blevet fremstillet i eftertiden?

Kreativt arbejde - lav en reklame for vikingetiden.

Vurdering: er der historisk belæg for eftertidens fremstilling af ”vikingerne”?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalder og renæssance

Europæisk Middelalder og Renæssance, med fokus på Kirken og individets rolle i samfundet.

Hovedproblemstilling:
Hvad var livs- og samfundssynet i middelalderen og renæssancen og hvorfor skete skiftet mellem de to perioder?
Forløbets problemstillinger:
Hvad karakteriserer middelalderen og renæssancen? Hvordan adskiller de to perioder sig fra hinanden? Hvad er årsagerne til skiftet fra middelalder til renæssance? Hvilke konsekvenser har middelalder og renæssancesamfundet for nutidsmennesket?

Renæssancen

Renæsancen som brud med middelalderen - og renæssancen som overklassefænomen med begrænset betydning for det almindelige menneske.

Elevstyret undervisning om følgende emner:

Fokus på renæssancens nye tanker samt hvilke sociale og økonomiske strukturer, der lå til grund for renæssancen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Industrialiseringen

INDUSTRIEL REVOLUTION

Hvad var årsagerne til den industrielle revolution?

økonomiske: stigende overskud i landbruget --> investeringer
teknologisk udvikling: vandkraft, dampmaskiner, produktionsteknologier
   kanaler og jernbaner --> billig transport
befolkning: effektivisering på landet -->behov for færre ansatte--> tager ind til byen --> mange arbejdssøgende --> lav løn.
Stat: aktiv stat, der støtter projekter beregnet på at fremme handel. ex: kolonier, banksystem, pålideligt retssystem, beskyttelse af privat ejendomsret mm.
Billige råvarer: fra kolonierne mm.
uddannelse: sikrer disciplineret arbejdsstyrke til fabrikkerne.

Industrialiseringsteorier: Marx - hvad kendetegner det industrialiserede samfund og hvad driver udviklingen?
   En strukturalistisk forklaringsmodel

Hvad er konsekvenserne af industrialiseringen? I opstartsfasen: kummerlige leveforhold i byerne og fattigdom
    Gennem det tyvende århundrede: Øget velstand pga øget omfordeling af samfundets overskud.

Særligt fokus: Velfærdsstaten og udfordringer - udflytning af arbejdspladser og kapital med deraf følgende underskud på finanserne.
Uligheden - en trussel mod samfundskontrakten om at samfundet gør det muligt, at alle kan arbejde sig til et bedre liv.
De bedre muligheder for velstand gennem spekulation fremfor arbejde er en trussel mod arbejdslysten, samfundet og i sidste ende velhaverne selv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Revolutioner

Fra enevælde til revolution - og demokrati?

Frankrig, Danmark, Egypten

Problemstilinger
1 Hvad var den sociale, økonomiske og  politiske baggrund for den franske revolution?
2 Hvorfor fik revolutionen den retning den fik – fra liberale frihedsdrømme til rædselsregime?
3 Hvilke grupper vandt ved revolutionen?
4 Var den franske revolution et fremskridt?

Udblik til andre revolutioner: Danmark 1849-1901, Det arabiske Forår, Hviderusland 2020 samt Iran 2022

fokuspunkter:
enevældens ideologi - med udgangspunkt i Frankrig.

hvad var styrkerne ved enevælden - og hvad var dens svagheder? Dette behandles i lyset af oplysningsfilosofien og den franske revolution.

Hvad var de vigtigste årsager til revolutionen?
økonomiske: overgangen til kapitalisme har skabt et stærkt handelsborgerskab i byerne - de ønsker at få del i magten.
    stigende fattigdom pga. misrøgt fra kongens side.

sociale: fattigdom --> radikalisering blandt befolkningen

ideologiske: oplysningstænkningen - lighedstanken, fornuft, ikke traditioner, skal lede mennesket
   nationalisme: ny samlende ideologi i fællesskabet - magten kommer fra fællesskabet/folket, ikke fra gud

Revolutionen drukner i blod - derefter i Napolelonskrigene.

Blivende arv fra den franske revolution: oplysningstænkningen slår rod i hele Europa.
   Verden ser, at en anden styreform end monarki er mulig. --> fører til formuleringen af konservatismen som et forsvar for bl.a. monarki og hierarkierne i samfundet.
lighedstanken: Overalt sørger Napoleon for, at jøder og andre minoriteter gøres til borgere.
individet og folket som statens fundament
nationalismen - har gået sin sejrsgang som identitetsskaber og politisk fundament for stater lige siden.

Udblik: nutidens Europa – højrepopulismens nationalisme og modstand mod mange af den franske revolutions principper – individualisme, lighed for loven mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Grønland - historie

Grønland - historie

Fra koloni til amt - til selstændighed

Forløb med fokus på

1. koloniseringen - og kristningen af Grøndland - instruxen og missionærernes indvirkning på befolkningen.

2. 1953: Koloniseringens ophør - Grønland et amt som andre amter i Danmark - og paradoksalt nok stiger dansk indflydelse og påvirkning voldsomt i perioden.
Udbygning af byer, industri, erhvervsliv under g50 pg g60.

3. Ny grønlands identitet - rockmusik på grønlandsk og politisk modstand

4. Pres fra USA og valg i 2025.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Grønland

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Grønland - KS forløb nr. 1

Fokus på Grønlands politiske opbygning, selvstyreordningen, løsrivelsesprocessen fra Danmark. Men i særdeleshed er fokus på national identitet og de unge grønlænderes kamp for at skabe deres grønlands identitet. Kort sagt: Hvad vil det sig at være unge i Grønland i dag?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Krisen i 1930'erne og besættelsen

Fra krisen i 30'erne til befrielsen

kampe mellem de store ideologier: socialisme/kommunisme, liberalt demokrati og konservatisme/fascisme.

Hvorfor fik yderfløjspartierne aldrig store stemmetal i danmark? (Kanslergadeforliget)

Hvorfor indgik regeringen samarbejdspolitikken?

Hvordan reagerede befolkningen? Hvorfor reagerede den først i stor stol i august 1943, da befolkningen presser regeringen til at opgive samarbejdet?

Modstansarbejde - fra bomber til gråzoner ved stikkerdrab, der ofte kunne diskuteres.

Ekskursion til Mindelunden og København.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kristendom og velfærdsstat m. perspektiv til islam

Forløbet arbejde med kristendommen som religion og særligt med dens rolle i etableringen af velfærdsstaten og samspillet mellem velfærdsstat og kristendom nu. Derudover lægger vi en perspektivering til islam til sidst i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Velfærdsstaten - KS forløb nr 2.

Fokus på de 3 velfærdsmodeller, hvoraf den universelle/skandinaviske velfærdsmodel vil være forløbetes centrale omdrejningspunkt.
Vi vil undersøge hvad der karakteriserer den universelle velfærdsmode, hvilke udfordringer den står overfor idag og ikke mindst undersøge forskellige løsningstiltag til nogle af disse udfordringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Folkedrab - holocaust og Gaza

HOLOCAUST
Dette forløb fokuserer på folkedrab i bred forstand - men med fokus på holocaust.

Følgende problemstillinger blev behandlet?
1. Hvad er et folkedrab? Forskellige definitioner blev diskuteret for at finde styrker og svagheder.
     FN's definition: kun drab på visse grupper, herunder ikke politiske grupper, anerkendes som folkedrab. Problematisk!
    Stantons model: Folkedrabets otte stadier.

2. Hvordan forløb holocaust? De tre stadier- segregering af jøderne, fordrivelse af jøderne til østeuropa og en overlagt udryddelsespolitik.

3. Hvordan kan det være, at ingen greb ind? En vis antisemitisme eksisterede i Tyskland på forhånd, men det er styrets segregeringspolitik, der gør befolkningen ligeglade med jøderne - de forsvinder ud af syn og bevidsthed.

4 Hvad skal vi som mennesker lære af folkedrab? Alle kan blive folkemordere - det er den triste erfaring fra verdenshistorien - og at der står stater bag.
Fasthold den enkeltes individuelle identitet - læg mærke til de detaljer, der peger i den forkerte retning - råb op - selv eller gennem organisationer.

Udblik på Israels handlinger i Gaza - er det et folkedrab?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Det gode samfund / Velfærdsstaten- Historie

KS emne 2: Det gode samfund / Velfærdsstaten

Forløbets problemstillinger:

1. Hvad er en velfærdsstat/et velfærdssamfund?
2. Hvilken slags velfærdssamfund skal man vælge - fordele og ulemper
3. Hvilke historiske årsager er der til, at alle verdens stater på hver deres niveau forsøger at skabe velfærdsstater i efterkrigstiden?
    Kold krig - truslen om krig tvinger stater til at knytte befolkninger til sig
    Ideologisk konkurrence - staterne med markedsøkonomi må vise kommunismen, at de   
    liberale stater også kan skabe velfærd. De kunne så også skrue ned for den igen, da den  
    kolde krig sluttede med murens fald/østblokkens fald 1989.
    Advarsel fra fortiden - krisen og fattigdom i 1930'erne førte til demokratiernes fald og anden verdenskrig.

4. Velfærdsstatens udbygning - statistik
5. Bagsiden - fremmedgørelse og forurening - Vi voksne kan også være bange.
6. Hvorhen nu? - Det svarer samfundsfag på.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 17 Kina - Riget i midten - Historie

Kina – Riget i midten?
Hovedfokus i dette forløb er udviklingen i Kinas historie fra 1800-tallet og frem til i dag.

Zhongguo – opfattelsen af landet som ”Riget i midten” har gennem historien spillet en afgørende rolle for kinesisk selvopfattelse og gør det i stigende grad også stadig i dag.

I forløbet følges udviklingen i Kinas historie fra Kejsertidens ”Riget i midten” henover en turbulent periode i landets historie i forbindelse med imperialismen i slutningen af 1800-tallet samt borgerkrigene og besættelsen i førstehalvdel af 1900-tallet. Herefter arbejdes med folkerepublikkens Kina i anden halvdel af 1900-tallet med fokus på overgangen fra Maos store spring fremad samt kulturrevolutionen til Dengs økonomiske reformer. Afslutningsvis arbejdes med Kina i dag, hvor spørgsmålet om hvorvidt Kina igen er ved at blive ”Riget i midten” diskuteres.

Moduler:

1. Kejsertiden
- Imperialisme og kejserdømmets krise

2. Republikken
- Borgerkrig og ustabilitet

3. Folkerepublikken
- Mao, Det store spring fremad og Kulturrevolutionen

4. Deng Xiaoping
- Reformperioden – økonomiske reformer

5. 1989
- Massakren på Den Himmelske Freds Plads

6. Kina i dag
-  Velstandsstigning og ulighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer