Holdet 2022 Ih-B.4 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution HTX Roskilde
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Troels Thor Bunge
Hold 2022 Ih-B.4 (2.4 Ih-B, 3.4 Ih-B)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folkedrab - Holocaust og Theresienstadt
Titel 2 Historiebrug og -forståelse
Titel 3 Teknologihistoriskanalyse
Titel 4 Etik og teknologi I
Titel 5 DIO
Titel 6 SO: DIO: kulturradikalisme
Titel 7 Etik og teknologi II
Titel 8 Dannelse
Titel 9 Metode og teori
Titel 10 Videnskabsteori
Titel 11 Videnskab og religion
Titel 12 Prolog til afsluttende projekt
Titel 13 Afsluttende projekt
Titel 14 Sci-fi og idehistorie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folkedrab - Holocaust og Theresienstadt

Dette undervisningsforløb er baseret på artikler, øvelser og kilder fra DIIS’ undervisningswebside
Folkedrab.dk (DIIS) og giver en grundig introduktion til, hvad folkedrab er, samt hvilke
mekanismer, der er spil i perioden før, under og efter. Målet er, at eleverne får kendskab til såvel
Holocaust som andre af historiens folkedrab og forstår nuancerne i de vanskelige spørgsmål om
(med)menneskelighed, som forbrydelsen rejser.

Dette undervisningsforløb er baseret på artikler, øvelser og kilder fra DIIS’ undervisningswebside
Folkedrab.dk (DIIS) og giver en grundig introduktion til, hvad folkedrab er, samt hvilke
mekanismer, der er spil i perioden før, under og efter. Målet er, at eleverne får kendskab til såvel
Holocaust som andre af historiens folkedrab og forstår nuancerne i de vanskelige spørgsmål om
(med)menneskelighed, som forbrydelsen rejser

Gennem forløbet ”Holocaust og andre folkedrab” får eleverne indblik i, hvordan folkedrab kan
udvikle sig, og hvordan regimer og hele befolkninger kan vende sig imod bestemte
minoritetsgrupper. Forløbet er inddelt i fire sekvenser: Udgangspunktet er en forståelse af, hvad
folkedrab er, herunder FN’s definition på folkedrab samt teoretiske forklaringer på, hvorfor
folkedrab udvikler sig. Dernæst følger en fælles undersøgelse af perioden før, under og efter
Holocaust, hvor eleverne dykker ned i fremstillinger og kilder, der belyser folkedrabet på de
europæiske jøder. Denne del af forløbet afsluttes med, at eleverne arbejder med mundtlige
præsentationer. I forløbets tredje del undersøger eleverne det internationale samfunds ansvar, når
et folkedrab udspiller sig. Blandt andet gennemspiller eleverne dilemmaspillet ”Folkedrabet på
Bantikka”, og de diskuterer en række af de svære spørgsmål, som forbrydelsen rejser. I fjerde og
sidste del af forløbet sætter elevernes deres viden i perspektiv til andre af historiens folkedrab, og
herigennem styrker de deres viden om folkedrab i et bredere perspektiv og i relation til deres egen
tid. Forløbet afrundes med, at eleverne formidler de forskellige eksempler på folkedrab for
hinanden. I forløbet indgår en række historiefaglige teorier og metoder, herunder kildeanalyse,
årsagsforklaringer samt historiske problemstillinger.
Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber indenfor følgende
kernestofområder:
• Holocaust og andre folkedrab
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturmøder i Europas historie
• Politiske ideologier
• Menneskerettigheder
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder
Litteratur, kilder og materiale i undervisningen
Artikler, kilder og øvelser fra Dansk Institut for Internationale Studiers (DIIS)
undervisningswebside Folkedrab.dk
”Hvad er folkedrab?”, https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab
”FN’s folkedrabskonvention”, https://folkedrab.dk/artikler/fns-folkedrabskonvention
”Hvordan opstår folkedrab?”, https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-treteoretiske-bud
”Folkedrabets aktører”, https://folkedrab.dk/artikler/folkedrabets-aktoerer
”Antisemitisme i Europa og Tyskland”, https://folkedrab.dk/artikler/antisemitisme-i-europa-ogtyskland
”Den nazistiske raceideologi”, https://folkedrab.dk/artikler/den-nazistiske-raceideologi
”Indførelsen af jødestjernen”, https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-af-joedestjernen-den-19-
september-1941
3
”Nürnberglovene”, https://folkedrab.dk/artikler/n%C3%BCrnberg-lovene
”Menneskerettighederne og Holocaust”, https://folkedrab.dk/artikler/menneskerettighederne-ogholocaust
Elevøvelse ”Restriktioner og rettigheder”,
https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-og-andrefolkedrab/elevoevelse-til
”Deportation af Europas jøder”, https://folkedrab.dk/artikler/deportation-af-europas-joeder
”Udryddelseslejrene”, https://folkedrab.dk/artikler/udryddelseslejrene
”Gerstein-rapporten”, https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejrenbelzec-gerstein-rapporten-0
”Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen”,
https://folkedrab.dk/artikler/den-foerste-internationale-straffedomstol-og-nurnbergprocessen
”Dramatiske øjeblikke – artikel fra Politiken, 2. oktober 1946”
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-dramatiske-oejeblikke-artikel-fra-politiken-oktober-1946
”Kan folkedrab forebygges?”, https://folkedrab.dk/artikler/kan-folkedrab-forebygges
Dilemmaspillet ”Folkedrabet på Bantikka”,
https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-og-andrefolkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa
Artikler om øvrige folkedrab til case-undersøgelse: https://folkedrab.dk/eksemplerp%C3%85%C3%85-folkedrab
Øvrigt materiale i forløbet:
”Folkedrabskonventionen”, www.un.org
US Holocaust Memorial Museum, “Sam Itzkowitz describes gaschambers in Auschwitz”,
https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/oral-history/sam-itzkowitz-describes-the-gaschambers-in-auschwitz
British Movietone, “The Nuremberg Verdict”,
https://www.youtube.com/watch?v=BA7JRx14GNg&t=176s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Teknologihistoriskanalyse

Introduktion til forskellige måder at analysere teknologi på - skal vise det andet ben, teknologihistorien, i idehistorie.

Faglige mål:
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det
globale
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens

Kernestof:
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 SO: DIO: kulturradikalisme

I forløbet skal vi arbejde bredt med begrebet "Kulturradikalisme". Vi skal undersøge, hvordan kulturradikalismen kommer til udtryk op gennem tiden, og hvilken effekt begrebet har haft på udviklingen af det demokratiske samfund, vi har i dag.
Emnet lægger op til elevernes selvstændige arbejde med en større skriftlig dansk-idehistorieopgave. Med afsæt i deres kendskab til de forskellige perioders tendenser, som gennemgås, skal de udvælge en periode, de vil gå i dybden med, og  udarbejde en problemstilling som de skal gå i dybden med på baggrund af en grunddig research. Eleverne skal blive bevidste om de forskellige metoder, der knytter sig til fagene, og de skal besvare opgaven ved at kombinere danskfaglige og idehistoriske metoder.

Arbejdet skal træne eleverne, så de bliver klædt på til arbejdet med SOP'en på 3.år

FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF
SO-faglige mål og indhold

2.1 Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ undersøge og afgrænse en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag og udarbejde en problemformulering
̶ søge, vurdere og anvende fagligt relevant information
̶ kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen
̶ perspektivere den behandlede problemstilling
̶ demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse
̶ vurdere forskellige fags og metoders muligheder og begrænsninger i arbejdet med problemstillingen
̶ kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde.


2.2. Fagligt indhold og kernestof
Studieområdet organiseres i seks til syv projektforløb. Temaerne for de enkelte projektforløb i studieområdet har afsæt i nøgleproblemstillinger, som er væsentlige for elevernes almene og teknologiske dannelse. Temaerne danner baggrund for udvælgelsen af fagligt indhold. De temaer, der vælges, skal tilsammen relatere sig til mindst fire af følgende områder:
̶ demokrati og medborgerskab

DANSKFAGLIGE MÅL OG KERNESTOF

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt.
̶ demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder anvende grammatisk terminologi.
̶ demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhæng.
̶ anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere.
̶ analysere og fortolke fiktive tekster.
̶ analysere og vurdere ikke-fiktive tekster.
̶ perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige, naturfaglige, teknologiske og erhvervsrelaterede sammenhænge.
̶ demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden.  
̶ navigere i store tekstmængder samt udvælge og anvende tekster kvalificeret og med dokumentation.
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
- mangfoldige litterære genrer
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
- danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
- mindst én folkevise og én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø.
- mangfoldige litterære genrer
- billeder, film og øvrige multimodale tekster
- sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
- litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
- litteratur-, sprog- og mediehistorie.


IDEHISTORISK MÅL OG KERNESTOF

Faglige mål i idéhistorie:

̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DIO 2 22-03-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Etik og teknologi II

Introduktion til etik i forbindelse med teknologianalyse. Gennemgang af hvad begrebet etik kan dække over og arbejde med flere specifikke etiske teorier og kombinere det med en teknologianalyse.

Faglige mål:
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det
globale
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens

Kernestof:
- erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Metode og teori

Introduktion til forskelige metoder og tilgange i idehistorie - det tredje ben, idehistorie, i gymnasiefaget idehistorie.

Faglige mål:

- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det
globale
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Videnskab og religion

I bogen Videnskab og religion – et historisk perspektiv gives der eksempler på 4 historiske diskussioner af forholdet mellem videnskab og religion
1. Galileiaffæren
2. Naturteologi og designargumentet
3. Darwin, evolution og reception
4. Den videnskabelige kreationismes rødder
I skal vælge en af de 4 diskussioner. Hver gruppe skal lave en ppp eller en prezi og holde et oplæg på 15 min. Oplæggene skal uploades i Lectio og afholdes i ultimo april 2023 – præcis dato tilgår senere. Et oplæg skal:
• Tage udgangspunkt i en problemformulering, som vinkler jeres emne
• Præsentere en af de fire diskussioner for en gruppe forudsætningsløse tilhørere
• Give et kort signalement af den historiske tid som diskussionen finder sted i
• Fremstille og tydeliggøre forholdet mellem videnskab og religion som det kommer til udtryk i den historiske diskussion. Herunder forsøge at anvende de tre teser fra kap. 1 til at forklare og præcisere, hvilke problemer, argumenter og opfattelser af henholdsvis videnskab og religion, der er på spil i den konkrete diskussion
• Inddrage originale kildetekster fra tekstsamlingen – til hver diskussion findes et antal kortere kildetekster
• Perspektivere den historiske diskussion til nutiden

For at løse opgaven kan(skal) man:
• Læse om den valgte diskussion i Videnskab og religion i historisk perspektiv
• Finde relevante kildetekster i tekstsamlingen i Videnskab og religion i historiske perspektiv
• Lave informationssøgning for at finde supplerende materiale som inddrages i præsentationen
• Lave en visuel præsentation, som er målrettet sin målgruppe



Faglige mål
• redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
• analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
• diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof
• idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
• erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Materiale
• Videnskab og religion i historisk perspektiv – Naturens fortolkere; (2006) Andersen, Casper og Munk Jensen, Anders, Systime
• Videnskab og tro; DR2, 2014/Tro, håb og videnskab; DR.K, 2016
• Eske Willerslev og troen på naturkræfterne; Buch-Larsen, Anders, Berlingeske 22.12.2014 https://www.berlingske.dk/aok/eske-willerslev-og-troen-paa-naturkraefterne
• Er videnskab en religion?(2012); Videnskab.dk https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/er-naturvidenskab-en-religion
• Selvvalgt materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Prolog til afsluttende projekt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Afsluttende projekt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer