Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Christian Stenmann Kiirdal, Henrik Engholm Jacobsen, Maria Walander
Hold 2024 ks/q (1q ks, 1q ks-hi, 1q ks-re, 1q ks-sa, 2q ks, 2q ks-hi, 2q ks-re, 2q ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 National identitet og de slesvigske krige (hi)
Titel 2 USA's historie (hi)
Titel 3 Grønlands historie (hi)
Titel 4 Grønlandsk religion og verdensbillede (re)
Titel 5 Grønlandsk identitet og politik (sa)
Titel 6 Islam – tro, praksis og samfund (re)
Titel 7 Nazisme og holocaust (hi)
Titel 8 Økonomi (sa)
Titel 9 Velfærdsstatens historie (hi)
Titel 10 Kristendom, Islam og den danske velfærdsstat (re)
Titel 11 Velfærdsstaten og ulighed  (sa)
Titel 12 Kinas historie (hi)
Titel 13 Kina og værdier - Kongfutse, Mao og Xi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 National identitet og de slesvigske krige (hi)

Da Danmark blev Danmark: national identitet og de slesvigske krige

Enkeltfagligt forløb i historie.

Forløbet har til formål at give eleverne en dybere forståelse af de slesvigske krige og deres afgørende betydning for dansk national identitet, i både et historisk og nutidigt perspektiv. Gennem undervisningen vil eleverne reflektere over menneskets rolle som både historieskabt og historieskabende samt forstå samspillet mellem individ og samfundsstruktur. Eleverne vil desuden udvikle evnen til at argumentere fagligt og deltage i konstruktive dialoger. Kernestoffet omfatter dansk historie og identitet, historiefaglige metoder samt analyse af historiebrug.
I forløbet arbejder eleverne med både historiske kilder, fremstillingsmateriale samt erindringshistoriske debatindlæg og film. Derudover vil udadrettede aktiviteter som byvandring til København samt museumsbesøg indgå i undervisningen.

Faglige mål
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

Kernestoffet er:
̶  dansk historie og identitet
̶  historiefaglige metoder
̶  historiebrug
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Erindringssteder i KBH om 1864 20-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 USA's historie (hi)

USA - samlet og splittet

Enkeltfagligt forløb i historie.

Forløbet fokuserer på amerikansk historie med henblik på at undersøge, hvornår USA træder frem som en samlet nation, og hvornår der opstår splittelse. Gennem centrale begivenheder og perioder som uafhængighedskrigen, borgerkrigen, borgerrettighedsbevægelsen, den kolde krig samt nyere politiske skel analyseres de faktorer, der har samlet og splittet USA gennem tiden.

Faglige mål:
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
̶ forklare på hvilken måde historie kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra histories kernestof
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Kernestoffet:
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stormen på kongressen 08-10-2024
Kildeanalyse 24-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Grønlands historie (hi)

Fællesfaglige forløb om Grønland

Dette fællesfaglige forløb har fokus på Grønland og dets historiske, politiske og kulturelle forhold i relation til Danmark. Gennem fagenes forskellige vinkler undersøger vi Grønlands kolonihistorie, forholdet mellem Grønland og Danmark i dag samt grønlandsk identitet, religion og kultur.

I historie er der fokus på Grønland før koloniseringen, selve koloniseringen af Grønland, Danmarks rolle som kolonimagt og udviklingen frem mod hjemmestyre og selvstyre. Derudover arbejdes der med erindringshistorie og de forskellige måder, hvorpå fortiden huskes, fortolkes og bruges i både Grønland og Danmark.

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande (Grønland)
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen (særligt Grønland)
Metode
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

Kernestof historie:
̶ dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag
̶ natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug

Eleverne laver i forløbet et interviewe med grønlandske elever på BG omkring identitet.

Ekskursion - Nordatlantens Brygge

Forløbet afsluttes med et fællesfagligt projekt med fremlæggelser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Grønlandsk religion og verdensbillede (re)

Kort beskrivelse:
Forløbet har undersøgt grønlandsk religion og verdensopfattelse, herunder forestillinger om natur, kosmos, åndeverden og ritualer. Eleverne har arbejdet med myter, sol og måne-fortællinger, tatoveringer, byttedyr og overgangsritualer som en del af det grønlandske verdensbillede. Fokus har været på religionens samfundsmæssige og kulturelle funktion og udtryk i en førkristen arktisk kontekst. Forløbet afsluttedes med fremlæggelser og elevproducerede mindmaps.

Faglige mål:
- Redegøre for forskellige religioner og livsanskuelser samt analysere deres betydning i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng
- Sætte religion og religiøs praksis i relation til dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- Anvende religionsfaglige begreber og metoder
- Formulere og diskutere religionsfaglige problemstillinger
- Argumentere og reflektere fagligt over etiske og eksistentielle spørgsmål knyttet til religiøs praksis
- Formidle viden mundtligt og skriftligt på et fagligt grundlag

Kernestof:
- Udvalgte sider af én yderligere religion (her: grønlandsk førkristen religion og mytologi)
- Etiske og religionsetiske problemstillinger (fx menneskets forhold til naturen og fangstdyr)
- Religioners samfundsmæssige og kulturelle betydning i fortid og nutid
- Religionsfaglige metoder (bl.a. myteanalyse og symbolanalyse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Islam – tro, praksis og samfund (re)

Kort beskrivelse:
Forløbet har fokuseret på centrale elementer i islam med udgangspunkt i ramadan, trosartiklerne, profeten Muhammads betydning, de fem søjler, samt regler om tørklæde og kost. Eleverne har arbejdet med både religiøs praksis og trosindhold, og diskuteret islams rolle i et moderne samfund. Forløbet blev afrundet med et rollespil, hvor eleverne brugte deres viden til at repræsentere forskellige holdninger og perspektiver i en fiktiv debat.

Faglige mål:
- Redegøre for islam og dets trosforestillinger, praksis og betydning i historisk og aktuel kontekst
- Anvende religionsfaglige begreber og metoder
- Analysere islams rolle i samfundet og diskutere religiøse og kulturelle normer
- Formidle faglig viden skriftligt og mundtligt med korrekt terminologi
- Reflektere over etiske og eksistentielle problemstillinger i forbindelse med religion og samfund

Kernestof:
- Islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- Religioners samfundsmæssige og kulturelle betydning i fortid og nutid
- Etiske og religionsetiske problemstillinger
- Religionsfaglige metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Nazisme og holocaust (hi)

Ideologiernes kamp i det 20. århundrede med fokus på nazisme og holocaust.

Enkeltfagligt forløb i historie

Dette enkeltfaglige forløb i historie har fokus på ideologiernes kamp i det 20. århundrede med særligt udgangspunkt i nazismen og Holocaust. Eleverne arbejder med årsagerne til nazismens fremvækst, Hitlers vej til magten, antisemitismens rolle og de historiske forudsætninger for Holocaust. I forløbet inddrages Gregory Stantons teori om folkedrab, og eleverne arbejder med læsning og analyse af historiske kilder for at forstå Holocaust. Forløbet danner et solidt grundlag for arbejdet med historieopgaven i 1. hf, hvor emnet netop er Nazismen og Holocaust.

Forløbets hovedpunkter.
• Krisen i 30’erne
• Nazisme
• Hitlers vej til magten
• Antisemitisme
• Holocaust
• Perspektivering til andre folkedrab - Holodomor
• Historieopgaven 1.hf

Faglige mål:
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ forklare på hvilken måde historie kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra histories kernestof
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur

Kernestof:
̶ forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
̶ styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Historieopgave 04-06-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Økonomi (sa)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Velfærdsstatens historie (hi)

Forløb: Velfærdsstatens historie

Flerfagligt forløb

Forløbet er et flerfagligt undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i velfærdsstatens historie, udvikling og dens nuværende status. Gennem fagenes forskellige perspektiver undersøges det,, hvordan velfærdsstaten er opstået, hvilke politiske, økonomiske og kulturelle faktorer der har formet dens udvikling, og hvordan den ser ud i dag. Forløbet afsluttes med et flerfagligt projekt.

I historie fokuseres på følgende perioder:
1. 1849 (grundloven)
2. 1890’erne og starten Af 1900-tallet (velfærdsstatens rødder)
3. 20’erne og 30’erne (mellemkrigstiden)
4. 50’erne og 60’erne (efterkrigstiden)
5. 70’erne og 80’erne (krisetider)
6. 90’erne og 00’erne (nybrud)
7. Velfærdsstaten i dag (konkurrencestat)

I disse perioder fokuseres på:
    • Syn på de fattige
    • Krav ved fordelingen af hjælp
    • Velfærdslovgivning
    • Mennesket som historieskabt og historieskabende

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark (Velfærdsstatens udvikling)
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger (om velfærdsstaten)
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

Kernestoffet er:
• dansk historie og identitet
• natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
• forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv  
• ideologiernes kamp i det 20. århundrede  
• historiefaglige metoder - kildekritik og historiesyn
• historiebrug

Grundbog:
Lars Andersen, Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd. s. 48-63
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kristendom, Islam og den danske velfærdsstat (re)

Forløbet arbejde med kristendommen som religion og særligt med dens rolle i etableringen af velfærdsstaten og samspillet mellem velfærdsstat og kristendom nu. Derudover lægger vi en perspektivering til islam til sidst i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Kinas historie (hi)

Kina - Riget i midten
Flerfagligt forløb med historie, religion og samfundsfag om Kina.

Zhongguo – opfattelsen af landet som ”Riget i midten” har gennem historien spillet en afgørende rolle for kinesisk selvopfattelse og gør det i stigende grad også stadig i dag.

Forløbet undersøger Kinas historie fra den tidlige kejsertid og frem til det moderne Kina med særligt fokus på centrale politiske og samfundsmæssige omvæltninger. Udviklingen følges fra kejsertidens forestilling om ”Riget i midten”, gennem den turbulente periode præget af imperialisme i slutningen af 1800-tallet, borgerkrige og japansk besættelse i første halvdel af 1900-tallet. Herefter rettes blikket mod folkerepublikkens Kina i anden halvdel af det 20. århundrede, hvor der arbejdes med overgangen fra Maos store spring fremad og kulturrevolutionen til Deng Xiaopings økonomiske reformer. Derefter arbejdes med Kina i dag, hvor spørgsmålet om hvorvidt Kina igen er ved at blive ”Riget i midten” diskuteres.

1. Kejsertiden
-Kejsertiden og dens filosofiske grundlag i konfucianismen

2. Imperialismen
- Imperialisme og kejserdømmets krise

3. Republikken
- Borgerkrig og ustabilitet

4. Folkerepublikken
- Mao, Det store spring fremad og Kulturrevolutionen

5. Deng Xiaoping
- Reformperioden – økonomiske reformer

6. 1989
- Massakren på Den Himmelske Freds Plads

7. Kina i dag
- Økonomisk vækst og Kina som stormagt

8. Prøveeksamen

Kernestof
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug

Faglige mål
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer