Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Birkerød Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Psykologi C
|
|
Lærer(e)
|
Dorrit Færk Møller
|
|
Hold
|
2025 ps1-1/3g (3g ps1-1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion. Metode og adfærd
Forløb: Introduktion. Metode og adfærd
Forløbsbeskrivelse:
Forløbet skal introducere faget i forhold til, hvad en psykologisk problemstilling er generelt, og mere specifikt: hvordan menneskets adfærd kan forklares ud fra en behavioristisk vinkel. Vi skelner mellem klassisk- og operant betingning, og når videre til social indlæringsteori og social-kognitiv indlæringsteori. Der fokuseres på, hvordan Pavlov, Watson, Skinner, Bandura, Köhler og Thorndike forskede og på hvad de fandt frem til.
I forbindelse med behaviorismen og en ekskursion til Københavns ZOO, introduceres flere af fagets metoder. Herunder eksperiment og observation, kvantitativ og kvalitativ undersøgelse mm. Som forberedelse til ekskursionen til ZOO, hvis fokus decideret er metode og angsthåndtering, introduceres eleverne også til fagets naturvidenskabelige vinkel i forhold til det biologiske aspekt af menneskets adfærd. Herunder en neuropsykologisk forklaring og evolutionær udviklingspsykologisk forklaring.
Kernestof:
Personlighed og identitet
Kognition og læring
Social psykologi
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
1. Demonstrere kendskab til fagets stof-områder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
2. Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser. Opnå elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger Herunder opnå:
a. kritisk stillingtagen til empiriske undersøgelser, herunder at kunne forholde sig til repræsentativiteten i udvælgelsen af deltagere
b. viden om forskellen mellem kvantitative og kvalitative data
c. at kunne forholde sig til eventuelle etiske problemstillinger i undersøgelsen
d. at kunne overveje, om deltagerne kunne have præget resultaterne på en kunstig måde, samt at kunne reflektere over, hvorvidt der er andre faktorer (bl.a. fejlkilder), som kan have påvirket resultaterne
e. viden om grundlæggende metoder til dataindsamling: eksperiment og observation.
3. Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden
4. Anvende viden på et fagligt grundlag
Materiale:
Ole Schultz Larsen: ”Psykologiens veje”, kap 9: ”Fra behavioristisk til social-kognitiv læringsteori”. Systime, 2018 (16,9 sider)
YouTube: ”Still Face Experiment” (1975, 1:55 minutter). Edward Tronick
YouTube: ”Skinner-box”, ”Albert experiment”
Kbh ZOOs eget undervisningsmateriale vedr. hjernens belønningssystemer.
Begrebskort til fagbegreber vedrørende teori og metode (Dorrit Færk Møller)
Samlet: 20 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ekstreme fællesskaber og det sociale rum
Ekstreme fællesskaber og det sociale rum - socialpsykologi
Forløbsbeskrivelse:
Vi har primært fokus på det, der sker med individets adfærd, når det er under social påvirkning i grupper, hvorfor vi beskæftiger os med socialpsykologisk kernestof vedrørende gruppeprocesser, stereotyper og fordomme. Vi belyser den eksperimentelle socialpsykologiske forskning, og fokuserer på det problematiske i metoden bag The Stanford prison Eksperiment og Robbers Cave. Vi fokuserer også på ’social identitet’ ud fra teorier om social sammenligning og trækker på teorier af Leon Festinger og Albert Bandura. Når vi senere arbejder med 'ungdom' som tema, trækker vi linjer til socialpsykologien og til temaet ’holdningsdannelse’ og perspektiverer til attributionsteorien.
Efterfølgende læser vi om temaet ’ondskab’ – herunder om moralsk frakobling samt fravær af empati og selvkontrol.
Kernestof:
Social psykologi
Personlighed og identitet
Kognition og læring
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
1. Demonstrere et bredt kendskab til fagets stof-områder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
2. Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser. Opnå elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger Herunder opnå:
a. kritisk stillingtagen til empiriske undersøgelser, herunder at kunne forholde sig til repræsentativiteten i udvælgelsen af deltagere
b. viden om forskellen mellem kvantitative og kvalitative data
c. at kunne forholde sig til eventuelle etiske problemstillinger i undersøgelsen (her specifikt til The Stanford Prison Experiment)
d. at kunne overveje, om deltagerne kunne have præget resultaterne på en kunstig måde, samt at kunne reflektere over, hvorvidt der er andre faktorer (bl.a. fejlkilder), som kan have påvirket resultaterne
e. viden om de fire grundlæggende metoder til dataindsamling: eksperiment, observation, spørgeskema og interview
3. Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden
4. Anvende viden på et fagligt grundlag
5. Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskets tænkning og handlinger
Materialer:
Ole Schultz Larsen: ”Psykologiens veje”, kap. 21: Socialpsykologi. Systime, 2018 (49,9 sider)
YouTube:
1. Socialpsykologiske eksperimenter: Muzafer Sherif: Summer Camp (gruppekonflikt), YouTube (1949, 4:44 minutter)
2. Solomon Asch: Konformitet (gruppepres): https://www.youtube.com/watch?v=NyDDyT1lDhA (1951, 4:10 minutter)
3. Stanford Prison Experiment. https://www.youtube.com/watch?v=IRR7CwdHxUE
https://www.youtube.com/watch?v=IRR7CwdHxUE (10:32 minutter)
Dokumentar: Capitol-angrebet indefra. Engelsk dokumentar. 2021, 89 minutter. MitCfu
Samlet: 49,9 sider + 10 sider YouTubes og dokumentar = 60 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Ondskabsfuld adfærd. Fra jungle til civilisation
Ondskabsfuld adfærd – fra jungle til civilisation
Forløbsbeskrivelse:
Nogle mennesker er mere tilbøjelige end andre til ondskabsfuld adfærd. Til forklaring på dette inddrager vi i dette forløb først en evolutionspsykologisk vinkel med Konrad Loranz’ teori om vores medfødte aggressionsdrift.
Efterfølgende belyses det individualpsykologiske perspektiv via Goldbergs teori, der peger på en række forhold i den tidlige barndom, der kan forklare, hvorfor nogle svigtede børn bliver mere afstumpede som voksne end andre, der ikke har oplevet samme omfang af svigt. Goldberg giver hermed en mulig forklaring på, hvorfor nogle mennesker er mere villige til ondskabsfuld adfærd end andre.
Disse to teorier fører os til Simon Baron-Cohens teori om ondskab, som udtryk for manglende empati ,og videre til de to amerikanske kriminologer, Gottfredson og Hirchis’ teori om en korrelation mellem ondskab, kriminalitet og manglende selvkontrol.
Også i dette forløb undersøger vi den eksperimentelle psykologi med inddragelse af Stanley Milgrams forsøg om lydighed overfor autoriteter. Vi ser på forsøgets tvivlsomme metode og på forsøgets resultater. I forlængelse af Milgram perspektiverer vi også til The Stanford Prison Experiment, og inddrager den canadisk-amerikanske psykolog, Albert Bandura til en forklaring af fænomenet ’moralsk frakobling’.
Den norske filosof, Lars Svendsen, inddeler ondskab i flere kategorier, og vi bringer perspektivet omkring ondskabsfuld adfærd ind i en politisk sammenhæng, ved Svendsens kategorier. Ikke mindst relaterer vi ’ondskabsfuld adfærd’ til socialpsykologien, vi arbejdede med i det forrige forløb.
Kernestof og supplerende stof:
Social psykologi
Personlighed og identitet
Kognition og læring
Tidlig udvikling
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
1. Demonstrere et bredt kendskab til fagets stof-områder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
2. Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser. Opnå elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger Herunder opnå:
a. kritisk stillingtagen til empiriske undersøgelser, herunder at kunne forholde sig til repræsentativiteten i udvælgelsen af deltagere
b. viden om forskellen mellem kvantitative og kvalitative data
c. at kunne forholde sig til eventuelle etiske problemstillinger i undersøgelsen (her specifikt til The Stanford Prison Experiment og til Milgrams eksperiment)
d. at kunne overveje eventuelle fejlkilder, som kan have påvirket resultaterne
e. viden om de fire grundlæggende metoder til dataindsamling: eksperiment, observation, spørgeskema og interview
3. Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden
4. Anvende viden på et fagligt grundlag
5. Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskets tænkning og handlinger
6. Kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
7. Kunne vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og
8. Kunne argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Materialer:
Ole Schultz Larsen: ”Psykologiens veje”, kap. 24: Ondskab. Systime, 2018 (32,5 sider)
Rolf Kuschel og Faezeh Zand: ”Ondskabens psykologi”. 2004. Case om Henry Rinnan s. 32-34 (2 sider)
YouTube:
1. Milgram: https://www.youtube.com/watch?v=Kzd6Ew3TraA (1963, 2:17 minutter)
2. Stanford Prison Experiment. https://www.youtube.com/watch?v=IRR7CwdHxUE
https://www.youtube.com/watch?v=IRR7CwdHxUE (10:32 minutter)
Case: Onde situationer: Fra eksperiment til virkelighed, Politiken 2004, af Jens Lenler (2 sider)
Samlet: 37,5 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Tidlig udvikling. Sårbarhed og resiliens
Tidlig udvikling – sårbarhed og resiliens
Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb undersøger vi mennesket set i et udviklingsmæssigt perspektiv. Vi skal arbejde med Erik Eriksons identitetsteori, efterfulgt at Margaret Mahlers objektrelations-teori og Daniel Sterns lagdelte udviklingsteori samt John Bowlbys tilknytningsteori og Mary Ainsworths tilknytningstyper. Forløbet indeholder en ekskursion til Kbh Zoo med fokus på strukturerede adfærdsstudier og angsthåndtering.
I forbindelse med ’sårbarhed og resiliens’ inddrager vi Spitz' observationsundersøgelser og Harlows laboratorieforsøg med aber. Vi inddrager også ’femfaktormodellen’ for at give biologisk forståelse af personlighed og identitet. Forløbet bevæger sig fra et fokus på den ’normale udvikling’ til et fokus på børn, der opvokser i belastede familier.
Kernestof:
Udviklingspsykologi
Personlighed og identitet
Kognition og læring
Faglige mål:
- demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Materialer:
Ole Schultz Larsen: "Psykologiens veje" ibog, 2018: Kap. 6: Udviklingspsykologi (34,9 sider)
Ole Schultz Larsen: "Psykologiens veje" ibog: 2018: Kap. 8: Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt. (21,3 sider)
Magnus Risager: "Psyk C" iBog, tema 3, 3.2.3: ”Femfaktormodellen”. 2025. Frydenlund. (4,1 sider)
Weekendavisen. 11.11.2018. Af Joakim Jakobsen: ”Manden, der opfandt identitetskrisen. (5 sider)
Nejst Jensen: Psykologisk teori. Margareth Mahler’s teori om barnets psykiske fødsel. S. 51-84 (ekstern læsning)
Videoer:
Still face experiment: https://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0
Harlow’ Studies on Dependency in Monkeys
The Visual Cliff
Emotional Deprivation in Infancy (Rene Spitz, 1952)
The Strange Situation. Ainsworth’s studies
Konrad Lorenz
Video: Et børnehjem. 1950. Ekko-film. 4 min.
Dokumentaren: "Er du mors lille dreng", TV2, 1998, 58 minutter
Dokumentaren: "John, 17 måneder", 1969, 45 minutter
Dokumentaren: "Min barndom i helvede". 2012, 58 minutter. Om Lisbeth Zornig Andersen
Dokumentaren: ”Three identical Strangers”, 2018, 96 minutter
Case: Heidi (kilde ukendt) (2 sider)
Case: Hæmmet og forceret separation (1 side)
Samlet: 71,3 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Opdragelse, familie og daginstitution
Opdragelse, familie og daginstitution
Forløbsbeskrivelse:
Dette korte forløb omkring opdragelse i den senmoderne familie og i daginstitutionen, indledes med fokus på opdragelsesidealer i et historisk perspektiv. Vi undersøger hvordan opdragelsesidealer gennem tiden afspejler en given kultur og de givne samfundsforhold.
Til en forståelse af, hvilke opdragelsesidealer der hersker i dag, i en senmoderne vestlig verden, inddrager vi den amerikanske forsker Diane Baumrinds fire opdragelsesstile – den autoritære, den autoritative, den eftergivende og den uinvolverede opdragelsesstil.
Temaet ’opdragelse’ perspektiveres til udviklingspsykologien – herunder Eriksons udviklingsteori - samt til viden om børn med tilknytningsforstyrrelser.
Ikke mindst fokuseres der på daginstitutionens rolle i forhold til børneliv generelt og specifikt i forhold til opdragelse. Børnehaven på godt og ondt. Herunder normeringens betydning for det enkelte barn.
Kernestof:
Udviklingspsykologi
Social psykologi
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
1. Demonstrere kendskab til fagets stof-områder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
2. Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser.
3. Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden
4. Anvende viden på et fagligt grundlag
Materiale:
Ole Schultz Larsen: ”Psykologiens veje”, kap 10: ”Opdragelse, familie og daginstitution”. Systime, 2018 (13,5 sider)
Podcast: Zetland. August 2025. Afsnit Skoleret. Interview med Matthias Tesfaye: ”Hvornår skal lærernes autoritet bygges op på ny?”: https://www.youtube.com/watch?v=nBbrZTQiq_8 (16:08)
Samlet: 15,0 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Hukommelse, læring og vidnepsykologi
Forløb: Hukommelse, læring og vidne-psykologi
Forløbsbeskrivelse:
Forløbet fokuserer overordnet på den del af kernestoffet, der har at gøre med kognition, og herunder perception og hukommelsens opbygning og funktion.
Der fokuseres specifikt på perceptionens betydning for hukommelsen. I forlængelse af dette belyses de psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for hukommelse, og hvad der befordrer viden til at indgå i menneskets langtidshukommelse. Begreber som ’stereotypisering’, ’konfirmation bias’ og ’rosenthal-effekt’ bliver løbende tematiseret.
Vidnepsykologi inddrages til en forståelse af, hvordan falske erindringer opstår, og hvilke menneskelige - og juridiske komplikationer fejlagtig hukommelse kan have.
I forbindelse med temaet ’hukommelse’ kommer vi omkring kernestoffet "personlighed og identitet".
Kernestof:
Kognition og læring
Personlighed og identitet
Supplerende stof: Vidnepsykologi
Faglige mål:
Elever skal kunne:
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning
- kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Materialer:
Ole Schultz Larsen: "Psykologiens veje", 2018, Systime, kap. 11: ”Kognitiv psykologi”. Hele kapitlet undtaget sidste afsnit om kognitiv terapi (i alt 36 sider)
Ted Talk: Elisabeth Loftus: How reliable is your memory (YouTube, 17.39 minutter, 2014
Dokumentar. DR.DK: "Farlige forklaringer", 2003 (MitCfu, 58 minutter)
YouTubes: The Lab: 6 Photographers 1 Man, 2015, 3:16 min: https://www.youtube.com/watch?v=F-TyPfYMDK8
YouTubes: Selective Attention Test, 1999, 1:21 min: https://www.youtube.com/watch?v=vJG698U2Mvo
PodCast: ”Hjernekassen på P1”: Hukommelse. 8. sept. 2024, 56 minutter
PodCast: ”Brinkmanns briks”: Vidner husker alt for dårligt. 14. juni, 2023. 55 minutter
Case: Case om Tifus, der indgår i Elisabeth Loftus TED Talk.
Samlet: 36 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Ungdom i en senmoderne verden
Forløb: Ungdom i en senmoderne verden
Forløbsbeskrivelse:
Vi fokuserer på ungdommen som en livsfase, der er rammesat af biologiske og miljømæssige faktorer; herunder tidlig barndom, den senmoderne kultur (med bl.a. sociale medier), gruppepsykologiske processer og kroppens udvikling i forhold til bl.a. kønshormoner.
Vi belyser sammenhænge (korrelation) mellem tidlig barndom og måden, hvorpå ungdomsårene forløber på, og i denne forbindelse får vi repeteret teorier vedrørende tidlig barndom, der peger ind i temaet ”identitet” og "ontologisk sikkerhed"(Erikson) og kønsidentitet.
Sociologer som Thomas Ziehe, Anthony Giddens, Ulrick Beck og psykologen Kenneth Gergen giver den teoretiske baggrund for at forstå begreber som "aftraditionalisering", "individualisering", ”institutionaliseret individualisme”, ”kulturel frisættelse”, ”kulturel kapital”, ”habitus” og "det multiple selv" mm. Her inddrages viden om de sociale mediers betydning for unges trivsel samt en forståelse for, at identiteten kan opfattes som en mere flydende størrelse.
Forløbet centrerer sig desuden om stress - akut og kronisk stress - og specifikt om stress som en (sen)moderne lidelse - herunder hvilken betydning senmoderniteten kan have for unges liv, hvor angst, stress, dårligt selvværd mm. synes at være et symptom på en stresset livsførelse. Det undersøges hvorfor specielt unge oplever stress.
Kernestof:
• Personlighed og identitet
• Socialpsykologi
• Udviklingspsykologi
Faglige mål:
• At inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
• At redegøre for- og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
Kilder:
Ole Schultz Larsen: "Psykologiens veje", Systime, 2018, kap. 19: ”Ungdom og senmodernitet (25,7 sider)
Ole Schultz Larsen: "Psykologiens veje", Systime, 2018, kap. 23: ”Stress og coping” (20 sider)
YouTube: Charlie Chaplin Factory Scene. Modern Times. 1936
YouTube: Traumer i hjernen
YouTube: Pretty Woman, Restaurant scene
Podcast: Peter Lund Madsen: Hjernekassen. 1. maj, 2017 (uddrag: 19:15-31:00)
Maslows behovspyramide. Google-opslag. 25. april, 2024.
Samlet: 50 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb#2
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb#3
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb#4
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71202310556",
"T": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71202310556",
"H": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71202310556"
}