Holdet E3t HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kasper Normann Hansen
Hold E2023 HI/t (E1t HI, E2t HI, E3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Historisk metode og faglig forståelse
Titel 2 Forløb#2 Middelalder-pest og korstoge
Titel 3 Forløb#3 DHO Holocaust-Maus
Titel 4 Forløb#4 Danmark- ligestilling og demokrati
Titel 5 Forløb#5 Slaver og opfattelse af slaveri
Titel 6 Forløb#6 Israel- Palistina baggrund for konflikt
Titel 7 Forløb#7 20 århundrede- kold krig
Titel 8 Forløb#8 terror eller frihedskamp
Titel 9 Forløb#9 Oplysningstiden
Titel 10 Forløb#10 Industrialisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Historisk metode og faglig forståelse

Introforløb til historie som fag og præsentation af metoder.

Eleverne har arbejdet med forståelse af mennesket som historieskabt og historieskabende.
Intro til historieniveauer- store og lille historie (mikro og makro niveau)

Set på forskellige former for historiske materialer og hvad der er kendetegn ved disse og hvilke typer af informationer eleverne kan finde ved de forskellige typer.

KIldetyper- tendens- intro til kildekritik.

Case: forskellige syn på Christian d. 4 og svenskerkrigene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,89 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Middelalder-pest og korstoge

Europæisk middelalder
Eleverne har fået en forståelse af middelalderen og set på hvordan særlige hændelser kan ændre samfundsstrukturer og har haft påvirkninger frem til samfundet i dag.
Forløbet er startet med en introduktion til samfundsstrukturen i middelalderen herunder den katolske kirkes position i samfundet og den kamp der er mellem konge og adelsmagten samt kirken i forhold til hvem der skal bestemme i samfundet.
Verdslig og åndelig magt- kirkens nøglemagt og betydningen af frelse.

Herefter har den første case været at se på den sorte død og pestudbruddet 1347-1350, herunder hvordan dette påvirkede de grundlæggende samfundsstrukturer i Europa på lang sigt.
Eleverne fik også prøvet komparativ analyse da de har skulle se på pesten i forhold til andre pandemier i moderne tid- (corona, Aids mm)

Andet nedslag var at se på korstogene
Set på baggrunden for korstogene herunder de religiøse, samfundsmæssige og økonomiske begrundelser for korstogene samt reaktionen fra den muslimske verden på korstogenen.
Korstogene set i historisk perspektiv herunder hvordan de opfattes i dag.
Forskellige historieopfattelser -Osama Bin Laden- Europæisk politisk højrefløj.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32,22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 DHO Holocaust-Maus

Forløb som var en del af det fællesfaglige DHO.
Sammen med dansk undersøgtes den grafiske novelle Maus som historisk kilde og med eleverne der skulle sætte historien fra Maus ind i den større kontekst af Holocaust.

Fokuspunkter
Antisemitisme og racelæren under Nazismen
Propaganda og fjendebilleder
Holocaust og elementerne i holocaust.
Einstatsgruppen, deporteringen og ghettoisering, udryddelseslejre og KZ-lejre herunder forskellen på de to typer,
Erindringshistorie og erindringssteder.
Retsopgøret efter krigen og tysk erindringshistorie


Stanton og folkedrabets stadier

Kompendie
Skabt af materialer fra folkedrab.dk afsnittet om Holocaust.
I uddrag kapitlet: Antisemitisme i Europa og Tyskland, Udryddelseslejrene,
Fulde kapitler:
Den nazistiske raceideologi, Propagandaens fjendebilleder, Nürnberg-lovene, Krystalnatten, Jødiske ghettoer, Deportation af Europas jøder, Wannsee-konferencen, Hverdagen i Auschwitz, Auschwitz og erindringen af Holocaust – hvorfor og hvordan?, Tysklands erindring af Holocaust

Kildehæfte
Art Spiegel: Maus 184-189
Peter Langwithz Smith: Auschwitz 154-157
Primo Levi: ”Hvis dette er et menneske” fra Levi: Vidnesbyrd 66, 69-70
Gideon Greif: Vi græd uden tårer 381-383

Art Spiegelman: Maus, Forlaget Politisk Revy København: side 84-93, 107-127, 184-189, 229-232

Film
Sauls søn 2015 i uddrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18,89 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Danmark- ligestilling og demokrati

Et lange linjer forløb om Danmark fra industrialiseringen og demokratiets skabelse op til det senmoderne multikulturelle Danmark efter år 2000.
I forløbet har der været et overordnet fokus på kvinders forhold og kamp for ligestilling belyst ud fra udvikling af tre hovedpunkter: Staten, familien og arbejdsmarkedet

Fokus punkt 1
Industrialiseringen i Europa
Danmark i slutningen af det 19 århundrede.
Industrialiseringen, fokus på udviklingen i byrummet i Valby.
Demokratiets indførelse og kampen for kvindernes stemmeret.
Kvinders ret og egnethed til at stemme og valgbarhed.
Familiemønstre og normer i samfundet især omkring kvinders placering og muligheder for selvbestemmelse.
Sædelighedsfejden

Fokuspunkt 2
Skabelsen af det danske velfærdssamfund og dets påvirkning af familier samt kvinders rolle i samfundet
Kvinderne som del af det samlede arbejdsmarked
Ligelønskampen og rødstrømperne i 1960erne og 70erne
Kvindebevægelserne og opbrud i de etablerede familiestrukturer.
Debatterne og fri abort og billedporno
Ændringer i seksualmoral og de homoseksuelles kamp for ligestilling.

Fokus 3
Kvindernes rolle i det senmoderne samfund og ligestillingsproblematikker efter år 2000
Ændringer i familie, samfundsstrukturer samt 4 bølge feminismens samt #MeToo.
Kønsroller og kønsrollemønstre- lange linjer og forklaringsmodeller.


Verden før 1914:
s.246-252, 266-273
D. Nielsen, E. Ørsted: Kampe for ligestilling, Columbus:
s.9-19, 49-70, 111-123, 129-134, 143-160
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Slaver og opfattelse af slaveri

Forløbet er opbygget som et komparativt studie af slaveri som institution i forskellige perioder.
Eleverne har først undersøgt slaveri i romerriget og siden slaveri i de danske vestindiske kolonier.

Fokuspunkter der har været undersøgt komparativt i begge områder er følgende.

Anskaffelsen af slaver- hvordan bliver individer slavegjort
Økonomien bag slaveriet og den økonomiske betydning for samfundet
Slavers juridiske position i samfundet- rettigheder og pligter
Typer af slaver- hierarkier blandt slavegjorte
Modstand/oprør fra slaver og samfundets reaktion på modstand.  
Opfattelsen af institutionen slaveri i eftertiden.

Romerriget
Undersøgt typer af slaver og opfattelser af slaveriet via kilder
Muligheden for frigivelse og slaver der kunne frikøbes
Den romerske stats reaktion på slaveroprør og kollektiv straf
Slaveriet som juridisk bestemt og ikke etnisk/race begrundet

Danmark
Trekantshandlen og de danske forter i Afrika- slavetransporterne
Sukkerplantagerne og deres betydning for den danske økonomi
Slaverreglementerne og de danske forsøg på at undertrykke de slavegjorte.
Raceaspektet og retfærdiggørelse af slaveri via race. Problemet med "frikulørte"
Modsætninger mellem de "nye" og "gamle" slaver
Slaveoprøret på St. Jan
Den danske afvikling af slaveriet- historieopfattelse og historieskrivning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Israel- Palistina baggrund for konflikt

Forløb der forklarer de bagudliggende grunde for konflikten i mellemøsten omkring Israel -Palæstina.

Fokuspunkter:
Religionens betydning for området-
De tre monoteistiske religioners historie og selvforståelse i forhold området
Jerusalem som case
Lange linjer for området frem til første verdenskrig.
Zionismen som ideologi- herunder valget af Palæstina/Israel som område for det jødiske hjemland.
Jødeforfølgelser i Europa
Det Osmanniske Palæstina- befolkningssammensætning og økonomisk grundlag
Sykes-Picot aftaleren, Balfur erklæringen.
Mandatperioden- den jødiske indvandring
Anden verdenskrig, holocaust og andre udviklinger fra 1930erne og frem.
Den jødiske terrorisme og kamp for Israel
FN aftalen og oprettelsen af staten -Israel
1948 uafhængighedskrigen - Naqba.
Flygtninge
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 20 århundrede- kold krig

Eleverne har arbejdet med den kolde krig hvor forløbet har været inddelt i 3 forskellige former for fokusområder

Første havde et tydeligt fokus på starten af konflikten fra 1945 til og med Cuba-krisen.
Hvor eleverne skulle forstå de ideologiske forskellige samt hvordan alliancesystemerne opstod i tiden efter 2 verdenskrig.
Der var et tydeligt fokus på hvordan blokkene opstod og udviklingen fra Europa til resten af verden.

Andet fokus var på atomvåbenkapløbet og truslen om 3 verdenskrig med atomvåben.
Eleverne har set på atomvåbenudvikling samt hvordan opfattelserne af atomvåben påvirkede både den politiske virkelighed og forholdet mellem supermagterne, med et nedslag omkring Cuba-krisen og dens betydning.
Vi har også set på hvordan "bomben" påvirkede hverdagen og bevidstheden hos befolkningerne især i vesten og Danmark. Både i oplysning fra officielle myndigheder, men også i populærkultur.

Det tredie fokus var på afslutningen af den kolde krig. Her så vi på spændingerne i starten af 80erne samt på hvilke faktorer der medvirkede til kollapset i sovjetblokken.

Gennem alle de tre fokuspunkter har vi set både på internationale begivenheder, men samtidig undersøgt hvordan disse påvirkede livet i Danmark

Fokuspunkter
Perioden efter anden verdenskrig og konflikterne mellem øst og vest
Folkedemokratiseringen af Østeuropa og den kommunistiske magtovertagelse
Marshall-hjælpen og Truman- doktrinen
Jerntæppet
Nato og den danske beslutning om medlemskab, herunder modstand mod atomvåben på dansk jord kontra Grønland
Korea-krigen, stedfortræderkrige
Cuba-krisen

Våbenkapløbet
M.A.D.-doktrinen, duck and cover,
Teknologikapløb, nukleare triade,
Terrorbalancen, first og second-strike

Beredskabsplanerne
Fredsbevægelserne og modstanden mod atomvåben i Danmark
Dobbeltbeslutningen og rustningskapløbet i 80erne
Afghanistan krigen og det økonomiske kollaps i østblokken.
Murens fald
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 terror eller frihedskamp

Forløb hvor eleverne har undersøgt terrorisme som begreb i historien og som et historisk fænomen som har forskellig betydning alt efter omstændigheder og kontekst.
Eleverne har arbejdet med at kunne analysere forskellige begivenheder, grupper og handlinger i forhold til at bestemme hvor grænser og nuancer er i forhold til om noget kan ses som terror eller som frihedskamp.

Eleverne har skullet lære om diskurser og magtopfattelse i forbindelse med at kunne analysere grunde og motiver til at beskrive begivenheder som terror modsat frihedskamp.

Eleverne har arbejdet med forskellige opfattelser og typer af modstandskamp og terror, samt lært begreber for forskelle perioder og trends indenfor terrorbevægelser.

Vi har arbejdet ud fra oprørsmodellen i forhold til at undersøge om forskellige bevægelser har kunnet defineres som terrorgrupper eller frihedskæmpere.
I den kontekst har vi navet nedslagspunkter ved.
Den danske modstandsbevægelse
IRA og begivenhederne både i Irland i forbindelse med uafhængighedskrigen og Nordirland og the troubles.
Al-queda og 9/11
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Oplysningstiden

Eleverne har arbejdet med oplysningstiden hvor vi har sat udviklingen ind i en bredere historisk kontekst og forsøgt at forklare både optakten i renæssancen og betydningen frem til nutiden.

Først arbejdede vi med den humanistiske og naturvidenskabelige tradition og hvilken betydning denne fik da den kommer frem.
Herunder hvordan den katolske kirke blev udfordret frem til og efter reformationen.

Vi havde et nedslagspunkt hvor vi undersøger styreformer herunder den franske enevælde og det indskrænkede monarki i England.
Fokuspunkter:
Code Louis
Versailles og det franske hof
Boussuet og den guddommelige begrundelse på enevælden

Herefter arbejdede vi med oplysningstidens tanker og tænkere.
Voltaire
Montesquieu
Rousseau
John Locke

Oplysningstiden i Danmark og modstanden mod dele af oplysningstankerne
Den oplyste enevælde
Som afslutning undersøgte vi den amerikanske uafhængighedskrig og den franske revolution som værende eksempler på tanker fra oplysningstiden i praksis.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Industrialisering

Eleverne har arbejdet med industrialiseringen som periode, hvor de arbejdet videre fra det tidligere forløb om oplysningstiden og den naturvidenskabelige revolution.

Eleverne har først undersøgt England som takeoff nation hvor de har set på forudsætningerne for industrialiseringen ved landbrugsrevolutionen og udviklingen i den engelske tekstilindustri.
Fokuspunkter:
Malthus og befolkningsudviklingen
Maskiniseringen af industrien, modstand og maskinstormerne.
Ændringer i det engelske samfund
Jernbaner, dampmaskiner
Urbaniseringen
Det liberale ideologiske udgangspunkt.

Herefter har vi arbejdet med anden bølge industrialiseringen
Hvordan denne adskilte sig  fra den engelske.
Hvordan videnskaben blev bærende for udviklingen.
Levevilkår og fattigdom i de urbaniserede storbyer.
Arbejderbevægelsen og socialismen herunder den tyske arbejderbevægelse og socialdemokratismen. Gotha programmet.

Som afslutning har vi arbejdet med den danske industrialisering
Herunder nedslagspunkter
Børnearbejde- diskussionen om arbejdsvilkår
Urbanisering og byudvikling i Valby- herunder feltarbejde
September-forliget og starten på den danske model på arbejdsmarkedet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer