Holdet E2022 DA/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution NEXT
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Julie Marker Truong, Tea Jakobsen
Hold E2022 DA/z (E1z DA, E2z DA, E3z DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Humor, satire og revygenren
Titel 2 Selvfortællinger i lyrik
Titel 3 Selvfortællinger i epik
Titel 4 Skærmtid + kronikken som opgavegenre
Titel 5 Reklamer og influencermarketing
Titel 6 Sange og musikvideoer gennem tiden
Titel 7 DIO: Oplysningstiden og Holberg
Titel 8 Nationalfølelse - og fremmedhad?
Titel 9 Det onde og det psykisk syge menneske
Titel 10 Normal/unormal - syg litteratur
Titel 11 Skriftlighedsforløb
Titel 12 Nyheder - Sandhed og løgn
Titel 13 Det moderne gennembrud
Titel 14 Eksistentialisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Humor, satire og revygenren

Formål:

I forbindelsen med muligheden for at se revyen Ej, hvor grineren, gennemførte vi dette forløb. Forløbet har som sit primære formål at træne eleverne i forståelse af humor og ironi samt at diskutere, hvor grænsen går (og hvorfor) i satire.

Indhold og kernestof:

Om revyen som genre
Vi så revyen Ej, hvor grineren, af satiregruppen Platt-form på Betty Nansen Teatret. Eleverne havde inden fået til opgave, at de efterfølgende skulle skrive referat af 3 selvvalgte indslag fra revyen.
Opsummering af revyen og de enkelte indslag på tavlen.
Analyse af Man binder os på mund og hånd ud fra arbejdsspørgsmål.
Om tabuer i revyindslag + diskussion af hvor grænsen går (se undervisningsforløb på DR nedenfor).
Eleverne arbejder med at udvikle egne idéer til revyindslag ud fra brainstorm over tabuer – hele tiden med fokus på, om nogle ville finde det stødende og på, hvad det sjove ville være.
Om værkbegrebet i dansk.
Humorteori – Former for humor: ordspil, verbal ironi, selvironi, situationsironi, sarkasme, satire.
Humor som overraskelse og mødestedet mellem det sjove og det alvorlige.
Eleverne analyserede i grupper et klip af Smadremanden ud fra humorteori og arbejdsspørgsmål.
Gruppeopgave om analyse, produktion og deling af memes.
Gruppefremlæggelser om Ej, hvor grineren. Fokus på: præsentation af revyen som helhed. Analyse af to udvalgte indslag (må ikke være Man binder os…) med al gennemgået teori. Produkt: mundtlig fremlæggelse, PowerPoint, drejebog.
Produktion af eget revyindslag i grupper: idégenerering og udførelse. Og opførsel hvis man ville (3 ud af 4 grupper gjorde det). Der skulle både inddrages: replikker, regibemærkninger og rekvisitter. Manuskriptet skulle afleveres skriftligt.

Materialer:

Ej, hvor grineren, revy af Platt-form på Betty Nansen – VÆRK
(de elever der ikke var med eller gik i klassen har arbejdet med dette værk i stedet: https://www.dr.dk/drtv/episode/cirkusrevyen_289866)
Besøg på STORM Museum
Lydvandring på STORM: ”Forlystelsernes Frederiksberg”
Revy: sang, satire og ytringsfrihed, undervisningsforløb på DR: https://www.dr.dk/skole/dansk/udskoling/explainer-hvad-er-en-revy
Man binder os på mund og hånd/Det gælder kærlighed og krig, Poul Henningsen
Man binder os på mund og hånd, nytolkning af Outlandish (musikvideo)
Grundlovsteksten om ytringsfrihed (paragraf 77): https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-8
Textur (Systime), kapitel 7 afsnit 1-7
Smadremanden: https://www.youtube.com/watch?v=YG9UvvZ68Cs

Væsentlige arbejdsformer:

Gruppearbejde om arbejdsspørgsmål
Plenumdiskussioner
Store elevpræsentationer
Udarbejdelse af drejebog
Kreative elevproduktioner:
- Memes
- Revyindslag

Sideløbende:

Analyse (på lavt niveau) af statsministerens nytårstale.
Primært med fokus på: pointer du er enig med hende i.
https://www.stm.dk/statsministeren/nytaarstaler-siden-1940/mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2023/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Selvfortællinger i lyrik

Formål:

Formålet med forløbet er at give eleverne et kendskab til lyrikken som genre og dens mest almindelige undergenrer. Herunder er fokus at introducere det analyseapparat, vi bruger i arbejdet med lyrik. I forløbet indgår et lyrisk værk, som vi arbejdede dybdegående med både i form af gruppefremlæggelser og individuelle remedieringer.

Indhold og kernestof:

Opsummering af temaet: fortællingens spejl.
Målrettet arbejde med notetagning til sagtekster – fokus på stikord og definitioner.
Fælleslæsning af fagtekster med fokus på udtale.
Introduktion til analyseskema ifm. analyse af lyrik. Begreber i fokus: lyriske undergenrer, komposition (både inde og ydre), stilfigurer, rimformer, rytme, linjebrud og enjambement, denotation og konnotativ, semantisk skema, digtets stemme og billedsprog.
Eleverne præsenterer i grupper hver sin type billedsprog: Metafor, Sammenligning, Metonymi, Symbol, Allegori, Besjæling og Personifikation (jf. ovenfor).
Vi analyserede 5 digte ud fra ovenstående begreber (skiftende fokus) – nogle i plenum og nogle i grupper med efterfølgende klassegennemgang (I Danmark er jeg født, Hyldest til hverdagen, Angst, Stridsmænd for det vi elsker, Giftige blomster og bær)
Da vi læste Lone Hørslevs Giftige blomster og bær, havde vi dertil fokus på det genrehybride element.
Da vi læste Tove Ditlevsens Til mit døde barn, havde vi også fokus på det genrehybride element og dertil især på billedsprog.
Under temaet død: eleverne udarbejdede individuel skriftlig aflevering om deres forhold til døden i to dele: en lyrisk tekst (inspireret af Nik og Jays En dag tilbage) og en prosatekst.
Detour til en kanonforfatter: Tom Kristensen.
Om Tom Kristensen og ekspressionismen som litterær stil og periode.
Grundig analyse af Det blomstrende slagsmål ud fra alt ovenstående men især billedsprog. Eleverne arbejdede i grupper med en skriftlig aflevering i timen. I øvrigt: perspektivering til Broby-Johansen.
Vi læser Yahya Hassans digtsamling Digte 2, og i grupper udvælger eleverne 2 digte og fremlægger analyse og sammenligning.

Materialer:

Fortællingens spejl (Systime), afsnittet ”Lyrik” i kapitlet ”Selvfortællinger i litteraturen”
I Danmark er jeg født, H. C. Andersen
Hyldest til hverdagen, Dan Turéll
Angst, Emil Aarestrup
Giftige blomster og bær, Lone Hørslev
Stridsmænd for det vi elsker, Rudolph Broby-Johansen
Til mit døde barn, Tove Ditlevsen
En dag tilbage, Nik og Jay (tekst og video)
Det blomstrende slagsmål, Tom Kristensen
Digte 2, af Yahya Hassan – VÆRK
Klip med Yahya Hassan (interview): https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/se-det-beroemte-klip-her-faar-yahya-hassan-sit-gennembrud-paa-tv#!/

Væsentlige arbejdsformer:

Analyse i grupper
Gennemgang i plenum
Skriftlige gruppeafleveringer
Individuel skriftlighed

Sideløbende:

Eleverne udarbejdede en individuel, skriftlig rejseguide til Malaga (efter endt studietur). Blogopslag med billeder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Selvfortællinger i epik

Formål:

Formålet med forløbet er at give eleverne et kendskab til epikken som genre og dens mest almindelige undergenrer. Herunder er fokus at introducere det analyseapparat, vi bruger i arbejdet med epik.

