Holdet E2023 SA/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution NEXT
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anders Mads Jansen, Kasper Normann Hansen
Hold E2023 SA/s (E1s SA, E2s SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Senmoderne samfund og unges identitet
Titel 2 Forløb#2 Ideologier politik 1
Titel 3 Klasse og identitet
Titel 4 Præsidentvalg i USA
Titel 5 Markedsøkonomi og regulering
Titel 6 Identitet og SoME Projektforløb -kvalitativ metode
Titel 7 Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Senmoderne samfund og unges identitet

T. Matthiesen, O.B. Skov, V. Bjørnstrup: Fri eller fortabt?  En bog om ungdomssociologi, Columbus
S.10-41, 54-73, 79-91

Eleverne har arbejdet med ungdomsociologi og det senmoderne samfund.
De har gået forståelse for for teoretisk definition af det senmoderne samfund samt hvilke processer som påvirker unges identitetsskabelse og liv i det moderne samfund.
Nedslagspunkter der har været undersøgt dybere er de mange valg, sociale meders indflydelse og stress.

Følgende begreber har blevet brugt i undervisningen.
Identitet
Socialisering
Normer - formeller og uformelle
Internaliseret
Sanktioner
Social kontrol-Sociale roller-Sociale strukturer
Rollekonflikt
Primær og Sekundær socialisering Dobbeltsocialisation
Referencegrupper
Tertiærsocialisation
Den funktionstømte familie og systemafhængighed
Familietyper: Teamfamilien, Svingdørsfamilien, Den patriarkalske familie, Det sociale akvarium
Identitetsløs

Giddens: Det senmoderne samfund
Valgmuligheder, aftraditionalisering, eventfællesskaber, adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanismer, ekspertsystemer Refleksivitet Ambivalens Mangfoldighed

Ziehe: det senmoderne samfund
Individualisering, subjektivisering, kulturel frisættelse, Stødpudezoner, potensering, emblematisering

System 1 og system 2
The Paradox of Choice-  Handlingslammelse, selvbebrejdelse Opportunity Costs
Sort svane
Aktør-struktur-forholdet  


Netværksindividet- De digitale indfødte De digitale immigranter
Den medierede identitet
Det kommunikativt-styrede individ
FOMO
Multitasking
Det mobile samfund- Netværksmekanismerne
Selv-reproducerende budskab
Viral kommunikation- #Metoo-bevægelsen
Trolls-Fake news- Shitstorms
Den globale landsby, Web 2.0, Peer-to-peer, Web 3.0

Goffman og Meyrowitz
Face, Impression-management, beskyttelsesmekanisme Backstage og Frontstage
Middle region, Deep backstage og Forward frontstage
Performativ
Turkle og teknologiens påvirkning
Alene sammen udfordringer ved det mobile samfund


Stress: som folkesygdom
Rosa: Accelerationssamfundet:
Acceleration af teknologien, acceleration af livstempoet, acceleration af social forandring
Hamsterhjul
Nødvendighedsdiskurs
Fremmedgørelse
Konkurrencelogik
Social kappestrid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Ideologier politik 1

Intro forløb til ideologier og politik

Eleverne har fået en kort introduktion til forskellige overvejelser om hvad politik er og hvilket genstandsfelt politik har. Herunder overvejelser for hvilke grænser der er mellem det politiske og andre dele af samfundet.
Arbejdet med Easton og Lasswels definitioner på politik

Har gået i dybden med Eastons model over det politiske system og set på input, output, former for outcome, samt hvordan feedback skaber påvirkninger af det politiske system via krav og tilslutning.

Eleverne har arbejdet med opbygningen af ideologier og hvilke kendetegn der kan opstilles for at kalde tanker om samfundet en ideologi.
Fokus på de systematiske og teoretiske kendetegn og fælles fokuspunkter som ideologier har.
Samtidskritik, tanker om det optimale samfundsform og metoder til at komme fra samtid til fremtid.
A-B-C modellen.
Regressiv, legitimerende og progressive ideologityper.

Følgende ideologier er behandlet overordnet
Liberalisme- klassisk, social og neo
Konservatisme- klassisk , national og social
Socialisme: klassisk maxistisk, revolutionær og reform
Kort set på socialdemokratismen

Undervisning med politikbogen 2 udgave
Kapitel 1
Kapitel 2 til og med afsnit 2.7
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klasse og identitet

Sociologiforløb omhandlende betydningen af ens socioøkonomiske ophav og ens identitet i forlængelse af det. I forløbet ses også på hvordan klassebegrebet var tidligere og klassespørgsmålets betydning i det senmoderne samfund, hvor de socioøkonomiske forskelle er tydelige men klasseidentiteten er svag. Der har i forløbet været lagt meget vægt på Bourdieus teori og Marx teorier ift. klasse.

Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypotese
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende tabeller, diagrammer
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Vælgeradfærd (ift. klasseidentitet førhen og nu)

Pensum
Klasse og identitet (sociologiforløb)
Klassesamfund.dk Inddeling i de fem sociale klasser.pdf
Begreber:
• AE's klasseindeling:
o Overklasse
o Højere middelklasse
o Middelklasse
o Arbejderklasse
o Uden for arbejdsmarkedet

Kernestof Skov, Matthiesen, Bjørnstrup: Samf på B  2 Udg., Columbus; sider: 18-21, 24-25, 27-37, 56-58, 60-64, 185-190
• Socialisering
• Normer
o Formelle normer
o Uformelle normer
• Internaliseret
• Sanktioner
• Social kontrol
• Sociale roller
• Social struktur
• Primær socialisering
• Sekundær socialisering
• Reference gruppe
• Tertiær socialisering
• Identitet
• Traditionelle samfund:
o Landbrugssamfund
o Storfamilie
o Simmel: Lokalsolidaritet
o Simmel: Ansigt-til-ansigt relationer
o Tönnis: Geminschaft og væsenvilje
• Moderne samfund:
o Industrialisering
o Urbanisering
o Kernefamilie
o Det klassiske fire partisystem
o Klasseparti og masseparti
o Simmel: Klassesolidaritet og egoisme og anonymitet
o Simmel: Nivellering
o Simmel: Ansigtsløse relationer
o Tönnis: Gesellschaft og valgvilje
• Senmoderne samfund:
o Giddens: Aftraditionalisering
o Giddens: Individualisering
o Giddens: Eventfællesskaber
o Giddens: Refleksivitet
o Giddens: Ontologisk sikkerhed
• Catch all-partier, enkeltsagsbaserede partier og markedspartier


Bysociologi - ibog
Bysociologi: Stedsbestemt socialisation - byer former mennesker og Bysociologi: Pierre Bourdieu: Kapitalformerne,
Bysociologi: Ghettoisering i Hovedstadsområdet og Aarhus
Begreber:
• Stedsbestemt socialisation
• Økonomisk ghettoisering
• Kulturel ghettoisering
• Aktør
• Struktur
• Bourdieu (med fokus på bydele):
o Habitus
o Felt


Sociologibogen - ibog
Sociologibogen: Omveksling af kapital,
Socilogibogen: 6.5 Hvad skaber ifølge Bourdieu klasseskel i samfundet?, Socilogibogen: Strukturer, aktører eller begge dele,
Socilogibogen: Habitus og struktur,
Sociologibogen: Kapitaler,
Sociologibogen Uddannelsessystemets symbolske vold,
Socilogibogen: 3.4 Hvad karakteriserer den moderne kapitalisme? (Marx), Socilogibogen: Klassekamp og historisk materialisme
Begreber:
Bourdieus begreber:
• Habitus
• Den økonomiske kapital
• Den kulturelle kapital
o Den tingsliggjorte kulturelle kapital
o Den kropsliggjorte kulturelle kapital
o Den institutionaliserede kulturelle kapital
• Den sociale kapital
• Felt
• Symbolsk kapital
• Omveksling af kapital
• Klasse hos Bourdieu:
o Kulturelle praktikker
o Klassifikation
o Stratifikation
o Symbolsk repræsentation
o Inklusion
o Eksklusion
o Livsstilsforskelle (habitus)
o Livstilskoder (habitus)
o Livsstilsmarkører (habitus)
o Symbolsk vold
o Doxa
o Meritokratisk illusion
Marx begreber:
• Klassesamfund
• Merværdi
• Udbytning
• Feudalisme
o Klassemodsætning: Adel/Godsejer <-> Ufri bønder
• Kapitalisme
o Klassemodsætning:Kapitalister <-> Arbejderklassen (lønarbejdere)
• Kommunisme
o Ingen klassemodsætning
• Produktivkræfter
• "klassekamp som historiens drivkraft"
• Produktionsmiddel
• -" Klassetilhørsforhold objektivt bestem af position ift. produktionsmidler"
o Basis
o Overbygning
• "den herskende klasses stat"
• "objektiv klasseinteresse"
• Fremmedgørelse
• Historisk materialisme
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Præsidentvalg i USA

Et længerevarende forløb omhandlende valget i USA. I forløbet har vi arbejdet med USA's politiske system, de sociologiske forskelle mellem områder i USA, amerikanske værdier, den politiske splittelse i USA og parti- vælgeradfærdsteori ift. en amerikansk kontekst

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i andre lande (dvs. USA) og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre (i USA)
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- kulturelle mønstre i forskellige lande (dvs. USA)
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Politiske skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Magt- og demokratiopfattelser

Pensum
Skov, Matthiesen, Bjørnstrup: Samf på B 2 Udg., Columbus; sider: 104-107, 109
Begreber:
• Magtens tredeling –
o Lovgivende magt
o Udøvende magt
o Dømmende  magt
• Parlamentarisme
o Positiv
o Negativ
• Præsidentialisme
o Checks and balances (se figur 4.10)
• Den parlamentariske styrekæde (figur 4.11)
• Flertalsvalg i enkeltmandskredse
• Forholdstalsvalg


Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe: USA’s udfordringer: USA’s udfordringer I-bogsudgaven – opdateret 2024
• 1.1 Hvorfor USA?
• 1.2: Hvad er USA?
o 1.2.1: De store forskelles land
o 1.2.2: Rust- og bibelbæltet
• 1.3: Immigrantlandet USA
o 1.3.1: De fire immigrantbølger
• 1.6.1: Immigrant-, religiøse og moralske samt Frontierværdiforestillinger i det amerikanske samfund
• 2.1: Hvad kendetegner det politiske klima i USA?
o 2.2.1: USA er en føderation
o 2.2.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik
• 2.3.1: Præsidenten er statsoverhoved og regeringsleder
• 2.3.2: Kongressen er lovgivende magt i det amerikanske politiske system
• 2.5: Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen?
o 2.5.1: Partierne i amerikansk politik
• Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik
• De to politiske partiers holdninger og værdier
• 2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik?
o 2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om?
• Negative partisanship and negative campaigning
o 2.6.3: Medierne og politisk kommunikation i USA
• 2.7: Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne?
o 2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk?
o 2.7.2: Partiadfærd
o 2.7.3: Vælgeradfærd
• Sydstaterne
• „New England“-stater
• Bibelbæltet
• Rustbæltet
• Indvandringsbølger (betydning for befolkningssammensætning)
o 1. bølge
o 2. bølge
o 3. bølge
o 4. bølge
• Værdier i USA:
o Immigrantværdiforestillingerne
o The Frontier-værdiforestillingerne
o Amerikanske exceptionalisme
o Den amerikanske uafhængighedseklæring og forfatningen
• Føderation
o Føderalt niveau
• Delstat
o Delstatsniveau
• Føderalist <-> Sektionalist
• Eastons model
• Præsident
o Statsoverhoved
o Regeringsleder
o Commander-in-chief
o De facto-partileder
o Landsfader
o Executive order
o Føderale ministerier (der er 15)
• Cabinet Ministers
• Senatet
o Senator
o Vicepræsidentens rolle i senatet (president of the senate)
• Repræsentanternes Hus
o Repræsentant
• Politisk polarisering
o Negativ polarisering
• Tribalisme
o Positiv polarisering
• Negative partisanship
• Negative campaigning
• Turn-out strategy
• Kommunikationsstrategi (fra partierne)
o Fastholdelseskommunikation
o Erobringskommunikation
• Primærvalg
• Føderale valg
• Deltstatsvalg
• Svingstat
• To parti-systemet
o Strukturel forklaring
o The americian ideology
• Demokraterne (æslet)
• Det Republikanske Parti (elefanten)
• Værdipolitik og Fordelingspolitik (to aksemodellen)
o Demokratiske vælgertypers placering
• Utilfredse demokrater
• Moderate og liberale demokrater
• Stålsatte liberale
o Republikanske vælgertypers placering
• Stålsatte konservative
• National-konservative
• Vælgergrupper der hælder i en bestemt retning, men er i mindre grad låst i deres holdninger til et parti:
• Skeptiske markedsrepublikanere
• De erhvervsorienterede
• De dedikerede og varierede
• Kernevælger
• Marginalvælgere
• Issue-voters
• Typiske træk ved den republikanske kernevælger
• Typiske træk ved den demokratiske kernevælger
• -Downs’ teori om stemmemaksimering
o Medianvælger
• Downs rational choice-model (med bade parti- og vælgeradfærdsfokus)
• Michiganmodellen
o Langtidsfaktorer
o Korttidsfaktorer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Markedsøkonomi og regulering

I dette længere forløb om nationaløkonomi har eleverne arbejdet med at forstå og lære økonomiske sammenhænge, de økonomiske mål og hvordan stater kan handle ift. at sikre de økonomiske mål. Vi har også arbejdet med at forstå EU ift. dets betydning for den danske økonomi. Pga. udviklingen i tiden har vi også set på hvad protektionisme er og hvordan protektionisme fungerer herunder told og erhvervspolitik.
Vi har også set på hvorfor markedsøkonomi ikke fungerer så godt ift. bæredygtighedsmålet og hvordan statslig styring kan korrigere markedsfejl.

Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- Forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
- Markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold (herunder også med fokus den stigende protektionisme)
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

Pensum
Skov, Matthiesen, Bjørnstrup: Samf på B 2 Udg., Columbus; sider: 127-128, 214-252 og 254-257
Begreber:
• Overstatsligt samarbejde
• Mellemstatsligt samarbejde
• Kul og Stålunionen
• Rom-Traktaten (1958)
• Maastricht-traktaten (1993)
• Dybden - og bredden af (EU)
• Forordninger
• Direktiver
• Økonomi
o Knappe ressourcer
o Makroøkonomi
o Mikroøkonomi
• Udbud-efterspørgselsteori
o Udbud
o Efterspørgsel
o Markedsmekanismen
o Overefterspørgsel
o Underefterspørgsel
o Overudbud (står ikke i lektien, men er rent logisk det vi mangler)
o Underudbud (står ikke i lektien, men er rent logisk det vi mangler)
o Markedsligevægt
• Det simple økonomiske kredsløb
• Det udvidede økonomiske kredsløb
o Offentlig sektor
o Husholdninger
o Finansiel sektor
o Virksomheder
o Udlandet
• Konjunkturer:
o Højkonjunktur
o Nedgangskonjunkturer
o Lavkonjunktur
o Opgangskonjunktur
• Mål 1:Økonomisk vækst
o Bruttonationalprodukt (BNP)
o Produktivitet
• Mål 2: Bæredygtig udvikling
• Mål 3: Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse
o Konjunkturarbejdsløshed
o Strukturel arbejdsløshed
o Friktionsarbejdsløshed
o Sæsonarbejdsløshed
• Mål 4: Balance på de offentlige finanser
• Mål 5: Lige fordeling af indkomsterne
o Gini koefficient
o Lorentz kurve
• Mål 6: Lav stabil inflation
o Flaskehalsproblemer
o demand-pull
o cost-push
o løn-pris-spiralen
• Mål 7: Balance på betalingsbalancen
o Handelsbalancen
o Tjenestebalancen
o Overførselsbalancen
• Finanspolitik
o Ekspansiv finanspolitik
o Kontraktiv finanspolitik
• Pengepolitik
o Ekspansiv pengepolitik
o Kontraktiv pengepolitik
• Valutapolitik
o Revaluering
o Devaluering
• Strukturpolitik
o Arbejdsmarkedspolitik
o Den danske model
Overenskomster
Trepartsforhandlinger
Flexicurity
o Gig-economy
• Arbejdsmarkedspolitiske strategier:
o Stramningsstrategi
o Opkvalificeringsstrategi
• Skattepolitik
o Subsitutionseffekten
o Indkomsteffekten
• Det Europæiske fællesmarked
o fri bevægelse af varer
o fri bevægelse af serviceydelser
o fri bevægelse af arbejdskraft
o fri bevægelse af kapital
• Den økonomiske og monetære union
o Den Europæiske centralbank
o Fastkurspolitik (ERM II)
• det store varmeapparat
• De offentlige finanser
• Direkte skatter
• Indkomstskatten)
o Progressivt skattesystem
o Arbejdsmarkedsbidrag
o Kommuneskat
o Bundskat
o Topskat
o Marginalskatteprocenten
o Skatteloft
o Ejendomsskat
o Selvskabsskat
• Indirekte skatter
o Moms
o Afgifter
Brøndum, Peter og Hansens, Thor Banke: Luk samfundet op (ibogsudgaven)
8.7: Skal politikere blande sig i markedet?
Begreber:
o Markedsøkonomi
o Planøkonomi
o Blandingsøkonomi
o Se figur 8.15 for styrker og svagheder!!!
Andersen Lene Nibuhr og Skött, Jakob Sinding: Økonomibogen (i-bogsudgaven)
4.1 Hvad er markedsfejl?
4.2 På hvilken måde er en eksternalitet en markedsfejl?
4.3 Hvordan kan staten gribe ind for at korrigere negative produktionseksternaliteter?
4.5 Hvordan kan staten gribe ind for at korrigere negative forbrugseksternaliteter?

Kapitel 9: Hvorfor handler lande med hinanden?
9.2 Hvorfor handler lande sammen?
9.4 Hvordan kan markedsmekanismen bruges til at forklare handel?
Kapitel 10: Hvorfor handler lande ikke med hinanden?
10.1 Hvad er protektionisme, og hvad er argumentet for protektionisme?

10.2.1 Told

• Markedsfejl
• Negative Produktionseksternaliteter
• Negative Forbrugseksternaliteter
• Positive Produktionseksternaliteter
• Positive Forbrugseksternaliteter
• Korrigering af negative produktionseksternaliteter
o Målbare standarder
o Afgifter på udledning
o Afgift på produktion
o Se Figur 4.3 for at forstå hvordan afgifter virker ift. udbud-efterspørgselsteori!
• Korrigering af negative forbrugseksternaliteter
o Lovgivning  forbud
o Afgifter på udledning
o Informationskampagner
o Forbrugsafgifter
o Se Figur 4.6 for at forstå hvordan forbrugsafgifter virker ift. udbud-efterspørgselsteori!

o Stordriftsfordele
o Effektiv ressourceallokering
o Se figur 9.8 for at forstå hvordan udbud-efterspørgselsteori teori kan forklare frihandel!
o Protektionisme  
o grænseværdier
o social dumping
o Overspecialisering
o Dumpning
o Se figur 10.2 for at forstå hvordan udbud-efterspørgselsteori teori kan forklare hvordan told virker
Beyer, Mads, Frederiksen, Claus Lasse og Kureer Henrik: Samfundsfag C (i-bogsudgaven)
Defensiv og offensiv erhvervspolitik
Begreber

• Erhvervspolitik
o Defensiv erhvervspolitik
o Offensiv erhvervspolitik
o Konkurrencestaten

SØRENSEN: JACOB GRAVES International økonomi - grundbog til A-niveau (i-bogsudgaven)
Boks 9.2: Thomas Pikettys analyser af indkomst- og formueuligheder
Begreber:

• Kapitalindkomster
o Afkast
• Arbejdsindkomster
• Se brøk for beregningsforklaring hos Piketty!
Kureer, Henrik: ØkonomiNU  (i-bogsudgaven)
2.2 Raworth's doughnut-model
Begreber:
• Doughnut-modellen
o det sociale fundament
o det miljømæssige loft
o råderum

 
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Identitet og SoME Projektforløb -kvalitativ metode

Projektforløb med fokus på kvalitativ metode. Har haft fokus på SoME og identitetsteori
--> Se undervisningsbeskrivelse for Identitet og SoME II
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer