Holdet 2025 Sa/2pq - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Esben Hedegaard Larsen
Hold 2025 Sa/2pq (2pq Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet - årsager og straf
Titel 2 Politik
Titel 3 Velfærdsstaten og dens udfordringer
Titel 4 Samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik
Titel 5 IKKE et forløb Gode råd til synopsis og eksamen
Titel 6 UDGÅR SOM EKSAMENSFORLØB Demokrati

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet - årsager og straf

Forløbet handler om årsager til kriminalitet og årsager til straf af kriminalitet. Herunder politiske partiers holdninger til straf af kriminalitet.

Udvalgte begreber fra forløbet:

Årsager til kriminalitet

Sociologi:
Sociologi er videnskaben om samfundet og menneskelige sociale relationer i vores samfund.For at forstå årsager til kriminalitet i det senmoderne danske samfund, giver det mening at forstå nogle grundbegreber sociologien:

- Aktør- og strukturforklaringer

- Socialisering
- Primær, sekundær og tertiær socialisering
- Normer – og hvordan de hænger sammen med socialisering af individet
- Internalisering af normer
- Social kontrol
- Sociale roller

- Negativ social arv

- De traditionelle, moderne og senmoderne samfunds kendetegn

- Anthony Giddens kendetegn af det senmoderne samfund, som påvirker individernes identitetsdannelse:
- Øget individualisering
-       Øget refleksivitet
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejring af sociale relationer
- Globalisering
Giddens ser den øgede refleksivitet som en øget mulighed for individet til at ændre sin livsbane/ sin kriminelle livsbane. Giddens ser det senmoderne menneske som et individ, der hele tiden kan reflektere over og dermed har mulighed for at omforme sin identitet og gå imod strukturer der normalt begrænser ens handlinger.

- Thomas Ziehes kendetegn af det senmoderne samfund, som påvirker individernes identitetsdannelse:

-     Kulturel frisættelse og formbarhed
-     Unges reaktionsmønstre på den usikkerhed og følelse af normløshed som kulturel frisættelse og formbarhed kan give individet:
-     Potensering (spænding, grænseafprøvning, adrenalinkick)
-     Ontologisering (søge fællesskaber med faste normer, værdier, hierarkier og traditioner)
-     Subjektivisering (anerkendelse og bekræftelse fra andre på at man er god nok)

Kriminalitetsteorier - sociologiske teorier som er direkte målrettede mod at forklare årsager til at individer bliver livsstilskriminelle:

- SNAP-modellen
S-faktorer, N-faktorer, A-faktorer og P-faktorer. ’S’ står for belastning (overlevelseskriminalitet), ’N’ for netværk (opvisningskriminalitet), ’A’ for attraktivitet (oplevelseskriminalitet) og ’P’ for person (organisk kriminalitet).

- Robert Mertons teori (fokus på S(strain/belastning) - faktoren i SNAP-modellen).

- Edwin Sutherlands teori (fokus på N(netværk)-faktoren i SNAP-modellen.

- Travis Hirschis social kontrol-teori (fokus på P(person)-faktoren i SNAP-modellen)


Menneskesyn i de tre hovedideologier:

Nu bevæger vi os væk fra sociologien, men aktør- og strukturperspektivet på årsager til kriminalitet er stadig til stede.

Menneskesynet i de tre hovedideologier, liberalisme, konservatisme og socialisme, kan spille en rolle i forhold til hvilke årsager politikere fra forskellige partier, mener der er for at folk begår kriminalitet. Og dermed hvad der skal være fokus på, når samfundet straffer kriminelle.

- Liberalismens menneskesyn: Stærkt individ.  ”Economic man”. Cost-benefit-analyser (overvejer omkostninger og gevinster) før man træffer et valg

- Konservatismens menneskesyn,: Svagt individ. ”Obedient man”, som ansvarsfuldt opfylder de pligter som autoriteterne i samfundet stiller. Her er det også vigtigt at forstå konservatismens samfundssyn med fokus på begrebet sammenhængskraft.

- Socialismens menneskesyn: Et socialt og arbejdende væsen, som formes af samfundet, er afhængig af fællesskaber og derfor gerne bidrager til fællesskaber. ”Virtue man”.

- Politikere fra forskellige politiske partiers syn på om vi skal have:

a) Hårdere straffe for at få mindre kriminalitet i samfundet
eller
b) Fokus på resocialisering af kriminelle for at få mindre kriminalitet i samfundet
eller
c) Fokus på ikke at krænke lovlydige borgeres retsfølelse

Straf:
Hvorfor staffer samfundet overordnet kriminelle?
a) Mindre kriminalitet i samfundet
   - Mens de kriminelle er i fængsel kan de ikke lave kriminalitet i samfundet
   - Resocialisering: Processen med at integrere en tidligere kriminel  tilbage i samfundet for at leve en lovlydig og funktionel tilværelse. Det indebærer støtte til uddannelse, job, bolig og socialt netværk for at forebygge tilbagefald til kriminalitet.
b) Retsfølelse hos borgerne: befolkningens fornemmelse af, i hvilken grad lovene – og dommernes anvendelse af dem – er retfærdige. Begrebet anvendes ofte i den politiske debat – selv om det er svært at måle en befolknings retsfølelse – og især i forbindelse med, om straflængden for en bestemt lovovertrædelse kan opfattes som passende og retfærdig. Som regel bruges henvisninger til retsfølelsen som et argument for højere straffe.
c) Hensyn til ofrenes lidelse
d) Forskellige politiske partiers holdninger til straf (se ovenover om ideologier)

Straf kan have en individualpræventiv og en generalpræventiv effekt

Aktør-perspektivet og struktur-perspektivet i de tre ideologier i forhold til at forstå kriminalitet og politiske holdninger til straf.


Retssikkerhed for den enkelte borger:
Danmarks Riges Grundlov
Magtens tredeling
Man kan altid få sin sag behandlet ved to instanser
Bevisbyrden ligger hos anklageren (man er uskyldig, indtil man er dømt af en domstol)



Materialer til Kriminalitetsforløbet

”Samf på B” på Ibog
Vi har læst i ”Kapitel 2: Identitet i det senmoderne - hvem er jeg?”:
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
(Se indholdsfortegnelsen til venstre)
Socialisering - Hvem påvirker din identitet? | SAMF PÅ B
Dobbeltsocialisering = familiens endeligt? | SAMF PÅ B
Det traditionelle samfund | SAMF PÅ B
Industrisamfundet – hastige forandringer mod i dag! | SAMF PÅ B
Senmoderniteten – design dig selv! | SAMF PÅ B
Giddens – en diagnose af senmoderniteten | SAMF PÅ B
Thomas Ziehe – formbarhed og kulturel frisættelse | SAMF PÅ B

”Luk Samfundet op” på Ibog:
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=359
2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet | LUK SAMFUNDET OP!
2.4: Sociale grupper | LUK SAMFUNDET OP!



"Fra drengestreger til bandekriminalitet" på Ibog
https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=134
(Se indholdsfortegnelsen til venstre)
Udbredelse af kriminalitet
1.4: Portræt af én kriminel - social arv som den centrale faktor | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
1.5: Kriminalitet og etnisk herkomst - er der en sammenhæng? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG

Årsager til at man bliver kriminel (livsstilskriminel (ikke ”bare” engangskriminel)):

Kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?! | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG

2.4: Hirschi - teorien om social kontrol | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG

Oversigt over 3 teorier om hvorfor man bliver kriminel (livsstilskriminel = laver kriminalitet gentagne gange)
2.5: Oversigt over de forskellige teorier | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG

Kapitel 6: Hvordan fungerer retssystemet? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
6.1: Fra byret til Højesteret - hvem bestemmer hvad? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
6.2: Dansk lovgivning - hvad straffer vi efter? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Hvad siger forskellige politiske partier om straf af kriminalitet?
Kapitel 8:
8.2: Hvad siger partierne om kriminalitet og straf? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG


”Samfundsfag B” på Ibog:
Retspolitik | Samfundsfag B
https://samfundsfagb.systime.dk/?id=223&L=10  

- Om retspolitik som en del af værdipolitikken
- Ideologier i fht. formål med straf
- Aktør- og strukturperspektivet
- Politiske partier om straf


”Samfundsfag til HF” på Ibog:
https://samfundsfagtilhf.systime.dk/?id=473&L=10
(Se indholdsfortegnelsen til venstre)
4.2 Hvorfor straffer vi? | Samfundsfag til hf
4.3 Hvordan straffer vi, og hvad virker? | Samfundsfag til hf

Udvalg af andre materialer:
Kriminalitet - Kriminalitet blandt voksne
FRA ROCKERNES FRYD TIL POLITIETS GULDFUGL.pdf
podcasten Fængsel om digteren Haidar, der har været kriminel https://www.dr.dk/lyd/special-radio/faengsel/faengsel-2022/haidar-16122293187
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik

Politikforløb:
Ideologier, partipolitiske standpunkter og vælgeradfærd

Udvalgte begreber fra forløbet
Ideologier og partier
- Hvad er en ideologi?
- De 3 klassiske ideologier liberalisme, konservatisme og socialisme
- De 3 klassiske ideologier sammenlignet ud fra deres:
1) menneskesyn (menneskets natur)
2) syn på samfundet
3) syn på statens rolle

- 2 politiske skillelinjer: 1) fordelingspolitik som er den klassiske venstre-højre skala om fordeling af ressourcerne i samfundet 2) værdipolitik om ”ikke-økonomiske” værdimæssige standpunkter omkring lempelig eller stram flygtninge-indvandrer spørgsmål, fokus på straf eller resocialisering af kriminelle, graden af fokus på klima- og miljøpolitik.

- Liberalisme
Liberalismens menneskesyn (menneskets natur), syn på samfundet og syn på statens rolle
- Liberalismens forgreninger: socialliberalisme (en mere aktiv stat, chancelighed) og neoliberalisme (opgør mod den store velfærdsstat, formel lighed)

- Konservatisme
- Konservatismens menneskesyn (menneskets natur), syn på samfundet (organisme-tankegangen og fokus på sammenhængskraft) og syn på statens rolle
- Konservatismens forgreninger: nationalkonservatisme og socialkonservatisme

- Socialisme
- Socialismens menneskesyn (menneskets natur), syn på samfundet og syn på statens rolle
Den socialistiske forgrening, socialdemokratisme, har fokus på økonomisk omfordeling via en stor velfærdsstat. Socialdemokratismen ønsker frie markeder og private virksomheder i større grad end den klassiske socialisme gør, da man her anerkender at der skabes værdi og velstand på markederne, men de ønsker også en stor velfærdsstat, der skal omfordele værdierne, så velstanden bliver mere lige fordelt. Resultatlighed.

- Populisme er ikke en ideologi. Populisme er afledt af latin populus 'folk' og -isme.  Det er en tilgang til politik, hvor det populistiske parti siger, at de repræsenterer ”folket”, og hovedmodstanderen er ”eliterne”. ”Folket mod eliterne” - ”eliten” kritiseres for at have ”svigtet folket”, og andre partier beskyldes for at tilhøre eliten.
- Politiske skillelinjer:
Fordelingspolitisk
Værdipolitisk
Land-by
Center (magtens centrum)-periferi (langt væk fra magtens centrum)
De to første skillelinjer er de to man altid bør nævne, og som ofte kan begrundes i partiernes ideologiske ståsted. De to sidste skillelinjer har ikke været omtalt ret meget i dansk politik de sidste mange år, men bliver det mere og mere nu 2022 – de er mindre prægede af ideologi og handler mere om manglende geografisk repræsentation i politik (eller følelsen af dette) og hvor langt væk magteliterne er fra en selv (eller følelsen af dette).

- De politiske partier i Folketinget

Partiadfærdsteori:
Teorier der forklarer partiers valg af standpunkt i forskellige emner ud fra andet end kun ideologiske standpunkter.
Partityper:
- Klassepartier/massepartier (stærkt forankret i en af de klassiske ideologier og repræsenterede bestemte samfundsklassers interesser i industrisamfundet)
- Catch all-partier: Fang så mange vælgere som muligt henover midten
- Markedspartier (der konkurrerer med andre partier, som virksomheder på andre markeder gør det. Der skal laves politik, ”der sælger”, og politik ”skal sælges”. Derfor er man i ”permanent valgkamp” forstået som at man hele tiden skal ”brande sig selv” gennem f eks kampe om issue-ownership med andre partier og om den politiske dagsorden.
Teorier om parti¬adfærd:
- Downs Model – den del der handler om politikerne: Medianvælgermodellen – de stemmemaksimerende partier

- Kaare Strøms 3 seekings: Office-seeking (regeringssøgende), Policy-seeking (stræben efter at få dets politiske mærkesager igennem) og Vote-seeking (stemmemaksimering)

- Molins model: En model for undersøgelse af baggrunden for partiers valg af adfærd og dermed standpunkt ud fra forskellige faktorer der påvirker partiernes adfærd.
Vælgeradfærdsteori:
Hvorfor stemmer vælgerne, som de gør?
- Parti-identifikationsmodellen - Hang tæt sammen med klassepartiernes dominans i industrisamfundet.

- Rational choice-modellen – Downs Model er en Rational choice teori hvor både partierne og vælgerne opfører sig ud fra hvad de selv får mest ud af: Få flere stemmer for partierne og få bedre privatøkonomi for vælgerne


- Den sociologiske model – Minervamodellen er en sociologisk model, der inddeler befolkningen i segmenter defineret ud fra værdier og holdninger, der kan forklare vælgervandringer på tværs af ”Rød Blok” og ”Blå Blok” og ideologier.

- Class voting. Hang tæt sammen med klassepartiernes dominans i industrisamfundet.

- Kernevælger
- Marginalvælger
- Issuevoter - Issue-voteren kan følge retningsmodellen eller nærhedsmodellen
( stigende individualisering i det senmoderne samfund (og at flere er løftet fra arbejderklasse til middelklasse op gennem 1950erne og 60erne) kan være med til at forklare hvorfor der nu er flere issuevotere og færre classvotere)


Materialer til forløbet politik:


”Luk samfundet op” på Ibog:
(Se indholdsfortegnelsen til venstre)
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=376

Kapitel 5: Politiske ideologier | LUK SAMFUNDET OP!
5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme | LUK SAMFUNDET OP!
5.2: Liberalisme | LUK SAMFUNDET OP!
Fordelingspolitik | LUK SAMFUNDET OP! https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=436
Værdipolitik | LUK SAMFUNDET OP! https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=437
(se mere om ideologier under ”Samf på B” OG Note om politiske ideologier (18).docx
længere nede)
Partiadfærdsteori:
Molins model og Downs model | LUK SAMFUNDET OP! https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=283#c1101  (Se mere om partiadfærdsteori under ”Samf på B” længere nede)

FILM: Hvad siger politikerne om ulighed og fattigdom? | LUK SAMFUNDET OP!
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=489#c2865



”Samf på B” på Ibog:
(Se indholdsfortegnelsen til venstre)
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=398

Kapitel 5:

Ideologier:
Konservatisme – civilsamfundets og traditionernes ideologi | SAMF PÅ B  
Socialisme | SAMF PÅ B

Kapitel 6: (Se indholdsfortegnelsen til venstre)

https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=342

Partiadfærdsteori:
6.1 Partier i forandring – nye politiske skillelinjer? | SAMF PÅ B
Hvad er et politisk parti – hvad er dets funktion? | SAMF PÅ B
Politiske partier under forandring – fra massepartier til markedspartier | SAMF PÅ B

6.2 De politiske partiers adfærd – teorier om parti¬adfærd | SAMF PÅ B
Medianvælgermodellen – de stemmemaksimerende partier? | SAMF PÅ B
Hvilke seekings er partierne domineret af? | SAMF PÅ B
Partiernes valg af standpunkt | SAMF PÅ B
Vælgeradfærdsteori:
6.3 Vælgeradfærd – forandringer i vælgernes politiske opførsel | SAMF PÅ B
Tre teorier om vælgeradfærd – hvad afgør, hvor vælgerne sætter krydset? | SAMF PÅ B
Issue voting – den spaltede vælger | SAMF PÅ B
Class voting | SAMF PÅ B
6.4 Minerva-modellen – er der vendt op og ned på den politiske skala? | SAMF PÅ B


Kapitel 7: (Se indholdsfortegnelsen til venstre)
Den offentlige sektors opgaver | SAMF PÅ B
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=272#c803
Det offentliges indtægter – hvor kommer pengene fra? | SAMF PÅ B

”Byrådet” på Ibog:
Vælgeradfærdsteori
4.2. Vælgeradfærd | BYRÅDET
https://xn--byrdet-kua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148



Udvalgte øvrige materialer:

Note om politiske ideologier.docx :
Om klassisk liberalisme s. 1-3, s. 3-5 om social- og neoliberalisme, s. 6-10 om klassisk konservatisme og forgreningerne af konservatismen: nationalkonservatisme, socialkonservatisme og neokonservatisme, om socialisme s. 10-12, s. 14 om populisme
Note om politiske ideologier (18).docx


Menneskesyn i de tre hovedideologier inkl kriminalitet.docx

Introduktion til socialisme .pptx
Liberalisme 2025.pptx
Introduktion til konservatisme samf B.pptx
Note om DANSK POLITIK .pdf
Liberalistisk politik:
Skattepolitik | Lavere Skat | Liberal Alliance https://www.liberalalliance.dk/politik/skat/

Konservativ politik:
https://konservative.dk/politik/ https://konservative.dk/politik/
Sammenhængskraft
https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/oevrige/sammenhaengskraft/

Nationalkonservativ politik:
Dansk Folkeparti Vores mærkesager https://danskfolkeparti.dk/vores-politik/
Politik – Danmarksdemokraterne https://danmarksdemokraterne.dk/forside/politik/
Trumps appel til konservative ud fra hans politik:
The Trump-Vance Administration Priorities
Nationalisme og nationalstat.docx
Søren Hvid Petersen fortæller om  ”national- og socialkonservatisme ” : https://gron.luksamfundetop.dk/5/kapitel-5/oevelsesopgaver/52-ideologiske-forgreninger/ (den første film). Hvad mener Hvid Petersen kendetegner en national- og socialkonservativ?
Uddrag fra Et nationalkonservativt manifest (1).docx
Neokonservatisme.docx

Land-by og center-periferi skillelinjerne:
ET DANMARK I BALANCE – Danmarksdemokraterne https://danmarksdemokraterne.dk/forside/et-danmark-i-balance/
Hvis man ikke kan se salonerne, er det fordi, man selv sidder inde i dem med spørgsmål.docx

Mere om partierne:
Partier i Folketinget
https://www.ft.dk/da/partier/partier-i-folketinget

Røde og blå partier i Folketinget.png

Regionalvalget
https://www.regioner.dk/om-os/om-de-fem-regioner/regionalvalget/

Overblik: Her er alt, du skal vide om kommunalvalget i Rudersdal
https://www.tv2kosmopol.dk/kommunalvalg/overblik-her-er-alt-du-skal-vide-om-kommunalvalget-i-rudersdal-fd345

Danskerne skal til kommunalvalg: Se, hvilke emner vælgerne går mest op i
Se tallene i din kommune: Hver anden vælger er i tvivl om sin stemme før kommunalvalg
DRTV - TVA: Elendigt valg for Socialdemokratiet
Spørgsmål til bogen Byrådet vælgeradfærdsteori.docx
Spørgsmål til Minervamodellen.docx
Socialdemokratiet og DF kæmper om de samme vælgere henover blokkene.docx
Vælgere og de politiske partier fra Samfundsstatistik 2024.docx
(Kort overblik på engelsk over de danske partier: A Guide to the Political Parties of Denmark.  https://www.youtube.com/watch?v=N4bNgL62v4A )
Partiernes hjemmesider
Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR  https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
Mette Frederiksen varsler venstresving vil samarbejde med SF.docx
Det er en regering, der går i opløsning for øjnene af os.docx  

Politikforløb Ideologi og partipolitiske standpunkter og vælgeradfærd.docx
Nye tal viser flere bemærkelsesværdige vælgervandringer
https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-03-25-nye-tal-viser-flere-bemaerkelsesvaerdige-vaelgervandringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstaten og dens udfordringer

Forløbet Velfærdsstaten og dens udfordringer

Viden om ideologierne der ligger til grund for de 3 velfærdsmodeller:

De 3 klassiske ideologier liberalisme, konservatisme og socialisme
- De 3 klassiske ideologier sammenlignet ud fra deres:
1) menneskesyn (menneskets natur)
2) syn på samfundet
3) syn på statens rolle – som er særligt vigtigt her hvor det handler om velfærdsstaten

- Fordelingspolitik som er den klassiske venstre-højre skala om fordeling af ressourcerne i samfundet. Som er særligt vigtigt her hvor det handler om velfærdsstaten.

- Liberalisme
Liberalismens menneskesyn (menneskets natur), syn på samfundet og syn på statens rolle
- Liberalismens forgreninger: socialliberalisme (en mere aktiv stat, chancelighed) og neoliberalisme (opgør mod den store velfærdsstat, formel lighed)

- Konservatisme
- Konservatismens menneskesyn (menneskets natur), syn på samfundet (organisme-tankegangen og fokus på sammenhængskraft) og syn på statens rolle
- Konservatismens forgreninger: nationalkonservatisme og socialkonservatisme

- Socialisme
- Socialismens menneskesyn (menneskets natur), syn på samfundet og syn på statens rolle
Den socialistiske forgrening, socialdemokratisme, har fokus på økonomisk omfordeling via en stor velfærdsstat. Socialdemokratismen ønsker frie markeder og private virksomheder i større grad end den klassiske socialisme gør, da man her anerkender at der skabes værdi og velstand på markederne, men de ønsker også en stor velfærdsstat, der skal omfordele værdierne, så velstanden bliver mere lige fordelt. Resultatlighed.

-Liberalismens ”negative frihedsbegreb”, hvor frihed defineres ”negativt” dvs. som fravær af noget: Frihed = fravær af tvang fra andre. Jo mindre staten er, jo mindre tvinger den sine borgere til noget de ellers ikke ville have gjort, og jo mere frie er individerne.
Versus
Socialismens og socialdemokratismens ”positive frihedsbegreb”, hvor frihed defineres ”positivt” dvs. som noget der skal være tilstede: velfærdsrettigheder og principper organiseret af velfærdsstaten. Sagt på en anden måde så skal mennesket være trygt før det kan være frit – og velfærdsstaten giver borgerne denne tryghed i flg. socialismen / socialdemokratismen. En stor velfærdsstat er derfor basis for tryghed, frihed.

-3 typer af lighed:
formel lighed (liberalismens  og særligt neoliberalismens lighedsideal)
chancelighed (socialliberalismens lighedsideal)
resultatlighed (socialismens og socialdemokratismens lighedsideal)

De 3 velfærdsmodeller:

-De 3 velfærdsmodeller vi kender i vesten (Europa, Nordamerika, Australien og New Zeeland):

Liberalisme --> Den Residuale Velfærdsmodel (USA, Storbritannien)
Konservatisme --> Den korporative (eller Selektive) Velfærdsmodel (Tyskland, Frankrig, Italien)
Socialisme/Socialdemokratisme --> Den Universelle Velfærdsmodel (de skandinaviske lande herunder Danmark)

Velfærdsstatens grundfunktioner som prioriteres forskelligt i de 3 velfærdsmodeller:
1) Skabe gode grundlæggende strukturer for de private virksomheder i landet
2) Afhjælpe sociale problemer som at give støtte til borgere udenfor arbejdsmarkedet, både økonomisk og sundhedsmæssigt mm..
Det sidste har været meget vigtigt og måske det vigtigste, for den klassiske universelle velfærdsstat i Danmark gennem høj økonomisk omfordeling via høje skatter. Men det første punkt er blevet mere og mere vigtigt for den danske velfærdsstat (nogle vil sige på bekostning af punkt 2) jo mere vores velfærdsstat har udviklet sig imod principperne for en konkurrencestat i takt med den stigende globalisering og dermed stigende globale konkurrence for danske virksomheder.

- Stat, marked og civilsamfund er de tre hjørner i velfærdstrekanten, hvor borgerne kan få opfyldt deres velfærdsbehov. De 3 velfærdsmodeller prioriterer disse tre hjørner forskelligt – ikke mindst baseret på ideologi.

Den danske velfærdsstats udfordringer:


-Den danske velfærdsstats udfordringer
Interne udfordringer
Eksterne udfordringer - nu også med krig i Europa, så der skal bruges penge på militær oprustning

-Løsninger på den danske velfærdsstats udfordringer: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategierne - herunder fokus på at øge arbejdsudbuddet gennem reformer


-Udvalgte reformer af velfærdsstaten som svarer til strukturpolitiske reformer. Bl. a. skal nogle af disse give borgerne flere incitamenter / tilskyndelse til at arbejde (liberalistisk cost-benefit-tankegang)

-Den klassiske universelle velfærdsstat får indført mere og mere konkurrencestat-tankegang gennem mange af disse reformer

-Se her også ovenstående om velfærdsstatens grundfunktioner

-Flere og flere private velfærdsforsikringer

-Den danske universelle velfærdsstats udvikling de sidste 20-30 år mod mere konkurrencestat drevet af strukturpolitiske velfærdsreformer



Materialer til forløbet Velfærdsstaten og dens udfordringer

”Samf på B” på Ibog:
(Se indholdsfortegnelsen til venstre)


Kapitel 5:

Ideologier:
Konservatisme – civilsamfundets og traditionernes ideologi | SAMF PÅ B  
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=398
Socialisme | SAMF PÅ B
Stat, marked og civilsamfund – hvem gør hvad? | SAMF PÅ B
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=396
5.2 Velfærdsmodeller – hvem skal levere velfærden? | SAMF PÅ B
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=337
Velfærdsmodeller | SAMF PÅ B

Velfærdsstatens udfordringer – klemmerne | SAMF PÅ B

https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=405
5.4 Velfærdsstatens fremtid – hvem skal løse opgaverne?
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=335
Brugerbetaling, udlicitering og privatisering | SAMF PÅ B
Frivillighed – mere civilsamfund? | SAMF PÅ B
Flere i arbejde – en forøgelse af arbejdsudbuddet? | SAMF PÅ B
Konkurrencestaten – den nye danske velfærdstatstype? | SAMF PÅ B
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=402


”Luk samfundet op” på Ibog:
(Se indholdsfortegnelsen til venstre)

Kapitel 5:
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=376

Kapitel 5: Politiske ideologier | LUK SAMFUNDET OP!
5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme | LUK SAMFUNDET OP!
5.2: Liberalisme | LUK SAMFUNDET OP!
Fordelingspolitik | LUK SAMFUNDET OP! https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=436
Kapitel 9:

https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=410
9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien | LUK SAMFUNDET OP!

Andre materialer:

Note om politiske ideologier.docx :
Om klassisk liberalisme s. 1-3, s. 3-5 om social- og neoliberalisme, s. 6-10 om klassisk konservatisme, om socialisme og socialdemokratisme s. 10-12,

Opgave om reformer af velfærdsstaten og udvikling mod konkurrencestat 2026.docx

TV Avisen om private velfærdsydelser.mp4


Diskutér, hvilke fordele og ulemper en privatisering af det danske sundhedsvæsen .docx
Undersøgelsesopgave om velfærdsstatens udfordringer (4).pdf
Danmark indgår ny mobilitetsaftale med Indien

--

Det om Grønland i et af modulerne er IKKE relevant til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik

Forløbet samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik


Samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik

Forløbet handler om de samfundsøkonomiske mål, som politikere og økonomer (dem i Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank) styrer efter at nå for vores samfund. Hvad er de vigtigste samfundsøkonomiske mål, og hvilke typer økonomisk politik benyttes for at nå dem? Hvilke fordele og ulemper er der ved finans- og pengepolitik, når man ønsker at påvirke de økonomiske konjunkturer på kort sigt? Hvilke typer af langsigtet strukturpolitik kan benyttes for at sikre økonomisk vækst på langt sigt?

Markeds-, plan- og blandingsøkonomi
- I Danmark har vi en blandingsøkonomi

- Et frit marked: Udbud og efterspørgsel og markedsligevægt - det er altså udbud og efterspørgsel der bestemmer prisen og mængden af en vare i en markedsøkonomi

- Det økonomiske kredsløb - hvordan økonomien hænger sammen i et samfund og hvordan en ændring ét sted har konsekvenser for hele samfundsøkonomien

- BNP, Bruttonationalproduktet, måler værdien af den samlede produktion i et land per tidsenhed (år, kvartal, måned)

- Konjunktur-svingninger: Lavkonjunktur - højkonjunktur og det ind imellem: Samfundsøkonomiens aktivitetsniveau går op og ned i konjunktursvingninger


- Økonomiske mål - hvordan måler vi om en økonomi er sund?
De samfundsøkonomiske mål bruges også som økonomiske nøgletal der viser hvor godt det går i et lands økonomi.

- De overordnede samfundsøkonomiske mål er:
Økonomisk vækst, BNP
Lav arbejdsløshed
Lav inflation
Ligevægt på betalingsbalancen
Statens budget i balance
Bæredygtig udvikling

- Husk Modsætningen mellem lav arbejdsløshed og lav inflation og evt. mellem Økonomisk vækst, BNP og Bæredygtig udvikling

- Produktivitet: output per arbejdsenhed (medarbejder og maskine/redskab) per dag – øges ved teknologisk udvikling og uddannelsesniveau og incitament/tilskyndelse til at arbejde mere

Økonomisk politik: Kortsigtet og langsigtet

Kortsigtet økonomisk politik med fokus på at stimulere efterspørgslen alt efter konjunktur-udsving, altså makroøkonomisk politik:

Finanspolitik - ekspansiv og kontraktiv alt efter de økonomiske konjunkturer
Ekspansiv finanspolitik kaldes også for lempelig finanspolitik og kontraktiv finanspolitik kaldes også for stram finanspolitik.

Pengepolitik, der har samme formål som finanspolitik, men her er det nationalbanken der sætter renten op og ned (følger EUs Den Europæiske Centralbank)

Danmark har et lille råderum for pengepolitik og valutapolitik pga vores fastkurspolitik overfor Euroen, som gør at vi følger pengepolitiskebeslutninger om særligt renter fra Den Europæiske Centralbank

Langsigtet økonomisk politik = Strukturpolitik:
Langsigtet med fokus på at ændre grundlæggende strukturer i samfundet med henblik på at sikre økonomisk vækst på langt sigt.
Langsigtet strukturpolitik vil ændre udbuds-siden af markedsøkonomien ved at lave reformer, der forbedrer danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked - bl. a. ved at øge arbejdsudbuddet.

Hvor den kortsigtede finanspolitik har fokus på at "glatte ud" på konjunkturudsvingene så har den langsigtede strukturpolitik fokus på at Danmark skal fortsætte med at have økonomisk vækst på langt sigt.

Strukturpolitik inddeles ofte i:
Arbejdsmarkedspolitik
Erhvervspolitik
Skattepolitik
Uddannelses- og forskningspolitik
God infrastruktur

- Strukturpolitik er den langsigtede økonomiske politik, der skal skabe strukturerne for fortsat økonomisk vækst på lang sigt (=reformer af velfærdsstaten):

- Arbejdsmarkedspolitik: F. eks. at øge arbejdsudbuddet gennem reformer af pensionsalder, overførselsindkomster og indvandring.


Materialer til forløbet samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik


”Luk samfundet op” på Ibog:
(Se indholdsfortegnelsen til venstre)
Kapitel 8:
Borgernes behovsopfyldelse gennem starten, markedet og civilsamfundet
Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
Grundlæggende markedsteori
Kapitel 8: Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark | LUK SAMFUNDET OP!
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=184
8.2 Danskernes forskellige veje til behovsopfyldelse | LUK SAMFUNDET OP!
Markedet | LUK SAMFUNDET OP!
Staten | LUK SAMFUNDET OP!
Det civile samfund | LUK SAMFUNDET OP!

”Samf på B” på Ibog:
(Se indholdsfortegnelsen til venstre)
Kapitel 7:
Det økonomiske kredsløb – model der kan bruges til at forklare hvad en ændring et sted i et lands økonomi betyder for andre dele af landets økonomi
Samfundsøkonomiens aktivitetsniveau går op og ned i konjunktursvingninger
De samfundsøkonomiske mål der 1) måles på, når økonomer kigger på om det går godt eller dårligt for dansk økonomi, OG 2) mål som politikerne og økonomerne i den europæiske centralbank og i nationalbanken sigter efter, når de laver økonomisk politik
7.2 Det økonomiske kredsløb og konjunkturerne | SAMF PÅ B
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=348
Konjunkturer – økonomien går op og ned | SAMF PÅ B
7.3 Samfundsøkonomiske mål | SAMF PÅ B
Økonomisk vækst | SAMF PÅ B
Bæredygtig udvikling | SAMF PÅ B
Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse | SAMF PÅ B
Balance på de offentlige finanser | SAMF PÅ B
Lige fordeling af indkomsterne | SAMF PÅ B
Stabil inflation | SAMF PÅ B  
Balance på betalingsbalancen | SAMF PÅ B
7.4 Økonomisk politik – hvordan kan man styre samfundsøkonomien? | SAMF PÅ B
Finanspolitik | SAMF PÅ B
Pengepolitik – den vigtige rente | SAMF PÅ B
Valutapolitik – EU bestemmer | SAMF PÅ B - Se Figur 7.16, hvilke ligheder og forskelle er der på finanspolitik og pengepolitik i følge det skema?
Strukturpolitik | SAMF PÅ B
Arbejdsmarkedspolitik | SAMF PÅ B
Arbejdsmarkedspolitiske strategier | SAMF PÅ B

”Økonomibogen” på Ibog:
Videoer om de to typer kortsigtede økonomiske politikker: finanspolitik (som laves af politikerne) og pengepolitik (som laves af økonomerne i den europæiske centralbank og i nationalbanken)
7.2 Hvad er finanspolitik, og hvordan virker d
To videoer om hvad finanspolitik er (kør lidt ned på siden):
https ://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=
7.3 Hvad er pengepolitik, og hvordan virker den? | ØKONOMIBOGEN - to videoer om ekspansiv og kontraktiv pengepolitik https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=187

Andre materialer:
De samfundsøkonomiske mål og økonomisk politik på kort og langt sigt 2pq 2026B.pptx


Nøgletal for nationalregnskabet (BNP) – kør ned af siden og se videoen om BNP.
Økonomi for dummies - vækst: Økonomi for dummies - med Huxi (og Karen) (1:8)
Spørgsmål til Økonomi for dummies vækst (7).docx
Den europæiske centralbanks hjemmeside om inflation: Inflation and consumer prices Price stability objective and the strategy review
Fødevarecheck på 2.500 kroner per person på vej til millioner af danskere
Opgave Brug det økonomiske kredsløb til at forklare hvordan stigningen i dansk eksport kan forklare stigningen i beskæftigelse og medvirke til den generelle BNP-stigning .docx  

Økonomisk Redegørelse: Dansk økonomi i god form trods global usikkerhed

Økonomien er fortsat ved at stabilisere sig på højt niveau.docx

Lighedsfanatikeren Pelle Dragsted tager fejl. Stigende ulighed behøver ikke være et problem.docx

Opgave om inflation.docx

Aftale om finansloven for 2026: Velfærden løftes, danskernes hverdag bliver billigere og den grønne omstilling fortsætter

Højeste oliepris i fire år kan puste til dansk inflation + Vækstrejsen i dansk økonomi til og med Figur A og B OG se på inflationen her: Fald i inflationen

Markedet er ikke i tvivl: "Nu stiger renten"

Opgave om strukturpolitik .docx  
- Hvilke typer strukturpolitik er anbefalingerne fra Dansk Erhverv .docx

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 IKKE et forløb Gode råd til synopsis og eksamen

IKKE et forløb men gode råd til synopsis og eksamen


Modulerne 14/4 – 20/4 + 13/5

Læs / se:

Kapitel 1: Synopsis – din guide til den mundtlige eksamen | SAMF PÅ B
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=312
1.1 Synopsis – skridt for skridt | SAMF PÅ B
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=320
1.2 Synopsis – to do and not to do! | SAMF PÅ B
https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=319
7.6: Hvordan ser den gode synopsis ud til den mundtlige eksamen i samfundsfag? | METODEBOGEN
https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=315



Samfundsfag B eksamen -Små gode råd om eksamenssituationen
https://www.youtube.com/watch?v=5z77EWw6PjQ



  Synopsisskabelon samf A og B 2024 (3).docx


Om diskussion i samfundsfag.docx

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 UDGÅR SOM EKSAMENSFORLØB Demokrati

Hvad er et demokrati?
Hvilke forskellige idealer for et demokrati er der?
Hvad er mediernes rolle i et demokrati?
Er den demokratiske debat udfordret og svækket på de sociale medier eller er de social medier med til at åbne op for den demokratiske samtale, sådan at flere nemmere kan deltage i den?
Hvad er magt? Og på hvilke forskellige måder kan der udøves magt i vores demokrati?

Eastons Model for det politiske system

Forskellige former for demokrati

Demokratiske deltagelsesformer

Robert Dahls kriterier for et velfungerende demokrati

Forskellige demokratiforståelser / demokratiidealer

Demokratisk debat på sociale medier

Forskellen på klassiske massemedier og sociale medier

Magt

Den parlamentariske styringskæde

Kort om lovgivningsprocessen

Forholdstalsvalg i Danmark versus Flertalsvalg i enkeltmandskredse i Storbritannien og USA

Uddybning:

Eastons Model for det politiske system

Forskellige former for demokrati: Direkte demokrati og repræsentativt demokrati.

Robert Dahls kriterier for et velfungerende demokrati

Forskellige demokratiforståelser / demokratiidealer: Konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og deliberativt demokrati (også kaldet samtaledemokrati)

Demokratiske deltagelsesformer: At stemme ved valg, melde sig ind i en interesseorganisation eller græsrodsbevægelse, melde sig ind i et parti, deltage i demonstrationer, deltage i happenings, deltage i den demokratiske debat på sociale medier, i massemedier som læserbrev i en avis, ved valgarrangementer med politikere. Civil ulydighed (omdiskuteret).

Demokratisk debat på sociale medier: Herredømmefri samtale versus strategisk kommunikation når man analyserer med idealerne fra det deliberativt demokrati (også kaldet samtaledemokrati).

Forskellen på klassiske massemedier og sociale medier: Gatekeeper-funktionen og kritiske journalister på massemedier, der kan være vagthund, jagthund, hyrdehund og redningshund vs. sociale medier, hvor der ikke er gatekeeper-funktion men algoritmer der kan føre til bobler og ekkokamre men også en positiv fri debat, hvor andre kan komme til orde, som ikke er kommet igennem gatekeeperne på klassiske massemedier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer