Holdet 2k re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) June Clausager Thomsen
Hold 2025 re/2k (2k re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til religion C
Titel 2 Asetro og Nordisk mytologi
Titel 3 Islam
Titel 4 Kristendom
Titel 5 Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til religion C

Vi begynder med en introduktion til fagets område, formål og metode. Ud fra et gruppearbejde med udgangspunkt i Ninian Smarts religionsmodel dannes der et overblik over verdensreligionerne ligheder og forskelle. Herefter arbejder vi blandt andet med fagbegreberne myte, ritual og overgangsrite, hvis definitioner vi kommer til at anvende hele året.

Vi læser to skabelsesmyter fra hhv. 1. mosebog og nordisk mytologi med fokus på begreber som kaos, kosmos, priviligeret talesituation, klassifikationer og myternes udsagn om verdens indretning for på denne måde at forstå mytens træk som universelle.

Materialer:

Madsen, Lene m.fl. . Grundbogen til Religion C, s. 268 Smarts 7 dimensioner) , 251-252 (myter), 253-256 (ritualer).
Artikel: "Hvad er religion?", Jørn Borup, www.religion.dk
Artikel:" Tvaerreligioest-set--Fra-barn-til-voksen-i-verdens-religioner",  www.religion.dk
Dokument: To skabelsesmyter: Verdens skabelse ifølge 1. mosebog, kap 1 (GT) og Nordisk skabelsesmyte: "Koen og kæmpen"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Asetro og Nordisk mytologi

Undervisningen har teoretisk taget udgangspunkt i Arnold Van Genneps ritualanalyse og Georges Dumézils trifunktionelle hypotese for at at beskrive oldnordisk religions myter og gudesystem. I relation til Dumézil er der blevet perspektiveret til andre polyteistiske religioner. Holdet har arbejdet med begreberne myte, ofring og overgangsritualer.

I forløbet er der  arbejdet med kildetekster af Adam fra Bremen og Ibn Fadlan. Blótet er blevet analyseret med relevant teori i denne sammenhæng. Der er blevet perspektiveret til nutidige repræsentationer af nordisk religion i form af TV-serien "Vikings".

Afslutningsvis har holdet set nærmere på asatro og arbejdet med denne senmoderne fortolkning af den oldnordiske religion.





Andet:
"Analyse af tekst, billede, film, hjemmeside og feltarbejde", side 270-272, I: "Grundbogen til religion C, Systime, 2012.
JT: pptx " Introduktion til religion" inkl. Indefra (emic)/udefra (etic)- distinktionen og Ninian Smarts religionsmodel (de syv dimensioner).
JT: pptx: Myter
JT: pptx: Tricksteren

Film: Hedning på høje hæle, Himlen over Danmark, 2006
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

Formål:
- Viden om islam
- Opøvning af tekstlæsningskompetence
- viden om konvertering

Indhold:
Islam bygger på de åbenbaringer fra Gud til menneske som er samlet i Koranen. Åbenbaringerne fortæller om verdens skabelse og sammenhæng og om tidernes ende. De fortæller om, hvordan Gud, som på arabisk kaldes Allah, har ledet verdens gang fra de tidligste tider, og hvordan han har sendt sine profeter med vejledning til menneskene.

Koranen giver praktiske leveregler for den enkelte og for hele samfundet og lærer mennesker, hvad der er godt og ondt.
At adlyde de guddommelige bud og dyrke Gud gennem at nævne hans navn, det er betydningen af ordet islam.

Forløbet indledes med et læreroplæg som introduktion til islam. Herefter arbejder klassen med tekstlæsning af kildetekster både i plenum og i differentierede grupper (rød, gul, grøn). Eleverne laver ligeledes en eksamensøvelse på en repræsentativ tekst.

Efter de indledende moduler arbejder klassen med et introduktionsprojekt med elev til elev undervisning i islams grundlæggende elementer. Eleverne arbejder i 6 arbejdsgrupper, hvorefter gruppen underviser klassen om det aspekt af islam som de er ansvarlige for.
Emnerne er:
1.Religiøs Praksis i Islam, 1. og 2. søjle (trosbekendelsen og bøn)
2.Religiøs Praksis i Islam, 3. og 4. søjle (almissen og fasten)
3.Religiøs Praksis i Islam, 5. søjle (valfarten)
4.Helligsteder (Mekka, Medina, Jerusalem, moskeen)
5.Islamiske forestillinger, hvad tror muslimer på (dogmerne og hovedretningerne sunni og shia)
6.Islamiske forestillinger, det islamiske samfundssyn (retssystemet: Sharia, former for Sharia, retsskolerne og begrebet jihad).

Forløbet sluttes af med et fokus på islam i Danmark under emnet: konvertitislam.

Materialer:

(Religion og kultur: s. 173-192)
Religion C: s. 89-118.

Kildetekster: (dokumenter)
Tekster til islam ”Kaldet til bøn” og sura: 1, 2,255 og 6, 100-103 (”Den Åbnende”, ”Tronverset” og ”Kvæget”).
Hadith: Muhammeds første åbenbaring
Hadith: Muhammeds natterejse (eksamensøvelse)
Sura 3.18 Trosbekendelsen

Video: Islams lære (Link: https://www.youtube.com/watch?v=TrshCycuAeg). D. 10/9 2016.

Artikler og andet:


Konvertitislam s. 194-198
Danske verdensreligioner Islam s. 202-209
Abdul Wahid Pedersens beretning s 206-209
Rambos konversionsmodel.
JT: pptx: Konvertit-islam-introduktion

Metoder:

Varierende arbejdsformer som individuelt arbejde, pararbejde, mindre gruppearbejde, differentierede grupper (rød, gul, grøn) og elev-til-elev undervisning, projektarbejde.  

Evaluering:
Screening.
Eksamensøvelse med en repræsentativ tekst.
Afsluttende test
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom




KRISTENDOM
I dette forløb om kristendommen som verdensreligion er vi begyndt med en generel introduktion til kristendommen og dens forhold til jødedommen og GT som den religion, der danner grundlag for kristendommen og NT. Dette er sket på grundlag af arbejde med skabelsesberetninger og syndefaldet i 1. Mosebog. Hertil har vi læst pagtslutningerne.
Vi har i dette forløb arbejdet med et særligt fokus på Jesusskikkelsen som frelser, forkynder og en jødisk reformator og etisk radikalist. Vi har særligt arbejdet med lignelsen som genre med udgangspunkt i begreberne det dobbelte kærlighedsbud, sindelagsetik, radikal etik, syndsbevidsthed og tro - i en kristen kontekst.
Diskussionsemner under forløbet har været: Hvordan opnås frelse? Hvem er ens næste? Hvad er Næstekærlighed? Hvad er kriterierne for at kunne kalde sig kristen?
Desuden har vi arbejdet med kult og riter i kristendommen, og i særdeleshed med de to protestantiske sakramenter dåb og nadver.
Herudover er der blevet arbejdet med reformationen i 1536 i Danmark, de 3 hovedretninger i kristendommen (den ortodokse, den katolske og den protestantiske). Her har fokus været på:
- Luther som reformator af den katolske kirke, fokus på hans teser om aflad, synet på sakramenter samt to hovedmottoer: sola fide og sola scriptura.
Der har i forløbet været et særligt fokus på den protestantiske kristendom, som har til formål at gøre eleverne bevidste om og kritiske i forhold til den kristendom, der omgiver dem i det danske samfund, og som mange af dem er vokset op med. Et fokuspunkt har her været: Hvordan er Indre Mission anderledes end "typisk" grundtvigiansk kristendom?
Teksteanalytisk har vi arbejdet indgående med taksonomien i analysen og vi har desuden lavet en eksamensøvelse med ”Lignelsen om den barmhjertige samaritaner” fra Lukasevangeliet.

Fokuspunkter:
•Problemmyte og løsningsmyte bearbejdet gennem Skabelsen, Syndefaldet og pagterne med hhv. Abraham, Moses og den nye pagt med Jesus, der er den endelige kristne løsningsmyte.
•Gudsopfattelse (monoteisme/polyteisme)
•Gudsriget og Frelsen
•Jesus som menneskesøn, lidende tjener og messias.
•Forholdet mellem GT og NT og profetier om Jesus
•Lignelsen som genre
•Næstekærlighed og det dobbelte kærlighedsbud. Herunder udviklingen af begrebet ”Næsten” fra den jødiske tradition, Jesu forkyndelse, Luther og til sidst Paulus’ brug og forståelse af begrebet
•Dåb og Nadver
•Reformationen
•De tre 3 hovedretninger i kristendommen (den ortodokse, den katolske og den protestantiske)
•Folkekirken i det senmoderne Danmark.

Materialet anvendt i undervisningen:
Grundbogsmateriale svarende til cirka 40 sider
Derudover diverse kilder, kanoniske såvel som argumenterende tekster, dokumentar. Elevindsamlede observationer.
I alt cirka omregnet 70 sider, svarende til 30 procent af samlet materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Buddhisme

Buddhismen bygger på den lære, den historiske Buddha prædikede efter sin oplysning omkring 600-400 f.v.t.. Formålet med dette forløb er, at eleverne får viden om en verdensreligion, der bygger på en tilværelsesforståelse, der er radikalt anderledes end den vestlige, og at de her igennem bliver i stand til at formulere forskelle mellem buddhisme og kristendom.

Vi har i dette forløb arbejdet med religionens stifter Buddha og Buddhas lære (Dharma) – herunder ”De fire ædle sandheder” og ”Den otte-ledede vej”, samt kernebegreber i buddhismen som karma, samsara og nirvana. Ligeledes har vi arbejdet med de tre hovedretninger: Theravada, mahayana og vajrayana (tibetansk buddhisme), det religiøse samfund (sangha) samt etik og ritualer i de tre buddhistiske retninger. Dette forløb er undervejs blevet suppleret med understøttende videoreportager om bl.a. theravadabuddhisme og tibetansk buddhisme.
Sidst men ikke mindst har det været et klart formål, at eleverne i dette forløb fik en forståelse for buddhisme som en del af den globale udfordring (bl.a. at buddhismen også gør sig gældende i Danmark). Dette er blevet understøttet af en afsluttende diskussion om buddhismens indflydelse på danskernes hverdag generelt.

Materialer: (Se også under hvert modul!)
Grundbogen i Religion c, kap. 6.
Artikel: "Ti vigtigste ting at vide om buddhisme", www.religion.dk.
Lene Højholdt "Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme" (kopi eller vedhæftet): Buddha side: 12-17, Buddhismens livssyn side 24- 36
Tekstlæsning af: ”Buddhalegenden” fra Lene Højholdt "Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme" side 12-15 og ”Benarestalen” fra Lene Højholdt "Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme" side 32-33
Billedanalyse: Livshjulet fra "Religion og Kultur - en grundbog" side 66
Reportager om de buddhistiske retninger (Religonsportalen - ibog)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer