Holdet 2022 BT-A.2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution HTX Roskilde
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Anja Bochardt, Anne Katrine Jønsson
Hold 2022 BT-A.2 (1.2 BT-A, 2.2 BT-A, 3.2 BT-A)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kroppen i bevægelse
Titel 2 Sex, hormoner og ufrivillig barnløshed
Titel 3 På opdagelse i generne
Titel 4 P3: Velfærdssamfundet (SO3)
Titel 5 Genetiske fingeraftryk
Titel 6 Mennesket og naturen
Titel 7 Mikroorganismernes forunderlige verden
Titel 8 Naturvidenskabsfestival
Titel 9 Multitasking (SO5)
Titel 10 Nervesystemet
Titel 11 Enzymer og deres anvendelse (SRC)
Titel 12 Infektionssygdomme
Titel 13 Energi til kroppen
Titel 14 Økotoksikologi
Titel 15 Planter som fabrikker
Titel 16 Medicinsk bioteknologi
Titel 17 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kroppen i bevægelse

I dette forløb vil vi have fokus på, hvad der sker i udvalgte dele af kroppen, når vi går fra hvile til arbejde. Vi vil  bl.a. dykke ned i tre organsystemer - åndedrætsystemet, blodkredsløbet og musklerne - for at undersøge deres vigtige roller, når vi skal bevæge os. Vi vil desuden se nærmere på motions (regelmæssig fysisk træning) betydning for vores fysiske sundhed.

Forløbets overordnede problemstilling:
Hvad sker der i kroppen, når vi bevæger os, og hvorfor er motion vigtig i fht. vores fysiske sundhed?

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt.
- anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder og grundlæggende kemisk viden til analyse og vurdering.
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske og bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.

Kernestof
Biokemiske processer: respiration og gæring.
Fysiologi: åndedrætssystem, blodkredsløb og muskler.

Supplerende stof
Sundhed, sygdom og medicin
Kondition

Omfang
30 sider

Eksperimentelt arbejde
Dissektion af svinehjerter (Journal)
Åstrands steptest (Journal)
Måling af blodtryk og puls (Journal)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sex, hormoner og ufrivillig barnløshed

I dette forløb skal vi se nærmere på, hvordan vi biologisk bliver til, og hvordan vi kan imødekomme problemer med at kunne formere os i fremtiden, så vi mennesker ikke uddør.

Dette forløbs overordnede problemstilling er:
Hvorfor er ufrivillig barnløshed et stigende problem, og hvad kan vi gøre for at imødekomme dette problem?

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger
- udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed, og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale.
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske og bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold.

Kernestof
Fysiologi: forplantning og hormonel regulering.

Supplerende stof
Sundhed, sygdom og medicin.
Hormonforstyrrende stoffer og Østrogenhypotesen.
Forplantningsteknologi.

Omfang
35 sider

Eksperimentelt arbejde
Mikroskopi af sædceller (screencast el. rapport)
Smittespredning (Journal)
Kondomøvelse (Rapport) eller dissektion af indre organer fra so (Journal)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 På opdagelse i generne

Vi dykker nu længere ned i biologien og ser nærmere på vores arvemateriale, hvor vi finder generne, og hvordan det har betydning for vores funktioner og udvikling over tid.

Forløbets overordnede problemstilling er:
Hvilke roller spiller generne for vores liv og livets udvikling over tid, og hvad kan vi bruge denne viden til?

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger
- udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed.
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske og bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder.

Kernestof:
Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af proteiner og nucleinsyrer.
Enzymer: opbygning og funktion.
Genetik og molekylærbiologi: replikation, proteinsyntese, mutation, mitose og meiose.
Genteknologi: kloning.
Evolutionsteori: biologisk variation og selektion.
Eksperimentelle metoder: PCR og elektroforese.

Supplerende stof:
Bioetik

Omfang:
23 sider

Eksperimentelt arbejde:
Ekstraktion af eget DNA (Screencast)
PTC-smagning (kun klasse 1.12)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 P3: Velfærdssamfundet (SO3)

SO-tema: Sundhed og velfærd
Tilknyttet værksted:

INDLEDNING
Vi kalder det danske samfund for et velfærdssamfund. En stor del af vores statsbudget anvendes til velfærd. Børnehaver, skoler, universiteter, sygehuse, plejehjem og socialforsorgen finansieres ud fra vores skattekroner. I Danmark har alle ret til en skolegang og til at blive hjulpet gennem sygehusvæsnet eller gennem kommunal omsorg. Finansieringen af dette velfærdssamfund udfordres i disse år af, at flere og flere bliver ældre. Udgifterne til omsorg øges, og der er færre hænder til at betale skat. Hvordan skal denne udfordring angribes politisk? Det er et aktuelt politisk diskussionsemne.

I dette projekt vil vi fokusere hvordan vi kan stimulere vores præstation, sundhed og eller læring gennem kost og ernæring. Vi vil bruge teknologien til at finde optimale løsninger, som kan sikre at vi fortsat kan kalde det danske samfund et velfærdssamfund. Der skal vælges ét blandt de 4 nedenstående emneområder:

(1) Velfærd i børnehaver og skoler
(2) Velfærd i sygehusvæsnet
(3) Velfærd for handicappede
(4) Velfærd for socialt udsatte.

I skal:
• angive flere løsningsforslag til problemet
• udvælge ét løsningsforslag til værkstedet
• planlægge og gennemføre en produktionsdelen i værkstedet
• aflevere dokumentation for hele jeres projekt i form af en teknologirapport
• præsentere jeres projekter for klassen.

Jeres analyse af problemstillingen skal angribes med værktøjer fra samfundsfaget. Løsningsforslaget som I produktudvikler skal angribes med værktøjer fra teknologifaget.

STUDIEOMRÅDET

FAGLIGE MÅL
• kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen
• demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse
• søge, vurdere og anvende fagligt relevant information
• undersøge og afgrænse en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag
og udarbejde en problemformulering
• kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget
arbejde.

KERNESTOF
• Sundhed og velfærd
• Læsestrategi samfundsvidenskab
• Problemformulering  
• Planlægningsværktøjer
• Informationssøgning (1. del)
• Systematisk læsning af kilder
• Rapportskrivning i teknologi.

ARBEJDSFORMER, METODER OG PRODUKT
Problembaseret projektarbejde. Der inddrages viden fra skolens omverden i form af eksterne fagpersoner, virksomheder eller organisationer. Samfundsfag, biologi (og teknologi) giver videngrundlaget.

• Skiftlig dokumentation i form af en samlet rapport
• Produkt/prototype
• Selvrefleksion
• Grupperefleksion.

METODEREFLEKSION
• Kritisk vurdering og refleksion i forhold til valgte løsninger

TEKNOLOGI

FAGLIGE MÅL
• arbejde med teknologisk innovation ved at udvikle produkter gennem en systematisk og iterativ
produktudviklingsproces indeholdende faserne problemidentifikation, problemanalyse,
produktprincip, produktudformning, produktionsforberedelse og realisering

• analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling
• gennemføre mindre, empiriske undersøgelser til produktion af viden
• anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med produktudviklingsprocessen
• anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt
ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier

• fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet
• arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet, herunder forholde sig refleksivt
til eget arbejde samt indgå i digitale fællesskaber om kollaborativ skrivning
• dokumentere, formidle og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt, herunder anvende digitale værktøjer
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• demonstrere viden om fagets identitet og metode.

KERNESTOF
• udvælgelse af en samfundsmæssig problemstilling inden for en temaproblemformulering

Problemanalyse
• indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information om problemet
• kvalitative og kvantitative metoder til egen produktion af viden om problemet
• analyse og dokumentation af problemet, herunder problemets årsager og konsekvenser.

Produktprincip
• indsamling af informationer om konkurrerende produkter og identifikation af fordele og ulemper ved disse
• brugsundersøgelse, redegørelse for hvordan og i hvilken sammenhæng produktet skal bruges, herunder inddragelse af brugerne
• bestemmelse af relevante myndighedskrav
• udarbejdelse af krav på baggrund af problemanalyse, analyse af konkurrerende produkter,
brugsundersøgelse og myndighedskrav
• metoder til idégenerering, sortering og udvælgelse
• begrundelse for valg af løsning med udgangspunkt i opstillede krav.

Produktudformning
• teknisk dokumentation i form af arbejdstegninger, el-diagrammer, flow-sheets, proces-
diagrammer, samlingstegninger og stykliste ved brug af digitale redskaber relevant for de på skolen udbudte værksteder

• udvalgte materialer, komponenter, softwareelementer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge, samt processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder relevant for de på skolen udbudte værksteder

• sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier.

Produktionsforberedelse
• planlægning af fremstillingsprocessen struktureret som teknik, viden og organisation

Realisering
• fremstilling af produkter i de på skolen udbudte værksteder

Evaluering
• test af produkt i forhold til opstillede krav
• vurdering af produktets samspil med samfundet.

Projektstyring
• tidsplanlægning
• professionelle samarbejdsformer, mellem elever, mellem elever og vejleder og mellem elever og eksterne samarbejdspartnere
• digitale redskaber til kollaborativ skrivning.

Formidling
• opbygning af teknisk rapport, herunder argumentation og dokumentation
• søgning, vurdering og anvendelse af kilder.

Litteratur/materialer:
• Hele afsnittet om informationssøgning i Problemer og teknologi af Peter Larsen (iBog): https://problemerogteknologi.systime.dk/?id=p870
• APA-referencestandard i Word, herunder udarbejdelse af korrekt litteratur-/kildeliste
• Egne udarbejdede Excel-dokumenter til brug ved projektstyring herunder tidsplanlægning.

SAMFUNDSFAG

FAGLIGE MÅL
• forklare samfundsmæssige problemstillinger med anvendelse af begreber og generelle faglige sammenhænge
• undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer
• formulere fagligt funderede problemstillinger, opsøge og kritisk vurdere informationer og anvende forskelligartede materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• anvende fagets terminologi til skriftligt og mundtligt at formidle viden på fagets taksonomiske niveauer.

KERNESTOF
• økonomisk vækst, velfærd og teknologisk udvikling
• sammenhænge mellem teknologisk og samfundsmæssig udvikling, herunder betydningen af den teknologiske udvikling for ændringer i sociale mønstre og strukturer
• samfundsfaglige informationskanaler
• model-, tabel- og figurforståelse.

BIOLOGI

FAGLIGE MÅL
Du skal kunne:

• anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfunds-
mæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at
udvikle og vurdere løsninger.

KERNESTOF
• Litteratur: Den nationale sundhedsprofil 2017, H. Jensen m.fl., Sundhedsstyrelsen 2018, s. 5-11,
51-98 https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/73EADC242CDB46BD8ABF9DE895A6132C.ashx

I biologi har vi desuden gennemgået kost, fordøjelsessystemets, lungernes og kredsløbets opbygning og funktion som inddrages efter behov i projektet.

EVALUERING
• Skriftlig og mundtlig formativ feedback

UNDERVISNINGSTID OG FORDYBELSESTID
Teknologi B: 30 timer (20 moduler) og 6 timers fordybelsestid
Samfundsfag C: 7 timer (ca. 5 moduler)
Biologi C: 3 timer (2 moduler)
Undervisningstid i alt: Ca. 40 timer (ca. 27 moduler).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 5 Genetiske fingeraftryk

Vi vil i dette forløb arbejde videre med genetikken, som vi også berørte i forløbet "på opdagelse i generne". Vi vil komme omkring områderne arvelighedslære, genteknologiske metoder og genetiske sygdomme.
Vi vil desuden tage på ekskursion til Next generation Lab (KU) for at se nærmere på fortidens fingeraftryk.

Forløbets overordnede problemstilling:
Hvad er afgørende for sammensætningen af en organismes genetiske kode, og hvordan kan genteknologiske metoder anvendes til at ændre i den genetiske kode?

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger.
- udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og værksteder under hensyntagen til sikkerhed, og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale.
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation.
- indsamle, vurdere og anvende kildemateriale om biologiske og bioteknologiske emner.
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske og bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.
- analysere, vurdere og perspektivere bioteknologiske metoder inden for udvalgte områder som biologisk produktion, miljø, medicin og sundhed.
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold.

Kernestof
Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper og mutationer.
Evolutionsteori: biologisk variation og selektion.
Eksperimentelle metoder: spektrofotometri.

Supplerende stof
Sundhed, sygdom og medicin.
Ny forskning og nye bioteknologiske metoder.
Bioetik.

Omfang
30 sider

Eksperimentelt arbejde
Blodtypebestemmelse (Rapport)
Genetiske fingeraftryk - Ekskursion til Next Generation Lab, KU.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Mennesket og naturen

I dette forløb skal vi arbejde med grenen af biologi som kaldes for økologi. Vi skal se nærmere på hhv. gode og dårlige samspil, der findes mellem arter, og hvordan vi passer godt på økosystemerne, så de bevares til de næste generationer.

Forløbets overordnede problemstilling er:
Hvilke samspil forekommer i naturen, og hvordan er menneskenes indvirkning på dem?

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger.
- udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratorier og i felten under hensyntagen til sikkerhed.
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig teori, fejlkilder og usikkerheder.
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske og bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold.

Kernestof:
Cellebiologi: dyre- og plantecellers overordnede opbygning og membranprocesser.
Biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring.
Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme og produktion, C-kredsløb og biodiversitet.

Supplerende stof:
Miljøteknologi og miljøbeskyttelse.

Omfang:
24 sider

Eksperimentelt arbejde:
Fotosyntese og respiration (Rapport)
Feltundersøgelse af Himmelsøen (Infografik eller rapport)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Mikroorganismernes forunderlige verden

Vi starter med at genopfriske cellebiologien og se nærmere på mikroorganismerne, herunder bl.a. bakterier og mikroskopiske svampe. Vi skal også se på samspillet mellem mikroorganismer og mennesker. Til sidst vil vi se nærmere på brugen af mikroorganismer i bioteknologien.

Forløbets overordnede problemstilling:
Hvilke samspil er der mellem mikroorganismer og mennesker, og hvordan har det betydning for den bioteknologiske udvikling?

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger.
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed, og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale.
- indsamle, vurdere og anvende kildemateriale om biologiske og bioteknologiske emner.
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske og bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder.
- analysere, vurdere og perspektivere bioteknologiske metoder inden for udvalgte områder som biologisk produktion, miljø, medicin og sundhed.

Kernestof:
Cellebiologi: dyre-, plante-, svampe- og bakteriecellers overordnede opbygning og membranprocesser.
Mikrobiologi: vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer.
Evolutionsteori: biologisk variation og selektion.
Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø.
Eksperimentelle metoder: celledyrkning

Supplerende stof:
Bæredygtig energi- og fødevareproduktion.
Bioteknologisk anvendelse af mikroorganismer.

Omfang:
55 sider

Eksperimentelt arbejde:
Mikroorganismer på os og vores omgivelser (Rapport)
Undersøgelse af resistens hos bakterier / Agardiffusionstest (Rapport)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Naturvidenskabsfestival

Dette er et miniforløb med optakt og afvikling af Naturvidenskabsfestival i uge 39.
I skal forberede og undervise 7. klasser i DNA og genetisk variation (dvs. kendt stof fra tidligere forløb). Formålet er at træne jeres formidlingsevner, så I bliver endnu bedre :-)

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger.
- udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed.
- formulere sig struktureret mundtligt om biologiske og bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.

Kernestof:
Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af nucleinsyrer.
Genetik og molekylærbiologi: mutation.
Evolutionsteori: biologisk variation og selektion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Multitasking (SO5)

Multitasking - SO-forløb i bioteknologi og engelsk

Nøgleproblem: Arbejdsmiljø

Introduktion:
Eleverne tilegner sig i dette SO-forløb viden om nervesystemet via teori og forsøg, læser populærvidenskabelige engelske tekster og hører podcast om multitasking, hvorefter de designer forsøg, der undersøger multitaskings indflydelse på problemløsning eller kundskabsindlæring. De sammenfatter synspunkterne og egne resultater i en skriftlig formidlingsopgave i engelsk, som perspektiverer problemstillingen. De formidler desuden deres eget forsøg mundtligt i en screencast til fagfæller i bioteknologi. Til sidst reflekterer eleverne over eget arbejdsmiljø.

Bioteknologi A indgår med 12 klokketimer (inkl. moduler indeholdende generel viden om nervesystemet) og 7 fordybelsestimer.
Engelsk indgår med 14 klokketimer og 6 fordybelsestimer.

SO-faglige mål:
Eleverne skal
- undersøge og afgrænse en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag og udarbejde en problemformulering.
- kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen.
- perspektivere den behandlede problemstilling  .
- demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse.
- kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde – her med fokus på arbejdsmiljøet for studerende.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Multitasking - Øvelsesvejledning 28-11-2023
Multitasking - Screencast 18-12-2023
Refleksion over eget arbejdsmiljø 19-12-2023
5-paragraph essay on multitasking 14-01-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Nervesystemet

I dette forløb skal vi se nærmere på, hvordan vores nervesystem er opbygget og fungerer. Vi vil efterfølge dykke ned i forskellige områder, som har betydning for og indvirkning på nervesystemet, bl.a. sanserne, multitasking og rusmidler.
Emnet multitasking indgår i et SO-forløb med engelsk.  

Forløbets overordnede problemstilling:
Hvordan har nervesystemet betydning for menneskers adfærd, og hvorfor er det vigtigt, at det fungerer optimalt?

Faglige mål:
Eleverne skal kunne
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger.
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratorier og felten under hensyntagen til sikkerhed.
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske og bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof:
Cellebiologi: dyrecellers overordnede opbygning og membranprocesser.
Fysiologi: nervesystem.

Supplerende stof:
Sundhed, sygdom og medicin.
Multitasking
Smagssansen
Rusmidler

Omfang:
52 sider

Eksperimentelt arbejde:
Småøvelser med nervefysiologi (Journal)
Dissektion af hjerne (Journal)
Nerveledningshastighed (Rapport)
Design af eget forsøg om multitasking (IT-præsentation)
Undersøgelse af smagssansen (Journal)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Enzymer og deres anvendelse (SRC)

Studieretningscase - Bioteknologi A og matematik A

Rammer: 30 timer fordelt på de to fag og 6 timeres fordybelsestid fra hvert af de to fag.

Produkter: Individuel opgavebesvarelse og refleksion over arbejdsprocessen og produktet.

Nøgleproblem: Videnskab og teknologi

Projektets faser:
1. erhvervelse af et vidensmæssigt grundlag for at kunne afgrænse og formulere et problem (3,1)
2. udarbejdelse af problemformulering under vejledning (3 – 10 min pr. elev) (3,3)
3. forsøgsarbejde - mindst et obligatorisk forsøg i enzymkinetik (2,0)
4. databearbejdning og skrivning af opgaven (2,5)
5. refleksion over arbejdsprocessen og produktet (0,1)
(tal i parentes er antal moduler for henholdsvis bioteknologi og matematik)

Samlede faglige mål:
Du skal vise at du kan:
- søge, vurdere og anvende fagligt relevant information
- undersøge og afgrænse en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra bioteknologi og matematik og udarbejde en problemformulering
- kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen, herunder anvende relevante digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske.
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller (herunder matematiske) til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af bioteknologiske problemstillinger.
- analysere, vurdere og perspektivere bioteknologiske metoder inden for udvalgte områder som biologisk produktion, miljø, medicin og sundhed.  
- demonstrere evne til skriftligt faglig formidling, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse.
- vurdere forskellige fags og metoders muligheder og begrænsninger i arbejdet med problemstillingen.
- kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde.

Bioteknologi A
Herunder findes de faglige mål m.m. fra bioteknologundervisningen, så disse fremgår tydeligt af undervisningsbeskrivelsen.

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger.
- anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder og grundlæggende kemisk viden til analyse og vurdering.
- anvende relevante digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret sammenhæng.
- indsamle, vurdere og anvende kildemateriale om biologiske og bioteknologiske emner.
- formulere sig struktureret skriftligt om biologiske og bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof:
Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af proteiner.
Enzymer: opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og enzymkinetik.

Omfang:
26 sider

Eksperimentelt arbejde:
Undersøgelse af katalases enzymaktivitet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Infektionssygdomme

I dette forløb skal vi arbejde med immunforsvaret og dets funktioner ved mødet med patogener. Vi vil også se nærmere på, hvordan viden om infektionssygdomme kan anvendes bioteknologisk. Dette vil vi bl.a. undersøge på at besøge hos DTU, hvor vi skal arbejde med immunologisk bioinformatik.
Forløbet afsluttes med et miniprojekt, hvor eleverne gruppevis bliver eksperter på en specifik sygdom/patogen.

Forløbets overordnede problemstilling:
Hvorfor har infektionssygdomme større indvirkning en blot på den, som rammes af sygdommen?

Faglige mål
Eleverne skal kunne
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger.
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt.
- indsamle, vurdere og anvende kildemateriale om biologiske og bioteknologiske emner.
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske og bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.
- analysere, vurdere og perspektivere bioteknologiske metoder inden for udvalgte områder som biologisk produktion, miljø, medicin og sundhed.
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.

Kernestof
Cellebiologi: dyre- og bakteriecellers overordnede opbygning og membranprocesser.
Virus: opbygning og formering.
Genetik og molekylærbiologi: mutation og anvendt bioinformatik.
Evolutionsteori: biologisk variation og selektion.
Fysiologi: immunforsvar.
Eksperimentelle metoder: ELISA.

Supplerende stof
Sundhed, sygdom og medicin.
Bioteknologisk anvendelse af virus og mikroorganismer.
Ny forskning.

Omfang:
70 sider

Eksperimentelt arbejde
Antistoftest Covid-19 (Journal)
ELISA - EBV/Mononukleose-kit (Rapport)
Immunologisk Bioinformatik (Journal)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Energi til kroppen

I dette forløb vil vi undersøge, hvad der sker efter vi har spist, og når vi begynder at arbejde – både eksperimentelt og teoretisk.
Et stigende antal mennesker udvikler diabetes 2, som giver dem problemer med at regulere blodsukkeret. Vi vil derfor bruge jeres oparbejdede generelle viden om energi til kroppen fra forløbet til at arbejde med diabetes som en sygdomscase.

Forløbets to overordnede problemstillinger:
1) Hvordan optager og anvender kroppen energi, og hvorfor er denne energi vigtig for kroppens velbefindende?
2) Hvorfor er diabetes problematisk for kroppens energioptag, og hvordan kan vi imødekomme denne problematik, så diabetes fremadrettet bliver mindre problematisk?

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger.
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet, værksteder og i felten under hensyntagen til sikkerhed, og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale.
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig teori, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation.
- gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med biokemisk og biologisk indhold.
- anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder og grundlæggende kemisk viden til analyse og vurdering.
- anvende relevante digitale værktøjer, herunder fagspecifikke og matematiske, i en konkret sammenhæng.
- analysere, vurdere og perspektivere bioteknologiske metoder inden for udvalgte områder som biologisk produktion, miljø, medicin og sundhed.
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.

Kernestof:
Cellebiologi: dyrecellers overordnede opbygning og membranprocesser.
Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og proteiner.
Enzymer: opbygning, funktion og enzymatiske hovedklasser.
Biokemiske processer: respiration, gæring og deres overordnede delprocesser.
Genetik og molekylærbiologi: genregulering.
Fysiologi: fordøjelse, åndedrætssystem, blodkredsløb, muskler og hormonel regulering.
Eksperimentelle metoder: celledyrkning og arbejdsfysiologiske målinger.

Supplerende stof:
Sundhed, sygdom og medicin
Bioteknologisk anvendelse af dyr
Bioetik

Omfang:
90 sider

Eksperimentelt arbejde:
Måling af glukoseniveau under måltider (Rapport)
Måling af kondital, glukose- og  laktatniveau under arbejde (Rapport)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Økotoksikologi

I dette forløb skal vi genopfriske jeres viden om økologi for at se nærmere på, hvordan toksiske stoffer kan påvirke vores økosystemer inklusiv os selv. Vi vil starte med at se nærmere på den grundlæggende økologi for herefter at undersøge, hvordan toksiske stoffer påvirker denne, og hvad vi kan gøre for at undgå de negative effekter heraf i fremtiden.

Forløbets overordnede problemstilling:
Hvordan påvirker toksiske stoffer økosystemerne, og kan vi afhjælpe de negative effekter heraf i fremtiden?

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger.
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet, værksteder og i felten under hensyntagen til sikkerhed, og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale.
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt.
- gennemføre, vurdere og dokumentere beregninger ved behandling af problemstillinger med biokemisk og biologisk indhold.
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder.
- analysere, vurdere og perspektivere bioteknologiske metoder inden for udvalgte områder som biologisk produktion, miljø, medicin og sundhed.
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.

Kernestof:
Cellebiologi: dyre-, plante-, svampe- og bakteriecellers overordnede opbygning og membranprocesser.
Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer.
Evolutionsteori: biologisk variation og selektion.
Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme og produktion, C- og N-kredsløb og biodiversitet.
Toksikologi
Eksperimentelle metoder: bestemmelse af netto- og bruttoproduktion.

Supplerende stof:
Bæredygtig energiproduktion.
Miljøteknologi og miljøbeskyttelse
Ny forskning og nye bioteknologiske metoder

Omfang:
37 sider

Eksperimentelt arbejde:
Karseforsøg (Rapport)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Planter som fabrikker

I dette forløb skal vi genopfriske jeres viden om planter, økologi og genetik for at se nærmere på, hvordan vi kan anvende planter til biologisk og bioteknologisk produktion. Vi vil starte med at se nærmere på planternes opbygning og biokemiske processer for herefter at undersøge, hvordan vi kan bruge genetisk viden til at fremstille mere specialiserede og anvendelige afgrøder i fremtiden.

Forløbets overordnede problemstilling:
Hvordan kan vi anvende planter til hhv. biologisk og bioteknologisk produktion?

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger.
- tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet, værksteder og i felten under hensyntagen til sikkerhed, og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale.
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt.
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske og bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder.
- analysere, vurdere og perspektivere bioteknologiske metoder inden for udvalgte områder som biologisk produktion, miljø, medicin og sundhed.
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.

Kernestof:
Cellebiologi: plantecellers overordnede opbygning og membranprocesser.
Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer
Enzymer: opbygning, funktion og enzymatiske hovedklasser.
Biokemiske processer: fotosyntese, respiration, gæring og deres overordnede delprocesser.
Genteknologi: gensplejsning.
Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, produktion og biodiversitet.
Eksperimentelle metoder: spektrofotometri og chromatografi.

Supplerende stof:
Bæredygtig energi- og fødevareproduktion
Bioteknologisk anvendelse af planter.
Miljøteknologi og miljøbeskyttelse
Ny forskning og nye bioteknologiske metoder
Bioetik

Omfang
40 sider

Eksperimentelt arbejde:
Plantefeltundersøgelse (Journal)
Chromatografi og spektrofotometri af fotosyntesepigmenter (Rapport)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Medicinsk bioteknologi

I dette sidste forløb vil vi fokusere på, hvordan bioteknologien kan og bliver anvendt inden for medicinalverdenen. Vi vil desuden se nærmere på ny forskning gennem artikellæsning, hvor hver gruppe arbejder med og efterfølgende præsenterer en af de otte artikler for klassen.

Forløbets overordnede problemstilling:
Hvordan kan vi anvende bioteknologier indenfor den medicinske verden?

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske og bioteknologiske problemstillinger.
- udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed, og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale.
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt.
- vurdere og anvende kildemateriale om biologiske og bioteknologiske emner.
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske og bioteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder.
- analysere, vurdere og perspektivere bioteknologiske metoder inden for udvalgte områder som biologisk produktion, miljø, medicin og sundhed.
- anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger.

Kernestof:
Cellebiologi: dyre- og bakteriecellers overordnede opbygning og membranprocesser.
Mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer.
Makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af proteiner og nucleinsyrer.
Genetik og molekylærbiologi: genregulering.
Genteknologi: transformation.
Eksperimentelle metoder: celledyrkning, PCR, elektroforese, DNA-sekventering.

Supplerende stof:
Sundhed, sygdom og medicin
Bioteknologisk anvendelse af både virus, mikroorganismer og dyr
Ny forskning og nye bioteknologiske metoder
Bioetik.

Omfang:
50 sider

Eksperimentelt arbejde:
Transformation af pFG (Rapport)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer