Holdet E2023 SA/rs - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anders Mads Jansen
Hold E2023 SA/rs (E1r SA, E2r SA, E3rs SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klasse og identitet
Titel 2 Præsidentvalg i USA
Titel 3 Markedsøkonomi og regulering
Titel 4 Identitet og SoME Projektforløb -kvalitativ metode
Titel 5 Identitet og SoME II
Titel 6 Politik: kommunalt og nationalt (miniprojekt)
Titel 7 Velfærdstsstaten, uligheden og den sociale arv
Titel 8 IP: Danmark i EU og den forandrede verden
Titel 9 Buffer/repetition med fokus på kvanitativ metode

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klasse og identitet

Sociologiforløb omhandlende betydningen af ens socioøkonomiske ophav og ens identitet i forlængelse af det. I forløbet ses også på hvordan klassebegrebet var tidligere og klassespørgsmålets betydning i det senmoderne samfund, hvor de socioøkonomiske forskelle er tydelige men klasseidentiteten er svag. Der har i forløbet været lagt meget vægt på Bourdieus teori og Marx teorier ift. klasse.

Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypotese
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende tabeller, diagrammer
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Vælgeradfærd (ift. klasseidentitet førhen og nu)

Pensum
Klasse og identitet (sociologiforløb)
Klassesamfund.dk Inddeling i de fem sociale klasser.pdf
Begreber:
• AE's klasseindeling:
o Overklasse
o Højere middelklasse
o Middelklasse
o Arbejderklasse
o Uden for arbejdsmarkedet

Kernestof Skov, Matthiesen, Bjørnstrup: Samf på B  2 Udg., Columbus; sider: 18-21, 24-25, 27-37, 56-58, 60-64, 185-190
• Socialisering
• Normer
o Formelle normer
o Uformelle normer
• Internaliseret
• Sanktioner
• Social kontrol
• Sociale roller
• Social struktur
• Primær socialisering
• Sekundær socialisering
• Reference gruppe
• Tertiær socialisering
• Identitet
• Traditionelle samfund:
o Landbrugssamfund
o Storfamilie
o Simmel: Lokalsolidaritet
o Simmel: Ansigt-til-ansigt relationer
o Tönnis: Geminschaft og væsenvilje
• Moderne samfund:
o Industrialisering
o Urbanisering
o Kernefamilie
o Det klassiske fire partisystem
o Klasseparti og masseparti
o Simmel: Klassesolidaritet og egoisme og anonymitet
o Simmel: Nivellering
o Simmel: Ansigtsløse relationer
o Tönnis: Gesellschaft og valgvilje
• Senmoderne samfund:
o Giddens: Aftraditionalisering
o Giddens: Individualisering
o Giddens: Eventfællesskaber
o Giddens: Refleksivitet
o Giddens: Ontologisk sikkerhed
• Catch all-partier, enkeltsagsbaserede partier og markedspartier


Bysociologi - ibog
Bysociologi: Stedsbestemt socialisation - byer former mennesker og Bysociologi: Pierre Bourdieu: Kapitalformerne,
Bysociologi: Ghettoisering i Hovedstadsområdet og Aarhus
Begreber:
• Stedsbestemt socialisation
• Økonomisk ghettoisering
• Kulturel ghettoisering
• Aktør
• Struktur
• Bourdieu (med fokus på bydele):
o Habitus
o Felt


Sociologibogen - ibog
Sociologibogen: Omveksling af kapital,
Socilogibogen: 6.5 Hvad skaber ifølge Bourdieu klasseskel i samfundet?, Socilogibogen: Strukturer, aktører eller begge dele,
Socilogibogen: Habitus og struktur,
Sociologibogen: Kapitaler,
Sociologibogen Uddannelsessystemets symbolske vold,
Socilogibogen: 3.4 Hvad karakteriserer den moderne kapitalisme? (Marx), Socilogibogen: Klassekamp og historisk materialisme
Begreber:
Bourdieus begreber:
• Habitus
• Den økonomiske kapital
• Den kulturelle kapital
o Den tingsliggjorte kulturelle kapital
o Den kropsliggjorte kulturelle kapital
o Den institutionaliserede kulturelle kapital
• Den sociale kapital
• Felt
• Symbolsk kapital
• Omveksling af kapital
• Klasse hos Bourdieu:
o Kulturelle praktikker
o Klassifikation
o Stratifikation
o Symbolsk repræsentation
o Inklusion
o Eksklusion
o Livsstilsforskelle (habitus)
o Livstilskoder (habitus)
o Livsstilsmarkører (habitus)
o Symbolsk vold
o Doxa
o Meritokratisk illusion
Marx begreber:
• Klassesamfund
• Merværdi
• Udbytning
• Feudalisme
o Klassemodsætning: Adel/Godsejer <-> Ufri bønder
• Kapitalisme
o Klassemodsætning:Kapitalister <-> Arbejderklassen (lønarbejdere)
• Kommunisme
o Ingen klassemodsætning
• Produktivkræfter
• "klassekamp som historiens drivkraft"
• Produktionsmiddel
• -" Klassetilhørsforhold objektivt bestem af position ift. produktionsmidler"
o Basis
o Overbygning
• "den herskende klasses stat"
• "objektiv klasseinteresse"
• Fremmedgørelse
• Historisk materialisme
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Præsidentvalg i USA

Et længerevarende forløb omhandlende valget i USA. I forløbet har vi arbejdet med USA's politiske system, de sociologiske forskelle mellem områder i USA, amerikanske værdier, den politiske splittelse i USA og parti- vælgeradfærdsteori ift. en amerikansk kontekst

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i andre lande (dvs. USA) og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre (i USA)
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- kulturelle mønstre i forskellige lande (dvs. USA)
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Politiske skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Magt- og demokratiopfattelser

Pensum
Skov, Matthiesen, Bjørnstrup: Samf på B 2 Udg., Columbus; sider: 104-107, 109
Begreber:
• Magtens tredeling –
o Lovgivende magt
o Udøvende magt
o Dømmende  magt
• Parlamentarisme
o Positiv
o Negativ
• Præsidentialisme
o Checks and balances (se figur 4.10)
• Den parlamentariske styrekæde (figur 4.11)
• Flertalsvalg i enkeltmandskredse
• Forholdstalsvalg


Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe: USA’s udfordringer: USA’s udfordringer I-bogsudgaven – opdateret 2024
• 1.1 Hvorfor USA?
• 1.2: Hvad er USA?
o 1.2.1: De store forskelles land
o 1.2.2: Rust- og bibelbæltet
• 1.3: Immigrantlandet USA
o 1.3.1: De fire immigrantbølger
• 1.6.1: Immigrant-, religiøse og moralske samt Frontierværdiforestillinger i det amerikanske samfund
• 2.1: Hvad kendetegner det politiske klima i USA?
o 2.2.1: USA er en føderation
o 2.2.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik
• 2.3.1: Præsidenten er statsoverhoved og regeringsleder
• 2.3.2: Kongressen er lovgivende magt i det amerikanske politiske system
• 2.5: Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen?
o 2.5.1: Partierne i amerikansk politik
• Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik
• De to politiske partiers holdninger og værdier
• 2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik?
o 2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om?
• Negative partisanship and negative campaigning
o 2.6.3: Medierne og politisk kommunikation i USA
• 2.7: Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne?
o 2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk?
o 2.7.2: Partiadfærd
o 2.7.3: Vælgeradfærd
• Sydstaterne
• „New England“-stater
• Bibelbæltet
• Rustbæltet
• Indvandringsbølger (betydning for befolkningssammensætning)
o 1. bølge
o 2. bølge
o 3. bølge
o 4. bølge
• Værdier i USA:
o Immigrantværdiforestillingerne
o The Frontier-værdiforestillingerne
o Amerikanske exceptionalisme
o Den amerikanske uafhængighedseklæring og forfatningen
• Føderation
o Føderalt niveau
• Delstat
o Delstatsniveau
• Føderalist <-> Sektionalist
• Eastons model
• Præsident
o Statsoverhoved
o Regeringsleder
o Commander-in-chief
o De facto-partileder
o Landsfader
o Executive order
o Føderale ministerier (der er 15)
• Cabinet Ministers
• Senatet
o Senator
o Vicepræsidentens rolle i senatet (president of the senate)
• Repræsentanternes Hus
o Repræsentant
• Politisk polarisering
o Negativ polarisering
• Tribalisme
o Positiv polarisering
• Negative partisanship
• Negative campaigning
• Turn-out strategy
• Kommunikationsstrategi (fra partierne)
o Fastholdelseskommunikation
o Erobringskommunikation
• Primærvalg
• Føderale valg
• Deltstatsvalg
• Svingstat
• To parti-systemet
o Strukturel forklaring
o The americian ideology
• Demokraterne (æslet)
• Det Republikanske Parti (elefanten)
• Værdipolitik og Fordelingspolitik (to aksemodellen)
o Demokratiske vælgertypers placering
• Utilfredse demokrater
• Moderate og liberale demokrater
• Stålsatte liberale
o Republikanske vælgertypers placering
• Stålsatte konservative
• National-konservative
• Vælgergrupper der hælder i en bestemt retning, men er i mindre grad låst i deres holdninger til et parti:
• Skeptiske markedsrepublikanere
• De erhvervsorienterede
• De dedikerede og varierede
• Kernevælger
• Marginalvælgere
• Issue-voters
• Typiske træk ved den republikanske kernevælger
• Typiske træk ved den demokratiske kernevælger
• -Downs’ teori om stemmemaksimering
o Medianvælger
• Downs rational choice-model (med bade parti- og vælgeradfærdsfokus)
• Michiganmodellen
o Langtidsfaktorer
o Korttidsfaktorer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Markedsøkonomi og regulering

I dette længere forløb om nationaløkonomi har eleverne arbejdet med at forstå og lære økonomiske sammenhænge, de økonomiske mål og hvordan stater kan handle ift. at sikre de økonomiske mål. Vi har også arbejdet med at forstå EU ift. dets betydning for den danske økonomi. Pga. udviklingen i tiden har vi også set på hvad protektionisme er og hvordan protektionisme fungerer herunder told og erhvervspolitik.
Vi har også set på hvorfor markedsøkonomi ikke fungerer så godt ift. bæredygtighedsmålet og hvordan statslig styring kan korrigere markedsfejl.

Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- Forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
- Markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold (herunder også med fokus den stigende protektionisme)
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

Pensum
Skov, Matthiesen, Bjørnstrup: Samf på B 2 Udg., Columbus; sider: 127-128, 214-252 og 254-257
Begreber:
• Overstatsligt samarbejde
• Mellemstatsligt samarbejde
• Kul og Stålunionen
• Rom-Traktaten (1958)
• Maastricht-traktaten (1993)
• Dybden - og bredden af (EU)
• Forordninger
• Direktiver
• Økonomi
o Knappe ressourcer
o Makroøkonomi
o Mikroøkonomi
• Udbud-efterspørgselsteori
o Udbud
o Efterspørgsel
o Markedsmekanismen
o Overefterspørgsel
o Underefterspørgsel
o Overudbud (står ikke i lektien, men er rent logisk det vi mangler)
o Underudbud (står ikke i lektien, men er rent logisk det vi mangler)
o Markedsligevægt
• Det simple økonomiske kredsløb
• Det udvidede økonomiske kredsløb
o Offentlig sektor
o Husholdninger
o Finansiel sektor
o Virksomheder
o Udlandet
• Konjunkturer:
o Højkonjunktur
o Nedgangskonjunkturer
o Lavkonjunktur
o Opgangskonjunktur
• Mål 1:Økonomisk vækst
o Bruttonationalprodukt (BNP)
o Produktivitet
• Mål 2: Bæredygtig udvikling
• Mål 3: Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse
o Konjunkturarbejdsløshed
o Strukturel arbejdsløshed
o Friktionsarbejdsløshed
o Sæsonarbejdsløshed
• Mål 4: Balance på de offentlige finanser
• Mål 5: Lige fordeling af indkomsterne
o Gini koefficient
o Lorentz kurve
• Mål 6: Lav stabil inflation
o Flaskehalsproblemer
o demand-pull
o cost-push
o løn-pris-spiralen
• Mål 7: Balance på betalingsbalancen
o Handelsbalancen
o Tjenestebalancen
o Overførselsbalancen
• Finanspolitik
o Ekspansiv finanspolitik
o Kontraktiv finanspolitik
• Pengepolitik
o Ekspansiv pengepolitik
o Kontraktiv pengepolitik
• Valutapolitik
o Revaluering
o Devaluering
• Strukturpolitik
o Arbejdsmarkedspolitik
o Den danske model
Overenskomster
Trepartsforhandlinger
Flexicurity
o Gig-economy
• Arbejdsmarkedspolitiske strategier:
o Stramningsstrategi
o Opkvalificeringsstrategi
• Skattepolitik
o Subsitutionseffekten
o Indkomsteffekten
• Det Europæiske fællesmarked
o fri bevægelse af varer
o fri bevægelse af serviceydelser
o fri bevægelse af arbejdskraft
o fri bevægelse af kapital
• Den økonomiske og monetære union
o Den Europæiske centralbank
o Fastkurspolitik (ERM II)
• det store varmeapparat
• De offentlige finanser
• Direkte skatter
• Indkomstskatten)
o Progressivt skattesystem
o Arbejdsmarkedsbidrag
o Kommuneskat
o Bundskat
o Topskat
o Marginalskatteprocenten
o Skatteloft
o Ejendomsskat
o Selvskabsskat
• Indirekte skatter
o Moms
o Afgifter
Brøndum, Peter og Hansens, Thor Banke: Luk samfundet op (ibogsudgaven)
8.7: Skal politikere blande sig i markedet?
Begreber:
o Markedsøkonomi
o Planøkonomi
o Blandingsøkonomi
o Se figur 8.15 for styrker og svagheder!!!
Andersen Lene Nibuhr og Skött, Jakob Sinding: Økonomibogen (i-bogsudgaven)
4.1 Hvad er markedsfejl?
4.2 På hvilken måde er en eksternalitet en markedsfejl?
4.3 Hvordan kan staten gribe ind for at korrigere negative produktionseksternaliteter?
4.5 Hvordan kan staten gribe ind for at korrigere negative forbrugseksternaliteter?

Kapitel 9: Hvorfor handler lande med hinanden?
9.2 Hvorfor handler lande sammen?
9.4 Hvordan kan markedsmekanismen bruges til at forklare handel?
Kapitel 10: Hvorfor handler lande ikke med hinanden?
10.1 Hvad er protektionisme, og hvad er argumentet for protektionisme?

10.2.1 Told

• Markedsfejl
• Negative Produktionseksternaliteter
• Negative Forbrugseksternaliteter
• Positive Produktionseksternaliteter
• Positive Forbrugseksternaliteter
• Korrigering af negative produktionseksternaliteter
o Målbare standarder
o Afgifter på udledning
o Afgift på produktion
o Se Figur 4.3 for at forstå hvordan afgifter virker ift. udbud-efterspørgselsteori!
• Korrigering af negative forbrugseksternaliteter
o Lovgivning  forbud
o Afgifter på udledning
o Informationskampagner
o Forbrugsafgifter
o Se Figur 4.6 for at forstå hvordan forbrugsafgifter virker ift. udbud-efterspørgselsteori!

o Stordriftsfordele
o Effektiv ressourceallokering
o Se figur 9.8 for at forstå hvordan udbud-efterspørgselsteori teori kan forklare frihandel!
o Protektionisme  
o grænseværdier
o social dumping
o Overspecialisering
o Dumpning
o Se figur 10.2 for at forstå hvordan udbud-efterspørgselsteori teori kan forklare hvordan told virker
Beyer, Mads, Frederiksen, Claus Lasse og Kureer Henrik: Samfundsfag C (i-bogsudgaven)
Defensiv og offensiv erhvervspolitik
Begreber

• Erhvervspolitik
o Defensiv erhvervspolitik
o Offensiv erhvervspolitik
o Konkurrencestaten

SØRENSEN: JACOB GRAVES International økonomi - grundbog til A-niveau (i-bogsudgaven)
Boks 9.2: Thomas Pikettys analyser af indkomst- og formueuligheder
Begreber:

• Kapitalindkomster
o Afkast
• Arbejdsindkomster
• Se brøk for beregningsforklaring hos Piketty!
Kureer, Henrik: ØkonomiNU  (i-bogsudgaven)
2.2 Raworth's doughnut-model
Begreber:
• Doughnut-modellen
o det sociale fundament
o det miljømæssige loft
o råderum



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Identitet og SoME Projektforløb -kvalitativ metode

Projektforløb med fokus på kvalitativ metode. Har haft fokus på SoME og identitetsteori
--> Se undervisningsbeskrivelse for Identitet og SoME II
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Identitet og SoME II

Identitet og SoME I+II (begge forløb trækkes sammen)
I forløbet har eleverne arbejdet med hvordan man forsker kvalitativt i samfundsfag og hvordan man omsætter denne forskning til en projektopgaver.
Forløbet har efter elevernes ønske været et sociologiforløb der har beskæftiget sig med nutiden og betydningen af SOME for identitetsdannelsen. I forløbet har vi dog  også kigget ”bagud” for at kunne sammenligne med forholdene før sociale medier

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, , til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Identitetsdannelse og socialisering i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
kvalitativ  metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

Pensum:
Kernestof – teori om indsamling af kvalitativ empiri (metode)
• VIBEKE ALLERUP PETERSEN, ANDERS HASSING og PER HENRIKSEN: Ibogen metodebogen
o 1.3: Hvordan stiller du samfundsfaglige spørgsmål? | METODEBOGEN
o 3.1: Hvad er kvalitativ metode? | METODEBOGEN
o 3.2: Hvad er kvalitativ empiri, og hvordan finder du det? | METODEBOGEN
o 3.4: Hvordan indsamler du selv kvalitativ empiri? Interviews, observation og eksperimenter | METODEBOGEN
o Operationalisering | METODEBOGEN
o Interviews | METODEBOGEN
o Observation | METODEBOGEN

Metodebegreber i forløbet:
• Problemformulering og de taksonomiske niveauer (redegørende, analyserende og
• Operationalisering
• Kodning: lukket eller åben)
• Kvalitativ metode og kvantitativ metode
• Interviews:
o Strukturerede interviews, semistrukturerede eller ustukturerede
o Udvælgelse af interviewpersoner: formålsbestemt strategi, snowball-strategien eller bekvemmelighedsstrategien
o Det gode interview: Briefing, debrifing, anonymisering, kropssprog (evt.) og optagelse
• Observation:
o Aktiv eller passiv
o Observationsroller: fuldstændig deltagelse, deltagende observatør, observerende deltager eller fuldstændig observatør
o Feltnoter

Kernestof – sociologisk teori
• Skov, Matthiesen, Bjørnstrup: Samf på B  2 Udg., Columbus; sider: s. 18-21, 24-25, 27-40 og 42-54
• Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov: Ibogen Identitet og senmodernitet med stress som case
o Identitet og senmodernitet – Med stress som case: 3.2 Behovet for anerkendelse - årsagen til stress? | Identitet og senmodernitet - med stress som case
• Poul Brejnrod, Ulrik Grubb og Søren Kauffeldt Larsen: Ibogen sociologi:
o Definition, udbredelse og anvendelse af sociale medier | Sociologi
o Sociologi - viden, teori og metode: Teoretiske forklaringer | Sociologi
o Ungdomsoprøret – 68-generationen | Sociologi
o Senmoderne ungdom: Generation x | Sociologi
o Generation y | Sociologi
o Generation z | Sociologi
• MORTEN HANSEN THORNDAL: Ibogen Sociologiens kernestof:
o 7.2: Jeg er speciel og enestående - om individets singularisering | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
o 7.3: Det singulære individ i digitaliseringens tidsalder | SOCIOLOGIENS KERNESTOF
o 7.5: Shakespeare eller selfie - om følelsernes betydning | SOCIOLOGIENS KERNESTOF

Sociologer og teoribegreber i forløbet:
• Samf på B:
o Løse begreber: Social rolle, formel norm, uformel norm, saktion, social struktur, social rolle, rollekonflikt, internalisering, socialisering (primær- sekundær og tertiær-), rolletagning traditonelle samfund, industrisamfundet, det senmoderne samfund, netværksindividet og zapperkultur
o Dominique Bouchet (bogen har glemt at skrive hans navn…): Myren, sneglen og kamæleonen
o Ferdinand Tönnis: Geminschaft og Gesellshaft
o Anthony Giddens: Aftraditionalisering, individualisering, eventfællesskaber, adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanismer, ekspertsystemer, refleksivitet og ontologisk usikkerhed
o Thomas Ziehe: Kulturel frisættelse, øget refleksivitet, formbarhed, individualisering, subjektivisering, tab af stødpudezoner, potensering og emblematisering
o Hartmut Rosa: Højhastighedssamfundet, den teknologiske acceleration, acceleration af af social forandring, acceleration af livstempoet, nødvendighedsdiskurs, konkurrencelogik og social kappestrid
o Sherry Turkle: Alene sammen, illusionen om kammeratskab og tre fantasier (rette vores opmærksomhed, altid blive hørt og aldrig alene)
o Erving Goffman: Frontstage, social kontruktion, face og backstage
• Identitet og senmodernitet – Med stress som case og i Sociologi:
o Axel Honneth: Anerkendelse, drivatsfæren (selvtillid), den retslige sfære (selvagtelse), den solidariske sfære (selvværdsættelse) og individueret
• Sociologi:
o Løse begreber: Definitionen af et social medie ift. et klassisk medie, 68-generationen, generation x, generation y og generation z
• Sociologiens kernestof:
Andreas Reckwitz:  singularitetens tid, ”den gode historie om os selv”, performance, kulturelle singularisering, maskinelle sinularisering, kompositorisk singularitet, affektiv positivitetskultur, kulturkapitalisme, singularitetsvarer og affektmaskine (internettet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Politik: kommunalt og nationalt (miniprojekt)

I det her meget lange forløb kommer vi rundt om det danske politiske system, de politiske ideologier, vælgeradfærdsteori, partiadfærdsteori, mediepåvirkning og statistisk metode ift. stikprøver. Vi har i forløbet arbejdet med det kommunale niveau og set på valgkampene op til kommunalvalget som en for konkurrence til folketingsvalget.
Forløbet indeholder et mindre projektarbejde hvor eleverne på baggrund af givet statistik har skullet lave en strategi for et selvvalgt parti frem mod folketingsvalget. Projektet har været afsluttet med mundtlig fremlæggelse
Ift. sociale medier har vi også diskuteret om hvorvidt sociale medier i dag egentlig fremmer den politiske debat på nettet, eller der reelt er tale om ekkokamre og envejskommunikation til udvalgt publikum

Faglige mål
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre (ift. vælgeradfærd)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder (ift. kvantiativ metode)
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark
- Kvantitativ metode, herunder samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål statistisk usikkerhed

Pensum
Politikbogen
1.1 Hvad er politik? | POLITIKBOGEN
1.2 Hvordan defineres politik? | POLITIKBOGEN
2.1 Hvad er en politisk ideologi? | POLITIKBOGEN
2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen? | POLITIKBOGEN
Liberalismens syn på mennesket, staten og samfundet | POLITIKBOGEN
Den økonomiske liberalisme og det frie marked | POLITIKBOGEN
2.3 Hvad kendetegner den politiske ideologi konservatismen? | POLITIKBOGEN
Socialismens syn på mennesket, samfundet og staten | POLITIKBOGEN
2.4 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi socialismen? | POLITIKBOGEN
Socialismen - klassekamp og merværdi | POLITIKBOGEN
Socialliberalisme | POLITIKBOGEN
2.6 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neo- eller liberalkonservatisme? | POLITIKBOGEN
2.7 Hvad kendetegner henholdsvis kommunismen og socialdemokratismen? | POLITIKBOGEN
3.3 Hvordan placerer de politiske partier sig på den fordelingspolitiske skillelinje? | POLITIKBOGEN
3.4 Hvordan placerer de politiske partier sig på den værdipolitiske skillelinje? | POLITIKBOGEN
2.9 Hvorfor spiller populisme en stigende rolle i disse år? | POLITIKBOGEN
6.1 Hvem er vælgerne, og er der forskellige typer af vælgere? | POLITIKBOGEN
Forskellige vælgertyper | POLITIKBOGEN
6.2 Hvad handler den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori om? | POLITIKBOGEN
Downs og Fiorina – egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (Pocketbook) | POLITIKBOGEN
6.4 Hvad handler den rationelle vælgeradfærdsteori (rational choice) om? | POLITIKBOGEN
6.3 Hvad handler den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen) om? | POLITIKBOGEN
6.5 Hvilken betydning har personfaktoren for vælgernes adfærd? | POLITIKBOGEN
Opsummering | POLITIKBOGEN
Kaare Strøms teori | POLITIKBOGEN
Downs stemmemaksimeringmodel | POLITIKBOGEN
Forholdstalsvalg i Danmark | POLITIKBOGEN
4.2 Hvilke teorier om partiernes adfærd findes der? | POLITIKBOGEN
Molins model i anvendelse | POLITIKBOGEN
Kapitel 9: Demokrati, rettigheder, pligter og medborgerskab | POLITIKBOGEN
9.1 Hvad er demokrati? | POLITIKBOGEN
9.2 Hvori består forskellen mellem konkurrence- og deltagelsesdemokrati? | POLITIKBOGEN
9.4 Hvilke rettigheder og pligter har medborgerne i demokratiet? | POLITIKBOGEN
Den demokratiske medborger | POLITIKBOGEN
10.1 Hvad er den parlamentariske styringskæde? | POLITIKBOGEN
Folketingets arbejde | POLITIKBOGEN
Parlamentarisk kontrol | POLITIKBOGEN
Regeringsdannelse | POLITIKBOGEN
Udøvende magt | POLITIKBOGEN


Begreber fra Politikbogen:
• Eastons defination af politik
- Økonomiske værdier
- Sociale og kulturelle værdier
• Ideologi
- Principrogram
- Ideperspektiv
- Policyperspektiv
- Gruppeperspektiv
• Liberalisme
- Naturlige rettigheder
- Individualisme
- Economic man
- Natvægterstat
- Negativ frihed
- Tolerance
- frie marked
- Usynlige hånd
- natvægterstat
• Konservatisme
- sammenhængskraft.
- Traditionerne
- Nationen
- Organisme
- Familien
- Hirearkiet
- Nobles Oblige
• Socialismen
- Klassemodsætning
- Borgerskabet (bourgeoisiet)
- Arbejderklassen
- Klassebevidsthed
- Falsk bevidsthed
- Klassekamp
- Merværdi
- Udnyttelsesforholdet
- Reel social lighed
- Solidaritet
- Kollektivisering
• Socialliberalismen
- Chancelighed
- Positiv frihed (Green)
- Originale position (Rawls)
- Frihedsprincippet
- Forskelsprincippet
• Socialkonservatisme
- Social retfærdighed
- Bæredygtig fremtid
- Det civile samfund
• Socialdemokratisme
- Tæmmet markedsøkonomi
- Lighedsfremmende reformer
• Fordelinspolitisk skillelinje
• Værdipolitisk skillelinje
• Venstreorienteret populisme
• Højreorienteret populisme
• Valgret (krav i Danmark)
• Vælgerteori-
- Kernevælger
- Classvoting
- Marginalvælger
- Issuevoting
- Issueownership
• Den klassiske sociologiske teori
• Michiganmodellen
- Langtidsfaktorer
- Korttidsfaktorer
• Downs teori
• Pocketbook voting
• Retroperspektiv stemmeadfærd
• Sociotropisk vælgeradfærd
• Egotropisk vælgeradfærd
• Personfaktor
• Kaare strøms teori
• Downs Stemmemaksimeringsmodel
• Molins model
• Valgmetode:
- Forholdstalsvalg
- D’Hondtske metode
- Valgforbund
• Demokrati
- Direkte demokrati
- Repræsentativt demokrati
- Konkurrencedemokrati
- Deltagelsesdemokrati
• Demokratiske medborger
- Rettigheder
- Pligter
• Parlamentariske styringskæde
• Folketinget
- Lovgivningsprocessen
• Regeringen


Politik NU - ibog
Kommuner | PolitikNU

Begreber fra PolitikNU:
• Kommunalbestyrelse
• Udvalgsstyre
• Kollegialstyre
• Borgmester
• Konstitueringsaftaler
• "oversized coalition"
• Bykonger

Samf på B - ibog
• SAMF PÅ B: 4.6 Medierne og politisk meningsdannelse
• Samf på B: Spin
• Samf på B: Social medier

Begreber fra Samf på B
• Den fjerde statsmagt
• Kanyleteorien
• Opinionsteorien
• Markedsteorien
• Spin
o Spindoktor
o Priming
o Framing
• Sociale medier
o Shitstorm
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 62 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærdstsstaten, uligheden og den sociale arv

I forløbet så vi nærmere på hvordan velfærdsstaten fungerer i Danmark og sammenlignet den med USA’s velfærdsstat og talt om velfærdsmodeller. Yderligere har vi arbejdet med hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står overfor. I forlængelse af dette så vi nærmere så vi på hvordan velfærdsstaten påvirker uligheden i Danmark både teoretisk og i praksis.
Vi har også set på hvordan det står til med uligheden, fattigdommen og den sociale arv i Danmark og arbejdede med årsagsforklaringer til dette. Yderligere har vi også set på ulighed på køn og ulighed ift. etnicitet med fokus på økonomisk ulighed. I den sammenhæng har vi set på betydningen af stereotyper og fordomme for den ulighed vi ser.

Faglige mål i forløbet:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og bearbejde  statistisk materiale
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Socialisering samt social differentiering
- Forholdet mellem aktør og struktur
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
- Ligestilling mellem kønnene
- statistiske mål liniær regression

Pensum
Samf på B - Ibogsudgaven
• Social arv – og hvorfor den er svær at bryde | SAMF PÅ B
• Klassesamfundet – en teori om social ulighed | SAMF PÅ B (kun den del der omhandler de tre typer lighed)
• Den ”nye” ulighed | SAMF PÅ B
• Ligestilling i Danmark – hvor langt er vi? | SAMF PÅ B
• Indvandring i Danmark – hvor mange og hvorfor? | SAMF PÅ B
• 5.2 Velfærdsmodeller – hvem skal levere velfærden? | SAMF PÅ B
• Den offentlige sektors opgaver | SAMF PÅ B
• Det offentliges indtægter – hvor kommer pengene fra? | SAMF PÅ B
• De offentlige udgifters sammensætning – sådan bruger staten pengene | SAMF PÅ B

Begreber fra Samf på B:

• Formel lighed
• Chancelighed
• Resultatlighed
• Ressourcebeholdere Lars Olsen
o Økonomi
o Kulturelle ressourcer
o Arbejdsmarkedstilknytning
o Netværk
o Stabilitet i familien
o Helbred
• Kapitaler og habitus Pierre Bourdieu
o Habitus
o Økonomisk kapital
o Kulturel kapital
o Social kapital
o Felt
• Social arv
• Struktur <-> aktør
• social mobilitet
o generationsmobilitet
o karrieremobilitet
• Kønsopdelt arbejdsmarked
o Horisontal kønsopdeling (brancher)
o Vertikal opdeling (hierarki)
• Flygtning
• Migrant
• Efterkommer
• Indvandrer
• Ikke vestlig
• Vestlig
• Velfærdsstat
• Stat
• Region
• Kommune
• Begreber:
• Direkte skatter:
o Indkomstskatter
o Arbejdsmarkedsbidrag
o Kommuneskat
o Bundfradrag
o Bundskat
o Mellemskat (står ikke i bogen er fra 2026)
o Topskat
o Tottopskat (står ikke i bogen fra 2026)
o Ejendomsskatter
o Aktiebeskatningen
o Indirekte skatter:
o Moms
o Punktafgifter (står ikke i bogen, men er det skattevæsenet kalder det)
• Horisontal omfordeling
• Vertikal omfordeling


Luk samfundet op - Ibogsudgaven
• 8.7: Skal politikere blande sig i markedet? | LUK SAMFUNDET OP!

Begreber fra Luk samfundet op:
• Markedsøkonomi
• Blandingsøkonomi
• Planøkonomi

Økonomibogen - Ibogsudgaven
• 8.2 Hvad er en velfærdsstat? | ØKONOMIBOGEN
• Hvad er ulighed? | ØKONOMIBOGEN
• 6.6 Hvad er omfordeling, og hvilke konsekvenser har omfordeling fra højere til lavere indkomster? | ØKONOMIBOGEN
• Hvad er fattigdom? | ØKONOMIBOGEN
• Er omfordeling et økonomisk mål? | ØKONOMIBOGEN
• Finansierings- og forventningsudfordringen | ØKONOMIBOGEN
• Globaliseringsudfordringen | ØKONOMIBOGEN
• EU-udfordringen | ØKONOMIBOGEN

Begreber fra Økonomibogen:

• Idealtypiske velfærdsmodeller
o Den universelle model --> Socialdemokratisk ideologi
o Den residuale model --> Liberalistisk ideologi/socialliberal ideologi
o Den selektive model --> Konservativ ideologi/Socialkonservativ ideologi
• Lorentz kurve
• Gini koefficient
• Thomas Piketty:
o Formueulighed
o Afkast på kapital relation til vækst i BNPs betydning for udvikling af uligheden
• Absolut fattigdom
• Relativ fattigdom
• Omfordeling som økonomisk mål (argumentation)
• Finanseringsudfordringen
o Forventningspres
o Brugerbetaling
o Civilsamfundet
o Offentlig organisering
o Privat organisering
o Private forsikringer
o A og B hold
• Demografisk forsøgerbyrde
o Horisontal udvidelse
o Vertikal udvidelse
o Indvandring
• Globaliseringsudfordringen
o Konkurrencestat
o Outsourcet
o Global konkurrence
• EU-udfordringen
o velfærdsturisme
o social dumping


Køn og ligestilling - Ibogsudgaven
• Historiske forklaringer på det kønsopdelte arbejdsmarked | KØN OG LIGESTILLING
Begreber til Køn og ligestilling:

• Historisk kønsrollemønster
• "Mandearbejde" og "kvindearbejde"
• Produktivt og reproduktivt arbejde (marxistisk feministisk teori)
• Glasloftet
• Maskulin kønssymbolik (ift. lederpositioner)
• Aktør/Struktur diskussion


Ærkedansker-perkerdansker Ibogsudgaven
• 3.6: Stereotyper og fordomme - en udfordring for integrationen | ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER
• 3.8: Hudfarven betyder faktisk noget | ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER
• 3.11: Ressourcer hos indvandrere - forskelle i kapitaler | ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER

Begreber fra Ærkedansker-perkerdansker:

• Etnocentrisme
• Stereotyper
• Fordomme
• stereotypitrussel
• Rosenthall-effekten
• Udseende og stereotyper
• Økonomisk kapital (Bourdieu)
• Kulturel kapital (Bourdieu)
• Uddannelsesfeltet
• Sprogkode
• Symbolsk vold
]
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 IP: Danmark i EU og den forandrede verden

I forløbet har vi beskæftiget os med International politik og den ændrede virkelighed Danmark og EU befinder sig i. Forløbet har givet eleverne mulighed for at opnå en forståelse af hvordan international politik fungerer og vi har beskæftiget os indgående med:
1) Ukraine krigen og spændingerne mellem Danmark/EU <-> Rusland.
2) Iran krigen og spændingerne mellem Danmark/EU og <->
3) Endelig har vi kort beskæftiget os spændingerne mellem USA og Kina, herunder hvordan Danmark/EU prøver at navigere i den konflikt og prøver at afkoble sig fra forsyningsafhængigheden fra Kina
4) Yderligere har vi også talt og beskæftiget os med hvordan droneteknologi ser ud til at forrykke magtbalancen mellem mellemstore lande og stormagter/supermagter.
Eleverne har også haft et kort projektforløb hvor de har skullet undersøge en af de nuværende supermagter. I projektforløbet har der været krav om brug af kvantitativ selvfundet empiri og projektet har skullet fremlægges mundtligt

Faglige mål i forløbet
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
Indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og og konkludere
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering (her har vi god mere talt om bevægelsen væk fra Globaliseringen og i retning af regionalisering)
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder det politiske system i EU.

Pensumsliste med begreber
Basal IP
1.1: Aktører i international politik | BASAL IP
1.2: Det internationale system | BASAL IP
1.3: Magt i international politik: Hård og blød magt | BASAL IP
2.1: USA | BASAL IP
2.2: EU | BASAL IP
2.3: Rusland | BASAL IP
2.4: Nye stormagter: Kina og Indien | BASAL IP
3.1: Forenede Nationer (FN) | BASAL IP
3.5: NATO | BASAL IP
Kapitel 4: Teorier om international politik | BASAL IP
4.1: Realisme | BASAL IP
4.2: Liberalisme | BASAL IP
4.3: Konstruktivisme | BASAL IP
5.1: Fra bipolaritet til unipolaritet | BASAL IP
5.2: Fra unipolaritet til multipolaritet | BASAL IP
Kapitel 6: Statens udenrigspolitik | BASAL IP
6.1: Udenrigspolitik | BASAL IP
6.2: Sikkerhedspolitik | BASAL IP
6.3: Mål og midler i udenrigspolitikken | BASAL IP
6.4: Muligheder i udenrigs- og sikkerhedspolitikken | BASAL IP


Begreber fra Basal IP:
• Aktør
• Stat:
o Mikrostater
o Småstater
o Mellemstore stater
o Stormagter
o Supermagter
• Anarkisk system
• Kapabiliteter
• Polaritet
o Unipolaritet
o Bipolaritet
o Multipolaritet
• Hård magt
• Blød magt
• Institutionel magt
• Supermagtsstolen
• Ikke statslige aktører:
o IGO (International Goverment Organizations)
o NGO (Non Goverment Organizations)
o MNC (Multinational Corparations)
• FN
o Generalforsamlingen
o Sikkerhedsrådet
o Permanente medlemmer
Vetoret
• Nato
o Artikel 5
o 2% BNP-kravet
• Realisme:
o Anarkisk system
o Magt er økonomiske og militære ressourcer
o Stater konkurrerer --> Nulsumsspil
o Cyklisk historiesyn
o Stater som vigtigste aktører
o Sikkerhedsdilemmaer
• Neorealisme:
o John Mearsheimer Kapabiliteter  
o Kenneth Waltz 6 parametre for magt
o Bandwagoning
• Liberalisme (idealisme)
o Lande kan samarbejde
o Det internationale system (Normer og regler)
o IGO'ers betydning
o Liniært historiesyn
o Plussumspil
o Interdependens
• Neoliberalismen:
o Kompleks interdependens
o Den demokratiske fredstese
o Den kommercielle fredstese.
• Konstruktivismen:
o Socialt konstrueret
o Diskurs
o Norm-entreprenører
• Udenrigspolitik
o Nationale forhold
o Internationale forhold
o Struktur
o Aktør
o Normale forhold
o Unormale forhold
o Sikkerhedspolitiske mål
o Udenrigsøkonomiske mål
o Idepolitiske mål
o Determinanter (grundliggende)
o Kapabiliteter
o Instrumenter
• Sikkerhedspolitik
o Indre trusler
o Ydre trusler
o Militær sikkerhed
o Politisk sikkerhed
o Økonomisk sikkerhed
o Miljøsikkerhed
o Forsyningssikkerhed
o Strukturtrusler
o Aktørtrusler
• Københavnerskolen (konstruktivisme):
o Regionale sikkerhedskomplekser
o Sikkerhedsliggørelse


Samf på B
4.7 EU’s institutioner og beslutningsproces | SAMF PÅ B
o EU – et kort historisk rids | SAMF PÅ B
o Hvem gør hvad i EU? | SAMF PÅ B

Begreber fra Samf på B:

• Forordning (direkte)
• Direktiver
• Mellemstatsligt
• Overstatsligt
• Det Europæiske Råd
• Ministerrådet (Rådet)
o Dobbelt flertal
o 10 råd
• Europa-Parlamentet
o Tværnationale partigrupper
• Europa-Kommissionen
o Kommissærer
o Monopol på initiativ
• EU-Domstolen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer