Holdet 2024 fi-c vf - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 fi-c vf - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	HTX Roskilde
Fag og niveau	Filosofi C
Lærer(e)	Troels Thor Bunge
Hold	2024 fi-c vf (2024 fi-c vf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Hvad er filosofi?
Titel 2	Eksistentialisme
Titel 3	Videnskabsteori og erkendelse
Titel 4	Teknologietik
Titel 5	Politisk filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Hvad er filosofi? Introduktion til filosofi: hvad går faget ud på, hvad er fagets genstand, hvad er formålet med faget og hvilke metoder anvendes der i faget, som munder ud i en gennemgang af grundlæggende argumentationsteori Faglige mål: - forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag Kernestof: - grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur - centrale filosofiske begreber og positioner - elementære argumentationsteoretiske begreber Samlet omfang: 26s
Indhold	Kernestof: Valgfag - læreplaner 2017 At tænke klartAt tænke godt I skal læse afsnittene: 1. Hvad er kritisk tænkning?, At tænke godt, 2. Princip 1: At tænke klart Filosofiens grundmetoder Til i dag skal I læse afsnittene: Filosoffens grundmetoder, Filosoffens værktøjskasse og Hvorfor er filosofi relevant for dig? Logik og argumentationsteori Til i dag skal I læse afsnittene: 2. Logik og argumentationsteori, Fra teori til praksis. Og endvidere skal I skimme afsnittet: Argumentationsteori Argumentmarkører - Sprog og tale.pdf Fejlslutninger Slutningsformer Kritisk tænkning og dannelse Søren Overgaard: FILOSOFIENS NØDVENDIGHED (2014)
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 2	Eksistentialisme Hvad er eksistentialisme? Med udgangspunkt i en grundig introduktion centreret omkring klassiske temaer inden for eksistenstænkning gennemgåes 4 forskellige tænkeres bidrag til hvordan man kan begrebsliggøre og tænke, hvad det vil sige at eksistere, at være menneske og hvordan et liv kan siges at være meningsfuldt. Faglige mål: ̶ identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter ̶ indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier ̶ demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi ̶ forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner Kernestof: ̶ grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur ̶ centrale filosofiske begreber og positioner ̶ en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over væsentlige perioder, herunder antikken, oplysningstid og moderne tid. Omfang: 45s
Indhold	Kernestof: Eksistentialisme - introduktion Hvad er litteratur, og hvad gør den? 6. Eksistentialisme Elevoplæg i eksistenstænkning - efterår 2024.docx Til i dag og næste modul er I selv ansvarlige for at læse og forberede jer. Det vil sige, hver enkelt gruppe skal selv strukturere og organisere processen frem mod oplægget. Men det er nok en god ide at læse om den tænker, man skal holde oplæg om som Kierkegaard Til i dag skal I alle læse om Kierkegaard (se link) Søren Kierkegaard: Stadier på livets vej \| Refleksion Uddrag af Forførerens dagbog Til i dag skal I tænke over og prøve at besvare følgende spørgsmål: Eksistentialismens Store Tænkere \| Lyt her Friedrich Nietzsche: Viljen til magt Til i dag skal I læse om Nietzsche - se link Friedrich Nietzsche: Viljen til magt \| Refleksion Niezsche - uddrag af Antikrist Til i dag skal I læse uddraget af Antikrist - se link Jean-Paul Sartre: Eksistens forud for essens "Kvalme" uddrag af Sartre Til i dag skal I læse uddraget af "Kvalme" - se link Albert Camus: Oprøret Til i dag skal I læse om Camus Hvad er meningen? \| Refleksion Til i dag skal I læse afsnittet: hvad er meningen? Og så starter vi modulet sharp kl.13.45!
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Projektarbejde

Titel 3	Videnskabsteori og erkendelse Forløbet er todelt: først gennemgang af de to klassiske erkendelsesteoretiske positioner rationalisme og empirisme - hvad vil det sige at vide noget, og hvor kommer den viden fra? Bagefter gennemgang af to centrale videnskabsteoretiske positioner i forhold til spørgsmål om videnskabelig metode og om er det muligt at akkumulere viden. Faglige mål: ̶ skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder ̶ demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling ̶ indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier Kernestof: ̶ væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi ̶ en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over væsentlige perioder, herunder antikken, oplysningstid og moderne tid. ̶ centrale filosofiske begreber og positioner Omfang 42s.
Indhold	Kernestof: Viden og videnskab Til i dag skal I læse afsnittet - Viden og videnskab (se link) DRTV - Ellen Imellem 8. Erkendelsesteori Til i dag skal I læse afsnittet: hvad er viden?- se link Descartes metodiske regler.pdf Rationalisme Til i dag skal I læse indtil Platons idelære Til i dag har alle givet overskrifter til afsnittene i uddraget fra Descartes' meditationer - se link Tekster Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng? Empirisme Til i dag skal I læse om empirisme - se link Hvad er videnskabsteori? Karl R. Popper – videnskab som falsifikation Thomas S. Kuhn – videnskabens revolutioner Socialkonstruktivisme – viden som social konstruktion
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 4	Teknologietik Med udgangspunkt i en gennemgang af pligtetik og nytteetik arbejder forløbet henimod en åbning og nuancering af en klassisk forståelse af etik ved at inddrage dydsetik, Løgstrups kommunikative etik og Hans Jonas teknologietik. Fokus er hele vejen igennem på, hvordan de præsenterede etiske teorier og tanker lader anvende i forhold til vores dagligdags erfaring af interaktion med andre mennesker face to face og medieret gennem teknologi. Faglige mål: ̶ genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger ̶ identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter ̶ demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi Kernestof: ̶ grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur ̶ centrale filosofiske begreber og positioner ̶ en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over væsentlige perioder, herunder antikken, oplysningstid og moderne tid. Omfang: 35s
Indhold	Kernestof: Hvad er etik? Formanden for Det Etiske Råd giver sit bud Dolly - det klonede får Introduktion til etik Til i dag skal I kun læse artiklen: Baggrundstekst: Hvad er etik? (se link) (Primærtekst) Immanuel Kant: Grundlæggelse af sædernes metafysik, 1785 2.1 Kants pligtetik Til i dag skal I læse de afsnit: Kants pligtetik, Fra natur til kultur og Moralloven i os - se link Til i dag skal I læse om Kants pligtetik i en anden bog - se link. I skal læse hele afsnittet "fokus på den etiske pligt" Pligtetik – fokus på den etiske pligt (Primærtekst) Jeremy Bentham: En indføring i principperne for moral og lovgivning, 1790 \| Teknologi og filosofi 2.2 Benthams utilitarisme Til i dag skal I læse afsnittene: Benthams utilitarisme og Hedonisme og demokrati 2.3 Løgstrups kommunikative etik I skal kun læse det første afsnit (Primærtekst) Knud Ejler Løgstrup: Den etiske fordring, 1956 \| Teknologi og filosofi Til i dag skal I læse uddraget af Den etiske fordring og så skal I have besvaret de to første arbejdsspørgsmål til teksten - se link Dydsetik 2.5 Hans Jonas – en teknologietik for menneskeheden Nye betingelser: fra nærhedsetik til afstandsetik 2.4 Traditionel etik i en moderne verden I skal læse de to første link: Nye betingelser: fra nærhedsetik til afstandsetik og 2.4 Traditionel etik i en moderne verden. Og så skal I også læse den første side i det sidste link: 2.5 Hans Jonas – en teknologietik for menneskeheden
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 5	Politisk filosofi Det gode samfund. Temaet for forløbet er spørgsmålet: Hvad er det gode samfund? Her lægges der særligt vægt på en diskussion af, hvad er den rette styreform, og hvad udgør en retfærdig fordeling af goder i et samfund? Indholdet gør det muligt at analysere og diskutere måden, hvorpå vi har indrettet vores samfund med henvisning til filosofiske principper og traditioner. Faglige mål: ̶ demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi ̶ demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag Kernestof: ̶ væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi ̶ grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur ̶ en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over væsentlige perioder, herunder antikken, oplysningstid og moderne tid. Omfang: 33s
Indhold	Kernestof: 0.1 Demokratiets historie Til i dag skal I læse: 0.1 Demokratiets historie og 0.2 Demokrati – En blandt mange styreformer Uddrag af "Staten" af Platon I skal læse den første side om politisk filosofi i linket herunder + hele siden om Platon og det retfærdige samfund i det andet link herunder 4. Politisk filosofi Platon: Den retfærdige stat – en utopi Uddrag af: Anden afhandling om styreform Locke: Den klassiske liberalismes fader Til i dag skal I læse om Locke og den klassiske liberalisme - se link Uddrag af: En teori om retfærdighed John Rawls: En teori om retfærdighed Til i dag skal I læse om Rawls - første link Uddrag af: Anarki, stat og utopi Robert Nozick: Frihed og minimalstat Til i dag skal I læse om Nozick - se første link Perspektivering: Thomas Piketty Martin Ågerup: LIGHED ER IKKE PER DEFINITION MERE RETFÆRDIGT (2007) Til i dag skal I læse både om Piketty og Martin Ågerups kommentar - altså begge link I dag afslutter med de sidste tre spørgsmål til Ågerups tekst
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb