Holdet 3.2 Ih-B (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Pulsen Gymnasium
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Sofie Vangsgaard
Hold 2023 IH-B.2 (2.2 IH-B, 3.2 IH-B)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tiden - Tankerne - Teknologierne
Titel 2 Metode 101
Titel 3 Ideer der skabte en nation - og et valg
Titel 4 Store tænkere
Titel 5 Mennesket, kroppen og det evige liv (DIO)
Titel 6 Holocaust og andre folkedrab
Titel 7 Forbrydelse, ondskab og straf, ca. 1835-2025
Titel 8 Fra humoralpatologi til nutidens sygdomsforståelse
Titel 9 Videnskab og religion
Titel 10 Præludium til eksamensprojekt
Titel 11 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tiden - Tankerne - Teknologierne

Et indledende oversigtsforløb, der dels introducerer eleverne til idéhistoriefagets identitet, omfang og arbejdsformer og dels skaber overblik over centrale perioder, vi arbejder med i faget. I forløbet har eleverne udarbejdet og fremlagt periodekarakteristikker, som har givet dem et fælles referenceværk til den videre undervisning.


Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag  
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund

Kernestof:
- idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag 
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.  

Centrale problemstillinger:
- Hvad er idéhistorie?
- Hvordan spiller tid, tanker og teknologier sammen?

Materiale:
- Andersen, C. ,Bek-Thomsen, J. & Pedersen, A.Y. (2025). 2. Idéhistoriske tilgange. I Idéhistorie. Systime. https://idehistorie.systime.dk/?id=153.
- Selvfunden materiale ifm. projektarbejde

Omfang: ca. 13 sider.


2.2 Ih-B's egen ressourcebank: https://kortlink.dk/2r3sd
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelse: Periodekarakteristik 02-09-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Metode 101

Et kort forløb, der introducerer seks udvalgte tilgange fra den idéhistoriske værktøjskasse, som udgør det metodiske fundament de næste to år:
- Kildekritisk analyse
- Social construction of technology (SCOT)
- Aktør-netværk teori (ANT)
- Etiske perspektiver

Undervejs i den øvrige undervisning vil supplerende perspektiver introduceres i kontekst, når det er relevant - men ovenstående seks tilgange vil være vores 'go to'.

Materialer:
- Kildekritisk øvelse fra Kilderne.dk om Spadeslaget, https://kilderne.dk/laeringstilbud/kildekritiske-oevelser/spadeslaget/politivold-eller-nazivold/.
- Hughes' fasemodel. Wikipedia. https://da.wikipedia.org/wiki/Hughes%27_fasemodel.
- Store teknologiske systemer - systembyggerne i centrum. Fra Teknologihistorie DTU (2019), Tilgange til teknologihistorie. I Nyt fra Teknologihistorie DTU, 2019:1, s. 18-21.
- SCOT - brugergrupper i centrum. Fra Teknologihistorie DTU (2019), Tilgange til teknologihistorie. I Nyt fra Teknologihistorie DTU, 2019:1, s. 22-26.
- Pedersen, Alex Young m.fl (2018), SCOT-analysens faser. Idéhistorie. Systime, i-bogsudg. https://idehistorie.systime.dk/?id=177.
- Larsen, K. & Skov, C.B. (2025). Etik – hvordan skal vi handle?. I Grundbog til filosofi - Mennesket i verden. Systime. https://filosofigrund.systime.dk/?id=121
- Larsen, K. & Skov, C.B. (2025). Etik – hvordan skal vi handle?. I Grundbog til filosofi - Mennesket i verden. Systime. https://filosofigrund.systime.dk/?id=121
- Larsen, K. & Skov, C.B. (2025). Etik – hvordan skal vi handle?. I Grundbog til filosofi - Mennesket i verden. Systime. https://filosofigrund.systime.dk/?id=121.

Omfang: ca. 20 sider.

2.2 Ih-B's egen ressourcebank: https://kortlink.dk/2r3sd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Ideer der skabte en nation - og et valg

Et forløb om amerikansk historie og civilreligion og de idéer, der har formet nationen. Forløbet tager udgangspunkt i 2024-valget, som vi har fulgt med i samt diskuteret og forklaret på baggrund af det tillærte.

Centrale problemstillinger, som vi har belyst:
- hvad er civilreligion, og hvilken rolle spiller det i den amerikanske selvforståelse og samfund?
- hvordan bruges og dyrkes den amerikanske grundfortælling?
- hvordan kan man forstå og diskutere det aktuelle præsidentvalg med fagets perspektiver?

Faglige metoder og teoretiske tilgange trænet og anvendt i forløbet:
- kildekritik
- historiebrug

Faglige mål:
- diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
- analysere samspillet mellem ideer […], natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
          - kildekritisk analyse og historiebrug

Kernestof:
- idéhistoriske […] og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- forskellige tilgange til anvendelser af […] ideer og historie.
- Der skal indgå materiale på engelsk […].
- samspillet mellem ideer […] [og] samfund […]

Materiale:
- Joe Biden 2021 inauguration ceremony (13 min. udklip)
- John Winthrops tale, “A Model of Christian Charity” (1630) (oversat)
- John O’Sullivans klumme om USA's manifest destiny (1845) (uddrag) (oversat af SOVA)
- Maleri: ”American Progress” af John Gast (1872)
- Udvalgte kildetekster til selvvalgt undersøgelse, som præsenteres for klassen:
       - Alexis de Tocqueville om faren for revolution i USA, 1840 (oversat).
         Demokrati i Amerika, bind 2 (1840), Informations Forlag 2017, s. 755.
       - Frederick Douglass om, hvorfor man som farvet skal melde sig til
         militærtjeneste, april 1863 (oversat). Douglass’ Monthly, april 1863.
       - John Keegan om de sorte soldaters militære evner, 2009 (oversat).
         Den amerikanske borgerkrig, Informations Forlag 2010, s. 363-364.
       - Emancipationserklæringen, 22. september 1862. Abraham Lincoln:
         Speeches and Writings 1859-1865, Library of America 1989, s. 368-
         370.
       - Maldwyn A. Jones om Emancipationserklæringen og sorte
         nordstatssoldater, 1992. The Limits of Liberty. American History
         1609-1992 (The Short Oxford History of the Modern World) (1983),
         OUP 1995, s. 229.
       - Abraham Lincolns Gettysburg-tale (uddrag) (oversat).
         https://denstoredanske.lex.dk/Gettysburgtalen.
       - John Sartain og W.H. Hermans billede Abraham Lincoln the Martyr
         (ca. 1866). Library of Congress.
- South Park, S07E04, ”I’m a Little Bit Country” (20 min.) (supplerende)
- John F. Kennedys “City Upon A Hill”-tale 9. jan. 1961) (oversat)
- Udvalgte taler til matrixgruppelæsning:  
       - Donald Trumps sejrstale (6. nov 2024) (uddrag) (oversat)
       - Kamala Harris’ nederlagstale (6. nov 2024) (oversat)  
       - Donald Trumps tale ved det republikanske konvent (19 jul. 2024)
         (uddrag) (oversat)
       - Kamala Harris’ tale ved det demokratiske konvent (22 aug. 2024)
         (uddrag) (oversat)
- Suppleret med diverse malerier, små avisudklip, uddrag fra sange, udklip fra begivenheder og forskellige kort osv. ifm. opvarmnings- og perspektiveringsøvelser
- Hertil også selvfunden materiale ifm. små søgeopgaver (primært baggrundsviden)
- Desuden supplerende baggrundsviden fra Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaards USA’s tilblivelse (Systime, 2020) og supplerende metodiske værktøjer fra Christian Lund og Brian Dupont Larsens På sporet af historien (Systime, 2021)

Omfang: ca. 30 sider + 32 min. film (supplerende)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kilde- og historiebrugsanalyse: Valgtale 18-12-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Store tænkere

Et kort forløb med særlig fokus på skriftlig formidling samt kontekstualistisk tilgang som værktøj til at synliggøre samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund. Eleverne har produceret en populærvidenskabelig portræt-artikel til Videnskab.dk om en selvvalgt tænker/opfinder/videnskabsmand på baggrund af en kontekstualistisk undersøgelse af vedkommende og dennes ideer/opfindelser/opdagelser.


Faglige mål:
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder   

Kernestof:
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab

Faglige metoder og teoretiske tilgange trænet og anvendt i forløbet:
- kontekstualisme

Materiale:
- Andersen, C., Bek-Thomsen, J. & Pedersen, A. Y. (2018). "Kontekstualisme." I Idéhistorie. Systime. https://idehistorie.systime.dk/?id=153.
- Inspirationsmateriale fra videnskab.dk, inkl. https://videnskab.dk/metode/, https://videnskab.dk/videnskab-dks-redaktionelle-linje/ og
https://videnskab.dk/guide-til-laesere-og-journalister/  
- Dertil selvfunden materiale til egen undersøgelse

Omfang: ca. 10 sider


2.2 Ih-B's egen ressourcebank: https://kortlink.dk/2r3sd (supplerende)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Artikel til Videnskab.dk 17-01-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mennesket, kroppen og det evige liv (DIO)

Forløb ifm. dansk-idéhistorieopgaven. Det overordnede tema er kroppen, androiden og det evige liv. Eleverne har set på, hvordan menneskets tanker og idéer set i fag- og skønlitteratur mv. forholder sig til videnskabelige landvindinger, og hvordan disse fortæller noget om den aktuelle tidsånd.


Faglige mål:
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens  
• analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
• diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver [...]
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag  
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
• natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
• samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
• erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi.

Faglige metoder og teoretiske tilgange trænet og anvendt i forløbet:
- kontekstualisme
- etik
- forskellige syn på mennesket og bevidsthed

Materiale:
- Bostrom, N., Sandberg, A., m.fl. (1998). Den transhumanistiske erklæring. I Sparsø, M.G. (2025). 4. Transhumanisme - Det nye menneske. I Teknologi og filosofi. Systime. Lokaliseret d. 10. januar på https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=132.
- Descartes, R. (1637). Afhandling om metoden – Filosofiens principper. Uddrag fra Larsen, K. & Skov, C.B. (2025). Mennesket – hvad vil det sige at være et menneske?. I Grundbog til filosofi - Mennesket i verden. Systime. Lokaliseret d. 10. januar på https://filosofigrund.systime.dk/?id=136.
- d’Holbach, P. H. T. (1770). Naturens system. Uddrag fra Sparsø, M.G. (2025). 5. Bevidsthed og kunstig intelligens. I Teknologi og filosofi. Systime. Lokaliseret d. 10. januar på https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=133.
- Sartre, J.P. (1946). Eksistentialisme er en humanisme. Uddrag fra Larsen, K. & Skov, C.B. (2025). Mennesket – hvad vil det sige at være et menneske?. I Grundbog til filosofi - Mennesket i verden. Systime. Lokaliseret d. 10. januar på https://filosofigrund.systime.dk/?id=136.
- Nietzsche, F. (1882). Afgudernes ragnarok. Uddrag fra Larsen, K. & Skov, C.B. (2025). Mennesket – hvad vil det sige at være et menneske?. I Grundbog til filosofi - Mennesket i verden. Systime. Lokaliseret d. 10. januar på https://filosofigrund.systime.dk/?id=136.
- Udvalgte debatoplæg/publikationer fra Etisk Råd på https://etiskraad.dk/etiske-temaer/optimering-af-mennesket.
- Sparsø, M.G. (2025). 4. Transhumanisme - Det nye menneske. I Teknologi og filosofi. Systime. Lokaliseret d. 10. januar på https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=132.
- Larsen, K. & Skov, C.B. (2025). Mennesket – hvad vil det sige at være et menneske?. I Grundbog til filosofi - Mennesket i verden. Systime. Lokaliseret d. 10. januar på https://filosofigrund.systime.dk/?id=136.
- Og hertil:
     - Hvad er etik? (14. januar 2013). Det Etiske Råd. Lokaliseret d. 9. januar
       2025 på https://etiskraad.dk/undervisning/gymnasieskolen/introduk
       tion-til-etik/hvad-er-etik.
     - Andersen, C., Bek-Thomsen, J. & Pedersen, A. Y. (2025). Kontekst-
       ualisme. I Idéhistorie. Systime. Lokaliseret d. 9. januar 2025 på https:
       //idehistorie.systime.dk/?id=178#c416.
     - Back, K.C., Djurhuus, S., Dreyer, A.A. & Schoppe H.F. (2019). Sådan
       skriver du SRP. Forlaget Columbus. Lokaliseret d. 9. januar på https://
       xn--sdanskriverdusrp-dob.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=.1.
- Smith, C. (instr.) (2025). Don't Die: The Man Who Wants to Live Forever (supplerende)

Omfang: ca. 10 sider + selvfunden materiale + ekskursion

2.2 Ih-B's egen ressourcebank: https://kortlink.dk/2r3sd
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DIO: Endelig opgave 27-02-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Projektarbejde

Titel 6 Holocaust og andre folkedrab

Et tematisk forløb, der giver eleverne en grundig introduktion til, hvad folkedrab er, samt hvilke mekanismer, der er i spil i perioden før, under og efter. Forløbet sigter efter at give eleverne kendskab til såvel Holocaust som andre af historiens folkedrab og forståelse for nuancerne i de vanskelige spørgsmål om (med)menneskelighed, som forbrydelsen rejser. Med afsæt i FN's Folkedrabskonvention, Stantons teori om et folkedrabs ti stadier og med Holocaust som indledende case har klassen i plenum foretaget en undersøgelse og diskussion af, hvad folkedrab er, hvordan et sådant kan udvikle sig, hvordan regimer og hele befolkninger kan vende sig imod og legitimere udryddelsen af bestemte minoritetsgrupper, samt hvad det internationale samfunds ansvar er ifm. sådanne hændelser. Herefter har de foretaget og fremlagt en selvstændig undersøgelse af forløbet før, under og efter andre udvalgte folkedrab gennem tiden. Klassen har desuden været på ekskursion til Frihedsmuseet og været på Snublestenstur gennem København. Eleverne har således arbejdet med bl.a. kildeanalyse, årsagsforklaringer og erindringshistorie. Hertil har de diskuteret forudsætningerne for folkedrab ved hjælp af Arendts og Baumans teorier om ondskab.

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det
globale
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale

Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab
- forskellige tilgange til anvendelser af ideer og historie

Centrale problemstillinger:
- Hvad er et folkedrab?
- Hvordan opstår et folkedrab?
- Hvordan kan hele befolkninger vende sig mod og legitimere udryddelsen af en minoritetsgruppe?
- Hvad er det internationale samfunds ansvar ifm. folkedrab?
- Kan folkedrab forhindres?

Faglige metoder og teoretiske tilgange trænet og anvendt i forløbet:
- kildekritik
- ANT
- teorier om ondskab

Materiale:
- ”Hvad er folkedrab?” Fra Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab.
- FN’s folkedrabskonvention (1948). Oversat til dansk af Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/kilder/kilde-fns-folkedrabskonvention-1948.
- Stanton, Dr. Gregory H. ”The Ten Stages of Genocide” (2016). Fra Genocide Watch, http://genocidewatch.net/wp-content/uploads/2012/06/The-Ten-Stages-of-Genocide-handout.pdf.
- “Antisemitisme i Europa og Tyskland.” Fra Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-4.
- ”Den nazistiske raceideologi.” Fra Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-3.
- ”Nürnberg-lovene.” Fra Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene.
- Wæhrens, Anne, ”Menneskerettighederne og Holocaust” (2012). Fra Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/menneskerettighederne-holocaust.
- FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne, 1948. Fra Folkedrab.dk,
https://folkedrab.dk/files/media/documents/laererforum/undervisningsforloeb_af_diis/fns_verdenserklaering_om_menneskerettighederne_1948.pdf.
- "Deportation af Europas jøder.” Fra Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/deportation-europas-joeder.
- ”Udryddelseslejrene.” Fra Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre-1.
- ”SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec – ’Gerstein-rapporten’” (1942). Oversat til dansk af Karl Christian Lammers (2000) fra Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten.
- ”Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen. Fra Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale.
- Wæhrens, Anne, ”Kan folkedrab forebygges?” (2013). Fra Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/kan-folkedrab-forebygges.
- Klemperer, Viktor, ”Stjernen” (1947). Oversat til dansk og læst op fra Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/files/media/documents/holocaust/lti_stjernen/lti-stjernen.mp3.
- “Sam Itzkowitz describes the gas chambers in Auschwitz.” Fra US Holocaust Memorial Museum, https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/oral-history/sam-itzkowitz-describes-the-gas-chambers-in-auschwitz.
- Dilemmaspil: “Folkedrabet på Bantikka.” Fra Folkedrab.dk, http://folkedrab.server003.b14cms.dk/ (supplerende)
- British Movietone: ”NUREMBERG – THE VERDICTS – (Nuremberg Trial)” (2015). Fra YouTube, https://www.youtube.com/watch?v=BA7JRx14GNg&ab_channel=BritishMovietone (supplerende)
- Jonathan Glazer (dir.), The Zone of Interest (2023) (supplerende).

2.2 Ih-B's egen ressourcebank: https://kortlink.dk/2r3sd


Omfang: ca. 60 sider + 105 min. film
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelse: Andre folkedrab 07-05-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forbrydelse, ondskab og straf, ca. 1835-2025

Et forløb om forbrydelse og straf i Danmark med fokus på perioden ca. 1835-2025, der undersøger nogle af landets mest berygtede (serie)forbrydere og deres handlinger gennem teorier om ondskab og straf. Forløbet giver eleverne mulighed for at fordybe sig i, hvordan samfundet forstår og håndterer kriminalitet gennem historiske og teoretiske perspektiver. Gennem projektarbejde og teoretiske introduktioner arbejder eleverne med at analysere og diskutere dette, samtidig med at de udvikler deres evne til at formidle deres indsigt både skriftligt og mundtligt. Forløbet afsluttes med et "forbrydergalleri", hvor eleverne præsenterer deres arbejde og derefter redegør for udviklingen, de har været vidne til, og klassen skal afslutningsvist på en byvandring faciliteret af Politimuseet, hvor de skal anvende deres viden til kritisk at vurdere rigtige kriminalsager fra Nørrebro.

Centrale problemstillinger, som belyses i forløbet:
- Hvordan kan teorier om ondskab anvendes til at forstå og analysere forbrydelser og forbrydere?
- Hvad er formålet med straf, og hvordan afspejler den udmålte straf samfundets værdier og normer?
- Hvilken rolle spiller etiske overvejelser i vores opfattelse af og reaktion på kriminalitet?
- Hvordan har opfattelsen af forbrydelse og straf udviklet sig over tid, og hvilke faktorer har påvirket denne udvikling?

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens  
- analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale

Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
- forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie

Faglige metoder og teoretiske tilgange trænet og anvendt i forløbet:
- teorier om ondskab
- forskellige syn på straf

Materiale:
- Gehrt-Bendixen, M. & Hansen, U.A. (2025). Lars Fr. H. Svendsen. I Tanker om ondskab. Systime. https://tankeromondskab.systime.dk/?id=141.   
- Gehrt-Bendixen, M. & Hansen, U.A. (2025). Hannah Arendt. I Tanker om ondskab. Systime. https://tankeromondskab.systime.dk/?id=138&L=10.
- Gehrt-Bendixen, M. & Hansen, U.A. (2025). Zygmunt Bauman. I Tanker om ondskab. Systime. https://tankeromondskab.systime.dk/?id=139&L=10.
- Jyske Lovs fortale (1241). Fra Lex, Danmarks nationalleksikon, https://danmarkshistorien.lex.dk/Jyske_Lovs_fortale,_marts_1241.   
- Straffeloven af 1866 (uddrag). Fra KRIM.dk, https://www.krim.dk/undersider/historiske-regler/1866-straffelov.pdf.
- Straffeloven af 1930 (uddrag). Fra retsinformation.dk, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1930/127.   
- Introduktionstekster til periodisering og brud/kontinuitet sammensat fra ”Brud eller kontinuitet?”. Historisk Metode, Rysensteen Gymnasium (tilgået januar 2022) samt Thomsen, K. (2018), Historiefaglig arbejdsbog, Systime.
- Desuden selvfunden materiale ifm. projektarbejdet

Omfang: ca. 35 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forbryderportræt 26-09-2025
Forbrydelse og straf i Danmark, ca. 1835-2025 20-10-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fra humoralpatologi til nutidens sygdomsforståelse

Et dels kronologisk og dels projektbaseret forløb om sygdomsforståelsens og sygdomsbekæmpelsens idé- og teknologihistorie fra antikken til i dag. Gennem casearbejde, kildeanalyser og et projektforløb har eleverne undersøgt, hvordan samfundets syn på sygdom og sygdomsbekæmpelse har udviklet sig i takt med nye videnskabelige erkendelser og teknologiske opfindelser – fra humoralpatologi og middelalderens religiøse forklaringsrammer til vaccination, kloakering og nutidens sygdomsopfattelse. Afslutningen af forløbet har for eleverne budt på eksamenstræning og en samlet refleksion over, hvordan sygdom, teknologi og samfund har påvirket hinanden gennem historien.


Centrale problemstillinger:
- Hvordan har menneskets forståelse af sygdom og kroppen udviklet sig fra antikken til i dag?
- Hvordan har teknologi og videnskab påvirket – og været påvirket af – samfundets sygdomsforståelse?
- Hvordan har pandemier gennem tiden formet samfund, og hvordan har samfund formet pandemier?
- Hvordan udtrykkes modstand mod videnskabelige og teknologiske løsninger – og hvad afslører den om tidens sygdomsopfattelse?

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
- sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
- analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
- analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens

Kernestof:
- idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
- natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
- samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab

Faglige metoder og teoretiske tilgange trænet og anvendt i forløbet:
- begrebshistorie

Materiale:
- Nielsen, M. S. (2012), ”Livsstilssygdomme, kost og motion.” Netdoktor.dk, https://www.netdoktor.dk/muskler-led-og-knogler/sport-og-motion/sygdomme/livsstilssygdomme-kost-og-motion/ (uddrag).
- DR2 (2020), ”Sygdomme gennem tiderne.” Afsnit 5 af dokumentarserien Danmarkshistorien på vrangen (supplerende).
- Sonne, O. (2018), ”Antikkens lægevidenskab.” Fra Videnskab.dk, https://videnskab.dk/krop-sundhed/antikkens-laegevidenskab/ (uddrag).
- Hippokrates om lægekunsten. Fra Frølund, A. & Laursen, S. (2011), Blod, slim og galde. Systime, s. 121-140 (uddrag).
- Grubb, U. & Helles, K. (2005), ”Høj- og senmiddelalderen ca. 1000-1450.” Fra Overblik: Verdenshistorie i korte træk, s. 56-63.
- Usama om frankisk lægekunst (ca. 1170). Fra Hansen, P. V. (2004), Korstogene: Idé og virkelighed. S. 94-95.
- Boccaccio, G. (ca. 1348-1353) ”Dekameron – Pesten i Firenze” (uddrag). Fra Kahl, I. & Mikkelsen, H. G. (2006), Pest over Danmark. S. 98-101.
- Introduktion til begrebshistorie. Sammensat af Sofie Vangsgaard fra hhv. Lund, C. & Larsen, B.D. (2021), “2. Begrebshistorie” i På sporet af historien, https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=131 samt Thomsen, K. (2018), ”2. Historiefaglige tilgange” i Historiefaglig arbejdsbog, https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=135 (supplerende).
- Ifm. projektarbejdet ét følgende primære kildesæt:
     a) Morsing, C. (1552) En liden bog om pest (uddrag). Fra Kahl, I. & Mikkelsen, H. G.
         (2006), Pest over Danmark. S. 105-106.
     b) Forordning om koppevaccination, 3. april 1810 (uddrag). Fra
         Danmarkshistorien.lex.dk,
         https://danmarkshistorien.lex.dk/Forordning_om_koppevaccination,_3._april_1810.
     c) 1-3 siders selvvalgte primærkilder Industrialiseringen fra Danmarkshistorien.dk,
         https://danmarkshistorien.lex.dk/Koleraen_i_Danmark_i_1800-tallet#-
         L%C3%A6s_mere_(Kilder)
     d) Randers amtstidende 2. december 1944: "Penicillin redder et menneskeliv"
- Ifm. projektarbejde én af følgende sekundære materialer (supplerende):
     a) Ipsen, L. (2015). Renæssancens lægevidenskab. I Antikkens hjerne. Antikkens
          tanker om sundhed og sygdom. Systime. https://antikkenshjerne.systime.dk/?
          id=219.
     b) Kristensen, M. (2020) “Vaccinen.” Fra Baggrund.com,
         https://baggrund.com/2020/03/28/vaccinen/ og Busck, S (2025), "Oplysningstiden,
         ca. 1750-1800" i Danmarkshistorien på lex.dk,
         https://danmarkshistorien.lex.dk/Oplysningstiden,_ca._1750-1800
     c) Jensen, P.S. , Olsen, K.R. , Søndberg, O. & Frederiksen, P. (2022).
         ”Befolkningseksplosion og sociale problemer." I Grundbog til Danmarkshistorien.
         Systime,  https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=158.
     d) Skydsgaard, M. A. (2014) ”Store opdagelser: Mirakelmidlet penicillin.” Fra
         Videnskab.dk, https://videnskab.dk/krop-sundhed/store-opdagelser-mirakelmidlet-
         penicillin/.
- Dertil selvfunden materiale ifm. projektarbejdet

Omfang: ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Disposition: Sygdomsforståelse gennem tiden 17-12-2025
Optagelse: Træningseksamen 18-12-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Videnskab og religion

I bogen Videnskab og religion – et historisk perspektiv gives der eksempler på 4 historiske diskussioner af forholdet mellem videnskab og religion
1. Galileiaffæren
2. Naturteologi og designargumentet
3. Darwin, evolution og reception
4. Den videnskabelige kreationismes rødder
I skal vælge en af de 4 diskussioner. Hver gruppe skal lave en ppp eller en prezi og holde et oplæg på 15 min. Oplæggene skal uploades i Lectio og afholdes i ultimo april 2023 – præcis dato tilgår senere. Et oplæg skal:
• Tage udgangspunkt i en problemformulering, som vinkler jeres emne
• Præsentere en af de fire diskussioner for en gruppe forudsætningsløse tilhørere
• Give et kort signalement af den historiske tid som diskussionen finder sted i
• Fremstille og tydeliggøre forholdet mellem videnskab og religion som det kommer til udtryk i den historiske diskussion. Herunder forsøge at anvende de tre teser fra kap. 1 til at forklare og præcisere, hvilke problemer, argumenter og opfattelser af henholdsvis videnskab og religion, der er på spil i den konkrete diskussion
• Inddrage originale kildetekster fra tekstsamlingen – til hver diskussion findes et antal kortere kildetekster
• Perspektivere den historiske diskussion til nutiden

For at løse opgaven kan(skal) man:
• Læse om den valgte diskussion i Videnskab og religion i historisk perspektiv
• Finde relevante kildetekster i tekstsamlingen i Videnskab og religion i historiske perspektiv
• Lave informationssøgning for at finde supplerende materiale som inddrages i præsentationen
• Lave en visuel præsentation, som er målrettet sin målgruppe



Faglige mål
• redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
• analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
• diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof
• idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
• erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Materiale
• Videnskab og religion i historisk perspektiv – Naturens fortolkere; (2006) Andersen, Casper og Munk Jensen, Anders, Systime
• Videnskab og tro; DR2, 2014/Tro, håb og videnskab; DR.K, 2016
• Eske Willerslev og troen på naturkræfterne; Buch-Larsen, Anders, Berlingeske 22.12.2014 https://www.berlingske.dk/aok/eske-willerslev-og-troen-paa-naturkraefterne
• Er videnskab en religion?(2012); Videnskab.dk https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/er-naturvidenskab-en-religion
• Selvvalgt materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Eksamensprojekt

Individuelt, parvis eller i grupper på 3 udfærdiger klassen den afsluttende skriftlige opgave i et særkskilt undervisningsforløb á ca. 7 moduler.

Opgaven er skriftlig og danner udgangspunkt for afholdelse af den mundtlige eksamen. Skal klassen ikke til eksamen i faget, indgår opgaven som medgrundlag for vurderingen af det afsluttende standpunkt.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensopgave 03-05-2026
Projektbeskrivelse til censor 25-05-2026
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer