Holdet 2022 DA.5 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution HTX Roskilde
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Frank Emil Larsen, Mette Steinmann Thygesen, Stig Baunsgaard Pedersen
Hold 2022 DA.5 (1.5 DA, 2.5 DA, 3.5 DA-A)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 SO1 Digitale medier: teknologi, normer & Identitet
Titel 2 Lær at læse - litteratur i gymnasiet
Titel 3 Hemmeligheder, løgne og sladder
Titel 4 Sprog og sproganalyse
Titel 5 Litteraturhistorisk overblik
Titel 6 SO: Dansk Idehistorie: kulturradikalisme
Titel 7 Tekster der vil overtale og overbevise
Titel 8 De levende billeders TV-fortællinger 1
Titel 9 De levende billeders TV-fortællinger 2
Titel 10 Skriftlighedsforløb: Avisjournalistik - Kronikken
Titel 11 Kortfilm
Titel 12 Blokland - litteratur fra 1960 inkl. "nyeste tid"
Titel 13 Repetition mv.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 SO1 Digitale medier: teknologi, normer & Identitet

Tværfagligt SO-forløb mellem dansk, engelsk og Kommunikation & IT

Det første SO-projekt, I skal arbejde med, handler om digital adfærd, identitet og etik i forhold til teknologi og kommunikation på internettet.  I skal blandt andet arbejde med spørgsmål vedr. jeres egen digitale identitet og IT-sikkerhed. I kommer også til at undersøge, hvordan personlige data håndteres af de toneangivende platforme inden for sociale medier.
Der vil være en række delopgaver i de tre fag. Undervejs kommer vi også til at diskutere og definere rammer for digital adfærd i klassen.

Vi bruger følgende Google Site i forløbet : https://sites.google.com/view/so-1-5-digitale-medier-2022202/start

Produkter og delopgaver
Der vil være en række delopgaver i de tre fag, men som samlet afslutning skal I udarbejde en præsentation om emnet til resten af klassen, hvor I inddrager viden opnået i de tre fag. Det præcise emne for hver gruppe aftales i løbet af lektionerne.

Faglige mål, kernestof og tidsramme

Hovedtema i SO
• Etik i teknologi og kommunikation.

Faglige mål i Dansk
• Demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger.

Kernestof i Dansk
• Sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster  
• Digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier.

Undervisningstid i dansk: 6 moduler / fordybelsestid: 4 timer

Faglige mål i Engelsk
• Perspektivere tekster teknologisk, naturvidenskabeligt, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk.  

Kernestof i Engelsk
• Tekster, der behandler etisk og historisk indhold inden for teknologi og naturvidenskab  
• Faglig læsning af engelske tekster i samspil med andre fag.

Undervisningstid i engelsk: 6 moduler / Fordybelsestid: 0 timer

Faglige mål i Kom&IT
• At kunne analysere udvalgte aktuelle eksempler på digitale mediers rolle i samfundet  
• At kunne undersøge og forstå (sider af) digitaliseringens påvirkning af kommunikationssituationen
• Demonstrere anvendelse af kommunikations- og designteori på konkrete cases og egne produktioner.

Kernestof i Kom&IT
• Brugernes internetadfærd og afsenders tilgang til personlige oplysninger og privatliv  
• Design og visuel kommunikation herunder grafisk formsprog og billeder
• Brug af relevante IT-værktøjer.

Undervisningstid i Kom&IT: 6 moduler / Fordybelsestid: 2 timer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SO1: Digitale medier 08-12-2022
Argumentative essay 1: Social dilemma 11-12-2022
Digitale medier 08-01-2023
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 2 Lær at læse - litteratur i gymnasiet

Indhold I dette forløb har vi arbejdet med analyse og fortolkning af forskellige genrer, medier og tekster. Vi arbejdede med det udvidede tekstbegreb, med det formål at sikre et samlet forståelses- og begrebsapparat for analyse og fortolkning. Vi arbejdede ligeledes med den skriftlige genre.


Faglige mål
• At anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster
• At give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer
• At kunne skelne mellem den gode og mindre gode analyse
• At kunne skrive en god analyse-fortolkning (skriftlig aflevering)
• At anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster
• Billedanalyse
• At arbejde selvstændigt
• Novelle-, lyrik- og værklæsning og analyse
Anvendte tekster
Helle Helle: Film (novelle)
Christian Kampmann: Blandt Venner (novelle)
Jan Sonnergaard: Polterabend (novelle)

Digte/lyrik (gruppearbejde i mindre grupper/analyseoplæg for klassen)
Tom Kristensen: Nat i Berlin
Rudolph Broby-Johansen: Bordelpige dræber ufødt
Jens Bjørneboe: 10 bud til en ung mann som vil frem i verden (norsk)
Per Højholt: Så og så mange lærker
Vita Andersen: Hun ser godt ud
Michael Strunge: Natmaskinen
Kirsten Hammann: Jeg civiliserer mig om morgenen
Yahya Hassan: Barndom

Søren Frellesen: Boy meets girl (kortfilm)

Selvvalgt maleri af Kathrine Ærtebjerg


Selvvalgt sangtekst.

Værk:
Kaspar Colling Nielsen: Den danske borgerkrig 2018-24 (roman)
Interview med Kaspar Colling Nielsen: https://www.youtube.com/watch?v=al7JgpzuI5Y&t=633s

Særlige fokuspunkter Danskfaglige begreber fra Håndbog til dansk. Den tekstnære analyse. Perspektivering. Novellegenren. Lyrik. Litterær analyse af digte. Litterær analyse af noveller, romaner og kortprosa. Nykritisk analysemodel. Billedanalyse.

Teori - lærerudarbejde powerpoint-præsentationer samt følgende afsnit fra Håndbog til dansk:

3.6 Litterære genrer
3.7 Litterære metoder
https://hbdansk.systime.dk/?id=195.
https://hbdansk.systime.dk/?id=214
https://hbdansk.systime.dk/?id=216
https://hbdansk.systime.dk/?id=225

Skriftligt arbejde: Novelleanalyse af Jan Sonnergaards Polterabend, værkanalyse af Den Danske Borgerkrig 2018-24.

Antal normalsider 275 normalsider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blandt venner - 04-01-2023
Analyseopgave - Polterabend 15-01-2023
Analyse og fortolkning - prøv en eksamensopgave! 17-02-2023
Oplæg - Den danske borgerkrig 07-03-2023
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hemmeligheder, løgne og sladder

I dette tematiske forløb har vi arbejdet med hemmeligheder og sladder i forskellige litterære og mediemæssige afskygninger, på mediernes forhold til (forskellige slags) sladder og løgn, på hemmeligheden som drivkraft i en fiktion, bl.a. i forbindelse med analyse af dokumentarfilmen "Ambassadøren" (2012) og værkanalyse af spillefilmen ”Drabet” (2003), analyse og historisk placering af folkeviser, folkeeventyr, analyse af argumentation og retorik i debatindlæg og på sociale medier.

Stephen Fry: Myten om Echo (fra ”Mythos”, oversat)

Artikler (til gruppearbejde samt oplæg, argumentation, hvad forstår vi ved sladder? etc.)

Derfor skal du sladre (meget) mere af Olivia Nepper Winther, Costume, 20/7 2019

Sladder fremmer hukommelsen, af Helle Sahl Madsen, Kristeligt Dagblad, 26/5 2011

Fænomenet sladder biologisk og etisk betragtet, af Svend Andersen, Kristeligt Dagblad 18/7 2011

Psykologer finder formlen for sladder, af Morten Mikkelsen, Kristeligt Dagblad 21/08 2014

Sladderens ondskab lurer lige om hjørnet, kronik af Jeanette Lemmesgaard, Fyens Stiftstidende, 2016


Folkeviser:
Ebbe Skammelsøn
German Gladensvend

Baggrund: "Ebbe Skammelsen - Hvad fanden skal det nu betyde?" af Rather Homemade Productions, 2011 https://youtu.be/-QujVaDO8A0

Tekster:
Ludvig Holberg: Epistel 29
Carl Michael Bellman: Fredmans Epistel no. 23 (svensk)

Baggrund: "Oplysningstiden - Hvad fanden skete der lige der?" af Rather Homemade Productions, 2014, https://youtu.be/BeNuTibYyLw

Kronik:
Thomas Telving: "Vi er alle techkapitalisternes velopdragne børn" i Politiken 05/02 2023

Artikler til andet gruppearbejde:
"Størstedelen mener, at der findes danske medier, der laver fake news – Sådan spotter du de falske nyheder" - Berlingske, 15/06 2021

"Hoppede du på disse historier? 3 eksempler på fake news, der blev spredt i Danmark", DR.dk. 25/01 2018

"Fake news rammer unge hårdest: Hver tredje stoler ikke på deres nyheder", Danske Medier, 16/06 2021

"Spot falske nyheder på Facebook", Ældresagen.dk (udateret)

"Hvad er fake news (falske nyheder)?", Atak.dk

Værkanalyse:
Ambassadøren (dokumentar) af Mads Brügger, 2012
Drabet (spillefilm) af Per Fly, 2003

Fra håndbog til dansk:
Argumentation & retorik
https://hbdansk.systime.dk/?id=205

Folkeviser
https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/?id=150#c327

Filmteori:
https://hbdansk.systime.dk/?id=228
https://hbdansk.systime.dk/?id=234

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Sprog og sproganalyse

Basale skriftsproglige regler, grammatik og kommatering mv. Hverdagens metaforer (samt repetition/træning af argumentation og retorik).

Til analyse af argumentation:
SF’s dobbeltansigt i udlændingepolitikken af Steffen Groth, POV.international 1/4 2022

Gruppearbejde & oplæg om hverdagsmetaforer i artiklerne nævnt i de vedhæftede artikler nedenunder:

Et oprør mod børsmæglernes aktiemonopol i USA er undervejs, og danske Jannick fører an, af Steffen Kretz, DR.dk, 1/5 2022

De borgerliges valgkamp bliver den helt store kampagne mod Mette Frederiksen, af Esben Schjørring, Altinget, 1/5 2022

Elon Musk har global kultstatus. Nu ejer han magtens netværk, af Lisbeth Knudsen, Altinget 29/4 2022

Novo Nordisk runder 100 mia. kr. i omsætning i 2015, af Vibeke L. Svansø, Berlingske Tidende, 30/1 2015

Udpluk af:
George Lakoff & Mark Johnson: Hverdagens metaforer (kap. 1-8)

https://hbdansk.systime.dk/?id=188#c533
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Litteraturhistorisk overblik


I dette forløb skal vi arbejde med at skabe overblik over litteraturhistorien fra middelalderen til ca. 1900. Vi går mere i dybden med perioderne Oplysningstiden, Romantikken, Romantismen og Det moderne gennembrud. Hovedformålet med forløbet er at gøre eleverne i stand til at identificere og forklare periodetypiske træk, samt komme til en forståelse af hvordan perioderne relaterer sig til hinanden.

Undervejs i undervisningen  arbejdes der løbende på en fælles litteraturhistorisk hjemmeside, hvor eleverne skal arbejde med teori, analyse af tekster og kreative øvelser.

Værklæsning
Ludvig Holberg "Erasmus Montanus". (drama)
"En kongelige affære" (fiktionsfilm)

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre,
kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og fortolke fiktive tekster
̶ analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
̶ perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske,
almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
̶ demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
̶ demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale
strømninger
̶ demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
̶ navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation

Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶ mangfoldige litterære genrer
̶ billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶ sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
̶ danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
̶ mindst én folkevise og én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig,
Steen St. Blicher,
̶ mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker
̶ svenske og norske tekster på originalsprog
̶ tekster med relevans for teknologisk dannelse
̶ oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng
̶ litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶ litteratur-, sprog- og mediehistorie.
Kernestoffet organiseres i sammenhængende

Samlet antal normalsider: = 305,3 ns

Klassens googlesite
https://sites.google.com/view/2-5-20232024-dansk/start
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Billedanalyse 10-12-2023
Litteraturhistoriskopgave 14-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 SO: Dansk Idehistorie: kulturradikalisme

I forløbet skal vi arbejde bredt med begrebet "Kulturradikalisme". Vi skal undersøge, hvordan kulturradikalismen kommer til udtryk op gennem tiden, og hvilken effekt begrebet har haft på udviklingen af det demokratiske samfund, vi har i dag.
Emnet lægger op til elevernes selvstændige arbejde med en større skriftlig dansk-idehistorieopgave. Med afsæt i deres kendskab til de forskellige perioders tendenser, som gennemgås, skal de udvælge en periode, de vil gå i dybden med, og  udarbejde en problemstilling som de skal gå i dybden med på baggrund af en grunddig research. Eleverne skal blive bevidste om de forskellige metoder, der knytter sig til fagene, og de skal besvare opgaven ved at kombinere danskfaglige og idehistoriske metoder.

Arbejdet skal træne eleverne, så de bliver klædt på til arbejdet med SOP'en på 3.år

FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF
SO-faglige mål og indhold

2.1 Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ undersøge og afgrænse en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag og udarbejde en problemformulering
̶ søge, vurdere og anvende fagligt relevant information
̶ kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen
̶ perspektivere den behandlede problemstilling
̶ demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse
̶ vurdere forskellige fags og metoders muligheder og begrænsninger i arbejdet med problemstillingen
̶ kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde.


2.2. Fagligt indhold og kernestof
Studieområdet organiseres i seks til syv projektforløb. Temaerne for de enkelte projektforløb i studieområdet har afsæt i nøgleproblemstillinger, som er væsentlige for elevernes almene og teknologiske dannelse. Temaerne danner baggrund for udvælgelsen af fagligt indhold. De temaer, der vælges, skal tilsammen relatere sig til mindst fire af følgende områder:
̶ demokrati og medborgerskab

DANSKFAGLIGE MÅL OG KERNESTOF

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt.
̶ demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi.
̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhæng.
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere.
̶ analysere og fortolke fiktive tekster.
̶ analysere og vurdere ikke-fiktive tekster.
̶ perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge.
̶ demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden.  
̶ navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation.
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
- mangfoldige litterære genrer
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
- mindst én folkevise og én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø.
- mangfoldige litterære genrer
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
- litteratur-, sprog- og mediehistorie.


IDEHISTORISK MÅL OG KERNESTOF

Faglige mål i idéhistorie:

̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DIO - endelige opgave 10-03-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Tekster der vil overtale og overbevise

I dette forløb skal vi arbejde med argumenterende tekster, der vil overbevise os.
Eleverne skal få et indgående kendskab til argumentationsteori samt retoriske og stilistiske virkemidler, så de bliver i stand til at gennemskue, hvordan og med hvilke virkemidler forskellige tekster forsøger at overbevise os. Forløbet skal endvidere klæde eleverne på til arbejdet med de argumenterende skrivegenrer de skal stifte bekendtskab med senere.
I forløbet arbejder vi udover den grundlæggende argumentations- og retoriske teori med andet teori, der knytter sig til bl.a. taler, kronikgenren og reklamer/kampagner.

I forløbet arbejder vi med og undersøger:
- politiske taler
- kronik
- kampagner
- jobansøgninger
- reklamer (trykt reklame og filmreklame)

Vi slutter forløbet af med at arbejde med en kampagne som værk og afsluttende elevoplæg med dybdegående analyser af selvvalgte reklamer/kampagner.

Faglige mål:
̶ demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi
̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
– formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen
– fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation
– anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster
– analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår
– give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer
̶ analysere og vurdere ikke-fiktive tekster
̶ demonstrere kendskab til digitale mediers indhold og funktion samt indsigt i tilhørende etiske problemstillinger
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.


Kernestof:

– mangfoldige litterære genrer
– billeder, film og øvrige multimodale tekster
– sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
– digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
– tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer
– visuel information, herunder faste og levende billeder
– mediernes udvikling, form og indhold
– digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse
– teknologiske betingelsers betydning for kommunikationens indhold og form.
–  oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng
–  mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning (Kampagneanalyse)


Værklæsning: Spies kampagne "Do it for Denmark/ Mom/ forever" (2014, 2015, 2016)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyser, vurder og diskuter 21-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 De levende billeders TV-fortællinger 1

I forløbet arbejde vi med at undersøge, hvordan de levende billeder skaber fortællinger, som både overbeviser og underholder os som seere.
Vi skal arbejde med både dokumentaren og realitygenren med henblik på at afdække, hvordan der leges med fakta- og fiktionskoder, autenticitetsmarkører og dramaturgi i jagten på at iscenesætte og tilrettelægge virkeligheden så underholdende og autentisk som muligt.
Der introduceres også til Ervin Goffmans teatermetafor og performanceteori som centrale begreber i arbejdet med særligt realitygenren.

Værklæsning: Dokumentar "Flugt"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 De levende billeders TV-fortællinger 2

Fortsat forløb  - fokus på realitygenren

I forløbet arbejde vi med at undersøge, hvordan de levende billeder skaber fortællinger, som både overbeviser og underholder os som seere.
Vi skal arbejde med både dokumentaren og realitygenren med henblik på at afdække, hvordan der leges med fakta- og fiktionskoder, autenticitetsmarkører og dramaturgi i jagten på at iscenesætte og tilrettelægge virkeligheden så underholdende og autentisk som muligt.
Der introduceres her til Ervin Goffmans teatermetafor og performanceteori som centrale begreber i arbejdet med særligt realitygenren.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Skriftlighedsforløb: Avisjournalistik - Kronikken

Skriftlighedsforløb med fokus nutidens nyhedsformidling og journalistikkens tendenser i en moderne verden.
Forløbet leder op til kronikken som genre og de forskellige skrivehandlinger, som hører til genren.

i forløbet gennemgår vi også information- og meningsjournalistikkens karakteristika og ser på, hvad der kendetegner journalistikken i dag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kronik 12-11-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kortfilm

I dette forløb arbejder vi med analyse og fortolkning af kortfilm. Vi har fokus på filmsproglige virkemidler og andre centrale forhold mhp. analysen. Derudover anvender vi bogen ”Shorts” (Mette Wolfhagen og Dorte Granild) til at skabe overblik over typer og formater af kortfilm. Udvalget af film er primært fra de seneste 20 år.

Kortfilm:
Ikka illa meint (instr. Andrias Høgenni, 22 min.), Færøerne 2019.
Pistol (Andreas Thaulow, 2016)
Nursery Rhymes (Tom Noakes, 2018, australsk)
Skyggen af tvivl (Esben Tønnesen, 2006)
Helium (Anders Walter, 2014)


1.1. Faglige mål
̶ analysere og fortolke fiktive tekster
̶ perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
̶ demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

1.2. Kernestof
̶ billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶  danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
̶ litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
Titel 12 Blokland - litteratur fra 1960 inkl. "nyeste tid"

Dette forløb er baseret på antalogien Blokland (Jon Helt Haarder & Helle Egendal, systime 2024) der handler om betonblokkenes litteraturhistorie. Udgangspunktet er, at de konkrete betonblokke, der dukkede op fra midt i 50'erne i storbyers yderområder, også kan forstås som symboler. Blokkene har haft den funktion at huse mange forskellige mennesker gennem årtier, men de har også været projektionsflade for mange menneskers forestillinger om, hvad blokkene står for. Historien om Blokland er samtidig historien om Velfærdsdanmark. I dette forløb dækker vi også ”nyeste tid”

Tekster:
Peter Seeberg, Braget (1962)
Anders Bodelsen, Lejligheden (1965)
Deigaard & Reinau, Herlev (1966)
Michael Buchwald, Blokland (romanuddrag, 1975)
Ole Pihl, Leif i Forstaden (tegneserie, 1978)
Michael Strunge, Forstadsnat, (1980)
Marwan, Min Blok, (2007)
Sivas feat. Gilli, d.a.u.d.a (2012)
Morten Pape, Planen, (romanuddrag, 2015)
Yahya Hassan, Barndom, Uden for Døren, Parabol, Ord (Digte, 2013)
Amina Elmi, Barbar (digtsamling, læst som værk, 2023)
Elias Sadaq, Stilladser, City West, Åndenød, 2024)
Liv Duvå, Ned fra himlen, (romanuddrag, 2024)
Derudover div. teoriafsnit fra bogen.

1.1. Faglige mål
̶ udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
̶ analysere og fortolke fiktive tekster
̶ perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge
̶ demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
̶ demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

1.2. Kernestof
̶ dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶ mangfoldige litterære genrer
̶  danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
̶  mindst én folkevise og én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
̶ mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker
̶ tekster med relevans for teknologisk dannelse
̶ litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶ litteratur-, sprog- og mediehistorie.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer