Holdet E3p DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Annamaria Belli, Tea Jakobsen
Hold E2023 DA/p (E1p DA, E1p DA GF, E2p DA, E3p DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dokumentarfilm
Titel 2 Nyeste tid med fokus på autofiktion
Titel 3 Yahya Hassan (værk)
Titel 4 Retorik
Titel 5 Journalistiske genrer og nyhedsformidling
Titel 6 Avisen som værk
Titel 7 Det moderne gennembrud og SO-forløb med historie
Titel 8 Henrik Ibsen: Et Dukkehjem
Titel 9 Ungdomstemaet i litteratur og film/serier
Titel 10 Middelalder og oplysningstid
Titel 11 Romantikken
Titel 12 Reklamer og marked
Titel 13 Litteraturen i det tyvende århundrede
Titel 14 Nyeste tid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dokumentarfilm

Emnet for dette forløb har været selvfortællinger i dokumentarfilm.

Vi har arbejdet med teori om filmiske virkemidler og dokumentarfilmens genrer herunder den observerende, den autoritative, den dramatiserende, den interaktive og den poetiserende dokumentar samt set filmcitater. Derudover har vi særligt set nærmere på den intime dokumentar og arbejdet med værket Min Barndom i helvede. Eleverne arbejdede i grupper om forskellige analyseopgaver i relation til filmen, som de fremlagde og afleverede en skriftlig opgave om. Derudover har eleverne produceret deres egne mikrodokumentarer i grupper.

Litteratur:
Fortællingens spejl, Selvfortællinger i dokumentarfilm, Systime. https://fortaellingensspejl.systime.dk/?id=155
Mette Korsgaard/Lisbeth Zornig Andersen: Min barndom i helvede (2012) (værk)

Filmcitater:
Christoffer Guldbransen: Den hemmelige krig, Cosmo Film (2006)
Janus Metz: Armadillo, Fridthjof Film (2010)
Nicolaj Arcel: En kongelig affære, Zentropa (2012)
Pernille Rose Grønkjær/Lone Frank: Genetic Me, The Four Letter Revolution APS (2014)
Jørgen Leth: Jeg er levende – Søren Ulrik Thomsen, digter, Bech Film (1999)
Lotus og den fulde sandhed, DR (2016)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse 15-11-2023
Ideudvikling dokumentarfilm 15-11-2023
Mikrodokumentar 22-11-2023
Analyse og vurdering af Min barndom i helvede 30-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nyeste tid med fokus på autofiktion

Vi anvender vores værktøjskasse indenfor analysebegreber og vil derfor gå langt mere dybdegående til værks med analysepindene; komposition, personkarakteristik kombineret med miljøkarakteristik, billedsproget og tematikker etc.

De litterære og sproglige metoder iværksættes henover teksterne. Her er der tale om en indføring i nykrtik, social-historisk/ideologikritisk læsning, biografisk metode.





Lone Hørslev: Af "Skilsmissedigte"
Glenn Bech: Af "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet"
Haidar Ansari: "Institutionaliseret" (2022) "Kvarteret", "kulturchok", "elskovsaffære", "frifindelse" og "fængslets fredagsbøn". Fra "Institutionaliseret" (2022)
Thomas Korsgaard.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21,04 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Yahya Hassan (værk)

I forløbet læses og analyseres Yahya Hassans digtsamling Yahya Hassan (2013). Forløbet er et også et lille studie i selvfremstillingen i nyere dansk litteratur. Det faglige mål med forløbet er således også at få eleverne til at reflektere over forskellige danskfaglige metoder. Der er tendens til, at der oftest benyttes tekstrelaterede analysemetoder som f.eks. nykritik, og at de producentmæssige analysemetoder som f.eks. biografisme nærmest er blevet fyord.  Uanset valg af analysemetode skal eleverne være bevidste om konklusionernes gyldighedsområde og begrænsninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,04 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Retorik

Vi ser kort på retorikken i et historisk lys, de klassiske taletyper og talens komposition. Vi har gennemgået argumentationsteori, indholdsanalyse, appelformer, sproglige- og stilistiske virkemidler. Med afsæt i det ovenstående teori og begreber læser, ser og overværer vi taler. Forløbet slutter med et produktkrav, hvilket er, at eleverne skriver en politisk tale, hvor ovennævnte teori, retoriske virkemidler er inkorporeret. Ved hjælp af talekort fremføres talen for resten af klassen og evalueres sammen efterfølgende.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Journalistiske genrer og nyhedsformidling

Overordnet har vi set på de tre hovedgenrer:
1. Informationsgenrer (herunder nyhed, referat, reportage)
2. Opinionsgenrer (herunder leder, kronik, læserbrev)
3. Fortællende journalistik (herunder feature)

Vi har fokuseret på følgende:

- de fem nyhedskriterier:
- nyhedstrekanten
-kommunikationssituationen
-  avistyper ("kend din avis") i forhold til deres prioritering af stofområder, og de nyhedsbehov de tilfredsstiller hos læserne
- Analyse af forskellige konkrete journalistiske tekster ved at undersøge deres vinkling og brug af nyhedskriterier, deres ydre komposition (layout), genre, indre komposition og journalistisk sprog.


Tekster:
Blanding af forskellige avisgenrer (leder, nyhedstelegram, kronik) som eleverne har artsbestemt.

Nyhedsartiker:
• Tekst 1: Ekstra Bladet 11/3 2020, forsiden
• Tekst 2:  Kloster, Christian og Findalen, Jeppe: ”Her ændrer hun din hverdag” fra Ekstra Bladet 11/3 2020.

• Tekst 3:  Politiken 12/3 2020, forsiden.
• Tekst 4: Rasmussen, Lars Igum: ” Regeringen lukker Danmark: Nu skal vi stå sammen” fra Politiken, 12/3 2020

Reportage:
Reportage: Folkevandring på Balkan - flygtninge på vej til EU. 17/6 2015



Baggrund:
Kapitlet "Nyheden - jounalistikkens ophav" (fra "Journalistik i dansk", Systime, 2004)Mikkel Hvid: "Fiktion, fakta og fortælling" (uddrag fra artikel fra Danmarks Jounalisthøjskoles hjemmeside, 2006)
Kapitler fra grundbogen "Den iscenesatte virkelighed" Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Avisen som værk

Avisen som værklæsning, hvor klassen  har læst og arbejdet med 3 forskellige aviser fra samme dato henholdsvis Ekstra Bladet, Politiken, Berlingske Tidende. Gruppevis har eleverne analyseret og fremlagt en avis hver som et helt værk med fokus på:

• Avistype
• Hvordan jeres avisen har prioriteret nyhedsstoffet
• Forside
• Hvilke nyhedskriterier der dominerer
• Forholdet mellem tekst/billeder/reklamer, vægtningen af forskellige stofområder, retoriske virkemidler
• Målgruppe
• Vinkling
• Et repræsentativt udvalg af artikler (3-4 stk. af forskellige journalistiske genrer) gøres til genstand for en grundigere analyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det moderne gennembrud og SO-forløb med historie

Med udgangspunkt i Georg Brandes forelæsninger i 1871, har vi arbejdet med det moderne gennembrud og hovedtemaer inden for denne litterære periode (1870-1890). Vi har set på samfundsudviklingen i perioden (urbanisering, industrialisering, naturvidenskabelige gennembrud), og overgangen fra Romantikken (idealisme) til en mere virkelighedsnær litteratur, hvis mål er at sætte problemer under debat.  

Vi har i vores læsning af centrale tekster og forfattere fra perioden haft fokus på flg. temaer:
- religion og ateisme
- kvindens stilling
- ægteskab og seksualmoral
- sociale (mis-)forhold, herunder forholdene for de fattige landarbejdere.

Vi har desuden set på hvordan tankegodset i det moderne gennembrud påvirker litteraturen og bl.a. udmønter sig i nye måder at skrive på, herunder impressionisme (Herman Bang) og naturalisme (darwinisme, determinisme/arv og miljø) (Henrik Pontoppidan).

Læste tekster:

Georg Brandes: Indledningsforelæsning til Hovedstømninger i det 19. Årh. litt.
Ludwig Feuerbach: "Kristendommens væsen" (Uddrag)
J.P. Jacobsen: To Verdener
Herman Bang: Pernille
Amalie Skram: Constance Ring (uddrag)
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød
Henrik Pontoppidan: Et Grundskud

Besøg på Statens Museum for Kunst med rundvisning og undervisning i malerierne i perioden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Henrik Ibsen: Et Dukkehjem

"Et Dukkehjem" læses i grupper hvorefter eleverne i grupperne skal lave personkarakteristik af Nora samt en anden karakter fra stykket. Dramaet sættes i relation til perioden.

Derudover har eleverne selv produceret manuskripter og opført skuespil på baggrund heraf.

Sprogligt såvel som litterært fokus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ungdomstemaet i litteratur og film/serier

Med udgangspunkt i teori om ungdomslitteratur/film undersøger vi, hvordan ungdomstemaet udtrykkes i litterære tekster og to ungdomsfilm. Omdrejningspunktet er den unges søgen efter at finde og erkende sig selv samt den initiation, hvorigennem den unge indvies til voksenverdenen.

Den litterære læsning foregår ud fra metoderne nykritik, strukturalisme og psykoanalyse og med fokus på, hvorledes de metodiske valg afspejles i fortolkningen.


Mht. til medieværkerne er metoden medieanalyse. Her ser vi, at endskønt spillefilmenes handling geografisk udspiller sig samme sted, så er der med 30 år imellem de to film et meget forskelligt indhold og brug af forskellige filmiske virkemidler..  

Baggrund:
Ayoe Quist Henkel: "Billeder af ungdomsliv - temaer og tendenser i den nye ungdomslitteratur s. 20-26". I: "Stjernebilleder" bd. 3, DLF, 2011.


Tekster:
Karen Blixen: Ringen (1958)
Anders Bodelsen: Rama Sama (1965)
Bille August: Tro, håb og kærlighed (1984)
Julie Andem: Skam (uddrag af sæson 3), 2016.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Middelalder og oplysningstid

Et litteraturhistorisk forløb, hvor vi læser en Riddervise: Ebbe Skammelsøn og herefter har fokus på oplysningstidens tanker og Ludvig Holberg. Her læses epistel 390 - En god Lærers Egenskaber, 1749  samt et uddrag af "Niels Klims underjordiske rejse"  (1740). Genfortalt af Hans Scherfig. Suppleret med klip fra DR's dramatisering af roman fra 1984.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Romantikken

Formålet er således få en forståelse for den historiske udvikling ca. 1800-1870, den historiske baggrund for den romantiske litteraturs opståen i Danmark og Europa samt et indblik i den romantiske filosofi og litteratur. Eleverne skal i forløbet lære at dykke ned i det konkrete, analytiske studium af skønlitterære tekster samt at sætte dem ind i et litteraturhistorisk perspektiv. I forløbet trænes naturligvis de forskellige analysepinde (genrekendskab, komposition, fortællerteknik, person-og miljøkarakteristik, billedsprog, tema og perspektivering).  Forløbet er tilrettelagt således, at eleverne skal stifte bekendtskab med de forskellige litterære former for romantik, herunder universal- og nationalromantik, organismetanken, platonisme, poetisk realisme og se udviklingen hen imod en stigende psykologisk interesse i den begyndende realisme og i romantismen mod periodens slutning.



Læste tekster:
Adam Oehlenschläger: ”Guldhornene” (1803)
Schack Staffeldt: ”Indvielsen” (1804)
H.C. Andersen: ”Klokken” (1850)
H.C. Andersen: ”I Danmark er jeg født”
Steen Steensen Blicher: ”Sildig Opvaagnen” (1828) (Værk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Reklamer og marked

I forløbet har vi analyseret trykte og visuelle reklamer - herunder reklamer fra "Cult Shaker", "Noa, Noa", "Elgiganten", "Zendium", "Volvo", "Coca-cola", "Arla".

Eleverne har på klassen analyseret en selvvalgt reklame.

Vi har haft fokus på følgende:

- Det retoriske pentagram
- Kommercielle reklametyper
- Kommunikationsmodellen
- AIDA-modellen
- Maslows behovshieraki
- Mediet
. At reklamer består af billede og tekst. Begge dele skal næranalyseres
- Reklamens denotative og konnotative niveau.
- Visuelle og retoriske virkemidler.

Som grundbøger er brugt kapitlet "Reklamer" fra "Ind i dansk", Systime suppleret med kapitlet "Kommunikations opbygning" fra grundbogen "Markedskommunikation", Systime.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Litteraturen i det tyvende århundrede

I dette forløb har klassen læst følgende tekster. Fokus har både været litterært og sprogligt.

Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren (uddrag) (1906)
Johannes V. Jensen: "Maskinerne" (1901)
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1922)
Peter Seeberg: "Patienten" (1962)
Vita Andersen: "Hun ser godt ud" fra: "Tryghedsnarkomaner" (1977)
Niels Hav: "Tyrken" (1981)
Michael Strunge: "Den hæslige by" fra: "Vi folder drømmens faner ud" (1981)
Jan Sonnergaard: "Polterabend" fra: "Radiator" (1997)

Følgende grundbøger har været anvendt:" Litteraturhistorien - på langs og på tværs", Systime, "Brug litteraturhistorien", Systime, "Håndbog til dansk", Systime.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Nyeste tid

Fra nyeste tid har klassen læst:

Veronica Maggio: Jag kommer (2011)
Thomas Korsgaard: "Det kolde bord" fra Tyverier (2019)
Haidar Ansari: "Kvarteret", "Kulturchok", "Elskovsaffære" (2022)
Peter Dyreborg: "Bekræft, at du er menneske. Digte og tekster om ting, jeg har set på nettet (2026)

Følgende grundbøger har været anvendt:" Litteraturhistorien - på langs og på tværs", Systime, "Brug litteraturhistorien", Systime, "Ind i dansk", Systime.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer