Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
NEXT
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Maria Wernberg
|
|
Hold
|
E2023 DA/t (E1t DA, E2t DA, E3t DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ungdom og identitet - grundforløb
GRUNDFORLØBET
ELEVERNE SKAL KUNNE:
- Forklare kommunikationssituationen i en tale og en samtale: kontekst, sted, alder, status, emne, medie, symmetri/asymmetri (lige/ulige) forhold.
- Kende til det retoriske pentagram.
- Genkende og definere den politiske tale.
- Forklare og bruge appelformerne i en analyse af en tale: etos, logos og patos.
- Karakterisere en teksts retoriske virkemidler, fx gentagelser, modsætninger og retoriske spørgsmål og billedsprog.
- Forklare og bruge begreberne informerende sproghandling, handlingsregulerende sproghandling og holdningsudtrykkende sproghandling.
- Bruge begreberne optoning/facetruende, nedtoning/face-work, frontstage, backstage samt kende til høflighedsprincipperne.
- Kende til udviklingen af dansk, norsk og svensk.
- Gøre rede for karakteristiske træk ved den sproglige variation multietnolekt (fordobling af pronomen, forenkling af køn, ligefrem ordstilling (inversionsfejl), forenkling af præpositioner, brug af ord fra flere forskellige sprog, træk fra talesprog).
- Karakterisere sproget i en tekst ved hjælp af begrebet multietnolekt.
- Forklare begreberne denotation og konnotation.
- Finde semantiske felter i en tekst og forklare, hvad de viser om teksten.
Omfang af fagligt stof: ca. 80 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Sandhed, løg og fiktion
I dette introforløb har der været fokus på de to hovedgenrer fakta og fiktion.
De analytiske begreber vi har arbejdet med er:
Faktakontrakt (man er forpligtet på virkeligheden)
Fiktionskontrakt (man er ikke forpligtet på virkeligheden)
Autenticitetsmarkører
Fiktionalisering
Materiale:
Afsnittet "Sandhed, løgn og fiktion" i Perspektiver i Dansk.
Id c339
Id P142
Id c 348
Id p147
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Fortællinger om syndefald + VÆRK
I dette forløb har eleverne arbejdet med forskellige tekster der omhandler tematikker fra syndefaldsmyten. Samtidig er forløbet er også en introduktion til litterær tekstlæsning. Eleverne har desuden læst deres først værk i dette forløb.
Danskfaglige begreber:
- Forklare hvad det betyder at en person i en tekst oplever et syndefald
- Forklare karakteristiske træk for eventyr
- Forklare og bruge begreber fra nykritisk analysemetode (fortæller, synsvinkel, personkarakteristik, billedsprog, komposition, motiv og tema)
- Forklare og bruge begrebet intertekstuel reference
- Anvende tematikker fra synsfaldmyten i en læsning: Barn-voksne, bevidst-ubevidst, uskyld-skyld, uvidende-vidende, fristelse.
Primærtekster:
Adam og Evas syndefald (1. mosebog)
Helle Helle: Sit egent system, 2000
Kong Lindorm, folkeeventyr
Maria og José (Roman, VÆRK)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
I krig med virkeligheden + VÆRK
I dette forløb har eleverne arbejdet med dokumentarfilm med fokus på værket "I skyggen af en helt" med fokus på dokumentarfilmstypen, de filmiske virkemidler, tegn på autenticitet og tegn på fiktionalisering.
Dokumentarfilmstyper: Den autoritative, den observerende, den interaktive og den performative/jeg-dokumentaren.
Eleverne har arbejdet med "Skyggen af en helt", som er en performativ jeg-dokumentar, fordi Laurits Munch-Petersen både er instruktør og hovedperson. Virkeligheden ses gennem Laurits Munch-Petersens øjne. Han filmer fx sig selv i et spejl, hvilket understreger, at filmen afspejler instruktørens egen oplevelse og konstruktion af virkeligheden (tidskode ca. 0.17.53). Den er performativ, fordi han performer undervejs. Den har også elementer af den autoritative (undersøgende) dokumentar, fordi han skal undersøge, hvad der skete med morfaren i Den Spanske Borgerkrig?
Hvorfor blev familien splittet? Hvad er sandheden bag “helte-myten”?
Vi ser desuden hvordan dokumentarfilmen bryder med fakta-kontrakten og de forventninger, vi som seere har til dokumentarfilm, fordi det er en rekonstruktion.
Filmiske virkemidler: klipning, rekonstruktion, billedbeskæring (ultranær, nær, halvnær, total, supertotal), perspektiv (frø, normal og fugleperspektiv), lyd (asynkron og synkron) og lys (highkey og lowkey) samt billedsymbolik.
Eleverne har selv lavet små dokumentarfilm, hvor de brugt træk fra en af de fire dokumentarfilmstyper.
Skriftligt: Eleverne har skrevet en anmeldelse af dokumentarfilmen "I skyggen af en helt".
Materiale:
Afsnittet "I krig med virkeligheden" i Perspektiver i dansk
Id c796
Id p223
Id p 224
Id c811
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Selvfortællinger om familien
I dette forløb har eleverne arbejdet med autofiktion om familien med fokus på erindring og fiktion og på det at bearbejde barndommen i litteraturen, hvor forfatteren udpeger en bøddel, offer og en medløber. Eleverne har kigget på forskellige selvbiografier og undersøgt parateksterne (forside, bagsider mm.) for at bestemme om der har været tale om en ren selvbiografi med en enkeltkontrakt eller autofiktion med en dobbeltkontrakt.
Vi har talt om hvorledes dobbeltkontrakten etables gennem paratekster (forsiden, interviews mm.). Vi har kigget på fortælleren og forskellen på den fortalte tid og fortælletiden samt det fortalte jeg (barnets perspektiv) og det fortællende jeg (den voksnes perspektiv). Herunder også på forskellen på den sceniske fremstilling og den panoramiske fremstilling.
Vi har desuden lavet almindelig tekstanalyse i forløbet med fokus på miljøkarakteristik, personkarakteristik og realplan og billedplan.
SKRIFTLIGT: Eleverne har arbejdet kreativt og udarbejdet podcast med en mundtlig debat mellem forskellige debattører om genren autofiktion og hvor grænsen går. Hvad kan man tillade sig at udgive i det offentlige rum.
PRIMÆRLITTERATUR:
Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor, 2011.
Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske fordi (uddrag), 2017
Art Spiegelman: Maus, 2016. (uddrag)
Knausgaard: Min kamp (uddrag), 2009.
Craig Thompson: En dyne af sne, 2008
SEKUNDÆRLITTERATUR:
Claus Christensen og Peter Jensen: Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur er en antologi. s. 2008
Simon Roliggaard: Lige om lidt kommer katastrofen. Lige om lidt eksploderer min far. Politiken. 2017
Sofie Sørensen: Lillebror om debutantforfatter: »Det er usandt og for groft«, Politiken 2017
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
DHO om Maus - VÆRK
Dansk-historieforløb om ondskab med fokus på værket "Maus" af Art Spiegelman. Vi har arbejdet med den grafiske roman som autofiktion og anvendt begreberne bøddel, offer og medløber og det fortællende jeg og det fortalte jeg.
Eleverne er blevet introduceret til Svendsens ondskabstyper: den dæmoniske, den instrumentelle, den idealistiske og den dumme ondskab, som de løbende har brugt til at forstå den type ondskab, der er på spil i Maus. Eleverne har kigget på propagandaplakater og på det psykologiske eksperiment: Milgrams lydighedseksperiment.
Litterær analyse:
Personkarakteristik af Vladec før og efter Auschwitz
Analyse af fortæller(e) og synsvinkel (bagudsyn og medsyn)
Fortalt tid og fortælletid samt fortæller-jeg (den ældre Art, der skriver) og fortalt-jeg (den yngre Art, der er tilbage i tid)
Selvbiografien som genren
Medieanalyse:
Analysere samspillet imellem billede og tekst
Bruge begreberne ramme, etage, rendesten og closure
Vurdere om tegnestilen er transparent, ekspressiv eller ikonografisk
Dansk-historie-opgave - 1. skriftlighedsforløb
Eleverne skriver om spørgsmålet "Hvad kan vi lære om Holocaust ved at læse Maus?".
I opgaveskrivningen træner de elementer i større skriftlige opgaver (at skrive indledning, redegørelse, analyse, diskussion og konklusion) og formalia som henvisninger og litteraturliste.
I forbindelse med den mundtlige DHO-fremlæggelse har eleverne forsøgt at anvende Den videnskabelige basismodel.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22,22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Argumenter for forandring - Ungdommens Folkemøde
I dette forløb har der være fokus på argumentation og klima, som eleverne også har skrevet en debatterende artikel om. Vi har arbejdet med kampagner, læserbreve og taler. Eleverne har været på Ungdommens Folkemøde, hvor de har inddraget interview og fotos i en debatterende artikel om argumentation kan skabe forandring.
Vi har arbejdet med følgende fagbegreber:
- Pointe, begrundelse og grundantagelse
- Appelformerne logos, patos og etos (repetition fra tidligere forløb)
- Argumentsgreb (ekspertargument, autoritetsargument, erfaringsargument, gendrivelse, generalisering, ordvalgsargument samt beskidte greb som ad hominem, skræmmeargumentation, stråmandsargument mfl.
- Stilistiske figurer f.eks. tretrinsraket, anafor, epifor, modsætninger og billedsprog.
- til at vurdere argumentation har eleverne arbejdet med begreberne vægt og hæderlighed
PRIMÆR LITTERATUR:
- Julia Roberts Is Mother Nature (Kampagne)
- Harrison Ford is the Ocean (Kampagne)
- Olivia Kubasiak Kløvedal Reich, Christiansborg den 3. april 2019 i forbindelse med FridaysForFuture,
- Karl Ove Knausgård: Fjenden er følelsen af magtesløshed, Tale ved klimamarch i Oslo 02-09-2017
Inga Simonsen: “Klimahysteri og sult forude”, Nordjyske Stiftstidende, 30. september 2009
Uffe Clausen: “Stop dansk klimahysteri”, Fyns Amts Avis, 26. august 2013
SEKUNDÆR LITTERATUR:
I-bogen Perspektiver i dansk. https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=184
Id p184, id201, id c610, id c616
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Nyhedsformidling - gymnasiereformen
I dette forløb har vi arbejdet med nyhedsformidling med særligt fokus på, hvordan medierne vinkler nyheder forskelligt og vægter forskellige nyheder som væsentlige. Vi havde særligt fokus på hvordan gymnasiereformen 2024 udviklede sig i nyhedskredsløbet og hvordan den affødte forskellige debatter. Eleverne har desuden været på World Press Photo og arbejde med pressebilleder.
Begreber vi har arbejdet med:
- Avisanalyse med fokus på minerva-modellen. Hvilket segment henvender nyhedsmedierne sig til? Her har eleverne kigget på stofprioritering, forsidehistorie mm.
- Nyhedstrekanten med rubrik, underrubrik, brødtekst
- Nyhedskriterier: Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt.
- Nyhedsgenrerne: informationsgenrerne (nyhed, interview, reportage mm.) og opinionsgenrerne (debatindlæg, læserbrev, kronik, kommentar, klumme)
- Nyhedskredsløbet: Uddannelsesreformen var aktuel under forløbet, derfor fulgte vi denne nyhed og hvordan den udviklede sig fra nyhed (pressemøde om uddannelsesreformen), opinionsartikler i kraft af debatindlæg og læserbreve samt kommentarer på de sociale medier.
- Sprogligt fokus på brug af konkrete deltaljer og bevægelsesverber.
SKRIFTLIGT:
Kreativ skrivning. Eleverne har skrevet historien bag udvalgte pressebilleder opbygget efter nyhedstrekanten, udvalgte nyhedskriterier etc.
Debatterende artikel om uddannelsesreformen, som de også har fulgt i nyhedskredsløbet.
PRIMÆR LITTERATUR:
Josephine Celeste Jensen: ”Gymnasieelever spærrer lærerne inde”, Ekstra Bladet, 11. november 2024
Frederik Bernhard Gatzwiller og Tinna Viskum: ”Nej tak til højere karakterkrav og besparelser”, DR, 11. november 2024
SEKUNDÆR LITTERATUR:
Perspektiver i Dansk. Kapitlet "Flygtninge i et nyhedskredsløb" : https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=232
Id c889
Id c901
Id c918
Id c952
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Den mørke og den lyse romantik
I dette litteraturhistoriske forløb har eleverne arbejdet med den mørke og den lyse romantik - herunder nyplatonismen (den mørke) universalromantikken (den lyse), nationalromantikken (den lyse) og biedermeier (den lyse).
Begreber som dualisme, monisme, digteren som geni, panteisme-tanken har vi arbejdet med.
Sekundærlitteratur:
Brug Litteraturhistorie: Kapitlet "Romantikken - enhed og splittelse"
https://bl.systime.dk/?id=352
https://bl.systime.dk/?id=353
https://bl.systime.dk/?id=354
https://bl.systime.dk/?id=355
https://bl.systime.dk/?id=356
https://bl.systime.dk/?id=357
https://bl.systime.dk/?id=358
Primærlitteratur:
Adam Oehlenschläger: Den forladte, 1803
Indvielsen af Staffeldt, 1804
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land, 1819
I Danmark er jeg født af H.C. Andersen , 1850
”Klokkeblomst af H.C. Andersen”, 1845
Malerier:
Casper David Friedrich: Vandreren over Tågehavet, 1818
Casper David Friedrich, Munken ved havet, 1808-10
Familien Waagepetersen af Wilhelm Bendz i 1830.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Novellen + VÆRK
Novellen
I dette forløb har eleverne arbejdet med to forskellige novelletyper den klassiske novelle (myretuenovellen) of den moderne novelle (isbjergnovellen). Eleverne har arbejdet med novellerne i dialogcirkler og de har læst værket "Rester" af Helle Helle, som de har lavet fremlæggelser om. I den forbindelse har de også arbejdet med den minimalistiske skrivestil, der bl.a. er kendetegnet ved tomme pladser og sideordnede sætninger.
Den klassiske novelle (myretuenovelle) er kendetegnet ved at have en indledning, hvor personer og miljø introduceres, en midte med en tydelig central begivenhed, der truer det kendte og udløser et vendepunkt. Slutningen kan enten være a) konflikten løses b) det fremmede benægtes og den oprindelige orden genetableres c) konflikten er voldsom og fører til død og undergang.
Den moderne novelle (isbjergnovellen) er kendetegnet ved, at der ikke er en tydelig begivenhed, men at vi kun bliver præsenteret for toppen af isbjerget. Novellen starter in medias res og slutningen er ofte åben og hovedpersonen har ikke forandret sig.
Eleverne er blevet introduceret til begrebet eksistentialisme og det at analysere novellekarakterers valg eller ikke-valg. De har anvendt modellen:
Livet --> Krise --> angst VALG OG HANDLING --> bevidst valg --> ansvar, frihed, mening og identitet
Livet --> Krise --> angst VALG OG HANDLING --> ikke valg --> tomhed, ufrihed, meningsløshed, fremmedgørelse.
Læste noveller:
Herman Bang: Gennem Rosenborg have, 1912
Martin A. Hansen: Agerhønen, 1947
Karen Blixen: Ringen, 1958
Helle Helle: Værket "Rester", 1996
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Kvindekamp og kønsroller + VÆRK
I dette forløb har eleverne arbejdet med kvindekamp og kønsroller med særligt fokus på forskellen på kvindesynet i romantikken og det moderne gennembrud. Vi har desuden haft særligt fokus på den borgerlige familie i byen i slutningen af 1800-tallet, hvor kvinden var orienteret mod hjemmet, opdrages til seksuel afholdenhed før ægteskabet og havde ansvar for familien. Dette i modsætning til manden, der var orienteret mod omverdenen, myndig, blev opdraget til seksuel frihed før og efter ægteskabet og havde ansvaret for familiens økonomi. Vi har særligt arbejdet med en karakteristik af den traditionelle kvinderolle og den moderne kvinderolle.
Vi har arbejdet med biedermeier-malerier med fokus på det private, kernefamilien, hjemmet, det indadvendte, moralen etc. og set hvordan nogle forfattere og kunstnere udfordrer dette syn på kønsrollerne i det moderne gennembrud.
Eleverne har udarbejdet skuespil med udgangspunkt i Georg Brandes’ forelæsninger på Københavns Universitet 1871, hvor han ønsker at forfattere og kunstnere sætter problemer under debat. De tre k'er: Køn, kirke og klasse.
Eleverne er blevet trænet i forskellige metoder. Det at kunne
- analyse en tekst ved hjælp af socialhistorisk metode (karakteristik af personer, grupper, oprør mod hierarki/kønsroller)
- analysere en tekst ved hjælp af sproghandlingsanalyse (kommunikationssituation, sproghandlinger, undertekst, Face) (repetition)
- lave en billedanalyse med fokus på en fortolkning af synet på kvinderoller
- debattere en sag ved at bruge pointe, begrundelse og gendrivelse. Vi har desuden talt om forskellen på argumenter på det personlige, det samfundsmæssige og det universelle niveau.
SEKUNDÆR LITTERATUR:
Brug Litteraturhistorien. © Mads Rangvid, Mimi Sørensen, Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. Første udgivelsesår 2014.
Damgaard og Moustgaard: ”Et hjem – en familie” (Oversigt over dagen i en familie 1890),
Brug Litteraturhistorien. © Mads Rangvid, Mimi Sørensen, Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S. Første udgivelsesår 2014.
https://bl.systime.dk/?id=130
https://bl.systime.dk/?id=197
https://bl.systime.dk/?id=196
https://bl.systime.dk/?id=195
https://bl.systime.dk/?id=194
https://bl.systime.dk/?id=193
https://bl.systime.dk/?id=192
Lærerfremstillet model til billedanalyse
PRIMÆR LITTERATUR :
- P.S. Krøyer: Det Hirchsprungske Familiebillede, 1881
- Wilhelm Bendz: ”Det Waagepetersenske familiebillede”, 1850
- Christoffer-Wilhelm Eckersberg: ”Bella og Hanna Nathansons ældste døtre”, 1820
- H. C. Andersen: ”En hustru”, 1844
- Bertha Wegmann: “Portræt af Jeanna Bauck”, 1881
- Grundtvig: ”Det er så yndigt at følges ad”, 1855
- Amalie Skram: ”Forraadt” (uddrag), 1892
- Amalie Skram: Constance Ring (uddrag hos præsten), 1885
- Henrik Ibsen: ”Et dukkehjem”, 1879. Udgivet af Mikro, 2002. VÆRK (drama, værk fra før 1945)
- Henrik Ibsen: Alternativ slutning til ”Et Dukkehjem”, 1880.
- Henrik Ibsen: uddrag fra avisartikel om den alternative slutning, 1880
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Sprog og magt
I dette forløb har eleverne arbejdet med sprog og magt. Vi har repeteret begreber som kommunikationssituation og den digitale kommunikaitonssituation, samtalenormer, høflighedsprincippet, facework, konflikttrappen og direkte og indirekte tale (begrebet undertekst) sproghandlingerne samt argumentation - særligt fejltyperne inden for argumentation som generaliseringer, ad hominem og stråmandsargumentation har været aktuelle.
Vi har arbejdet med Judith Butlers teori om hatespeech (hadefuld tale), hvor vi talt om sprogets interpellationskraft, og hvordan sprog og diskurser skaber en som menneske. Grunden til, at man især ved hate speech har svært ved at undsige sig den tildelte subjektposition, er, at de diskurser, som hate speech udspringer fra, som regel er hegemoniske, dvs. dominerende og magtfulde. Eksempelvis "kælling", "billlig", "n-ordet". Udsigelserne er ’tunge’ størrelser ladet med, hvad Butler kalder historicitet, hvilket betyder ’styrke på grund af gentagelser (citeringer)’
Vi har desuden arbejde med diskursanalyse:
Den enkle: Denotation og konnotation, positivt og negativt ladet ord
Den lidt svære: Nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, antagonisme/diskursiv kamp, hegemonisk diskurs
Sekundær litteratur:
Primær litteratur:
Jeg får lyst til at slå på glasset og sige neger Af Annette Heick, 2014
Klaus Ewald: Leo Lummerkrog aka onkel reje, 2023
”Ti stille kvinde” med Zenia Stampe
I forbindelse med den reflekterende artikel har eleverne læst:
Lone Frank: At trække i tidens elastik
Det personlige sprog:
Klaus Rifbjerg: Glæde ved vin
Søren Ulrik Thomsen: Farvel og tobak til tekstens stof
Dan Turell: Jeg skulle have været taxachauffør
Skriftlig dansk: Reflekterende artikel om nedsættende ord
SEKUNDÆR LITTERATUR:
Litteraturportalen: https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2203
Eksamensgenrer - dansk:
https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=136
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Litterære analysemetoder + VÆRK
I dette forløb har eleverne prøvet kræfter med følgende analysemetoder:
Den nykritiske læsning (bl.a. rortælleteknik, semantiske felter, realplan og billedplan, personernes relationer til hinanden, forløbet (kompositionen), konflikt og løsning/afslutning, tema)
Den strukturalistiske læsning (bl.a. modsætninger, aktantmodellen, kontraktmodellen)
Den psykoanalytiske læsning (bl.a. Id, jeg, over-jeg, det ubevidste, fallossymboler)
Den ideologikritiske læsning (Målet er at undersøge klasseskel og social uretfærdighed, • Er der klasseforskelle? Er der oprør mod et hierarki eller gængse normer? Hvem har magten?)
Vi har desuden berørt den feministiske analysemetode (bl.a. Hvordan fremstilles kvinder og mænd? Hvem har magt og hvem bliver overset? Hvordan påvirker køn menneskers muligheder og identitet? Hvilke normer om køn bliver taget for givet? og queer-teoretiske (kønskritisk) læsning (bl.a. hvordan køn, seksualitet og normer – især med fokus på det, der bryder med det “normale” eller forventede - det heteronormative, altså den opfattelse, at der kun findes to køn. I stedet for at se køn som fast (mand/kvinde), ser queer teori (Judith Butler) køn som noget, der kan være fleksibelt og socialt skabt. I Johannes V Jensens tekst så vi, hvordan en af de mandelige karakterer var et "ikke genkendeligt køn".
SEKUNDÆR LITTERATUR
Lærerproduceret skema over de forskellige analysemetoder
Desuden har de læst om analysemetoderne i Dansk i tiden. Grundbog. ISBN: 9788761699633. © Forfatterne og Systime. Første udgivelsesår 2022.
https://danskitiden.systime.dk/?id=198
https://danskitiden.systime.dk/?id=199
https://danskitiden.systime.dk/?id=452
https://danskitiden.systime.dk/?id=457
https://danskitiden.systime.dk/?id=461
https://danskitiden.systime.dk/?id=465
https://danskitiden.systime.dk/?id=467
https://danskitiden.systime.dk/?id=455
https://danskitiden.systime.dk/?id=458
PRIMÆRLITTERATUR
Vuggevise af Henrik Nordbrandt, 2015
Folkeeventyret "Klokkeblomst"
Folkevisen "German Gladensvend"
Oktobernat af Johannes V. Jensen
"Ringen" af Karen Blixen
VÆRK: Alfabet af Inger Christensen
Eleverne har læst værket Alfabet i grupper og lavet fremlæggelse. De har primært brugt den strukturalistiske metode og den nykritiske metode - og enkelte også den økokritiske metode.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Fattigdom gennem tiden
Forløbet har især taget udgangspunkt i tekster fra det moderne gennembrud, hvor der var tydelige klasseforskelle og hvor livet var præget af uretfærdighed og social ulighed. Her var der absolut fattigdom, i dag har vi stort set kun relativ fattigdom.
I romantikken er løsningen på fattigdom i "Den lille pige med svovlstikkerne" GUD. l Henrik Pontoppidans "Naadsensbrød" er han indigneret og sætter problemer under debat med sin ironiske facon. I Pelle Erobreren af Martin Andersen Nexø bedrives der klassekamp, og i Herman Bangs reportagegenre må Bang trække sig væk fra den sceniske fremstilling og den implicitte fortællerstemme, da han besøger fattiggården. I Martin A Hansen "Agerhønen" er der eksistentiel tomhed og fattigdom efter krigen. Vi har i den forbindelse arbejdet med den eksistentialistiske læsning.
Til sidst i forløbet har vi læst Gleen Bech "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (2022), i en tid hvor klassekamp nærmest er forsvundet ud af den politiske samtale. Her skildres fattigdom som symbolsk marginalisering, idet han mangler den økonomiske og kulturelle kapital for at være en del af festen, da han flytter fra Horsens til København.
PRIMÆRLITTERATUR:
Den lille pige med svovlstikkerne af H.C. Andersen
Naadsensbrød af Henrik Pontoppidan
Herman Bang: Nogle fattigbesøg før jul” (1880)
Martin Andersen Nexø: Uddrag af Pelle Erobreren
Gleen Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, 2022
SEKUNDÆRLITTERATUR:
Brug litteraturhistorien
https://bl.systime.dk/?id=130
https://bl.systime.dk/?id=197
https://bl.systime.dk/?id=127
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Kampagner + humor
I dette forløb har eleverne arbejdet med kampagnefilm med fokus op humorteori. Forløbet af dels en repetition af tidligere begreber og dels en indføring i nye begreber bl.a. humorteorien.
Følgende teorier og begreber er anvendt:
Forskellen på informerende og narrativ kampagne
Tre-aktsmodellen (Indledning, vendepunkt 1 og konflikt bekæmpes/udvikling, vendepunkt 2 og konflikt løses/afslutning)
Raskins story tellingsprincipper
Forskellige former for humor: uoverenstemmelsesteorien, overlegenhedsteorien, forløsningsteorien. Vi har desuden tale om at humorens asymmetri og at humoren er betinget af en viden.
Appelformer
Argumentation
Argumenttyper
Filmiske virkemidler
Vi har arbejdet med følgende tre kampagner i fællesskab
PRIMÆR MATERIALE:
Rådet for Sikker Trafik: Hjelm har alle dage været en god idé
https://www.sikkertrafik.dk/om-radet-for-sikker-trafik/kampagner/cykelhjelmskampagner/hjelm-har-alle-dage-vaeret-en-god-ide/
Rådet for Sikker Trafik: Mikkel er død, episode 1
Vi har desuden læst et uddrag et Jeppe på Bjerget af Holberg som eksempel på brug af overlegenhedsteorien.
SEKUNDÆRT MATERIALE:
Argumentation, appelformer, kommunikationsmodel, filmiske virkemidler fra Perspektiver i Dansk.
Om typer af reklamefilm/kampagnefilm: https://hbdansk.systime.dk/?id=227
Om Raskins storytellings-parametre: https://dekortemedieformater.systime.dk/?id= 193
Michael Balle Jensen: Humor i dansk, kapitel 1
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
De store følelser
I dette forløb har eleverne arbejder med de store følelser. De har læst med deres følelser og de har undersøgt, hvordan følelserne skrives frem i litteratur og medier. Der har desuden været fokus på den modernistiske og den realistiske skrivestil. Herunder ekspressionismens fokus på det sanselige og den udtryksfulde og subjektive oplevelse af verdenen. Modernismen er endvidere kendetegnet ved den underliggjorte synsvinkel, sprog, der viser en fragmenteret og underlig, subjektiv oplevelse af den moderne verden. Dette er i modsætning til realismen, hvor sproget er gennemsigtigt, konkret og ikke gør opmærksomt på sig selv ved at være underligt. Vi har desuden, med udgangspunkt i Peter Seeberg "Hjulet", arbejdet med det absurde element i modernismen og den eksistentialistiske læsning, hvor hovedpersonen finder mening i den trivielle - hjulet. Dette er en intertekstuel reference til Albert Camus ”Man må forestille sig Sisyfos som en lykkelig mand”. Camus ser Sisyfos som et symbol på mennesket: Vi gentager rutiner (arbejde, hverdag, liv) uden garanti for ”højere mening”. Sisyfos laver meningsløst arbejde, men livet er meningsløst. Løsningen er accept af det meningsløse.
Vi desuden arbejdet med jeg-dokumentaren "Beths Dagbog", hvor vi har kigget på de filmiske virkemidler i tematisering af sorg og håbløshed.
SEKUNDÆR LITTERATUR:
Baggundslitteraturen er primært bygget på bogen “Føl dig frem” af Helle Juhl Lassen. Systime (2022) og Brug Litteratur Historien af Mimi Sørensen og Mads Rangvid. Systime 2014
Om Tom Kristensen: og ekspressionismen
https://bl.systime.dk/?id=213
Om Broby Johansen https://foeldigfrem.systime.dk/?id=140
Om Peter Seeberg https://foeldigfrem.systime.dk/?id=152 og om 1960'ernes velstand
https://bl.systime.dk/?id=235
https://bl.systime.dk/?id=234
Om Tove Ditlevsen https://foeldigfrem.systime.dk/?id=161
PRIMÆRTEKSTER:
Edvard Munch “Skriget” (1893)
Tom Kristensen “Nat i Berlin” (1921)
Broby Johansen: Rudolf Broby-Johansen: ODALISK-SKØNHED (1922)
Peter Seeberg “Hjulet” (1962)
Tove Ditlevsen: “Tårer” 1942
Kent Klich og Mikala Krogh: “Beths dagbog” (2006)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/526/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67311996070",
"T": "/lectio/526/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67311996070",
"H": "/lectio/526/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67311996070"
}