Holdet 3.1 FY-A (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Pulsen Gymnasium
Fag og niveau Fysik A
Lærer(e) Asger Kamstrup-Tønnesen
Hold 2023 FY-A.1 (1.1 FY-A, 2.1 FY-A, 3.1 FY-A)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opsamling på GF
Titel 2 Varmelære
Titel 3 Tryk og opdrift
Titel 4 Gassers fysik
Titel 5 SO-2: Ballonprojekt
Titel 6 Oplagt fysik
Titel 7 Lyd og Bølger (Valgemne)
Titel 8 Lys og bølger
Titel 9 Ellære
Titel 10 Atomfysik
Titel 11 Kinematik i 1D og 2D
Titel 12 Kræfter
Titel 13 Kræfters arbejde og effekt
Titel 14 Jævn cirkelbevægelse og gravitationsfeltet
Titel 15 SRC MAT-FYS
Titel 16 Jævn cirkelbevægelse del 2
Titel 17 Statik
Titel 18 Rotationsmekanik
Titel 19 Termodynamik
Titel 20 Elektrodynamik
Titel 21 Eksamensprojekt (valgemne)
Titel 22 Valgemne
Titel 23 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opsamling på GF

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Varmelære

Materialer:
Holck, Kraaer & Lund: Orbit B htx, Systime, 2008
s. 37 - 53

Kernestof:
- temperaturbegrebet, varme, indre energi, tilstandsformer og faseovergange.
Træning:
- Varme og arbejde samt ændring i et lukket systems indre energi og termodynamikkens 1. hovedsætning
- Beregning af effekt og omregning fra kWh til Joule
- Kalorimetri og bevarelse af den indre energi
- Faseovergange


Forsøg:
- Kalorimetri til bestemmelse af specifik varmekapacitet og bestemmelse af en temperaturen for en gasflamme eller en stearinlysflamme
- Bestemmelse af nyttevirkningen for to køkkenapparater

Demoforsøg:  Eftervisning af fordampningsvarme med sprit på et termometer, som nedkøledes under fordampningen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om specifik varmekapacitet 03-12-2023
Hjemmeopgavesæt julen 2023 10-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tryk og opdrift

Tryk og opdrift
Materialer:
Holck, Kraaer, Lund: Orbit B, Systime 2008
s. 58-65

Kernestof:
- Tryk og opdrift

Faglige mål:
- kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv

Træning:
Sammenhæng mellem tryk og kraft per areal underbygget med beregninger og opgaveregning

Udledning af formlen for tryk i en væskesøjle og beregning at trykket i 10 meters dybde samt trykket i en luftsøjle

Udledning af formlen for opdrift ud fra trykforskel og anvendelse af formlen til beregning af opdrift på  et menneske, isbjerg og luftballon.

Anvend kraftligevægt mellem opdrift og tyngdekraft til at beregne:
- Menneskets evne til at flyde i vand
- Isbjerges volumen over og under vandoverfladen
- Luftballonens løfteevne.
- Menneskekroppens evne til at flyde på lava eller synke den ned som man ser på film?

Forsøg:
- Måling at trykket i en væskesøjle i forskellige højder
- Eftervis at opdriften afhænger at det trængte volumen
- Måling af opdriften på to forskellige objekter i vand og sammenligning med  beregning af opdriften
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Gassers fysik

Gassers fysik
Materialer:
Holck, Kraaer & Lund: Orbit B htx, Systime, 2008
s. 72 - 76 + 84 + 88

Faglige mål:
- kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe.
- kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv

Kernestof:
- Temperaturbegrebet, tryk, idealgasloven og gassers densitet samt termodynamikkens første hovedsætning

Temperaturskalaer
Trykket i en gas, hvordan skabes trykket?
Sammenhængen mellem tryk og temperatur
Idealgasligningen
Gassers densitet udledes og grafer tegnes for en gas ved forskellige temperature

Demoforsøg
- Bestemmelse af det absolutte nulpunkt ved anvendelse af digital dataopsamling af tryk vs. temp og Excel til analyse og præsentation af data

Forsøg:
- Boyle-Mariottes lov eftervises med målinger at tryk og volumen og sættes på en graf som anvendes til at bestemme konstanten og beregne stofmængden for den indespærrede luft (Journalforsøg).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 SO-2: Ballonprojekt

Indhold:

Forløbene:

- Geometri og trigonometri
- cirklen og den rette linje
- rumgeometri

danner baggrund for dette forløb.

Emne:

- Vinkler (topvinkel, spidsvinke, stumpvinkel, vinkelsum
- Trekanter (ligedannede/ensvinklede, ligesidet)
- skalafaktor
- Ortogonale linjer

- bevis for vinkelsum i en trekant og grafisk bevis for ortogonale linjer (a*c = -1 hvis og kun hvis linje l og linje m er ortogonale)

Kernestof:

https://matbhtx.systime.dk/?id=p273 (3.1.1 Trekantens stykker)
https://matbhtx.systime.dk/?id=p276 (3.1.3 Ensvinklede trekanter)

https://matbhtx.systime.dk/?id=p265 (4.3.5 Ortogonale linjer)

Supplerende stof:

Eksperimentelt arbejde + arbejdsark:

Noter/Tavlenoter:

"1.1 Projekt ballonflyvning 2022.docx"
"Ballonprojekt_matkrav.docx"


SO-tema: Videnskab og teknologi

På HTX Roskilde er der tradition for at alle førsteårselever i forårsperioden fremstiller en varmluftsballon, og en dag hvor vejret er godt, bliver alle ballonerne sendt i luften én ad gangen og bliver beundret for deres flotte farver og flyveegenskaber.


FORMÅL
Formålet med dette projekt er ved hjælp af samspillet mellem forskellige fagligheder, metoder og færdigheder at opnå ét fælles mål, nemlig at opnå den fornødne viden og dokumentere arbejdsprocessen, der leder frem til en flyvefærdig ballon.

Målene understøttes af arbejdet med:
• Planlægningsværktøjer i form af tidsplaner og daglig logbogsskrivning
• Videnskabelig metode inden for naturvidenskab, hvor der skal arbejdes med eksperimenter med ballon og brænder
• Videnskabelig dokumentation i form af logbog og rapport
• Analyser og eksperimenter i matematik, fysik, kemi og teknologi
• Refleksion over egen indsats fagligt og i gruppearbejdet.

SO-FAGLIGE MÅL (fra bekendtgørelsen)

Der er fokus på samspillet mellem fagene, så der arbejdes med målene, hvor man:

• Kombinerer viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen– så fysik, matematik, kemi og teknologi bidrager med deres fagligheder til det store billede
• Demonstrerer evne til faglig skriftlig formidling – der skal udarbejdes en rapport over arbejdet, (der også kan benyttes som matematikprojekt)
• Vurderer forskellige fags og metoders muligheder og begrænsninger i arbejdet med problemstillingen – hvad bidrager de forskellige fag med til løsningen for denne opgave?
• Anvender relevante studiemetoder og forholder sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde. I dette projekt skal I lægge særlig vægt på læsestrategi i naturvidenskab
• Opnår viden om og træning i gruppearbejde som læringsmetode.

SO-Fagligt INDHOLD OG KERNESTOF
• Videnskab og teknologi

SO-STUDIEMETODER
• Metoder til planlægning, problemformulering og gennemførelse af problembaseret projektarbejde på tværs af fag
• Skrivehandlinger, fremstillingsformer og genrer i fagene og på tværs af fag, herunder sprogrigtighed og argumentation
• Metoder til procesorienteret evaluering og fremadrettet feedback, herunder udbytte af faglig vejledning og evaluering af eget arbejde.

FAGENE BIDRAGER MED

Matematik bidrager med:
• Design og dimensionering af ballonen
• Viden om og beregning af rumfang og overfladeareal af ballonen til brug i fysik
• Beregning af ballonskabeloner til anvendelse ved bygning af ballonen
• Anvendelse af it-værktøjer til visualiseringer og undersøgelser, samt til dokumentation
• Anvendelse af it ved gentagne beregninger.


Fysik bidrager med:
• Viden om opdrift, effekttab, brændværdi og luftens densitet ved forskellige temperaturer
• Konkrete beregninger på ballonen
• Viden om og anvendelse af den naturvidenskabelige metode
• Dokumentation af eksperimenter.

Kemi bidrager med:
• Viden om og anvendelse af den naturvidenskabelige metode
• Viden om forbrændingsprocesser
• Optimering af forbrændingsprocessen, herunder justering af brænder
• Dokumentation af eksperimenter.

Teknologi bidrager med:
• Planlægning og styring af processen
• Idé- og produktudvikling af brænder. Brandtiden må maksimalt være 1 minut
• Opbygning af en flerfaglig rapport
• Opbygning af SO-ballonrapport, herunder formalia vedrørende brug af kilder (APA-standarden)
• Produktion af ballon og brænder.

PRODUKTER
• Dokumentation i form af rapport
• Konkret ballon til opsendelse
• Selvrefleksion
• Grupperefleksion.

EVALUERING
• Formativ feedback fra de involverede fag
• Ballonfremstilling med efterfølgende opsendelse.

UNDERVISNINGSTID OG FORDYBELSESTID
Matematik: 18 timer (12 moduler) og 6 timer
Fysik: 9 timer (6 moduler) og 4 timer
Kemi: 9 time (6 moduler) og 2 timer
Teknologi: 12 timer (8 moduler) og 2 timer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lightergas 03-03-2024
Lightergas 03-03-2024
SO2: SO-ballonprojektrapport afleveres 22-03-2024
Ballonprojekt 22-03-2024
SO2: Ballonprojekt (matematik) 22-03-2024
SO2: Video af ballonopsendelse 19-04-2024
Ballonprojekt 21-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT - Maple, Geogebra
  • Tekstbehandling
  • Regneark - Excel
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 6 Oplagt fysik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Lyd og Bølger (Valgemne)

Lyd og bølger (Valgemne)

Materialer:
Holck, Kraaer & Lund: Orbit B htx, Systime, 2008
s. 222-250

Supplerende til kernestof:
- grundlæggende egenskaber ved bølger: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens for lydbølger
- stående snorbølger og stående lydbølger i resonansrør
- lydstyrke, øret samt Dopplereffekt for lydbølger

Faglige mål:
- kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder
perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag
- kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til
fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv

Forsøg:
- Bestemmelse af lydens hastighed med resonansrør vha. frekvens og bølgelængde.
- Undersøgelse af stående snorbølger. (Egner sig til eksamen)
- Måling af lydstyrke fra kilde som funktion af afstand og omregning til intensitet.
- Undersøgelse af interferensmønster fra lyden fra to højtalere.
- Bestem vha. Dopplereffekten hastigheden for en lydkilde udenfor.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Oplæg om oplagt fysik 08-04-2024
Kortfilm om ballonprojektet 25-04-2024
Journal om bælger på snor 08-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Lys og bølger

Lys og bølger
Materialer:
Holck, Kraaer & Lund: Orbit B htx, Systime, 2008
s. 176-184 + 187- 200

Kernestof:
- grundlæggende egenskaber ved bølger: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens
- lys som bølger, herunder det optiske gitter og brydningsfænomener
- det elektromagnetiske spektrum

Faglige mål:
- kunne anvende fysiske begreber og modeller i virkelighedsnære problemstillinger, herunder
perspektivere fysikken til anvendelser i teknologien eller elevens hverdag
- kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til
fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv

Forsøg:
- Undersøgelse af lysets gang igennem en firkantet prisme herunder beregning af brydningsindekset for prismens materiale samt lysets hastighed.
- Undersøgelse af total refleksion.
- Undersøge lysets brydning i et optisk gitter og bestemmelse af bølgelængde for laseren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ellære

Materialer:
Holck, Kraaer & Lund: Orbit B htx, Systime, 2008
s. 98 - 120 + 131 - 133

Kernestof:
- simple jævnstrømskredsløb
- beregninger på jævnstrømskredsløb med maksimalt to forbrugende komponenter
- modeller for spændingskilder
- ledningsmodstand og elforsyningsnettet, herunder kendskab til vekselstrøm

Faglige mål:
- kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe.
- kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder innovative løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes

Forsøg:
- Måle spænding over- og strømstyrken gennen en komponent og fremstil en U,I-karakteristik for modstand, glødepære samt LED.
- Fremstil en dyppekoger at ståltråd eller konstantan og bestem den nyttevirkning.
- Bestemmelse af den indre modstand samt hvilespænding for et batteri
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal om U-I karakteristikker 12-09-2024
Forsøg med hjemmelavet dypkoger 11-10-2024
Journal om AA batterier 30-10-2024
SO 4: Batterier (fysik-kemi) 18-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Atomfysik

Materialer:
Holck, Kraaer & Lund: Orbit B htx, Systime, 2008
s. 201-209 + 134- 135

Kernestof:
- Atomers og atomkerners opbygning
- Fotoners energi, atomare systemers emission og absorption af stråling
- Spektre, herunder hydrogenatomets spektrum

Træning:
Opgaveregning indenfor kernestoffet samt Wiens forskydningslov
Optegning af orbitaler for et hydrogenatom i rigtig afstand skalleret op
Beregninger af energiniveauer for hydrogenatomet
Beregninger af fotoners energi udsendt fra hydrogenatomer

Forsøg:
- Undersøgelse af synlige spektrallinjer fra hydrogengas og andre gasser samt beregninger af afbøjningsvinkler, bølgelængder samt fotonenergier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kinematik i 1D og 2D

Kernestof:
- simple bevægelser i én dimension
- Newtons 3 love
- Hastighed
- Acceleration
- Frit fald
- Det skrå kast

Supplerende:
Udledning af bevægelsesligningerne
Faglige mål, der er fokus på i dette forløb:
-  kende til og kunne foretage simple beregninger med fysiske størrelser og enheder
- Ud fra en problemstilling kunne tilrettelægge, beskrive og udføre fysiske eksperimenter med givet udstyr og formidle resultaterne
- Kunne behandle eksperimentelle data med anvendelse af it-værktøjer og digitale ressourcer med henblik på at afdække og diskutere matematiske sammenhænge mellem fysiske størrelser
- Kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe.

It-værktøjer
Smartphones, Excel, Geogebra, Logger Pro
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kræfter

Materialer:
Holck, Kraaer & Lund: Orbit B htx, Systime, 2008
s. 274 - 285

Kernestof:
- Newtons love og den resulterende kraft
- Fjederkraft og Hookes lov
- Snorkrafter
- Friktion og bevægelse på vandret og på skråt plan
- Luftmodstand

Faglige mål:
- kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe.
- kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder innovative løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes

Forsøg:
- Eftervis Hookes lov og undersøge om den gælder for en elastik.
- Bestemmelse af friktionskoefficienter på vandret plan og vha. skråplan.
- Bestemmelse af formfaktorer ud fra terminalhastighed vha. ultralydssensor som kan optage position og beregne hastighed som funktion af tid.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgavesæt februar 13-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kræfters arbejde og effekt


Materialer:
Holck, Kraaer & Lund: Orbit B htx, Systime, 2008
s. 274 - 285

Kernestof:
- en krafts arbejde og tilhørende energiforhold
- Dertil en krafts effekt

Faglige mål:
- kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling til en valgt målgruppe.
- kunne redegøre for grundlæggende fysiske begreber og fænomener samt demonstrere kendskab til fysikken i et globalt og teknologisk perspektiv
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder innovative løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes

Forsøg:
- Forsøg til bestemmelse af arbejdsfunktionen for en fjeder og for en elastik
- Dimensionering af bungy jump vha. elastik
- Bestem effekten af en elektrisk legetøjsbil ved at kærer den op af skråplan ved forskellige hældninger.

Skriftlig eksamensopgaver:
- Tankskib juni 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Jævn cirkelbevægelse og gravitationsfeltet


Orbit A htx af Per holck mfl.

Kap 1
s. 9 - 13 Gravitationsloven.
s. 14 - 16 Mekanisk energi, potentiel energi og undvigelseshastighed.
s. 17 - 23 Cirkelbevægelse og kraftanalyse.
s. 24 - 27 Bevægelse i centralt tyngdefelt.


Forsøg
- Foretag en jævn cirkelbevægelse og mål centripetalkraften, radius, masse og omløbstid. Beregn fart, vinkelhastighed, centripetalacceleration samt centripetalkraften.
- Analyser et konisk pendul.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 SRC MAT-FYS


Fag: Fysik A og Matematik A

Studieretningscase: I løbet af studieområdet udarbejder eleverne et individuelt skriftligt projekt på baggrund af en case. Studieretningscasen udarbejdes i et studieretningsfag og et andet fag. Casen indeholder materiale, der giver eleverne en forforståelse, så de under vejledning kan afgrænse et problem, udarbejde en problemformulering og analysere og bearbejde denne empirisk og teoretisk. Case-materialet udvælges af skolen. Forløbet har et omfang på ca. 30 timers undervisningstid, der fordeles ligeligt mellem fagene, og der afsættes ca. 12 timers fordybelsestid til opgaven. Eleverne modtager vejledning i alle projektets faser.


Emne:


Litteratur:

Forløbet:


Evaluering:



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Projekt 5 - Vinglasset 23-04-2025
Opgavesæt april-maj 07-05-2025
SRC med Fysik og matematik 18-05-2025
Projekt 6 - SRC 18-05-2025
2.1 MA-A skr. prøve 20-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Jævn cirkelbevægelse del 2

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Statik


Statik

Stive legemers bevægelse af Esper Fogh og Knud Erik Nielsen
s. 5-8          Kraftmoment
s. 11-13      Massemidtpunkt
s. 15-17      Ligevægt

Orbit A htx af Per Holck mfl.
s. 40-44      Kraftmoment
s. 44-46      Massemidtpunkt
s. 48-49     Statik

Forsøg
- Bro med simpel lodret understøttelse. Beregn kræfterne på broen og mål dem.
- Eller Stige op ad væg. Beregn kræfterne på stigen og mål dem

Skriftlig eksamensopgaver
- Krydsnøglen
- Armkræfter maj 2005
- Malerstige aug. 1993


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Rotationsmekanik

Rotationsdynamik

Stive legemers bevægelse af Esper Fogh og Knud Erik Nielsen
s. 20-24      Roterende legemers energi og inertimoment
s. 29           Steiners sætning
s 31-34       Bevægelsesligninger for rotation og impulsmomentsætningen
s. ,5-36       Energi og effekt i en roterende bevægelse
s. 38-39      Fysisk pendul
s. 39-43      Impulsmomenter som vektorer

Orbit A htx af Per Holck mfl.
s. 30 - 57   Rotationsenergi, Inertimoment, Steiners sætnng
s. 58 - 61   Vinkelhastighed og vinkelacceleration, Newtons 2. lov for rotation samt impulsmoment
s. 63 - 64    Vektorbeskrivelse af rotation og Impulsmomentsætningen

Forsøg
- Rul på skråplan til bestemmelse af inertimoment.

Skriftlig eksamensopgave
- Plæneklipper maj 2019
- Indgangssluse maj 2022
- Den faldende stang

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal om statik 25-09-2025
Journal om inertimoment 12-10-2025
Opgavesæt 1 26-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Termodynamik

Termodynamik

Orbit A htx af Aer holck mfl.
Kap 5
s. 145 - 148   Idealgasligningen,  varme og arbejde samt termodynamikkens 1. hovedsætning

s. 149 - 153   Termodynamiske processer

s. 145 - 156   Kredsprocesser samt varme og arbejde
s. 159 - 164   Varmepumper, effektfaktor, kraftvarmemaskiner, nyttevirkvirkning  og optimal nyttevirkning

Kap 6
s. 174 - 182   Termodynamikkens 2. hovedsætning  og Carnots nyttevirkning, energikvalitet, effektfaktor og nyttevirkning

Forsøg
- Adiabatmaskine: Måling af T, V, p for adiabatisk kompression og isotermisk kompression. Bestemmelse af stofmængde samt arbejdet.
- Varmepumpe: Foretag målinger til bestemmelse af varmepumpens virkningsgrad.

Skriftlig eksamensopgaver:
- Emhætte maj 2019
- Naturgastank juni 2017
- Cykelpumpe 2016
- Totakts-dieselmotor 2019
- Stirlingmaskine 1993

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Elektrodynamik

Elektrodynamik

Orbit A htx af Aer holck mfl.

Coulombs lov side 81

Statisk elektricitet side 71 - 77

Elektriske felter side 78-80 + 98-99

Homogene elektriske felter side 82 - 87

Elektriske felter i kapacitorer side 88-96

Energien i en kapacitor side 97


Demoforsøg
- Van de Graaf
- Ens opladning af kugler og måling af Coulomb-kraften/eftervisning
- Bestemmelse af energien i en opladet kapacitor

Forsøg
- Opladning  og afladning af kondensator i et RC-kredsløb.
- Fremstilling af egne kondensatorer med sølvpapir og plastikfolie og undersøgelse af kvalitet/virkemåde.

Skriftlige eksamensopgaver:
- Lysbue juni 2016
- Elektrisk fluesmækker maj 2021 eller Blitz maj 2022
- Hjertestarter Typeopgaver 2022



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Eksamensprojekt (valgemne)

Fysik A - Eksamensprojekt og mundtlig eksamen

§4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve, som er er todelt. Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål, kernestof og det supplerende stof.

Den første del af prøven er eksperimentel, hvor højst 10 eksaminander arbejder i laboratoriet i ca. 90 minutter i grupper på normalt to med en eksperimentel problemstilling. Eksaminanderne må ikke genbruge data fra tidligere udførte eksperimenter. Eksaminator og censor taler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment, den tilhørende teori og den efterfølgende databehandling. Den enkelte eksperimentelle delopgave må anvendes højst tre gange på samme hold. De eksperimentelle delopgaver må ikke være kendt af eksaminanden inden prøven.

Anden del af prøven er individuel og mundtlig. Eksaminationens grundlag er elevens selvstændige projekt, samt en teoretisk delopgave, der tildeles ved lodtrækning. Den teoretiske delopgave skal omhandle et fortrinsvis teoretisk, fagligt emne og indeholde et ukendt bilag, der bør være grundlag for perspektivering af emnet. Bilaget, der er ukendt indtil opgaven trækkes, skal give mulighed for perspektivering. De teoretiske delopgaver uden bilag skal være kendt af eksaminanden inden prøven.
Den eksperimentelle og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige emner.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som dels eksaminandens fremlæggelse af sit selvstændige projekt efterfulgt af en faglig samtale, dels en faglig samtale om den teoretiske delopgave med bilag

Ved den eksperimentelle del lægges der vægt på, at eksaminanden har et selvstændigt initiativ og
- kan tilrettelægge og udføre eksperimentelt arbejde samt behandle og analysere de indsamlede data
- kan redegøre præcist for de anvendte eksperimentelle metoder samt reflektere over samspillet mellem teori og eksperiment.

Ved den mundtlige del lægges der vægt på, at eksaminanden
- har et sikkert kendskab til fagets begreber, modeller og metoder som grundlag for en faglig analyse og underbygning af den faglige argumentation
- kan redegøre præcist for de anvendte eksperimentelle metoder i projektet samt reflektere over samspillet mellem teori og eksperiment
- kan perspektivere faglig indsigt

Hver eksaminand gives én individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af prøvens eksperimentelle og mundtlige del.

§3.2 Det selvstændige projekt
I løbet af undervisningen, dog tidligst i løbet af sidste del af andet år, udfører eleverne et selvstændigt projekt, der indgår i eksaminationsgrundlaget for den mundtlige prøve, jf. pkt. 4.2. og tager udgangspunkt i en fysisk, teknisk eller teknologisk problemstilling. Projektet udføres i grupper af maksimalt fire elever. Problemstillingen vælges af eleven selv og belyses gennem eksperimentelt arbejde og tilhørende teori. Dersom eleven gennemfører flere selvstændige projekter, skal de omhandle forskellige emner, og kun det sidst gennemførte projekt indgår i eksaminationsgrundlaget.
Det selvstændige projekt formidles via en skriftlig projektrapport.

Projektrapporten
Der skal laves en samlet rapport over forsøgene – komplet og med navne på gruppemedlemmer, samlet formål, formålet med de enkelte forsøg, metode, dokumentation af målinger, databehandling osv. Der lægges vægt på at eleverne kan redegøre præcist for de anvendte eksperimentelle metoder i projektet samt koble teori og eksperiment(er), anvende fagets begreber, modeller og metoder sikkert som grundlag for en faglig analyse samt perspektivere faglig indsigt. Der afsluttes med en konklusion over alle resultaterne fri for personlige betragtninger og følelser.
• Rapporten skal afleveres på Lectio.
• Vurderingen af projektrapporten indgår i årskarakteren.

Dagens opgave
1. Overvej på egen hånd, hvilke fysiske emner, du kunne tænke dig at arbejde med og skriv dem ned i et arbejdsdokument. Få ekstra idéer til emner fra bøger, internettet, fysiksamlingen mm. Brug 15 minutter på dette, så du har flere ideer.

2. Opsamling på alles ideer i klassen på tavlen.

3. Nu skal I finde sammen efter emner og interesser. Bestem jer for et emne og find materialer, forslag til forsøg og beskriv forsøgene. Emnet skal have teoretisk og eksperimentel natur (som ikke er en kopi af undervisningens forsøg). Du finder relevant materiale, beskriver og opstiller forsøg, laver databehandling og diskussion af forsøget og dets resultater.

4. Læg jeres materialer og emnevalg i opgaven på Lectio ” Plan for selvstændigt eksamensprojekt”


God fornøjelse



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Valgemne

Valgemne

Mindst ét forløb udgøres af et valgemne, der udvælges i samarbejde mellem elever og lærer fra en centralt fastlagt liste, der offentliggøres inden starten af elevens 3. år.

For skoleåret 2025-26 er de centralt fastlagte valgemner, hvoraf mindst ét
vælges:

1. Medicinsk fysik
2. Energiforsyning i fremtidens samfund
3. Rumteknologi
4. Robotter
5. Elbilens fysik

Emnet indeholder et eller flere forsøg som egner sig til den mundtlige eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Opsamling

Opsamling

Skriftligt opsamles primært på på primært 1.g. og 2.g. kernestof med udvalgte opgaver fra tidligere skriftlige eksamener.
Fx Maj 2021 eller Maj 2012


Forsøg
Note: læs i læreplanen at "De eksperimentelle delopgaver må ikke være kendt af eksaminanden inden prøven."
Læreren fremlægger derfor i klassen en liste over de forsøg som har været i undervisningen.
Når eleverne er kommet sig over chokket, tages en kort opsamling på hvad forsøgene gik ud på.
Eleverne laver hold af 2 elever som bruges til en evt. mundtlig eksamen og holdene vælger selv hvad de har brug for at genopfriske.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer