Holdet 2022 Ih-B.2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution HTX Roskilde
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Troels Thor Bunge
Hold 2022 Ih-B.2 (2.2 Ih-B, 3.2 Ih-B)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folkedrab - Holocaust og Theresienstadt
Titel 2 Historieforståelse og historiebrug
Titel 3 Teknologihistoriskanalyse
Titel 4 Dansk/idéhistorie-opgave
Titel 5 Teknologi og etik
Titel 6 Dannelse
Titel 7 Metode og teori
Titel 8 Videnskabsteori
Titel 9 Videnskab og religion
Titel 10 Afsluttende projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folkedrab - Holocaust og Theresienstadt

Dette undervisningsforløb er baseret på artikler, øvelser og kilder fra DIIS’ undervisningswebside
Folkedrab.dk (DIIS) og giver en grundig introduktion til, hvad folkedrab er, samt hvilke
mekanismer, der er spil i perioden før, under og efter. Målet er, at eleverne får kendskab til såvel
Holocaust som andre af historiens folkedrab og forstår nuancerne i de vanskelige spørgsmål om
(med)menneskelighed, som forbrydelsen rejser

Gennem forløbet ”Holocaust og andre folkedrab” får eleverne indblik i, hvordan folkedrab kan
udvikle sig, og hvordan regimer og hele befolkninger kan vende sig imod bestemte
minoritetsgrupper. Forløbet er inddelt i fire sekvenser: Udgangspunktet er en forståelse af, hvad
folkedrab er, herunder FN’s definition på folkedrab samt teoretiske forklaringer på, hvorfor
folkedrab udvikler sig. Dernæst følger en fælles undersøgelse af perioden før, under og efter
Holocaust, hvor eleverne dykker ned i fremstillinger og kilder, der belyser folkedrabet på de
europæiske jøder. Denne del af forløbet afsluttes med, at eleverne arbejder med mundtlige
præsentationer. I forløbets tredje del undersøger eleverne det internationale samfunds ansvar, når
et folkedrab udspiller sig. Blandt andet gennemspiller eleverne dilemmaspillet ”Folkedrabet på
Bantikka”, og de diskuterer en række af de svære spørgsmål, som forbrydelsen rejser. I fjerde og
sidste del af forløbet sætter elevernes deres viden i perspektiv til andre af historiens folkedrab, og
herigennem styrker de deres viden om folkedrab i et bredere perspektiv og i relation til deres egen
tid. Forløbet afrundes med, at eleverne formidler de forskellige eksempler på folkedrab for
hinanden. I forløbet indgår en række historiefaglige teorier og metoder, herunder kildeanalyse,
årsagsforklaringer samt historiske problemstillinger.
Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber indenfor følgende
kernestofområder:
• Holocaust og andre folkedrab
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturmøder i Europas historie
• Politiske ideologier
• Menneskerettigheder
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder
Litteratur, kilder og materiale i undervisningen
Artikler, kilder og øvelser fra Dansk Institut for Internationale Studiers (DIIS)
undervisningswebside Folkedrab.dk
”Hvad er folkedrab?”, https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab
”FN’s folkedrabskonvention”, https://folkedrab.dk/artikler/fns-folkedrabskonvention
”Hvordan opstår folkedrab?”, https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-treteoretiske-bud
”Folkedrabets aktører”, https://folkedrab.dk/artikler/folkedrabets-aktoerer
”Antisemitisme i Europa og Tyskland”, https://folkedrab.dk/artikler/antisemitisme-i-europa-ogtyskland
”Den nazistiske raceideologi”, https://folkedrab.dk/artikler/den-nazistiske-raceideologi
”Indførelsen af jødestjernen”, https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-af-joedestjernen-den-19-
september-1941
3
”Nürnberglovene”, https://folkedrab.dk/artikler/n%C3%BCrnberg-lovene
”Menneskerettighederne og Holocaust”, https://folkedrab.dk/artikler/menneskerettighederne-ogholocaust
Elevøvelse ”Restriktioner og rettigheder”,
https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-og-andrefolkedrab/elevoevelse-til
”Deportation af Europas jøder”, https://folkedrab.dk/artikler/deportation-af-europas-joeder
”Udryddelseslejrene”, https://folkedrab.dk/artikler/udryddelseslejrene
”Gerstein-rapporten”, https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejrenbelzec-gerstein-rapporten-0
”Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen”,
https://folkedrab.dk/artikler/den-foerste-internationale-straffedomstol-og-nurnbergprocessen
”Dramatiske øjeblikke – artikel fra Politiken, 2. oktober 1946”
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-dramatiske-oejeblikke-artikel-fra-politiken-oktober-1946
”Kan folkedrab forebygges?”, https://folkedrab.dk/artikler/kan-folkedrab-forebygges
Dilemmaspillet ”Folkedrabet på Bantikka”,
https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-og-andrefolkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa
Artikler om øvrige folkedrab til case-undersøgelse: https://folkedrab.dk/eksemplerp%C3%85%C3%85-folkedrab
Øvrigt materiale i forløbet:
”Folkedrabskonventionen”, www.un.org
US Holocaust Memorial Museum, “Sam Itzkowitz describes gaschambers in Auschwitz”,
https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/oral-history/sam-itzkowitz-describes-the-gaschambers-in-auschwitz
British Movietone, “The Nuremberg Verdict”,
https://www.youtube.com/watch?v=BA7JRx14GNg&t=176s


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Historieforståelse og historiebrug

Introduktion til idehistoriske metoder og teorier.  I det her forløb fokus på  kildekritik og mennesket som henholdsvis historieskabt og historieskabende, som det almenhistoriske ben i idehistorie.

Faglige mål:
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som
historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Teknologihistoriskanalyse

Introduktion til forskellige måder at analysere teknologi på - skal vise det andet ben, teknologihistorien, i idehistorie.

Faglige mål:
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det
globale
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens

Kernestof:
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk/idéhistorie-opgave

Denne DIO vil fokusere på hvordan videnskabelige, historiske og politiske forhold i den koldkrigshistoriske periode påvirkede samtidens tanker og idéer, og hvordan disse tanker og idéer kom til udtryk i sci-fi-litteratur fra perioden.

Vi har valgt en række fiktionstekster (heriblandt en film) som vi skal beskæftige os med i forløbet, men selvom I skal læse og analysere alle teksterne, er det kun en af dem I skal vælge ud og skrive opgave om. Resten af teksterne kan inddrages perspektiverende.

Før I skal vælge tekst og fokus, vil vi gennemgå udvalgte idéhistoriske forhold ved Den Kolde Krig, og før I skal i gang med at skrive, skal vi arbejde med hvordan man laver en problemformulering, strukturerer sin research og overholder de formelle opgavekrav. I kan danne jer et overblik over forløbet ved at gå ind i studieplanen og se under fanen ”aktiviteter” – det vil vi faktisk anbefale jer at gøre med det samme…


Opgave

• Du skal vælge én af de udpegede skønlitterære tekster i litteraturlisten og anvende den som analyseobjekt. Analysen skal være af både danskfaglig og idéhistoriefaglig karakter.
• Du skal selv formulere en problemformulering og besvare den fyldestgørende i den endelige opgave.
• Du skal fokusere på samspillet mellem dansk og idéhistorie.
• Du skal inddrage relevant materiale fra din research og du skal bruge fagbegreber fra begge fag i din analyse.
• Du skal selv planlægge og dokumentere din arbejdsproces, men dette skal ikke indgå i din besvarelse.
• Du skal fokusere på, at din opgave lever op til de formelle krav til en skriftlig, akademisk opgave, herunder: henvisninger, noteapparat, citater, bilag, indholdsfortegnelse, litteraturliste, almen kildekritik samt historisk kildekritik.

Formalia
• Skriv og aflevér en individuel besvarelse.
• Omfanget skal være på 6 normalsider à 2400 anslag ekskl.: Noter, bilag, indholdsfortegnelse, litteraturliste og billeder.
• Besvarelsen skal afleveres digitalt på Lectio i en første og en endelig udgave. Det er kun den endelige udgave der bliver læst og rettet af os lærere. Den første udgave er til peer-feedback, men begge opgaver er på 6 elevtimer og giver fravær hvis de ikke afleveres.



Faglige mål, didaktiske principper og kernestof

SO-faglige mål
• Søge, vurdere og anvende fagligt relevant information
• Kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen
• Demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse.

SO-didaktiske principper
• Informationssøgning, herunder kildetyper, søgestrategier, søgemetoder, metoder til kildekritik og formalia vedrørende anvendelse og angivelse af kilder
• Læsestrategier og notatteknik.

Danskfaglige mål
• Anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
• Analysere og fortolke fiktive tekster
• Perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge.

Kernestof – Dansk
• Tekster med relevans for teknologisk dannelse
• Oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng.

Idéhistoriefaglige mål
• Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
• Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof – Idéhistorie
• Samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
• Erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi.




Materialer

Ud over de materialer vi almindeligvis bruger i undervisningen, baserer dette forløb sig på følgende litteratur, hvoraf noget vil blive bearbejdet i modulerne og noget er forslag til selvstændig research:


Skønlitteratur
• Atwood, Margaret: Uddrag af Tjenerindens Fortælling, Lindhardt og Ringhof, 2019.
• Dick, Philip K.: ”Udstillingsgenstanden” og ”Den umulige planet” i: En håndfuld mørke, Stig Vendelkærs Forlag, 1973
• Wikke, Michael og Sten Rasmussen: Se dagens lys, Danmarks Radio, 2003. (Filmen er baseret på romanen Se dagens lys af Svend Åge Madsen, Gyldendal, 1980)


Digitale kilder
https://faktalink.dk/titelliste/den-kolde-krig
https://faktalink.dk/kommunisme
https://faktalink.dk/liberalisme
https://www.leksikon.org/art.php?n=1169
https://www.religion.dk/leksikon/ideologi
https://faktalink.dk/titelliste/demokrati-faktalink-light
https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-demokrati-bedre-end-andre-styreformer
https://da.wikipedia.org/wiki/Styreform
https://faktalink.dk/kapitalisme
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/plan%C3%B8konomi
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Samfunds%C3%B8konomiske_forhold/markeds%C3%B8konomi
• Dtu´s historie:
http://www.historie.dtu.dk/omos/historiskmetode/internalisme
https://litteratursiden.dk/artikler/science-fiction-0
https://da.wikipedia.org/wiki/Science_fiction
http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Genrebegreber/science_fiction
https://www.information.dk/emne/science-fiction
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/04/the-handmaids-tale-kvinder-herskende-klasses-avlsdyr?lst_tagmst
https://www.information.dk/debat/2018/02/science-fiction-lige-saa-relevant-samfundsdebatten-identitetspolitisk-litteratur
https://faktalink.dk/science-fiction
https://www.berlingske.dk/kultur/fremtiden-truer-i-krisetider
http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_5/Mere_mellem_himmel_og_jord/Fantastik_og_science_fiction
https://videnskab.dk/kultur-samfund/science-fiction-giver-forskerne-vilde-ideer
https://www.information.dk/kultur/2012/04/science-fiction-inspirerer-overvaagning
https://www.berlingske.dk/kultur/science-fiction-i-virkeligheden
http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/optimering-af-mennesket/homo-artefakt/kulturhistorisk-perspektiv/fiktioner-om-mennesker-og-teknologi
https://www.computerworld.dk/art/107102/science-fiction-noerder-skabte-computerspillet.   

Baggrundlæsning - Faglitteratur
• Dalgaard, Niels: Den gode gamle fremtid – Modernitetskritik og genrevalg i halvfjerdsernes danske science fiction-roman, Museum Tusculanums Forlag – Københavns Universitet, 1997.
• Dalgaard, Niels: Fra Platon til cyberpunk – Science fiction-litteraturens historie, Science Fiction Cirklen, 2004.
• Jørgensen, Stig W.: Det virtuelle cocktailparty – Artikler om science fiction 1984-2009, Science Fiction Cirklen, 2010.
• Olden-Jørgensen, Sebastian: Til kilderne. Introduktion til historisk kildekritik, Gads Forlag, 2005.


God arbejdslyst!
TTB

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Teknologi og etik

Introduktion til etik i forbindelse med teknologianalyse. Gennemgang af hvad begrebet etik kan dække over og arbejde med flere specifikke etiske teorier og kombinere det med en teknologianalyse.

Faglige mål:
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det
globale
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens

Kernestof:
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Metode og teori

Introduktion til forskelige metoder og tilgange i idehistorie - det tredje ben, idehistorie, i gymnasiefaget idehistorie.

Faglige mål:

- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det
globale
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Videnskab og religion

I bogen Videnskab og religion – et historisk perspektiv gives der eksempler på 4 historiske diskussioner af forholdet mellem videnskab og religion
1. Galileiaffæren
2. Naturteologi og designargumentet
3. Darwin, evolution og reception
4. Den videnskabelige kreationismes rødder
I skal vælge en af de 4 diskussioner. Hver gruppe skal lave en ppp eller en prezi og holde et oplæg på 15 min. Oplæggene skal uploades i Lectio og afholdes i ultimo april 2023 – præcis dato tilgår senere. Et oplæg skal:
• Tage udgangspunkt i en problemformulering, som vinkler jeres emne
• Præsentere en af de fire diskussioner for en gruppe forudsætningsløse tilhørere
• Give et kort signalement af den historiske tid som diskussionen finder sted i
• Fremstille og tydeliggøre forholdet mellem videnskab og religion som det kommer til udtryk i den historiske diskussion. Herunder forsøge at anvende de tre teser fra kap. 1 til at forklare og præcisere, hvilke problemer, argumenter og opfattelser af henholdsvis videnskab og religion, der er på spil i den konkrete diskussion
• Inddrage originale kildetekster fra tekstsamlingen – til hver diskussion findes et antal kortere kildetekster
• Perspektivere den historiske diskussion til nutiden

For at løse opgaven kan(skal) man:
• Læse om den valgte diskussion i Videnskab og religion i historisk perspektiv
• Finde relevante kildetekster i tekstsamlingen i Videnskab og religion i historiske perspektiv
• Lave informationssøgning for at finde supplerende materiale som inddrages i præsentationen
• Lave en visuel præsentation, som er målrettet sin målgruppe



Faglige mål
• redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
• analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
• diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof
• idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
• erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Materiale
• Videnskab og religion i historisk perspektiv – Naturens fortolkere; (2006) Andersen, Casper og Munk Jensen, Anders, Systime
• Videnskab og tro; DR2, 2014/Tro, håb og videnskab; DR.K, 2016
• Eske Willerslev og troen på naturkræfterne; Buch-Larsen, Anders, Berlingeske 22.12.2014 https://www.berlingske.dk/aok/eske-willerslev-og-troen-paa-naturkraefterne
• Er videnskab en religion?(2012); Videnskab.dk https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/er-naturvidenskab-en-religion
• Selvvalgt materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer