Holdet E3r HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Martin Christoffer Svane Frei
Hold E2023 HI/r (E1r HI, E2r HI, E3r HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Besættelsestiden dilemmaer og historiebrug
Titel 4 Ideologiernes kamp - mellemkrigstiden
Titel 5 Den kolde krig
Titel 6 Europa møder verden
Titel 7 Renæssance
Titel 8 Israel-Palæstinakonflikten
Titel 9 Danmark som kolonimagt med fokus på Grønland
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget

Problemstillinger:
- Hvad er forklaringen på romernes forbløffende militære og politiske succes
- Hvordan kunne man holde sammen på så vidstrakt og sammensat et rige i så lang tid
- Hvorfor ændredes styreformen i romerriget sig fra en republik til et autoritært kejserdømme
- Hvilken sammenhæng er med kristendommens udbredelse og romerriget?
- Hvorfor brød det vestlige romerrige sammen omkring?
- Hvilken arv har romerriget efterladt og hvorfor har perioden relevans i dag?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25,56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelsestiden dilemmaer og historiebrug

Forløbet er grundlag for DHO-opgaven i samarbejde med dansk og har fokuseret på følgende problemstillinger:

- Hvordan udvikledes Danmarks udenrigspolitiske forhold til Tyskland sig fra 1864 og frem til besættelsen den. 9. april 1940
- Hvad gik den såkaldte "fredsbesættelse" ud på?
- Hvilke dilemmaer opstod ml. samarbejde og modstand under besættelsen? Her har vi bl.a. arbejdet med begreberne attentistisk og aktivistisk samarbejdspolitik samt ansvarsetik og sindelagsetik
- Hvordan indgår besættelsestiden i kampen om historien efter befrielsen? Her har vi arbejdet med begreberne erindringspolitik, kollektiv erindring, historiebrug og historiebevidsthed. Vi har anvendt begreberne konsensusmyten og konfliktsyn

I forbindelse med forløbet har vi besøgt Frihedsmuseet og mindelunden

Kernestof
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶̶  historiebrug og -formidling
- forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900 (Danmark)

Faglige mål
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶̶̶̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ideologiernes kamp - mellemkrigstiden

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den kolde krig

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Europa møder verden

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Renæssance

Forløbet har overordnet behandlet nedenstående problemstillinger:

- Hvordan og hvorfor forandrede menneskesynet og verdensbilledet sig fra middelalder til renæssance?
- Hvordan kommer dette til udtryk i kunst og naturvidenskaben?
- Hvilken sammenhæng er der ml. det moderne verdensbillede og menneskesyn og den udvikling der fandt sted i renæssancen?.

Forløbet har haft følgende fokuspunkter
- Det ændrede menneskesyn fra kollektivistisme til individualisme - Fra middelalder til renæssance
- Diverse kausal forklaringer i forhold til renæssancens opståen i Norditalien
- Analyse af renæssancekunst (primært malerier og skulpturer)
- Naturvidenskabens udvikling som følge af ovenstående
- Sammenhængen ml renæssance/, reformationen og oplysningstiden (og dermed det moderne samfund). Denne kobling kom ikke til at fylde så meget som planlagt

Kernestof
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500

Faglige mål
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Israel-Palæstinakonflikten

Forløbet har fokus på at identificere de historiske årsager til den nuværende konflikt ml. israelere og palæstinensere og dermed opnå en indsigt i de problemstillinger der er i ml staten Israel og det palæstinensiske selvstyreområde i dag

Problemstillinger vi har arbejdet med:
- Hvordan og hvorfor opstod den zionistiske bevægelse?
- Hvordan og hvorfor opstod Israel som stat og hvilke problemer medførte det?
- Hvilke nationale, regionale og internationale konflikter opstår der fra 1948 og frem og hvordan søges de at blive løst?
- Hvordan udvikler den palæstinensiske modstand sig frem til i dag?
- Hvilke konflikter er der mellem den israelske stat og det palæstinensiske selvstyre og hvilke forhindringer sætter det i forhold til muligheden for fred i området?

Faglige mål
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  stats- og nationsdannelser
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske og sociale revolutioner
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- forløb som tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
- forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

Forløbet har haft følgende fokuspunkter
- Zionismen
- 1. verdenskrigs indflydelse på konflikten: Balfourerklæringen, Sykes-Picot-aftalen og Hussein-McMahon korrespondancen
- Det internationale samfunds forsøg på løsninger og krigen i 1948
- Suezkrisen 1956
- Seksdageskrigen 1967 og dens følger
- Flygtnigeproblemerne fra 1948 og 1967
- PLO og Hamas
- Arbejderpartiet og Likud
- Intifadaen 1987 og 2000
- Oslofreden 1993
- Sikkerhedsmuren
- Hvor er freden? En-statsløsning vs. To-statsløsning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer