Holdet E2023 HI/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Martin Christoffer Svane Frei
Hold E2023 HI/r (E1r HI, E2r HI, E3r HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Det romerske imperium
Titel 3 Besættelsestidens dilemmaer
Titel 4 Ideologiernes kamp - mellemkrigstiden
Titel 5 Den kolde krig
Titel 6 Europa møder verden
Titel 7 Renæssance - Da mennesket kom i centrum
Titel 8 Israel-Palæstinakonflikten
Titel 9 Danmark som kolonimagt med fokus på Grønland
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

Intro til historie med fokus på:

- Formål, mål og kernestof
- Eksamensform
- Historiebevidshed
- historiebrug
- Historiesyn
- kollektiv erindring og national identet - erindringssteder
- Kilder og kildekritik
- Kronologi
- Årsagsforklaring (kausalforklaring)
- Aktør/struktur
- Brug/misbrug af historien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det romerske imperium

Problemstillinger:
- Hvad er forklaringen på romernes forbløffende militære og politiske succes
- Hvordan kunne man holde sammen på så vidstrakt og sammensat et rige i så lang tid
- Hvorfor ændredes styreformen i romerriget sig fra en republik til et autoritært kejserdømme
- Hvilken sammenhæng er med kristendommens udbredelse og romerriget?
- Hvorfor brød det vestlige romerrige sammen omkring?
- Hvilken arv har romerriget efterladt og hvorfor har perioden relevans i dag?


Faglige fokuspunkter:
- Fra lille bysamfund til et verdensrige
- Fra kongedømme til republik
- Republikken som politisk system - Clientellasystemet
- Romersk imperialisme og romerske kolonier
- De puniske kriges konsekvenser
- Gracchernes reformforsøg
- Republikkens krise 146-31 f.Kr.
- 107 Gaius Marius’ hærreform
- Cæsar og Augustus og republikkens sammenbrud
- Kejsertiden Augustus grundlagde kejsertiden
- Romerrigets storhedstid og Pax Romana - Spredning af romersk teknologi og kultur (eks. akvædukter, vejnet, kloakker, bade, teatre , osv.)
- Rom som slavesamfund
- Kristendommen og Romerriget
-  Romerriget blev delt i øst og vest - I 395 e.Kr. blev riget varigt delt i et vestromersk og et østromersk rige.
- Vestromerriget faldt i 476 e.Kr. - Østromerriget fortsatte i næsten indtil 1453
- Arven fra Rom  - Karl den Store, det tysk-romerske rige, Rusland som “det tredje Rom”, Napoleon, fascisme/nazisme og EU har alle på forskellige måder brugt eller henvist til
- Filmen Gladiator - eksempel på historiebrug
- Rom blev ved med at være et symbol på kejsermagt, civilisation, lov, orden, imperium og europæisk identitet.

Faglige mål som kommer i spil i foløbet
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof som kommer i spil i foløbet
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden før ca. 500,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25,56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelsestidens dilemmaer

Forløbet er grundlag for DHO-opgaven i samarbejde med dansk og har fokuseret på følgende problemstillinger:

- Hvordan udvikledes Danmarks udenrigspolitiske forhold til Tyskland sig fra 1864 og frem til besættelsen den. 9. april 1940
- Hvad gik den såkaldte "fredsbesættelse" ud på?
- Hvilke dilemmaer opstod ml. samarbejde og modstand under besættelsen? Her har vi bl.a. arbejdet med begreberne attentistisk og aktivistisk samarbejdspolitik samt ansvarsetik og sindelagsetik
- Hvordan indgår besættelsestiden i kampen om historien efter befrielsen? Her har vi arbejdet med begreberne erindringspolitik, kollektiv erindring, historiebrug og historiebevidsthed. Vi har anvendt begreberne konsensusmyten og konfliktsyn

I forbindelse med forløbet har vi besøgt Frihedsmuseet og mindelunden og set filmen: "Flammen og Citronen"

Forløbet har haft følgende fokuspunkter
- Danmark fra betydelig stormagt til småstat - Det Munchske system
- Forhandling/samarbejde/tilpasningspolitik/indrømmelsespolitik
- Modstand vs. Samarbejde
- Aktivistisk og attentistisk samarbejdspolitik
- Kollaboration vs. Modstand
- Retsopgøret
- konsensus vs. konflikt fortolkning
- Intentionalistisk vs. funktionalistisk historiesyn
- Aktualisering
- Erindringsteder
- Historie som fiktion


Forløbet blev afsluttet med at eleverne skulle skrive DHO i både dansk og historie med efterfølgende mundtlig årsprøve

Kernestof
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶̶  historiebrug og -formidling
- forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900 (Danmark)

Faglige mål
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶̶̶̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ideologiernes kamp - mellemkrigstiden

Der har i forløbet fokus på følgende problemstillinger:
- Hvordan opstod de moderne ideologier, og hvordan adskilte liberalisme, kommunisme og nazisme sig fra hinanden?
- Hvordan påvirkede 1. verdenskrig og Versaillestraktaten udviklingen i Europa i mellemkrigstiden?
- Hvorfor blev Weimarrepublikken udfordret af økonomisk krise, politisk polarisering og ekstremisme?
- Hvordan kunne nazismen vinde frem i Tyskland i 1920’erne og 1930’erne?
- Hvordan kan ideologiernes kamp i mellemkrigstiden bruges til at forstå optakten til 2. verdenskrig

Med nedenstående fokuspunkter:
- Ideologiernes opståen: oplysningstiden, liberalisme, den franske revolutionden industrielle revolution
- Socialisme, marxisme og kommunisme, Klassekamp og ulighed, Den russiske revolution, Lenin og bolsjevikkerne. Sovjetunionen, Stalinisme, planøkonomi og terror
- Første verdenskrig, Versaillestraktaten
- Kapitalisme og markedsøkonomi, den amerikanske drøm, USA og liberalismen i 1920’erne
- Wall Street-krakket 1929, Den økonomiske verdenskrise
- TysklandWeimarrepublikken, Dolkestødsmyten, Nazismens ideologi, antisemitisme og racelære, antikommunisme, førerprincippet, organismetanken, nazismens fremgang i Tyskland, propaganda og masseopbakning, ensretning af det tyske samfund, hitlerjugend og ungdomsorganisationer, nürnberg-lovene, krystalnatten, oprustning og Lebensraum
- Optakten til 2. verdenskrig: Appeasement-politik, München-aftalen, Hitler-Stalin-pagten, ideologiernes kamp mellem liberalisme, kommunisme og nazisme
- Demokrati over for totalitarisme
- Holocaust


Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringe

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundred.

Forløb med hovedvægt på tiden efter 1900.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den kolde krig

Forløbet har haft fokus på følgende problemstillinger:
- Hvad var årsagen til den kolde krig?
- Hvad er forskellen på liberalismen/kapitalisme og kommunisme og hvordan hænger det sammen med den kolde krig?
- Hvordan forløb den kolde krig?
- Hvad var årsagen til murens fald og Sovjetunionens opløsning?
- Hvordan har verdensordenen udviklet sig efter murens fald? Er vi på vej ind i en ny kold krig?

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Forløbet har haft følgende fokuspunkter
- 2. verdenskrig med fokus på Sovjetunionens og Englands/Frankrigs/USAs forskellige positioner under krigen, samt den gryende uenighed ml. stormagterne
- Optakten til den kolde krig: Trumandoktrinen, Marshallplanen, NATO, Kuppet i Prag, Koreakrigen, folkedemokratiseringsprocessen
- Verdensorden: mulitpolær, bipolær og unipolær
- Inddæmningspolitk (dominoteorien)
- Bresjnev-doktrinen, COMECON, Warszawa-pagten, atomkapløbet, MAD (Mutual Assured Destruction), terrorbalancen
- Berlin og Berlinmuren
- Stedfortræderkrige (Vietnamkrigen, Afghanistankrigen)
- Kort fokus på Vietnamkrigen og Cubakrisen
- Periodiseringsprincip: Afspænding/spænding ml. stormagterne
- Sovjetunions krise og murens fald: Kommunisme, Gorbatjov, perestrojka og Glasnost
- Ny verdensorden? Verdensordenen fra 1989 til i dag med fokus på Fukuyamas og Huntingtons teorier
- Rusland/Ukraine: Er vi på vej mod en ny kold krig?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Europa møder verden

Europa møder verden – Fra Lissabon til Louisiana: opdagelser, kolonisering og slaveri

Forløbet havde overordnet set to spor.

Det første spor handlede om de europæiske opdagelser fra 1400-tallet og frem. Her var der fokus på, hvordan europæiske søfartsnationer, særligt Portugal og Spanien, udforskede Afrikas kyster, fandt nye søveje til Asien og indledte koloniseringen af Amerika. Denne del af forløbet var tænkt i sammenhæng med klassens studietur til Lissabon i 2.g.
Produkt: Personlig Vlog af Lissabon-turen

Problemstillinger:
- Hvilke faktorer gjorde det muligt for europæerne at begynde de store opdagelsesrejser fra slutningen af 1400-tallet?
- Hvordan ændrede opdagelsesrejserne europæernes verdensbillede og syn på andre folk og kulturer?
- Hvordan udviklede de europæiske opdagelser sig fra handel og udforskning til kolonisering og udnyttelse?


Det andet spor fungerede som optakt til SRO’en i 2.g. i samarbejde med engelsk. Her var fokus på slaveriet i USA, herunder slavehandelens baggrund, plantageøkonomien, slavernes vilkår, samtidens syn på slaveriet og slaveriets betydning for amerikansk historie og selvforståelse. I denne del blev der blandt andet arbejdet med historiske kilder og filmen 12 Years a Slave.
Produkt: SRO og årsprøve

Problemstillinger
-Hvordan blev slavehandel og slaveri en del af den europæiske og amerikanske koloniale økonomi?
- Hvordan udviklede og manifesterede slaveriet sig i USA frem til borgerkrigen?
- Hvordan har slaveriet præget amerikansk historie, selvforståelse og samfundsdebat frem til i dag?

Fokuspunkter (Opdagelserne, Lissabon og koloniseringen af Amerika)
- Europæisk verdensbillede før 1500, Middelalderlige verdenskort og kosmologi - Religion og Bibelen som forklaringsramme
- Renæssance og ny nysgerrighed, Korstogstradition, Handelsinteresser, Ønske om søvej til Indien, Krydderier, guld og luksusvarer
- Portugals rolle som pioner, Henrik Søfareren, Lissabon som centrum for opdagelsesrejser
- Navigationsteknologi, Karavellen, Astrolabium, kvadrant og Jakobsstav
- Sejlads langs Afrikas vestkyst, Bartolomeu Dias runder Kap det Gode Håb, Vasco da Gama når Indien 1498
- Portugisisk handelsimperium, Handelsstationer frem for egentlig kolonisering, Malakka 1511, Molukkerne og krydderihandelen
- Europæisk konkurrence i Asien, Nederlandene, England og Frankrig overtager senere
- Columbus’ rejse 1492, Spanien og opdagelsen af Amerika
- Tordesillas-aftalen
- Conquistadorer - Spaniens kolonisering af Amerika
- Mødet med de oprindelige folk, Mission og kristendom, Sygdomme og befolkningsfald i Amerika, Sølv, guld og tvangsarbejde
- Kulturmøde og kulturkonflikt, Europæisk overlegenhedstænkning
- Opdagelsernes betydning for Europas magtstilling. Begyndelsen på europæisk global dominans, Fra opdagelse til kolonisering, Koloniseringens konsekvenser for Amerika

Fokuspunkter (Slaveriet i USA)
- Uafhængighedskrigen 1776-1883 - Uafhængighedserklæringen indbefattede ikke slaver
- Slaveri og slavehandel - trekantshandlen
- 1808 blev importen til USA forbudt, men handel med slaver internt i USA fortsatte.
- Plantagedrift - Storskala landbrug, især i Sydstaterne, hvor slaver arbejdede med afgrøder som bomuld, tobak, ris og indigo.
- Forholdene, behandlingen og synet på slaverne i USA før borgerkrigen
- Abolitionisme og Abolitionister Bevægelsen for at afskaffe slaveriet., Den Underjordiske Jernbane
- Forskel på Nordstaterne og Sydstatnerne
- Amerikanske borgerkrig (1861-1865) - Konføderationen vs Unionen
1865: Slaveriet afskaffes, men sorte får ikke reel lighed.
- 13., 14. og 15. forfatningstillæg: Giver formelt frihed, statsborgerskab og stemmeret til sorte mænd.
- Jim Crow-love (1876-1965): Indfører raceadskillelse i Sydstaterne, Segregation og stemmeretten begrænses
- Borgerrettighedsbevægelsen: Kæmper i 1950’erne og 1960’erne mod racisme og segregation.
- Civil Rights Act 1964: Forbyder diskrimination og raceadskillelse.
- Voting Rights Act 1965: Beskytter sortes stemmeret.
- Ulighed fortsætter: Sorte amerikanere oplever stadig ulighed i økonomi, uddannelse, bolig, sundhed og retssystem.
- Black Lives Matter: Moderne bevægelse mod politivold og strukturel racisme.
I dag: Der er formel lighed i loven, men historiske følger af slaveri og racisme præger stadig USA.

De to spor hænger sammen ved, at de begge undersøger konsekvenserne af Europas ekspansion ud i verden. Opdagelsesrejserne skabte nye handelsruter, kolonier og globale magtforhold, men de blev også begyndelsen på udnyttelse, tvangsarbejde og transatlantisk slavehandel. Forløbet viser dermed udviklingen fra europæisk udforskning og kulturmøde til kolonisering, slaveøkonomi og de lange historiske eftervirkninger, som stadig præger verden i dag.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale på engelsk
Tiden mellem ca. 500 og ca. 1500,
Tiden mellem ca. 1500 og 1900
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Renæssance - Da mennesket kom i centrum

Forløbet har overordnet behandlet nedenstående problemstillinger:

- Hvordan og hvorfor forandrede menneskesynet og verdensbilledet sig fra middelalder til renæssance?
- Hvordan kommer dette til udtryk i kunst og naturvidenskaben?
- Hvilken sammenhæng er der ml. det moderne verdensbillede og menneskesyn og den udvikling der fandt sted i renæssancen?.
- Hvilke synspunkter er der renæssancen i moderne tid og hvilken betydning har man tillagt renæssancen?

Forløbet har haft følgende fokuspunkter
- Middelalderens verdenssyn, menneskesyn og kosmologi
- Det ændrede menneskesyn fra kollektivisme til individualisme - Fra middelalder til renæssance
- Genfødsel af antikken - Antikken som forbillede for kunst og arkitektur
- Diverse kausal forklaringer i forhold til renæssancens opståen i Norditalien
- Humanisme og individualisme
- Handel, banker og bystater i Norditalien - specielt Firenze
- Analyse af renæssancekunst (primært malerier og skulpturer) - centralperspektivet
- Naturvidenskabens udvikling som følge af ovenstående med fokus på specielt Galieo Galilei
- Sammenhængen ml renæssance/, reformationen og oplysningstiden (og dermed det moderne samfund). Denne kobling kom ikke til at fylde så meget som planlagt
- Synspunkter på renæssancen i dag - Historiesynet på renæssancen er under debat - Burkhardt, Lindhart, Nordberg, Bek
- brud og/eller kontinuitet med middelalderen?

Kernestof
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500

Faglige mål
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Israel-Palæstinakonflikten

Forløbet har fokus på at identificere de historiske årsager til den nuværende konflikt ml. israelere og palæstinensere og dermed opnå en indsigt i de problemstillinger der er i ml staten Israel og det palæstinensiske selvstyreområde i dag

Problemstillinger vi har arbejdet med:
- Hvordan og hvorfor opstod den zionistiske bevægelse?
- Hvordan og hvorfor opstod Israel som stat og hvilke problemer medførte det?
- Hvilke nationale, regionale og internationale konflikter opstår der fra 1948 og frem og hvordan søges de at blive løst?
- Hvordan udvikler den palæstinensiske modstand sig frem til i dag?
- Hvilke konflikter er der mellem den israelske stat og det palæstinensiske selvstyre og hvilke forhindringer sætter det i forhold til muligheden for fred i området?

Faglige mål
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  stats- og nationsdannelser
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske og sociale revolutioner
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- forløb som tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
- forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Forløbet har haft følgende fokuspunkter
- Zionismen
- 1. verdenskrigs indflydelse på konflikten: Balfourerklæringen, Sykes-Picot-aftalen og Hussein-McMahon korrespondancen
- Det internationale samfunds forsøg på løsninger og krigen i 1948
- Nasserime / panarbiske
- Suezkrisen 1956
- Seksdageskrigen 1967 og dens følger
- Flygtnigeproblemerne fra 1948 og 1967
- PLO og Hamas
- Arbejderpartiet og Likud
- Intifadaen 1987 og 2000
- Oslofreden 1993
- Sikkerhedsmuren
- Hvor er freden? En-statsløsning vs. To-statsløsning
- Gazakrigen

Vi har set og arbejdet med:
Yuval Abraham & Basel Adra (2024) "No Other Land", Yabayay Media og Antipode Films.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmark som kolonimagt med fokus på Grønland

Overordnede problemstilinger for forløbet;:

- Hvorfor koloniserede Danmark henholdsvis de vestindiske øer og Grønland? Hvilke kulturmøder kom der ud af det?
- Hvordan ændrede Danmarks styring af Grønland sig fra kolonitid til hjemmestyre og selvstyre, og hvilke konsekvenser fik det for det grønlandske samfund?
- Hvordan kan Danmarks kolonisering og modernisering af Grønland hjælpe os med at forstå nutidige konflikter mellem Danmark og Grønland?
- Hvordan præger kolonihistorien forholdet mellem Danmark og Grønland i dag?

Fokus på fem fremmedbillede-begreber i forhold til fortidens kulturmøder, historiebrug, grønlandsk national identitet

Fokuspunkter i historie
- Kultumøder - fremmedbilleder
- Trekantshandelen
- Danmark som slavemagt - Dansk Vestindien
- Oplysningstidens tanker i forhold til Danmark og slavehandelens og senere slaveriets ophævelse i Danmark
- Danmark under imperialismen og afkoloniseringen
- Kolonseringen af Grønland; Hans Egede og missionen, KGH og handelsmonopol, Instruxen fra 1782 - Grønland som reservat, Grønland blev forsøgt holdt som et traditionelt fangersamfund.
- Kulturmødet ml. Danmark og Grønland
- Afkolonisering og lynmodernisering af Grønland, FN’s krav om afkolonisering, G50-planen
- Rigsfælleskabet, Grønland som dansk Amt
- Mistillid til Danmark: Sumé og grønlandsk selvbevidsthed, Qullissat, de 22 grønlandske børn, Thule-flytningen, spiralsagen, selvstændighedsdebatten
- Grønlændere og national idenitet - med fokus på rockbandet Sumé
- Hjemmestyreloven 1979
- Selvstyreloven 2009
- Udfordringer ml. Danmark og Grønland i dag - Lille afstikker til Trumps interesse for Grønland

Film
Sumé - Lyden af en revolution, Inuk Silis Høegh (2014)

Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer