|
Titel
1
|
Kriminalitet - årsager og straf
Årsager til kriminalitet
Social arv og kriminalitet: Familiesituationen kan påvirke et ungt menneske til udvikling af kriminel adfærd. Der er en åbenlys forbindelse mellem kriminalitet og forældrenes negative holdning eller manglende tilstedeværelse i opdragelsen. Bliver barnet mere eller mindre opgivet af forældrene, er der en stærk forbindelse til, at barnet ender i kriminalitet. Klimaet i familien er med andre ord meget centralt i forhold til eventuel kriminel adfærd.
Det ses således, at:
• Den registrerede kriminalitet er væsentlig højere blandt unge, der ikke er vokset op med begge forældre
• Den registrerede kriminalitet er højere, jo lavere uddannelsesniveau forældrene har.
• Den registrerede kriminalitet er højest blandt unge, der kommer fra familier med lave indkomster
• Den registrerede kriminalitet er væsentlig højere blandt personer, der blev anbragt uden for hjemmet som barn eller havde en børnesag som følge af omsorgssvigt i hjemmet.
Børn fra hjem, hvor forældrene er uden uddannelse, bor hver for sig, er på overførselsindkomst og udviser manglende evne til at drage omsorg for barnet, har en væsentlig højere risiko for at ende som kriminelle.
Begreberne socialisation, internalisering og imitation er således centrale som bagvedliggende årsager til, at nogle havner i kriminalitet...Primær og sekundær socialisering - I begge socialisationssfærer internaliseres normer og værdier. Internalisering betegner den indlæringsproces, der handler om optagelsen af omverdenens regler, normer og værdier
Med livsstilskriminelle menes dem, der ryger ind og ud af fængsel. Med engangsovertrædere menes dem, der kun begår én lovovertrædelse én enkelt gang
Beskriv SNAP-modellen
S-faktorer, N-faktorer, A-faktorer og P-faktorer. ’S’ står for belastning (overlevelseskriminalitet), ’N’ for netværk (opvisningskriminalitet), ’A’ for attraktivitet (oplevelseskriminalitet) og ’P’ for person (organisk kriminalitet).
Robert Mertons teori (fokus på S(strain/belastning) - faktoren i SNAP-modellen). Kom ind på hvilke mål og muligheder har de haft i deres liv?
Mertons teori søger primært at forklare den kriminalitet, som vi ovenfor har defineret som overlevelseskriminalitet. Mertons teori er baseret på det amerikanske samfund, som på mange områder ikke kan sammenstilles med det danske. Vi har på mange områder ikke de samme normer og derved heller ikke helt de samme målsætninger for samfundet og individet. Teorien er baseret på liberalistiske ideer, hvor mennesket tænker på rigdom frem for alt andet. Pointen er således, at de dårligst stillede samfundsborgere kan blive udsat for behovsfrustration, da de grundet deres position i samfundet ikke kan opnå samme velstand og muligheder som majoriteten gennem de kanaler, samfundet har opstillet.
Edwin Sutherlands teori (fokus på N(netværk)-faktoren i SNAP-modellen? Hvilken rolle spiller venner, familie og nærmiljø i forhold til veje ind i og fastholdelse i kriminalitet?
Travis Hirschis social kontrol-teori (fokus på P(person)-faktoren i SNAP-modellen) til at analysere hvor stærke sociale bånd kriminelle har, som ville kunne hjælpe dem til IKKE at blive kriminelle. Se på de fire elementer: binding, aktivitetsniveau, engagement og vurderinger.
Straf:
Hvorfor staffer samfundet overordnet kriminelle?
Hvad betyder det, at fængsel kan altså i teorien have en individualpræventiv effekt?
Hvad betyder det, at fængsel kan altså i teorien have en generalpræventiv effekt?
Hvad betyder resocialisering af kriminelle?
Hvad er aktør-perspektivet og struktur-perspektivet?
Hvordan bruges aktør-perspektivet og struktur-perspektivet i de tre ideologier i forhold til at forstå kriminalitet i følge teksten?
Hvorfor staffer samfundet overordnet kriminelle?
Går de forskellige politiske partier op i særligt den individualpræventive effekt? Går de op i den generalpræventiv effekt? Går de op i resocialisering af kriminelle eller mere at borgernes retsfølelse kræver hårde straffe?
Retssikkerhed for den enkelte borger:
1. Hvornår er Danmarks Riges Grundlov fra?
2. Redegør for tremagtsdelingen.
3. Hvad vil det sige, at vi i Danmark har et to-instansprincip?
4. Hvilken funktion har hhv. byretten, landsretten og Højesteret?
5. Hvad er forskellen på en domsmandssag og en nævningesag?
6. Man kan altid få sin sag behandlet ved to instanser (dog ikke bøder under 10.000 kr.)
7. Bevisbyrden ligger hos anklageren (man er uskyldig, indtil man er dømt af en domstol)
8. I specielle tilfælde, fx hvis nye oplysninger i sagen er kommet frem, kan Den Særlige Klageret beslutte at lade en sag gå om.
9. I Danmark er den kriminelle lavalder 15 år. Det betyder, at børn under 15 år ikke kan straffes for forbrydelser.
Fra drengestreger til bandekriminalitet
Udbredelse af kriminalitet
1.4: Portræt af én kriminel - social arv som den centrale faktor | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
1.5: Kriminalitet og etnisk herkomst - er der en sammenhæng? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Årsager til at man bliver kriminel (livsstilskriminel (ikke ”bare” engangskriminel)):
Kapitel 2: Hvorfor bliver man kriminel? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?! | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Oversigt over 3 teorier om hvorfor man bliver kriminel (livsstilskriminel = laver kriminalitet gentagne gange)
2.5: Oversigt over de forskellige teorier | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Kapitel 6: Hvordan fungerer retssystemet? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Kapitel 6: Hvordan fungerer retssystemet? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
6.1: Fra byret til Højesteret - hvem bestemmer hvad? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
6.2: Dansk lovgivning - hvad straffer vi efter? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Hvad siger forskellige politiske partier om straf af kriminalitet?
8.2: Hvad siger partierne om kriminalitet og straf? | FRA DRENGESTREGER TIL BANDEKRIG
Læs til Justitsministeriet i ny rapport: Strengere straf har ingen effekt
|