Indhold og kernestof:

Opsummering af temaet: fortællingens spejl
Om hvordan epik kan spejle vores livsverden og føre os ind i andre – eleverne nævnte egne erfaringer med læsning af epik.
Om novellen som genre
Eleverne arbejder individuelt med omskrivning af selvvalgt digt fra Yahya Hassans digtsamling til en novelle.  
Om analyse af epik – tavlegennemgang af fagbegreber inden for: fortællerforhold, synsvinkel og fremstillingsformer.
Analyse af Planen (romanuddrag) ud fra ovenstående – gruppearbejde og plenumgennemgang.
Om genrehybridelementet i ovenstående og nedenstående tekst.
Om minimalisme, punktromanen og Hesselholdt som forfatter.
Introduktion af eksamensgenren: Analyse, fortolkning og perspektivering
Gruppearbejde om uddraget af Hovedstolen (med læsefokus med udgangspunkt i, hvad der skal analyseres ud fra: Fortællerforhold, Synsvinkel, Fremstillingsformer, Resume (af delene og helheden), Fysisk miljø, Social klasse, Personkarakteristik, Konflikten, Stemning i teksten, Tema (hele tiden med fokus på: hvor kan det ses? = dokumentation) (kilde: Textanalyse, Systime)
Om de taksonomiske niveauer i en danskopgave: Hvad, hvordan, hvorfor.
Individuel skrivning af analyse, fortolkning og perspektivering af Hovedstolen (uddrag) stramt styret og stilladseret af undertegnede.


Materialer:

Fortællingens spejl (Systime), afsnittet ”Epik” i kapitlet ”Selvfortællinger i litteraturen”
Planen (uddrag), Morten Pape
Hovedstolen (uddrag), Christina Hesselholdt
Textanalyse (Systime), afsnittet ”At analysere fiktionstekster”
Skriv dig frem (Systime), afsnittet ”Analyse, fortolkning og perspektivering”


Væsentlige arbejdsformer:

Gruppearbejder
Læsning med læsefokus
Tavlegennemgang
Individuel skrivning under vejledning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Skærmtid + kronikken som opgavegenre

Indhold, fagbegreber og øvelser:

I forbindelse med, at jeg kører skærmfri undervisning i alle mine klasser, begyndte vi i 2u skoleåret med dette forløb, som skulle fungere som belægget for min beslutning.
Forløbet skulle ende ud i, at eleverne skulle kastes ud i opgavegenren kronik og metarefleksion med titlen "Min skærm og mig", og derfor gennemgik vi i denne forbindelse:¨
- det retoriske pentagram (Ciceros pentagram)
- argumentationsanalyse (Toulmins udvidede model)

Vi hørte et podcastafsnit om problemet med skærmene i skolen. Eleverne skulle skrive hovedargumenter ned på skrift og deres umiddelbare tanker. Vi talte om det i plenum.
Vi læste kronikker om emnet, og eleverne skulle udvælge 6 centrale pointer i den tildelte og præsentere for de andre ved tavlen.
Eleverne blev præsenteret for kronikgenren.
I den forbindelse arbejdede vi med de fagbegreber og faglige metoder, eleverne skal være bevidste om, når de skriver en kronik, og som de skal kunne italesætte i deres metarefleksion (se ovenfor).
Vi trænede alle begreber og modeller med øvelser. En af øvelserne var, at eleverne selv skulle finde en kronik på nettet om emnet (skærmtid) og foretage en kommunikations- og argumentationsanalyse af den.

(Mini)kronik og metarefleksion: Min skærm og mig. De skulle inddrage pointer fra minimum én af kronikkerne.

Materiale:

Podcast-afsnit, Genstart: Skærm børnene. Medvirkende: Louise Klinge.
Kronik: Giv eleverne smartphone-fri i skolerne: https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e96669b2
Kronik: Sådan får vi mindre skærmtid i skolen: https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e954a9dd  
Bog: Skriv dig frem (Systime) om opgavegenren kronik og metarefleksion.
Bog: Dansk på ny (Systime), Afsnittet "Kommunikationssituationen" i kapitlet "Retorik og argumentation" samt afsnittet "Opinionstekster er argumenterende" i kapitlet "Genrer"
Reklamebillede for Røde Kors: https://hovedstaden.drk.dk/stoet-ukraine/ukraine/
Bog: Grundbog i retorik (Systime, udgået): afsnittene "Kommunikationssituationens grundelementer" og "Toulmins argumentmodel"
Dokumentar (Netflix): The Social Dilemma

Sideløbende:

Skriveøvelse: Den perfekte sommer (fokus på sprog) + genaflevering
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den perfekte sommer 22-08-2023
Rettet skriveøvelse 12-09-2023
Analyse af kronik 19-09-2023
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 5 Reklamer og influencermarketing

Indhold, fagbegreber og øvelser:

Vi arbejdede med reklamer som genre og i den forbindelse med følgende begreber og typer: trykte reklamer, reklamefilm, bannerreklamer, onlinevideoreklamer og influencerreklamer
To overordnede typer: produktreklamer og brandreklamer
To strategier: push-kommunikation og pull-kommunikation
Andre begreber: cookies og big data.
Ronald Taylors hjul om hvordan reklamer appellerer.
Øvelse: vi prøver at søge på alt muligt rejserelateret og ser, hvad vi bliver pushet med i det næste døgn.
Øvelse: vælg en dag og tæl hvor mange gange i løbet af dagen, du bliver udsat for en reklame (hvilken som helst).

Vi arbejdede med reklameanalyse ud fra modellen i Dansk i tiden (Systime). Eleverne analyserede i grupper SAS-reklamen "Så godt som hjemme" med Uffe Elleman Jensen.

Vi så to afsnit fra dokumentarserien "Stories for millioner" for at få et indblik i influencermarketing og influencerbranchen.
Begreber: Branding og loyale forbruger, eWom, at gå viralt, forskellen på reklamer og markedsføring, konnotationer til brands, product placeent, det demotiske skift, autencitet og identifiktion, troværdighed og manglende modstand, processer i influencermarketing, de etiske problemer, takeovers, brugergenereret marketing.

Arbejde med værket Tobias Hamanns Instagram-profil. Eleverne skulle i grupper foretage en overordnet analyse af profilen med inddragelse af alle de begreber, vi har arbejdet med, og skulle dernæst foretage en dybdegående analyse (af multimodale tekster på sociale medier) af tre udvalgte opslag (i forskellige modaliteter). Grupperne skulle fremlægge deres analyse for klassen med PP.

Kronik og metarefleksion: Unges brug af sociale medier.

Materialer:

Bog: Dansk i tiden (Systime), afnittet "Reklamer" under kapitlet "Genrer"
Analysemodellen til reklamer i ovenstående bog.
SAS-reklame: Så godt som hjemme (YouTube).
Dokumentar (DR): Stories for millioner, afsnit 1 og 2.
Bog: Dig og digital dannelse i dansk (Systime). Introen + afsnit 1 og 2 i kapitlet "Marketing på sociale medier".
Analysemodel til multimodale tekster på sociale medier - i ovenstående bog (hen til teksten, ind i teksten, ud af teksten).
Værk: Tobias Hamanns Instagram-profil

Sideløbende:

Arbejde med Instagram-opslag om studieturen.
Dem som ikke var med på studieturen skal producere et Instagram-opslag, som sælger htx.

I slutningen af forløbet havde vi: det store kommamodul. Her gennemgik jeg de vigtigste kommaregler, og eleverne fik en kommaprøve (på papir, som de skulle udfylde med blyant).

Evaluering af skærmfri undervisning.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Min skærm og mig 11-10-2023
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 25,02 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 6 Sange og musikvideoer gennem tiden

Indhold, begreber og øvelser:

Vi læste og analyserede sange fra forskellige tider: middelalderen og folkevisen, pietismen og salmen og moderne tid med flere moderne sange og musikvideoer.
Hertil: arbejde med nyhedsartiklen som skrivegenre.

Om folkevisen som genre. Fælleslæsning og analyse i grupper af Ebbe Skammelsøn. Vi analyserede den ud fra en analysemodel, som eleverne har som Word-dokument.
Omskrivning af den tragiske begivenhed i Ebbe Skammelsøn til en nyhedsartikel.  
Vi hørte Ebbe Skammelsøn sunget - for at gøre det klart, at visen er skrevet som en sang og ikke "bare" lyrik.
Om forskellen mellem sange og lyrik. Understregning af, at vi her ikke kigger på musikanalysen, da en sådan ligger ud over danskfaget.
Om sanges funktion og temaer i sange gennem tiden  - fra folkevisen til nu (brainstorm).
Arbejde med lyrikanalyse.
Vi analyserede Brorsons salme ud fra lyrikanalysen. Vi beskæftigede os med salmens funktion - både denne og andre.
I grupper lavede eleverne en ful lyrikanalyse af en af de to moderne sange. Vi talte om sangenes funktion.
Om musikvideoen som genre samt musikvideoanalyse. Om forskellige genrer inden for musikvideoen.
Fælles analyse af Muckibar og derefter gruppearbejde om valgfri musikvideo (skulle godkendes) med udspring i en fremlæggelse af musikvideoanalyse og udvalgte elementer fra lyrikanalysen.
Analysen skulle efterfølgende skrives til en individuel skriftlig opgave - altså skrivegenren: Analyse, fortolkning/vurdering og perspektivering af medietekst.

Materialer:

Bog: Dansk på ny (Systime), afsnittet "Folkevise" under kapitlet "Genrer".
Bog: Kreative produktioner i dansk (Systime), afsnittet "Intertekstualitet og kulturelle symboler" (kun det sidste om produktion af nyhedsartikel) under kapitlet "Øvelser til litteratur".
Ebbe Skammelsøn sunget: https://www.youtube.com/watch?v=bAajMOpK2H8
Bog: Lyrik - Når sproget spiller (Systime), hele bogen dog uden følgende begreber: skandering og yderligere bestemmelse af rytme, versudgang, ørerim, øjerim, indrim, klange, flerstemmighed, pronominer, adverbier, præpositioner, interjektioner, kianisme.
Bog: De korte medieformater (Systime), afsnittet "Analyse: karakteristik" under kapitlet "Musikvideoen". Vi brugte analysemodellen i bogen.
Bog: Skriv dig frem (Systime), afsnittet "Analyse, fortolkning/vurdering og perspektivering".

Folkevisen "Ebbe Skammelsøn"
Salmen "Op! Al den ting som Gud har gjort" af H. A. Brorson (fra www.højskolesangbogen.dk).
"Tidligt op" af Gilli
"Jeg ka' rigtig godt li' dig" af Andreas Odbjerg og Ida Laurberg
"Mucki Bar" af Tobias Rahim
+ selvvalgte moderne musikvideoer

Sideløbende:

I januar måned havde vi DIO. Men de to forløb kørte uafhængigt af hinanden.
Kommaprøve.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kommaprøve 22-11-2023
Unges brug af sociale medier 28-11-2023
Ebbe Skammelsøn som nyhedsartikel 01-12-2023
Lyrikanalyse af sang 12-12-2023
DIO 05-02-2024
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 38,07 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 7 DIO: Oplysningstiden og Holberg

Denne undervisningsbeskrivelse beskriver kun danskdelen af DIO'en.
Af modulerne var 12 undervisningsmoduler og 4 vejledningsmoduler.

Indhold, begreber og øvelser:

Opgaveteknisk: indhold og formalia i større skriftlige opgaver. Herunder bl.a. kildehenvisninger og -liste.

Om Ludvig Holberg som forfatter. Vi sammenfattede en biografi i punktform.
Om oplysningstiden litteraturhistorisk.
Research på værket som helhed (også læreroplæg).
Fælleslæsning af kapitlet.
Analyse af epik - vi gennemgik analysemodellen, og eleverne analyserede i grupper, hvorefter vi gennemgik analysen i fællesskab.
Repetition af humorteorien fra 1.g (se undervisningsbeskrivelse fra 1.g).

Opgaveformulering:
Redegør for styreformen og menneskesynet i Danmark i 1700-tallet og redegør for prominente oplysningsfilosoffers tanker om rationalisme og individualisme.
Analyser kapitlet ”Kokleku” fra Niels Klims underjordiske rejse og undersøg herudfra, hvordan Holberg forholder sig til tidens styreformer og filosofiske strømninger.
Diskutér den betydning oplysningstidens ideer har haft for borgerrettigheder og samfundsstruktur i det moderne Danmark.

Materiale:

"Niels Klims underjordiske rejse" (uddrag) af Ludvig Holberg, kapitlet "Kokleku.
Bog: Brug litteraturhistorien (Systime), kapitlet "Oplysningstiden: nar og norm" (hele kapitlet).¨
Bog: Textanalyse (Systime), afsnittene "Særligt om epik" og "At analysere fiktionstekster".
Bog: Textur (Systime), kapitlet "Humor og ironi".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 22,07 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Nationalfølelse - og fremmedhad?

Indhold, fagbegreber og øvelser:

Litteraturhistorisk gennemgang af nationalromantikken: historisk baggrund, temaer, stil, vigtige skikkelser.
Fokus på lyrik og lyrikanalyse. Vi har arbejdet med lyrikanalyse ud fra Systime-bogen: "Lyrik - når sproget spiller". Jeg har dog bevidst fjernet følgende begreber fra pensum: skandering, rytme, versudgang, klange, ørerim, øjerim, indrim, flerstemmighed, (under syntaks og ordklasser:) promonimer, adverbier, præpositioner og interjektioner samt kianisme.
I den forbindelse: snak om kanonforfattere.
Biografi af Oehlenschlæger, Andersen og Grundtvig - gennem selvstændig elevsøgning på nettet (så intet fælles pensum).
NB: IKKE universalromantikken

Vi talte i forløbet løbende om, hvad nationalfølelse er - både ift. digtene og ift. deres egne erfaringer. Temaet blev bredere, da vi koblede Isam B's version af Andersens digt på. Her fik vi flettet relationen til fremmedhad ind. Vi koblede Holbergs epistel på, for at få noget argumentation på det farlige forhold mellem nationalfølelse og fremmedhad.

Eleverne skrev en minikronik om temaet, hvor de skulle inddrage minimum ét af digtene samt epistlen.

Materiale:

Bog: Brug litteraturhistorien (Systime), afsnittene "En kaotisk tidsalder" og "Nationalromantisk harmoni" under kapitlet: "Romantikken: enhed og splittelse".
Adam Oehlenschlæger, Der er et yndigt land (versionen fra højskolesangbogen.dk)
+ en sungen version på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=KnjCA-h44QY
H. C. Andersen, I Danmark er jeg født (versionen fra højskolesangbogen.dk)
N. F. S. Grundtvig, Langt højere bjerge (versionen fra højskolesangbogen.dk)
Sekundærtekst om de tre forfattere og digtet fra højskolesangbogen.dk.
Bog: Lyrik - når sproget spiller (Systime)
Isam B's version af I Danmark er jeg født, inkl. musikvideo (YouTube).
Ludvig Holberg, epistel 119.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 9 Det onde og det psykisk syge menneske

Indhold, begreber og øvelser:

Teori om ondskab af Lars Svendsen: moralsk ondskab - herunder dæmonisk, instrumentel, idealistisk og dum ondskab - og naturlig ondskab. Eleverne blev delt ud på de forskellige former og skulle præsentere den ved tavlen for klassen.
Vi arbejdede i forløbet med tre cases og i forbindelse med hver diskuterede vi, hvilken form for ondskab, der er tale om.

Case 1: skyderiet i Field's i juli 2022. Vi hørte en podcast om det og læste en nyhedsartikel.

Case 2: St. St. Blicher, Hosekræmmeren (værk - der er generel konsensus blandt dansklærere om, at det går som et værk, selvom det er kort, hvis man arbejder dybdegående med det).
Vi læste novellen højt i klassen.
I denne forbindelse: romantismen som litterær periode.
Samt: analyse af fiktion (novelle) med fokus på: personer, konflikt, motiv og tema, holdning og livssyn, fortæller, fortolkning og perspektivering (til perioden og forløbet/temaet).
Opgave: remediering af Hosekræmmerens plot - fra novelle til nyhedsartikel efter tænkt retssag.

Case 3: Mary Shelley, Frankenstein (uddrag).

Materialer:

Bog: PsykC (Systime), kapitel 6.10
Bog: Psykologiens veje (Systime), afsnittet "Det onde som frihed" i kapitlet "Ondskab"
Bog: Tanker om ondskab (Systime), afsnittet "Ondskabens filosofi" i kapitlet "Lars Fr. H. Svendsen".
Podcast, Genstart, afsnittet "Skyderiet i Field's" fra juni 2023 (kan findes på DR lyd).
Bog: Brug litteraturhistorien (Systime), afsnittet "Ak, hvor forandret - St. St. Blichers noveller" i kapitlet Romantisme: Skuffede skæbner"
Bog: Litteraturhistorien - på langs og på tværs (Systime), afsnittet "Romantisme" under kapitlet "Romantikken".
St. St. Blicher, Hosekræmmeren (fra eReolen)
Mary Shelley, Frankenstein (uddrag fra Litteraturens huse, Systime).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 10 Normal/unormal - syg litteratur

I dette forløb arbejdede med vi med tekster, der tematiserede det normale og det unormale. Vi arbejdede med analyse af fiktionstekster herunder roman og novelle samt analyse af dokumentarfilm.

Vi læste blandt andet kapitlet Hallucinationer og vrangforestillinger i bogen Galskab i litteraturen og arbejdede med begreberne:
normalitet, dikotomi, normkritik, stigmatisering, normalitetsforventninger, sprogbrug og stigma og den upålidelige fortæller.

Derudover anvendte vi begreber i relation til filmanalyse herunder dokumentarfilmgenrer, samspil mellem lyd og billede og autenticitetsmarkører.


Primærlitteratur:
Aminas breve af Jonas T. Bengtsson (2005) (romanværk)
Johannes V Jensen: Vinternat (kanonforfatter) (1907)
Naja Marie Aidt: En kærlighedshistorie (1997)
Indefra: Syg ungdom, DR (værk) (2024)
Debatindlæg: Man kan altså godt være fornuftig at høre på, selv om man er psykisk syg | Information (2018)
Artikel: Opholdssted indstillet til lukning: 18-årig kvinde på omstridt bosted død efter nødråb, TV2 Fyn (2024)

Baggrundslitteratur:
Hallucinationer og vrangforestillinger, kapitel 5 i bogen Galskab i litteraturen, Systime, 2019: https://galskabilitteraturen.systime.dk/?id=133
Fuck normen, introduktion, Dansklærerforeningen, 2016
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Normal unormal 14-08-2024
Skriveøvelse Aminas breve 1 21-08-2024
Hallucinationer og vrangforestillinger 28-08-2024
Janus på Instagram 11-09-2024
Analyse og fortolkning af En kærlighedshistorie 12-09-2024
Fortolkning af Aminas breve 25-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 11 Skriftlighedsforløb

I dette forløb arbejdede vi med skriftlighed i forbindelse med opgavetypen analyse, vurdering og diskussion. Opgavens tema lå i forlængelse af det tidligere forløb om det normale >< det unormale.

Vi havde fokus på opgavens opbygning, hovedsynspunkt, indledninger, Peter Plys metoden herunder kohæsion og kohærens.
Vi repeterede begreber til argumentationsanalyse herunder Toulmin, appelformerne og argumentationsgreb.

Materiale:
Skriv dig frem, Systime, (2019):
Kapitel 3 Fremstillingsformer
Kapitel 5 Skriv til eksamen – htx og teknisk eux
Debatindlæg: Man kan altså godt være fornuftig at høre på, selv om man er psykisk syg | Information (2018)
Artikel: Opholdssted indstillet til lukning: 18-årig kvinde på omstridt bosted død efter nødråb, TV2 Fyn (2024)

Dansk i tiden, Kohærens og kohæsion, Systime (2022)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Nyheder - Sandhed og løgn

I dette forløb arbejdede vi med nyheder. Vi startede ud med at se på hvad der kendetegner en klassisk nyhed for så at arbejde med fortællende journalistik. Til slut så vi nærmere på fake news og hvordan det kan afsløres om en nyhed manipulerer modtageren eller er direkte usand og vi analyserede og sammenlignede to nyheder med henblik på at vurdere deres troværdighed.

Begreber og modeller:
Nyheders layout, funktion og anvendelse, nyhedstrekanten, nyhedskriterierne, fortællende journalistik herunder: kreativt arbejde med komposition og spændingsopbygning, sceniske beskrivelser, karakteriserende detaljer, brug af replikker/dialog, brug af indre synsvinkel og kreativ/kunstnerisk brug af sproget. Vi så også på fake news og berørte i den sammenhæng begreberne falsumartikler, opinionsartikler, manipulerende nyheder og click bait.
Vi snakkede desuden om de sproglige og retoriske virkemidler i nyheder.

Materiale:
Lærerproduceret pptx om nyheders layout, funktion og anvendelse, nyhedstrekanten og nyhedskriterierne.

Fortællende journalistik og fiktion, i Perspektiver i dansk, Systime, 2019
https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=228

Fiktionaliserede og manipulerede nyhedsartikler, i Dig & digital dannelse i dansk, Systime, 2019
https://digogdigitaldannelseidansk.systime.dk/?id=147

Analyse af falsumartikler, opionionsartikler og manipulerede nyheder, i  Dig & digital dannelse i dansk, Systime, 2019
https://digogdigitaldannelseidansk.systime.dk/?id=148


Menneskejagt i Berlin efter fund af eksplosiver i taske, DR, 31. oktober 2024

Sif er et normalt ungt menneske. Med én undtagelse: Hun er ... lykkelig, Zetland, 4. oktober, 2022

Puk Damsgård: Hvor solen græder – en fortælling fra Syrien, 2014 (uddrag)

Løgnefabrikken, dokumentarfilm, Jakob Gottschau, 2018

Asylansøger ville sprænge danskere i luften: En af venligboernes stakkels forfulgte syrere havde planer om bombeattentater i København, Den korte avis,
maj 17, 2017

Syrer tiltalt for bombeplaner, Jyllandsposten, 16. maj, 2017
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse, vurdering og diskussion 31-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Det moderne gennembrud

I dette forløb arbejdede vi med den litterære periode det moderne gennembrud fra 1870-1890. Vi så nærmere på de tre strømninger realisme, naturalisme og impressionisme samt deres skrivestil og sprog, og vi læste tekster inden for de tre temaer køn, klasse og kirke.

Begreber og vigtige fokuspunkter:
Brandes mål om at litteraturen skal sætte "problemer under debat", Pontoppidans samfundskritik og brug af ironi, Darwins teori om evolutionen, Nietzsches begreb overmennesket, realisme, naturalisme, impressionisme, drifter, arv og miljø, sædelighedsfejden, mande- og kvinderoller, den klassiske og den moderne novelle, temaerne køn, klasse og kirke.



Georg Brandes: Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur (uddrag)
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød (1887) i Litteraturhistorien – på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=256
Amalie Skram: Constance Ring (uddrag), 1885 i Brug litteraturhistorien: https://bl.systime.dk/?id=189
Herman Bang: Den sidste Aften (1880), i Litteraturhistorien på langs og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=257
Martin Andersen Nexø, Lønningsdag (en idyl), 1900


Litteraturhistorien på langs og på tværs,  Systime, 2012:
At analysere noveller: https://litthist.systime.dk/?id=190
Hele kapitel 6: 1870-1890: Det moderne gennembrud: https://litthist.systime.dk/?id=125

Brug litteraturhistorien, kapitlet: Det moderne gennembrud: ud med Gud, Systime, 2014
https://bl.systime.dk/?id=130
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Eksistentialisme

I dette forløb arbejdede vi med eksistentialisme som tema. Vi arbejdede med liv- krise-, valgmodellen og grundtemaer i eksistentialistisk litteratur.  Eleverne arbejdede i grupper og læste om hver deres filosof og fremlagde filosoffens teori og begreber. I den forlængelse læste vi tekster, som vi forsøgte at sætte i relation til filosoffernes teorier.

Filosoffer:
Søren Kierkegaard og hans teori om spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og den religiøse.
Friedrich Nietzsche og hans teori om nihilisme herunder viljen til magt, herremoralen, slavemoralen og overmennesket.
Albert Camus og det absurde herunder det absurde og fremmede liv, valgene, den positive nihilisme, sisyfosmyten, den absurde komik og det etiske liv.
Jean Paul Sartre om valg og handling herunder ”dømt til frihed”, angsten, valget og handlingen, ond tro, fremmedhed, blikket fra den anden, den gode tro, kampgruppe og forholdet mellem mennesket og virkeligheden.

Primærtekster:
Anders Bodelsen, Alt er tilladt, 1965
Martin A. Hansen, Agerhønen, 1947: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=271
Karen Blixen, Ringen, 1958: https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=271
Peter Seeberg, Hjulet, 1962
Att döda et barn, kortfilm, 1953 https://www.filmarkivet.se/movies/att-doda-ett-barn/

Baggrundstekster:
Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard, Systime, 2017, følgende kapitler:
Introduktion: Hvad er eksistentialisme?
Filosofi og teori (kapitlerne fra Kierkegaard til og med Sartre)
Den eksistentielle fortælling
https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=1
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse, vurdering og diskussion Snyd 10-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer