Holdet 2022 DA.2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution HTX Roskilde
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Troels Thor Bunge
Hold 2022 DA.2 (1.2 DA, 2.2 DA, 3.2 DA-A)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 SO1 Digitale medier: teknologi, normer & Identitet
Titel 2 Genre, analyse og fortolkning
Titel 3 Novelleanalyse - Radiator
Titel 4 Litterær analyse - grundbegreber
Titel 5 Skriftlighed på tværs
Titel 6 Litteraturhistorie 1
Titel 7 Argumentation og retorik
Titel 8 Dansk/idéhistorie-opgave
Titel 9 Litteraturhistorie 2
Titel 10 Det moderne gennembrud
Titel 11 Diskursanalyse
Titel 12 Film/dokumentarfilmsanalyse
Titel 13 Litteraturhistorie 3
Titel 14 Den iscenesatte virkelighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 SO1 Digitale medier: teknologi, normer & Identitet

Tværfagligt SO-forløb mellem dansk, engelsk og Kommunikation & IT

Det første SO-projekt, I skal arbejde med, handler om digital adfærd, identitet og etik i forhold til teknologi og kommunikation på internettet.  I skal blandt andet arbejde med spørgsmål vedr. jeres egen digitale identitet og IT-sikkerhed. I kommer også til at undersøge, hvordan personlige data håndteres af de toneangivende platforme inden for sociale medier.
Der vil være en række delopgaver i de tre fag. Undervejs kommer vi også til at diskutere og definere rammer for digital adfærd i klassen.

Vi bruger følgende Google Site i forløbet : https://sites.google.com/view/so-1-2-digitale-medier-2022202/start

Produkter og delopgaver
Der vil være en række delopgaver i de tre fag, men som samlet afslutning skal I udarbejde en præsentation om emnet til resten af klassen, hvor I inddrager viden opnået i de tre fag. Det præcise emne for hver gruppe aftales i løbet af lektionerne.

Faglige mål, kernestof og tidsramme

Hovedtema i SO
• Etik i teknologi og kommunikation.

Faglige mål i Dansk
• Demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger.

Kernestof i Dansk
• Sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster  
• Digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier.

Undervisningstid i dansk: 6 moduler / fordybelsestid: 4 timer

Faglige mål i Engelsk
• Perspektivere tekster teknologisk, naturvidenskabeligt, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk.  

Kernestof i Engelsk
• Tekster, der behandler etisk og historisk indhold inden for teknologi og naturvidenskab  
• Faglig læsning af engelske tekster i samspil med andre fag.

Undervisningstid i engelsk: 6 moduler / Fordybelsestid: 0 timer

Faglige mål i Kom&IT
• At kunne analysere udvalgte aktuelle eksempler på digitale mediers rolle i samfundet  
• At kunne undersøge og forstå (sider af) digitaliseringens påvirkning af kommunikationssituationen
• Demonstrere anvendelse af kommunikations- og designteori på konkrete cases og egne produktioner.

Kernestof i Kom&IT
• Brugernes internetadfærd og afsenders tilgang til personlige oplysninger og privatliv  
• Design og visuel kommunikation herunder grafisk formsprog og billeder
• Brug af relevante IT-værktøjer.

Undervisningstid i Kom&IT: 6 moduler / Fordybelsestid: 2 timer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sociale medier 08-01-2023
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 5 Skriftlighed på tværs

Hvad er formålet med forløbet?

Bidrage til en større forståelse af hvad skriftlighed er for højne elevernes evne til at formidle deres viden i forskellige fag på tværs af fakulteter dvs. bevidsthed om og forståelse af de forskellige skrivegenrer, der findes i gymnasiet i de forskellige fag.

Introducere et fælles begrebsæt til at arbejde med skriftlighed både i humanistiske og naturvidenskabelige fag – den fælles begrebsramme skaber overblik og sammenhæng i elevernes forståelse af skriftlighed generelt og på tværs af faggrænser

Firkantet: at skabe en grundig forståelse af formålet med de enkelte skrivehandlinger i de forskellige skrivegenrer i forhold til formidling

25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Litteraturhistorie 1

Introduktion til litteraturhistorie i gymnasiet.

Med afsæt i refleksioner over hvad det vil sige at bedrive litteraturhistorie, hvad litteraturhistorie er og kan være, og endelig hvad man bruge til det i gymnasiet. Udover det rent kernestoforienterede er der samtidig også lagt vægt på det dannelsesmæssige aspekt kendskab til litteraturhistorien også indebærer.

Faglige mål:
̶  analysere og fortolke fiktive tekster
̶  analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
̶  perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske,
almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
̶  demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
̶  demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale
strømninger

Kernestof:

̶  mangfoldige litterære genrer
̶  dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶  sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
̶  mindst én folkevise og én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig,
Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom
Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
̶  litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Samlet sidetal: 145
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Argumentation og retorik

Introduktion til argumentationsteori og retorik. Med udgangspunkt i en kommunikationsanalyse af faktatekster i forskellige former og genrer gennemgås centrale fagbebegreber til at analysere både argumentation såvel stilistik med henblik på at opøve kompetence til at analysere faktatekster.

Faglige mål:
̶  udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶  demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
̶  demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
̶  anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶  analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
̶  demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶  dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶  sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
̶  danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder

Samlet sidetal:55
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dansk/idéhistorie-opgave

Denne DIO vil fokusere på hvordan videnskabelige, historiske og politiske forhold i den koldkrigshistoriske periode påvirkede samtidens tanker og idéer, og hvordan disse tanker og idéer kom til udtryk i sci-fi-litteratur fra perioden.

Vi har valgt en række fiktionstekster (heriblandt en film) som vi skal beskæftige os med i forløbet, men selvom I skal læse og analysere alle teksterne, er det kun en af dem I skal vælge ud og skrive opgave om. Resten af teksterne kan inddrages perspektiverende.

Før I skal vælge tekst og fokus, vil vi gennemgå udvalgte idéhistoriske forhold ved Den Kolde Krig, og før I skal i gang med at skrive, skal vi arbejde med hvordan man laver en problemformulering, strukturerer sin research og overholder de formelle opgavekrav. I kan danne jer et overblik over forløbet ved at gå ind i studieplanen og se under fanen ”aktiviteter” – det vil vi faktisk anbefale jer at gøre med det samme…


Opgave

• Du skal vælge én af de udpegede skønlitterære tekster i litteraturlisten og anvende den som analyseobjekt. Analysen skal være af både danskfaglig og idéhistoriefaglig karakter.
• Du skal selv formulere en problemformulering og besvare den fyldestgørende i den endelige opgave.
• Du skal fokusere på samspillet mellem dansk og idéhistorie.
• Du skal inddrage relevant materiale fra din research og du skal bruge fagbegreber fra begge fag i din analyse.
• Du skal selv planlægge og dokumentere din arbejdsproces, men dette skal ikke indgå i din besvarelse.
• Du skal fokusere på, at din opgave lever op til de formelle krav til en skriftlig, akademisk opgave, herunder: henvisninger, noteapparat, citater, bilag, indholdsfortegnelse, litteraturliste, almen kildekritik samt historisk kildekritik.

Formalia
• Skriv og aflevér en individuel besvarelse.
• Omfanget skal være på 6 normalsider à 2400 anslag ekskl.: Noter, bilag, indholdsfortegnelse, litteraturliste og billeder.
• Besvarelsen skal afleveres digitalt på Lectio i en første og en endelig udgave. Det er kun den endelige udgave der bliver læst og rettet af os lærere. Den første udgave er til peer-feedback, men begge opgaver er på 6 elevtimer og giver fravær hvis de ikke afleveres.



Faglige mål, didaktiske principper og kernestof

SO-faglige mål
• Søge, vurdere og anvende fagligt relevant information
• Kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen
• Demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse.

SO-didaktiske principper
• Informationssøgning, herunder kildetyper, søgestrategier, søgemetoder, metoder til kildekritik og formalia vedrørende anvendelse og angivelse af kilder
• Læsestrategier og notatteknik.

Danskfaglige mål
• Anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
• Analysere og fortolke fiktive tekster
• Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge.

Kernestof – Dansk
• Tekster med relevans for teknologisk dannelse
• Oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng.

Idéhistoriefaglige mål
• Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
• Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof – Idéhistorie
• Samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
• Erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi.




Materialer

Ud over de materialer vi almindeligvis bruger i undervisningen, baserer dette forløb sig på følgende litteratur, hvoraf noget vil blive bearbejdet i modulerne og noget er forslag til selvstændig research:


Skønlitteratur
• Atwood, Margaret: Uddrag af Tjenerindens Fortælling, Lindhardt og Ringhof, 2019.
• Dick, Philip K.: ”Udstillingsgenstanden” og ”Den umulige planet” i: En håndfuld mørke, Stig Vendelkærs Forlag, 1973
• Wikke, Michael og Sten Rasmussen: Se dagens lys, Danmarks Radio, 2003. (Filmen er baseret på romanen Se dagens lys af Svend Åge Madsen, Gyldendal, 1980)


Digitale kilder
• https://faktalink.dk/titelliste/den-kolde-krig
• https://faktalink.dk/kommunisme
• https://faktalink.dk/liberalisme
• https://www.leksikon.org/art.php?n=1169
• https://www.religion.dk/leksikon/ideologi
• https://faktalink.dk/titelliste/demokrati-faktalink-light
• https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-demokrati-bedre-end-andre-styreformer
• https://da.wikipedia.org/wiki/Styreform
• https://faktalink.dk/kapitalisme
• http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/plan%C3%B8konomi
• http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Samfunds%C3%B8konomiske_forhold/markeds%C3%B8konomi
• Dtu´s historie:
http://www.historie.dtu.dk/omos/historiskmetode/internalisme
• https://litteratursiden.dk/artikler/science-fiction-0
• https://da.wikipedia.org/wiki/Science_fiction
• http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Genrebegreber/science_fiction
• https://www.information.dk/emne/science-fiction
• https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/04/the-handmaids-tale-kvinder-herskende-klasses-avlsdyr?lst_tagmst
• https://www.information.dk/debat/2018/02/science-fiction-lige-saa-relevant-samfundsdebatten-identitetspolitisk-litteratur
• https://faktalink.dk/science-fiction
• https://www.berlingske.dk/kultur/fremtiden-truer-i-krisetider
• http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_5/Mere_mellem_himmel_og_jord/Fantastik_og_science_fiction
• https://videnskab.dk/kultur-samfund/science-fiction-giver-forskerne-vilde-ideer
• https://www.information.dk/kultur/2012/04/science-fiction-inspirerer-overvaagning
• https://www.berlingske.dk/kultur/science-fiction-i-virkeligheden
• http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/optimering-af-mennesket/homo-artefakt/kulturhistorisk-perspektiv/fiktioner-om-mennesker-og-teknologi
• https://www.computerworld.dk/art/107102/science-fiction-noerder-skabte-computerspillet.   

Baggrundlæsning - Faglitteratur
• Dalgaard, Niels: Den gode gamle fremtid – Modernitetskritik og genrevalg i halvfjerdsernes danske science fiction-roman, Museum Tusculanums Forlag – Københavns Universitet, 1997.
• Dalgaard, Niels: Fra Platon til cyberpunk – Science fiction-litteraturens historie, Science Fiction Cirklen, 2004.
• Jørgensen, Stig W.: Det virtuelle cocktailparty – Artikler om science fiction 1984-2009, Science Fiction Cirklen, 2010.
• Olden-Jørgensen, Sebastian: Til kilderne. Introduktion til historisk kildekritik, Gads Forlag, 2005.


God arbejdslyst!
TTB

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Litteraturhistorie 2

Forsættelse af forløbet i litteraturhistorie. Her koncentreret om oplysningstid og romantik



Værk: Erasmus Montanus, Holberg, teaterstykke, 1723

Samlet sidetal: 185
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Det moderne gennembrud

Periodelæsning: et dybere og bredere forløb om en enkelt periode i den danske litteraturhistorie. I læsningen af et dukkehjem er dele af dialogen endvidere analyseret vha sproghandlingsteori.


Værk: selvvalgt værk (i sommerferien har eleverne læst en klassiker i oversættelse, og derved også læst verdenslitteratur i oversættelse - se opgave: anmeldelse af klassiker)
Værk: Et dukkehjem, Ibsen, teaterstykke, 1879

Samlet sidetal: 375
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Diskursanalyse

Introduktion til diskursanalyse
med afsæt i argumentationsteori og retorik introduceres til grundbegreber i diskursanalyse med henblik at opøve elevernes evne til at anvende begreberen i en analyse.

Faglige mål:
̶  udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶  demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
̶  anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
  kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶  analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
̶ demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof:

̶ dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶  billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶  sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
̶  digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
̶  litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶  litteratur-, sprog- og mediehistorie.


Materiale:
Sprog og tale: Zander, Jimmy Hagen,Systime 2005; sider: 71-84
  Kap. 2 og kap. 4
Ulla Dahlerup - Tale til Dansk Folkepartis årsmøde 2003 (uddrag).docx
Diskursanalyse i dansk: Græsborg og Jørgensen, Systime; sider: 12-29

Samlet sidetal: 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Film/dokumentarfilmsanalyse

Levende billeder i mange forskellige former og formater fylder meget i vores hverdag. De underholder og oplyser os, og deres fortællinger fascinerer og fastholder os. Her vil der blive introduceret til genrebegrebet, storgenrerne fakta og fiktion og blandingerne imellem dem. Det giver dig de redskaber, du har brug for, når du skal aflæse de levende billeder og undersøge, hvordan filmiske fortællinger er bygget op.

Faglige mål:
̶  analysere og fortolke fiktive tekster
̶  analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
̶  demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale
strømninger
̶  demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger

Kernestof:
̶  billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶  sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
̶  litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶  litteratur-, sprog- og mediehistorie.


Samlet sidetal: 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Litteraturhistorie 3

Den afsluttende del af forløbet i litteraturhistorie. Her er der fokus på moderne tekster. Undervisningen har været koncentreret på henholdsvis at lære og træne eleverne til at komme ned i teksten i forbindelse med analyse og at kunne identificere og inddrage de forskellige opfattelser af litteratur og virkelighed i deres tekstforståelse.

Værk: et kunstværk fra samlingen Dansk og International Kunst efter 1900 på SMK (som et integreret element af forløbet modernisme-realisme)
Værk: Vi folder drømmenes faner ud, Strunge, digtsamling, 1981

Samlet sidetal:240
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Den iscenesatte virkelighed

Formål:
I den europæiske kultur har man siden antikkens Grækenland skelnet mellem tekster der skulle gengive verden gennem fornuftige forklaringer, logos, og så fortællinger, myte. Det skel findes i dag mellem fakta og fiktion, hvor fakta forklarer og fiktionen fortæller. Den overordnede skelnen er anvendelig i danskfaget når man skal gruppere tekster i genrer.
Fakta kan bedst beskrives som alt det der ikke er fiktion. Fakta betegner tekster der er forpligtet på den konkrete virkelighed. En rimelig bedømmelse af en faktatekst vil derfor være om dens udsagn er sande eller usande, om det teksten siger, nu også stemmer overens med virkeligheden.
En fiktionstekst beskriver et fiktivt univers. At noget er fiktivt, betyder ikke at det er løgn, men derimod at universet ikke nødvendigvis eksisterer uden for teksten, og selv om teksten peger på sagforhold som også eksisterer uden for teksten, er teksten ikke ansvarlig for at gengive dem korrekt.

Mål:
– analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår
– anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker
– anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger.

Kernestof:  

Det tekstuelle stofområde

– forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer
– tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed.

Mediedimensionen
– tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer
– visuel information, herunder faste og levende billeder
– mediernes udvikling, form og indhold
– digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse
– teknologiske betingelsers betydning for kommunikationens indhold og form.


Materiale:
Den iscenesatte virkelighed - fra nytheder til reality, Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe, Systime
Begreb om dansk, Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen, Claus Nielsen, Systime
Undervisningsmateriale fra Filmcentralen - Borat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde