Holdet 2l ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e) Sophie Lehn Brand
Hold 2025 ke/2l (2l ke, 2l ke-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Intro til kemi
Titel 2 Forløb 2: Kemiske bindinger
Titel 3 Forløb 3: Mængdeberegning
Titel 4 Forløb 4: Syrer og baser
Titel 5 Forløb 5: Metaller og redoxreaktioner
Titel 6 Forløb 6: Carbonhydrider
Titel 7 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Intro til kemi

Holdet starter med et miniforløb, hvor vi har fokus på kemiens sprog og grundlæggende byggesten. Vi får en introduktion til grundstofferne, sammenhængene i Det Periodiske System, atomets opbygning og formelsproget i kemi.

Faglige fokuspunkter i stikord: Grundstoffer, Det Periodiske system, Bohrs atommodel, elektronstruktur/skydeskivemodel, elektroner, neutroner, protoner, atomnummer, grupper, perioder, ædelgasser, metaller, ikke-metaller, oktetregel/ædelgasregel, iondannelse, simple ioner, tilstandsformer, reaktionsskema.

Eksperimentelt arbejde:
- Iondannelse (Dannelse af magnesiumoxid)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Kemiske bindinger

I dette forløb arbejder vi med ionforbindelser og molekyler og forskellen imellem dem. Herunder har vi fokus på deres bindingstype, navngivning og egenskaber. I arbejdet med egenskaberne kommer eleverne i dybden med elektronegativitet, polaritet og blandbarhed og vi relaterer vores viden til hverdagsobservationer.

Faglige fokuspunkter i stikord: Kemisk forbindelse, blanding, periodisk system, gruppe, periode, atom, elektron, proton, neutron, elektronskalmodel, Bohrs atommodel, atomnummer, ædelgas, oktetregel, simpel ion, sammensat ion, ionforbindelse, ionbinding, iongitter, kovalent binding/elektronparbinding, elektronprikmodel, strukturformel, elektronegativitet, elektronegativitetsforskel, dipol, polær og upolær kovalent binding, ens opløser ens, hydrofil og hydrofob gruppe.

Eksperimentelt arbejde:
- Blandbarhedsforsøg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemijournal forsøg 1: Iondannelse 08-09-2025
Kemiprøve forløb 2 04-11-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Mængdeberegning

I dette forløb får eleverne introduceret metoderne mængdeberegning og koncentrationsberegning.  De lærer mængdeberegningsformlen, koncentrationsberegningsformlen, fortyndingsformlen, og lærer at regne på kemiske reaktionsskemaer ved hjælp af reaktionsforhold. Vi arbejder også med eksperimentelle metoder, hvor formlerne anvendes i efterbehandlingen. Herunder introduceres blandt andet titreringsmetoden, som anvendes i en fældningstitrering.

Faglige fokuspunkter i stikord: Reaktionskoefficienter og afstemning, reaktionsforhold, ækvivalente mængder, begrænsende faktor, molarmasser, stofmængde, Avogadros tal, mængdeberegningsformel og mængdeberegningsskemaer, titrering, ækvivalenspunkt, indikator, koncentrationsberegning, stofmængdekoncentration, aktuel koncentration og formel koncentration, vejeanalyse, let-og tungtopløselige salte, fældningsreaktioner.

Eksperimentelt arbejde:
- Begrænsende faktorer
- Saltindhold i havvand
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Syrer og baser

Dette forløb bygger videre på elevernes forhåndsviden om syrer, baser og pH fra folkeskolen og giver mere dybdegående og præcise forklaringer på de kendte begreber. Eleverne lærer om forskellen på stærke og svage syrer og baser og hvor de findes i hverdagen. De får desuden en forståelse for kemien bag pH-begrebet og lærer at beregne pH i opløsninger af stærk syre og base.

Faglige fokuspunkter i stikord: Stærk og svag syre og base, syrebasereaktion, hydron, oxonium, hydroxid, amfolyt, vands autohydronolyse, vands ionprodukt, pH-skalaen, syre-/base-styrke og koncentrations betydning for pH, pH-indikator, pH-meter, formel for pH i stærk syre, formel for pH i stærk base, syrebasetitrering, titreringskurve, ækvivalenspunkt.

Eksperimentelt arbejde:
- Rødkålsindikatoren
- Titrering af mavesyre
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Metaller og redoxreaktioner

Et mini-forløb, der introducerer eleverne til begrebet redoxreaktioner. Vi beskæftiger os med de typer redoxreaktioner metaller kan lave, og hvor vi ser dem i hverdagen. Herunder repeterer vi iondannelse og lærer om spændingsrækken.

Eleverne får desuden introduceret rapportgenren, da de laver 2 små forsøg om redoxreaktioner, som de skriver en samlet kemirapport om.

Faglige fokuspunker i stikord: Delreaktioner, Reduktion, Oxidation, Elektronoverførsel, Iondannelse, Metallers korrosion, Spændingsrækken, Ædle og uædle metaller, Metal i syre, Metallers reaktion med metal-ioner,  Oxidationstal for grundstoffer og ioner, Oktetreglen

Eksperimentelt arbejde
- Spændingsrækken
- Iondannelse (Dannelse af Magnesiumoxid - ny version af forsøget fra forløb 1, hvor vi nu betragter det som en redoxreaktion + laver mængdeberegning på udbyttet)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemirapport forsøg 7+8: Redoxreaktioner 09-03-2026
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Carbonhydrider

I dette forløb introduceres eleverne til den organiske kemi gennem et forløb om carbonhydrider. Herunder kommer vi ind på carbonhydridernes opbygning, navngivning og fysiske og kemiske egenskaber. Vi har fokus på deres egenskaber som fossile brænstoffer og opløsningsmidler, og kommer kun ind på de reaktionstyper der er relevante for dette. Vi afrunder forløbet med også at blive introduceret til fedtstoffers opbygning og egenskaber, for at forstå, hvordan man kan anvende carbonhydrider til at ekstrahere fedt fra chips.

Faglige fokuspunkter i stikord: Organisk kemi, carbonhydrider, alkan, alken, alkyn, forgrenede og uforgrende carbonhydrider, navngivning, carbonhydriders tilstandsformer og kogepunkter, idealgasloven, carbonhydriders polaritet og blandbarhed,  fossile brændstoffer, forbrændingsreaktion, fuldstændig vs. ufuldstændig forbrænding, hydrofil, hydrofob, polær, upolær, ekstraktion, triglycerid, mættet og umættet fedtsyre, additionsreaktion.

Eksperimentelt arbejde:
- Hvad er lightergas?
- Fedt i chips
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemijournal forsøg 9: Hvad er lightergas? 05-04-2026
Kemijournal forsøg 10: Fedt i chips 23-04-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer