|
Titel
8
|
Eksamensprojekt
Projektet gennemføres som gruppearbejde med maksimalt fire elever.
Hver gruppe vælger et af de følgende fire projektoplæg og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af vejlederen. Projektbeskrivelsen skal lægge op til relevante undersøgelser af problemfeltet - herunder relevans, behov, anvendelighed, ergonomi, æstetik, kultur, materialer, konstruktion, dimension, produktion, teknik, økonomi, miljø m.m. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant og kan gennemføres inden for skolens rammer og den afsatte tid.
Herefter planlægger, udvikler, fremstiller eleverne et produkt i et samspil mellem teknik, viden og organisation vha. problembaserede projektmetoder samt teknisk og naturvidenskabelig viden. Afsluttende evalueres produktet og processen.
Projektforløbet dokumenteres i en skriftlig rapport, der sammen med produktet er grundlaget for den mundtlige gruppeeksamen og individuelle bedømmelse.
Nøgletema:
Produktudvikling: et produkts udvikling fra idé til produktion, CAD, kvalitetsstyring og orientering om omkostninger ved indkøb og produktion.
Valgtemaer:
Konstruktion, træ: konstruktionselementer og faserne i et konstruktionsforløb, herunder konstruktionskvalitet.
Materialer, træ: træ- og møbelindustriens materialer; fysiske, og styrkemæssige egenskaber, æstetiske overvejelser samt overfladebehandlinger.
|