Holdet E2023 DA/k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution NEXT
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Anne Yde Vestergaard, Camilla Munch-Hansen, Christer Rovang Jakobsen, Maria Wernberg
Hold E2023 DA/k (E1k DA, E2k DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sprog og identitet
Titel 2 Fortællinger om syndefaldsmyten + VÆRK
Titel 3 Fakta, fiktion og løgn
Titel 4 Retorik og taler
Titel 5 Skriftlighedsforløb
Titel 6 Dokumentarfilm om familien + VÆRK
Titel 7 Kærlighedsforløb + VÆRK
Titel 8 Argumentation for forandring - Minisso
Titel 9 Det moderne gennembrud
Titel 10 Nyhedsformidling
Titel 11 Novellen + VÆRK
Titel 12 Analysemetoder
Titel 13 Kvindekamp og kønsroller
Titel 14 Autofiktion - mellem fakta og fiktion - VÆRK
Titel 15 Storbyen - realisme og modernisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sprog og identitet

I dette forløb har eleverne arbejdet med sprog – hvordan taler vi i forskellige sammenhænge; i skole, på arbejdspladsen, sammen med vennerne? Og hvordan taler vi bedst til hinanden for at bevare den gode stemning og undgå konflikt?

Eleverne har arbejdet med kommunikationssituationen i forskellige sammenhænge og undersøgt: afsender/modtager, hjemmebane/udebane. direkte/indirekte, offentligt/privat, emne og forhold mellem afsender og modtager (alder, status, symmetri/asymmetri).

Eleverne har i forløbet arbejdet med forskellige lekter/variationer af dansk: Kronolekt, dialekt, sociolekt og multietnolekt.
Eleverne har bl.a. gjort rede for karakteristiske træk ved den sproglige variation multietnolekt og har skulle karakterisere sproget i  Yahya Hassans langdigt hvor der er særlige træk fra multietnolekt.

I den forbindelse har vi også talt om høj stil, lav stil, helsætninger og ledsætninger, parataxe og hypotaxe, fordobling af pronomen og fejl i inversion.

Eleverne har desuden arbejde med af afsnit 1 og 3 i serien SKAM, som de har lavet en samtaleanalyse af, idet de har arbejdet med facework, optoning og nedtoning samt sproghandlinger. Eleverne har her arbejdet med følgende begreber:

De overordnede typer af sproghandlinger (informerende, handlingsregulerende, følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger), direkte og indirekte sproghandlinger (herunder undertekst), optoning, nedtoning, høflighedssprog/træk (nedtoningsstrategier), frontstage, backstage og konflikttrappen.
I forbindelse med face-teorien har fokus især været på: krænkelse af face, trussel mod face, beskyttelse samt opbygning af face.   

PROJEKTARBEJDE: Sidst i forløbet har eleverne arbejdet med alle begreberne i et projektarbejde om skolekultur gennem tiden. De har desuden tilføjet begreber inden for transaktionsanalysen: Komplementære, krydsede og skjulte transaktioner og forældre-barn-voksen kommunikation.

SEKUNDÆR LITTERATUR.  
Rasmus Gottschalck og Marianne Terp: ”Sprogenes verden”, side 99 og 102
Peter Heller Lützen: ”Det sproglige i dansk”, side 9-10
Bennike m.fl.: ”Faglige forbindelser i dansk. Sprog, litteratur og film”, side 195-200
Helle Borup: ”Ud med sproget”, side 45-47
Københavns universitet: Dialekt.ku.dk: Kodeskift, gruppetilhørsforhold, dialekt, etnolekt og multietnolekt og sociolekt
John E. Andersen: ”Sproghandlinger”, side 17
Birgitte Darger m.fl.: ”Begreb om dansk”, side 83-84
Jann Scheuer: ”Sproghandlinger – brug af sprog i dansk”, side 53-54
Berit Riis-Langdahl m.fl.: ”Dansk sproghistorie” i ”Krydsfelt”, side 171-173
DR: ”Kampen om dialekterne” i serien ”Kampen om sproget”
Ulrich Bachman: ”Danske børn er blevet eksperter i ’perkerdansk’, Ekstra Bladet, 10.04.2018
Københavns Universitet: om multietnolekt

PRIMÆR LITTERATUR:
Julie Andem: ”SKAM”, sæson 1, afsnit 1 og 3
DR: ”Det slører stadig”: ”LATIFAH: Gangsta-snak i telefonen”
Hassan, Yahya: Langdigt (uddrag)
Følgende klip er anvendt i matrixarbejde om lekter:

Gruppe 1. Bodil Jørgensen taler sønderjysk
https://www.youtube.com/watch?v=OP4MFz66TzI
Gruppe 2. Prins Joachim (se 2 min inde – 3.02)
http://www.youtube.com/watch?v=Fugy_mnoqYc&feature=related
Gruppe 3. Latifah (0:36-1.20)
https://www.youtube.com/watch?v=FeF6vDSQU4c
Gruppe 4. Skole-hjem-samtaler (00.46- 1.21)
https://www.youtube.com/watch?v=3iA6HI1Fl1s
Gruppe 5. Sommer i Tyrol
https://www.youtube.com/watch?v=fPA1uH38mfU&list=PL8aE3DDGOz0Yjw3zxEP3xdqL1KCHgBN3s&index=

Derudover er følgende klip anvendt i projektarbejde om skolekultur:
Susanne Bier: Fingerplanen
Pelle Erobreren i skole
Det forsømte forår (Blomme vender tilbage)
Det forsømte forår (Latin med Gunnar Langhave)
Drømmen (Lindum-Svendsen)
Khoumba efter timen




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28,89 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Fortællinger om syndefaldsmyten + VÆRK

I dette forløb har leverne arbejdet vi med forskellige tekster der omhandler tematikker fra syndefaldsmyten. Samtidig er forløbet er også en introduktion til litterær tekstlæsning. Eleverne har desuden læst deres først værk i dette forløb.

Danskfaglige begreber:
- Forklare hvad det betyder at en person i en tekst oplever et syndefald
- Forklare karakteristiske træk for eventyr
- Forklare og bruge begreber fra nykritisk analysemetode (fortæller, synsvinkel, personkarakteristik, billedsprog, komposition, motiv og tema)
- Forklare og bruge begrebet intertekstuel reference
- Anvende tematikker fra synsfaldmyten i en læsning: Barn-voksne, bevidst-ubevidst, uskyld-skyld, uvidende-vidende, fristelse.

Primærtekster:
Adam og Evas syndefald (1. mosebog)
Helle Helle: Sit egent system, 2000
Kong Lindorm, folkeeventyr
Maria og José (Roman, VÆRK)  

Eleverne har skrevet en analyserende artikel om Maria og José.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Fakta, fiktion og løgn

Sandhed, løgn og fiktion
Perspektiver i dansk af Sørensen og Rangvid:
Kapitel 2: https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=131

Faktagenrer
Fiktionsgenrer
Faktakontrakt og fiktionskontrakt
Paratekster
Fiktionalisering (tegn på)
Autenticitet (tegn på=
Autofiktion

Uddrag af
”Huset” (DR 2022)
”P3 Essensen: besøger en lukket afdeling” (DR 2023)

Karina Pedersen: ”Helt ude i hampen”, uddrag (2016)
Thomas Korsgaard ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” (1. kapitel) 2018
Artikel: https://www.tvmidtvest.dk/skive/raser-mod-sin-brors-debutroman-det-er-grotesk

Dokumentarprogram: ”Mænd der hader alt” NRK 2021

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel om Maria og José 19-11-2023
Dokumentaranalyse: Mænd der hedder alt 15-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Retorik og taler

Perspektiver i dansk, kap. 5 (s. 112-131

Retorik og taler

Rangvid og Sørensen: ”Perspektiver i dansk”, kapitel 5 (side 112-131), undtagen delen om diskursanalyse
Talegenrer: Informerende tale, lejlighedstale, politisk tale
talens komposition
Det retoriske pentagram
Appelformer
Stilistiske figurer: antitese, retorisk spørgsmål, anafor, triade, allitteration, assonans
Billedskabende sprog: scenisk fremstilling, beskrivende adjektiver, konkrete substantiver, dynamiske verber
Billedsprog: sammenligning, metafor, besjæling, personifikation
Abstrakt og konkret sprog

Taler/tekster:
1. Poul Nyrup Rasmussen: Tale ved SID’s kongres, 2001
2. Mette Frederiksen: ”Tale ved mindehøjtideligheden” 2022
3. Martin Luther King: ” I have a dream”, 1963
4. Antoine Leiris “I får ikke mit had” 2015
5. Helle Thorning-Schmidt: ”Tale ved mindehøjtidelighed på Østerbro”, 2015
6. Karl Ove Knausgård: ”Mit fædreland”, 2011, essay

Sang: Kringsatt af fjender

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nytårstale 10-01-2024
Refleksionsskrivning 31-01-2024
præsentation af Mit fædreland 22-02-2024
Refleksioner over terror. genaflev. 23-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28,89 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Skriftlighedsforløb

Skriftlighedsforløb i forbindelse med Historieopgaven. Eleverne har arbejdet med: Redegørelse, disposition, emnesætninger, henvisninger, gode overskrifter samt indledning, metatekst og citater (PEE)

Adgang til følgende ordbøger:

Ordnet.dk
https://synonymet.dk/
https://www.ordbogen.com/da/mobile/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dokumentarfilm om familien + VÆRK

Formålet med dette forløb er at:
- forklare, hvilke formål der kan være med en dokumentarfilm
- bruge begreberne faktakontrakt og fiktionskontrakt
- pege på dokumentarfilmens faktakoder / tegn på virkelighed
- pege på dokumentarfilmens fiktionskoder / tegn på fiktionalisering
- analysere dokumentariske fortælleformer og undergenrerne til dokumentargenren
- finde eksempler på filmiske virkemidler og deres effekt på seeren: billedbeskæring, perspektiv, lys, farver, lyd, billedsymbolik
- analysere et uddrag af en dokumentarfilm ved hjælp af begreberne i dette forløb
- give en samlet fortolkning af dokumentarfilmen: dens måde at fortælle en historie på og dens temaer

Eleverne har arbejdet med de filmiske virkemidler i praktiske øvelser og skrevet en analyserende artikel om "Min bror mit hjem" af Katrine Ravn Kruse, 2021.

Materiale:
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: ”Perspektiver i dansk”, bearbejdet udgave af kapitlet ”I krig med virkeligheden”, 2018. I-bogen: https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=222
Ditte Kaehne Gade: ”Et børnehjem”, 2013
Sami Saif: ”Family”, 2001
Malik Bendjelloul: ”Searching for Sugar Man”, 2012
Kristian Villesen: ”I dokumentarfilm må man mere”, 7. Information, november 2013
Kathrine Ravn Kruse: “Min bror, mit hjem”, 2021 (værk), www.dr.dk/drtv/program/min-bror-mit-hjem_256823






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kærlighedsforløb + VÆRK

I dette litteraturhistoriske forløb har eleverne arbejdet med tekster fra middelalderen og op til det moderne gennembrud med fokus på kærlighed. Eleverne har skrevet nøgleord til hver periode på et opsamlingsark.
Her har vi kigget på kærlighed på kontrakt (Ebbe Skammelsøn), kærlighed til Gud (Kingo), fornuftsægteskabet (Holberg), den romantiske kærlighed (Oehlenchláger) og opgøret med fornuftsægteskabet og kønsrollerne i dette ægteskab (Et dukkehjem).   

Primærtekster:
Ebbe Skammelsøn
Thomas Kingo: Ked af verdenen, Kær af himlen
Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (uddrag), 1723
Adam Oehlenchläger: Den forladte, 1803
Henrik Ibsen: Et dukkehjem VÆRKLÆSNING

Sekundærtekster:
Forskellige kapitler i Brug Litteraturhistorien af Rangvid og Sørensen: https://bl.systime.dk/?id=130
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17,78 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Argumentation for forandring - Minisso

I dette forløb har der være fokus på argumentation og klima, som eleverne også har skrevet mini-sso om. Vi arbejder med kampagner, læserbreve og protesttaler.  Eleverne har været på Ungdommens Folkemøde, hvor de har inddraget interview mm. i deres mini-sso.

Vi har arbejdet med følgende fagbegreber:
- Pointe, begrundelse og grundantagelse
- Appelformer (repetition fra tidligere forløb)
- Argumentsgreb (ekspertargument, autoritetsargument, erfaringsargument, gendrivelse, generalisering, ordvalgsargument samt beskidte greb som ad hominem, skræmmeargumentation, stråmandsargument mfl.
- Stilistiske figurer
- til at vurdere argumentation har eleverne arbejdet med begreberne vægt og hæderlighed    

SEKUNDÆR LITTERATUR:
Sørensen og Rangvid. Perspektiver i dansk. https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=184
Id p184, id201, id c610, id c616

2. skriftlighedsforløb
I forbindelse med mini-sso´en har der været et tværfagligt samarbejde med engelsk, der også op til skrivningen arbejdede med samme emne.
Vi sætter fokus på skrivehandlinger og opbygningen af en større skriftlig opgave med alt hvad det indebærer af indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, taxonomiske niveauer m.v.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Det moderne gennembrud

I dette korte litteraturhistoriske forløb fordyber vi os i temaerne: Køn, Kirke og Klasse og dyrker tekstlæsningen i en historisk sammenhæng i den afgrænsede periode Det moderne gennembrud.
Vi arbejder undersøgende, dybdegående og perspektiverende og har fokus på tekst, kultur og samfund. Der er fokus på tekstanalyse i en litteraturhistorisk sammenhæng med tråde tilbage til læsningen af Ibsens "Et Dukkehjem".

Vi har arbejdet med følgende begreber:
Litteraturhistorie og periode som begreb
Tekstanalyse med fokus på person- og miljøkarakteristik samt sprog
klassesamfund og fattiggård
Kvindefrigørelse igennem litteraturen
Kampsang dengang og nu
Digtanalyse
impressionismen som skrivestil

Materialer:
Brug litteraturhistorien (uddrag), Mimi Sørensen og M. Rangvid, Systime 2020
Constance Ring (uddrag), Amalie Skram, 1885
Den sidste balkjole, Harman Bang, 1887
Håndbog til dansk, litterær analyse af digte, Ole Schultz Larsen, 2021
Naadsensbrød, Henrik Pontoppidan, 1887
Snart dages det, U.P. Overby, 1871
Skrivestil og sprog – Siderne er fra ”Litteraturen på langs og på tværs”, Systime, af Barbara Kjær-Hansen m.fl., 2021

Skriftlige produkter:
en analyserende artikel om "Naadsensbrød"
en debatterende artikel om den nye skolereform.






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Nyhedsformidling

I dette forløb har vi arbejdet med nyhedsformidling med særligt fokus på, hvordan medierne vinkler nyheder forskelligt og vægter forskellige nyheder som væsentlige.   

Begreber vi har arbejdet med:

- Avisanalyse med fokus på minerva-modellen. Hvilket segment henvender nyhedsmedierne sig til? Her har eleverne kigget på stofprioritering, forsidehistorie mm.  
- Nyhedstrekanten med rubrik, underrubrik, brødtekst
- Nyhedskriterier: Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt.
- Nyhedsgenrerne: informationsgenrerne (nyhed, interview, reportage mm.) og opinionsgenrerne (debatindlæg, læserbrev, kronik, kommentar, klumme)  
- Nyhedskredsløbet: Uddannelsesreformen var aktuel under forløbet, derfor fulgte vi denne nyhed og hvordan den udviklede sig fra nyhed (pressemøde om uddannelsesreformen), opinionsartikler i kraft af debatindlæg og læserbreve samt kommentarer på de sociale medier.
- Sprogligt fokus på brug af konkrete deltaljer og bevægelsesverber.

Eleverne har desuden arbejde med pressebilleder og læst reportage "Klovn er alle følelser" af Laura Hattens med fokus på den sceniske fremstilling.

SKRIFTLIGT: Eleverne har i dette forløb arbejdet med den debatterende artikel om uddannelsesreformen, som de også har fulgt i nyhedskredsløbet.

Primær litteratur:
Josephine Celeste Jensen: ”Gymnasieelever spærrer lærerne inde”, Ekstra Bladet, 11. november 2024
Frederik Bernhard Gatzwiller og Tinna Viskum: ”Nej tak til højere karakterkrav og besparelser”, DR, 11. november 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Novellen + VÆRK

I dette forløb har eleverne arbejdet med to forskellige novelletyper den klassiske novelle (myretuenovellen) of den moderne novelle (isbjergnovellen). Eleverne har arbejdet med novellerne i dialogcirkler og de har læse værket "Rester" af Helle Helle, som de har fremlagt om i grupper.

Den klassiske novelle (myretuenovelle) er kendetegnet ved at have en indledning, hvor personer og miljø introduceres, en midte med en tydelig central begivenhed, der truer det kendte og udløser et vendepunkt. Slutningen kan enten være a) konflikten løses b) det fremmede benægtes og den oprindelige orden genetableres c) konflikten er voldsom og fører til død og undergang.

Den moderne novelle (isbjergnovellen) er kendetegnet ved, at der ikke er en tydelig begivenhed, men at vi kun bliver præsenteret for toppen af isbjerget. Novellen starter in medias res og slutningen er ofte åben og hovedpersonen har ikke forandret sig.  

Eleverne er blevet introduceret til begrebet eksistentialisme og det at analysere novellekarakterers valg eller ikke-valg. De har anvendt modellen:

Livet --> Krise --> angst VALG OG HANDLING --> bevidst valg --> ansvar, frihed, mening og identitet

Livet --> Krise --> angst VALG OG HANDLING --> ikke valg --> tomhed, ufrihed, meningsløshed, fremmedgørelse.

Læste noveller:
Herman Bang: Gennem Rosenborg have, 1912
Martin A. Hansen: Agerhønen, 1947
Karen Blixen: Ringen, 1958
Helle Helle: Værket "Rester", 1996
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Analysemetoder

I dette forløb har eleverne arbejdet med følgende analysemetoder:

Nykritisk læsning
Strukturalistisk læsning
Biografisk læsning
Psykoanalytisk læsning
Socialhistorisk læsning

Disse analysemetoder er anvendt på følgende tekster:

Folkeventyret "Klokkeblomst"
Gennem Rosenborg have af Herman Bang, 1912
Nat i Berlin af Tom Kristensen, 1921
Hunden der elskede agurker af Peter Seeberg, 1990.

Som afslutning på forløbet har eleverne skrevet en debatterende artikel om fagets analysemetoder. Her skulle de redgøre for mindst to analysemetoder og diskutere hvilke analysemetoder, der egnede sig til hvilke type tekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Kvindekamp og kønsroller

I dette forløb har eleverne arbejdet med kvindekamp og kønsroller med særligt fokus på forskellen på kvindesynet i romantikken og det moderne gennembrud. Vi har desuden haft særligt fokus på den borgerlige familie i byen i slutningen af 1800-tallet, hvor kvinden var orienteret mod hjemmet, opdrages til seksuel afholdenhed før ægteskabet og havde ansvar for familien. Dette i modsætning til manden, der var orienteret mod omverdenen, myndig, blev opdraget til seksuel frihed før og efter ægteskabet og havde ansvaret for familiens økonomi. Vi har særligt arbejdet med en karakteristik af den traditionelle kvinderolle og den moderne kvinderolle.

Desuden er eleverne blevet trænet i at gøre rede for Georg Brandes’ ønsker for litteraturen i Danmark i Det moderne gennembrud i 1871, hvor han ønsker at forfattere og kunstnere sætter problemer under debat. De tre k'er: Køn, kirke og klasse.

Eleverne er blevet trænet i forskellige metoder. Det at kunne

-  analyse en tekst ved hjælp af socialhistorisk metode (karakteristik af personer, grupper, oprør mod hierarki/kønsroller)

- analysere en tekst ved hjælp af sproghandlingsanalyse (kommunikationssituation, sproghandlinger, undertekst, Face) (repetition)

- lave en billedanalyse med fokus på en fortolkning af synet på kvinderoller

- debattere en sag ved at bruge pointe, begrundelse og gendrivelse. Vi har desuden talt om forskellen på argumenter på det personlige, det samfundsmæssige og det universelle niveau.


Materiale:
P.S. Krøyer: Det Hirchsprungske Familiebillede, 1881
Litteraturhistorien – på langs og på tværs”, 2012
Damgaard og Moustgaard: ”Et hjem – en familie” (Oversigt over dagen i en familie 1890), 1970
Sørensen og Rangvid: ”Kvinderoller før og under sædelighedsfejden”, I: ”Brug Litteraturhistorien”, 2013
Lærerfremstillet model til billedanalyse

Tekster:
- Grundtvig: ”Det er så yndigt at følges ad”, 1855
- Amalie Skram: ”Forraadt” (uddrag), 1892
- Amalie Skram: Constance Ring (uddrag hos præsten), 1885
- Henrik Ibsen: ”Et dukkehjem”, 1879. Udgivet af Mikro, 2002. Værk 3 (drama, værk fra før 1945)
- Henrik Ibsen: Alternativ slutning til ”Et Dukkehjem”, 1880.
- Henrik Ibsen: uddrag fra avisartikel om den alternative slutning, 1880
- Henrik Pontoppidan: Ane-mette, 1886
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Autofiktion - mellem fakta og fiktion - VÆRK

I dette forløb har eleverne arbejdet med autofiktion om familien med fokus på erindring og fiktion og på det at bearbejde barndommen i litteraturen, hvor forfatteren udpeger en bøddel, offer og en medløber. Eleverne har kigget på forskellige selvbiografier og undersøgt parateksterne (forside, bagsider mm.) for at bestemme om der har været tale om en ren selvbiografi med en enkeltkontrakt eller autofiktion med en dobbeltkontrakt.

Vi har talt om forskellen på en enkeltkontrakt og en dobbeltkontrakt og hvorledes dobbeltkontrakten etables gennem paratekster (forsiden, interviews mm.). Vi har kigget på fortælleren og forskellen på den fortalte tid og fortælletiden samt det fortalte jeg (barnets perspektiv) og det fortællende jeg (den voksnes perspektiv).

Vi har desuden lavet almindelig tekstanalyse i forløbet med fokus på  miljøkarakteristik, personkarakteristik og realplan og billedplan.

Eleverne har desuden arbejdet med begreber indenfor medieanalyse i analysen af den grafiske roman, Maus ud fra denne skabelon:

Layout og rammen
Fortæller
Billede (beskæring, perspektiv, farver)

PRIMÆRLITTERATUR:
Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor, 2011. VÆRK.
Thomas Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske fordi (uddrag),  2017
Art Spiegelman: Maus, 2016. (uddrag)

SEKUNDÆRLITTERATUR:
Claus Christensen og Peter Jensen: Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur er en antologi. s.  2008
Simon Roliggaard: Lige om lidt kommer katastrofen. Lige om lidt eksploderer min far. Politiken. 2017
Sofie Sørensen: Lillebror om debutantforfatter: »Det er usandt og for groft«, Politiken 2017

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Storbyen - realisme og modernisme

I dette forløb har eleverne læst tekster om storbyen med fokus på forskellen mellem realistisk og modernistisk sprog i lyrik. Vi startede forløbet med at læse novellen "Skomager Blank" af Martin Andersen Nexø for at stille skarpt på en realistisk miljøskildring med modernistiske træk.  
  
Vi har talt om koder indenfor realisme og modernisme. Her har vi bla. været inden på at
realisme er kendetegnet ved et gennemsigtigt og genkendeligt sprog. Emnerne er hverdagslige og genkendelige.

Modernismen er kendetegnet ved et påfaldende underligt sprog og forfattere opfatter verdenen som underlig og usammenhængende. Der er en reaktion på traditionstab og fremmedgørelse og der anvendes nye kunstneriske udtryk

Vi har læst digtet "Gennem byen sidste gang" af Dan Turell med fokus på realisme og enkelte realismebrud.

Forløbet har haft et sprogligt fokus, idet eleverne har arbejdet med ordklasser:
- Stillestående verber og bevægelses verber
- Modalverber
- Beskrivende og fortolkende adjektiver
- Konkrete og abstrakte substantiver
- Semantiske skemaer
- Billedsprog (bl.a. døde besjælinger i Strunges digt)




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer