Information

GENERELT GÆLDER:
Du skal logge ind med jævne mellemrum (gerne mindst en gang om dagen). Her skal du holde dig løbende orienteret om opgaver, dokumenter, fravær, karakterer osv.  Du behøver dog ikke logge ind for at se oplysninger som skema, kalender ol. Disse oplysninger er offentligt tilgængelige så snart de er lagt ind (man kan indstille sin smartphone til dette, hvis man har en sådan).

ELEVER
1. Kontroller dit skema hver dag. Planlagte ændringer vil fremgå af dit skema senest 1 uge før, mens akutte ændringer ved fx lærers sygdom vil ske med kort varsel. Ved ændringer med kort varsel får du en SMS, hvis du er tilknyttet denne service (snak med elev-administrationen). Hvis du ikke har mulighed for at kontrollere dit skema hver dag (inkl. søndag) må du træffe aftale med kammerater om telefonbesked, sms eller lignende.

2. Kontroller dit fravær løbende og husk at indskrive årsagerne til evt. fravær.

3. Såfremt du har problemer med koden til Lectio skal du henvende dig til din klasselærer eller administrationen for at få den sat tilbage til den oprindelige.

4. Skolen udskriver kun karakterer i forbindelse med de endelige eksamensudskrifter, men du kan se dine karakterer under menupunktet "Karakterer".


LÆRERE
Ændringer i skemaet sker under hensyn til elevernes skema. Det betyder, at mellemtimer så vidt muligt undgås. Af hensyn til mange elevers lange skolevej skal en skoledag mindst indeholde 4 lektioner (= 2 moduler). Af samme grund skal 9. lektion så vidt det er muligt undgås.

1. Ved sygdom følges skolens sædvanlige procedure: ring til Bo (sms hvis meget tidligt), kontakt Medhelp. Akutte aflysninger meddeles til Bo.  Hvis aflysningen vedrører elevens første lektioner næste dag – og der ikke er en kollega der kan tage timerne - sætter den pågældende lærer telefonkæde i gang og Bo udsender evt. SMS og retter i skemaet.

2. Andre aflysninger, flytninger, bytninger mv.: Ekskursioner, kurser, hytteture ol. lægges ind under "Andre aktiviteter" - også selv om de ikke har undervisningsmæssige konsekvenser. Flytninger eller bytninger som følge af ovenstående eller af pædagogiske hensyn, aftales med de involverede i god tid – som hovedregel senest 7 dage inden de aktuelle flytninger, bytninger og aflysninger. Giv Bo eller Gorm besked, så skemaet bliver rettet.

3. Andre skemaændringer: Alle andre ændringer af skema, dvs. hvor lektioner skal slettes eller tilføjes, skal aftales med administrationen (Bo). Disse skal aftales i god tid – som hovedregel 14 dage inden de aktuelle flytninger, bytninger og aflysninger.

4. Fagets timeregnskab: administrationen holder øje med om der afvikles det krævede antal lektioner i alle fag. Du har mulighed for selv at holde øje med timeregnskabet.

5. Elevernes fravær registreres som hovedregel i timen eller lige efter. Tag evt. den bærbare med til timen eller benyt de maskiner, som er sat frem til det samme. Alternativt kan fraværet noteres på en liste og indtastes i Lectio hurtigst mulig – dog senest samme dag.
Skriftlige opgaver optælles på samme måde som elevernes fravær, hvorfor disse skal krydses af i Lectio. Husk derfor at godskrive eleverne for opgaverne, når de er afleveret.


ADMINISTRATIONEN
1. Det er administrationens ansvar at lægge grundskemaet, samt at registrere alle ændringer i lektionernes positioner.

2. Større skemaændringer, der fremgår af den overordnede studieplan, vil foretages af administration - fx værkstedsuger, terminsprøver, OD, forhåndsreservationer ol. Disse ændringer skal være indtastet senest 14 dage inden ændringen effektueres.

3. Modulregnskab: Skolen holder løbende øje med de enkelte fag i de enkelte klasser, for at sikre, at den planlagte norm læses.

For hjælp til Lectio se: Lectio vejledninger.