|
Titel
3
|
Ondskabsfuld adfærd. Fra jungle til civilisation
Ondskabsfuld adfærd – fra jungle til civilisation
Forløbsbeskrivelse:
Nogle mennesker er mere tilbøjelige end andre til ondskabsfuld adfærd. Til forklaring på dette inddrager vi i dette forløb først en evolutionspsykologisk vinkel med Konrad Loranz’ teori om vores medfødte aggressionsdrift.
Efterfølgende belyses det individualpsykologiske perspektiv via Goldbergs teori, der peger på en række forhold i den tidlige barndom, der kan forklare, hvorfor nogle svigtede børn bliver mere afstumpede som voksne end andre, der ikke har oplevet samme omfang af svigt. Goldberg giver hermed en mulig forklaring på, hvorfor nogle mennesker er mere villige til ondskabsfuld adfærd end andre.
Disse to teorier fører os til Simon Baron-Cohens teori om ondskab, som udtryk for manglende empati ,og videre til de to amerikanske kriminologer, Gottfredson og Hirchis’ teori om en korrelation mellem ondskab, kriminalitet og manglende selvkontrol.
Også i dette forløb undersøger vi den eksperimentelle psykologi med inddragelse af Stanley Milgrams forsøg om lydighed overfor autoriteter. Vi ser på forsøgets tvivlsomme metode og på forsøgets resultater. I forlængelse af Milgram perspektiverer vi også til The Stanford Prison Experiment, og inddrager den canadisk-amerikanske psykolog, Albert Bandura til en forklaring af fænomenet ’moralsk frakobling’.
Den norske filosof, Lars Svendsen, inddeler ondskab i flere kategorier, og vi bringer perspektivet omkring ondskabsfuld adfærd ind i en politisk sammenhæng, ved Svendsens kategorier. Ikke mindst relaterer vi ’ondskabsfuld adfærd’ til socialpsykologien, vi arbejdede med i det forrige forløb.
Kernestof og supplerende stof:
Social psykologi
Personlighed og identitet
Kognition og læring
Tidlig udvikling
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
1. Demonstrere et bredt kendskab til fagets stof-områder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
2. Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser. Opnå elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger Herunder opnå:
a. kritisk stillingtagen til empiriske undersøgelser, herunder at kunne forholde sig til repræsentativiteten i udvælgelsen af deltagere
b. viden om forskellen mellem kvantitative og kvalitative data
c. at kunne forholde sig til eventuelle etiske problemstillinger i undersøgelsen (her specifikt til The Stanford Prison Experiment og til Milgrams eksperiment)
d. at kunne overveje eventuelle fejlkilder, som kan have påvirket resultaterne
e. viden om de fire grundlæggende metoder til dataindsamling: eksperiment, observation, spørgeskema og interview
3. Formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden
4. Anvende viden på et fagligt grundlag
5. Vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskets tænkning og handlinger
6. Kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
7. Kunne vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og
8. Kunne argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
Materialer:
Ole Schultz Larsen: ”Psykologiens veje”, kap. 24: Ondskab. Systime, 2018 (32,5 sider)
Rolf Kuschel og Faezeh Zand: ”Ondskabens psykologi”. 2004. Case om Henry Rinnan s. 32-34 (2 sider)
YouTube:
1. Milgram: https://www.youtube.com/watch?v=Kzd6Ew3TraA (1963, 2:17 minutter)
2. Stanford Prison Experiment. https://www.youtube.com/watch?v=IRR7CwdHxUE
https://www.youtube.com/watch?v=IRR7CwdHxUE (10:32 minutter)
Case: Onde situationer: Fra eksperiment til virkelighed, Politiken 2004, af Jens Lenler (2 sider)
Case: Harvard Professor Gates arrested at Cambridge home. The Globe, July 20. 2009 (1 side)
Ekskursion: Københavns politimuseum. Konkrete cases vedrørende ondskabsfuld adfærd
Samlet: 38,5 sider
|