Holdet E2023 Sa/jk - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet E2023 Sa/jk - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	NEXT
Fag og niveau	Samfundsfag B
Lærer(e)	Kasper Normann Hansen
Hold	E2023 Sa/jk (E2jk Sa, E2jk Sa POP)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1 Sociologi - identitet i det senmoderne
Titel 2	Forløb#2 Politik- demokrati i Danmark
Titel 3	Forløb#3 ideologier, ulighed og velfærd
Titel 4	Forløb#4 Kriminalitet
Titel 5	Forløb#5 Økonomi og økonomiskpolitik
Titel 6	Forløb#6 Eu-og globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1 Sociologi - identitet i det senmoderne Hvad er identitet og hvordan bliver identiteten skabt i det senmoderne samfund. I forløbet har vi arbejdet med hvordan identitet formes i det senmoderne samfund og hvilke faktorer der påvirker individernes dannelse af identitet. Vi har set på samfundstyper og udviklingen af samfund frem mod det senmoderne og hvordan andre samfundstyper påvirker individerne. Vi har set på hvad der former individet, fra familie til samfundsstrukturer. Vi har desuden haft fokus på køn som et specielt område indenfor det senmoderne samfund og hvordan køn og ligestilling er af afgørende betydning i vores samfund. Fokuspunkter og begreber: Socialisering og sociliseringsformer fra det fra traditionelle til moderne og senmoderne samfund. Primær og sekundær socialsering, dobbeltsocialisering og referencegrupper. Normer og værdier, herunder formelle og uformelle. Internalisering af normer, social kontrol og sanktioner ved normbrud. Dencik og familietyper - Team, Patriakisk, Svingdør og socialt akvarium familier Identitetsskabelse: Mead og rolleovertagelse, bestemte og ubestemte anden (generaliserede anden), Jeg'et og Mig'et. Tönnies: Gemeinschaft og Gesellschaft. Giddens: Aftraditionalisering, de mange valgmuligheder, refleksivitet, adskillelse af tid og rum, udlejring af socialerelationer, ansigtsløse relationer, ekspertsystemer, ontologisk usikkerhed Ziehe: Formbarhed, kulturel frisættelse, øget refleksivitet, individualisering, subjektivisering, ontologisering og potensering. Stødpudezoner, emblematisering Rosa: Højhastighedssamfund, social acceleration ,teknologisk acceleration og acceleration af livstempo. Konkurrencelogik og social kappestrid Sociale medier: Zapperkultur- sociale arenaer, kommunikativt styrede individ, FOMO (fear of missing out) Turkle: Fremmedgørelse og alene sammen, teknologiens påvirkning af sociale mønstre Goffmann: Sociale kontruktioner, face, Front og Backstage Identitet og køn: Sex/ gender- biologisk, sociale og seksuelle køn Kønsidentitet Hetero, bi og homoseksualitet Binær eller divers kønsopfattelse- Butler og kønsdiskurser Heteronormativ fortælling-norm O. Skov, T. Matthiesen, V. Bjørnstrup: Samf på B. 2 udgave, Columbus s.17-54 O. Skov, T. Matthiesen, V. Bjørnstrup: Samf på B. 3 udgave, Columbus s. 50-55
Indhold	Kernestof: Første dag sammen, udlevering af grundbog og forklaring af hvad samfundsfag b er for noget. 220908 samfundsfag b stx juni 2022.pdf Unge fra Vestegnen går direkte videre på studiet Unge som Jon tager flere sabbatår: ’Jeg ved ikke, hvad mit kald er’ I skal have lavet opgaven fra i går. Skov, Matthiesen, Bjørnstrup: Samf på B 3 Udg., Columbus; sider: 20-22, 33-36, 38-42, 50-54 Besvar Læs listen med de fede ord på s.30 og lav en liste over de ord som i ikke er sikker på betydningen af. Få lavet en oversigt over de ting i mangler af Giddens vigtige begreber. Læs om Ziehe. Hvorfor bliver vi så stressede i det moderne samfund? Fordele og ulemper ved kunstig intelligens Unge oplever ensomhed i fællesskaber - vive.dk Lav spørgsmål til teksten om Turkle og hvilken magt teknologien har over os. Indsæt dem på elevfeedback Hav jeres spørgsmål klar til det i har læst fra Turkle Nyt socialt medie spreder sig i Danmark - tvinger dig til at være ægte Hvornår skader sociale medier teenagere? Fransk rapport anbefaler at forbyde sociale medier til børn og unge Hvor mange køn er der? FB_IMG_1727248897763.jpg Hvorfor vækker kønsdebatten så stærke reaktioner? Det er der mindst fire grunde til Bibliotek holder fast i dragshow for børn trods hidsig debat Diskrimination og had Supplerende stof: Leder du efter parterapi i København - her får du det bedste overblik Madkursus hos Meyers \| Lør at lave mad på madlavningskursus Billige flybilletter: Søg efter og sammenlign flyrejser \| momondo 2023 Cypress Hill, Jump Around, House of Pain live in Holland the Netherlands, Tilburg Færre skilsmisser i 2021
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#2 Politik- demokrati i Danmark I dette forløb har vi set på det demokratiske system i Danmark. Vi har taget udgangspunkt I Eastons model og Dahls demokratibegreb. Herefter har vi arbejdet med demokratityper og hvordan forholdet er mellem demokrati, magt og hvem der har magt i Danmark samt magtformer i samfundet. Eleverne har arbejdet med lovgivningsprocessen og hvilke principper lovgivningen hviler på. Afslutningsvis har de arbejdet med mediernes rolle og hvordan medier påvirker demokratiet. Fokuspunkter Fordelingspolitik, Værdipolitik Eastons model- Inputs, Outputs,Outcome, Feedback Dahls demokrati kriterier. Demokrati som styreform- Repræsentativt demokrati, Direkte demokrati,Konkurrencedemokrati, Deltagelsesdemokrati Alf Ross og Hal Koch- Sværdet og samtalen, demokrati som livsform Deliberativt demokrati- Kommunikativ rationalitet Medborgerskab- statsborgere Politik og magt i Danmark Direkte magt, Indirekte magt, Bevidsthedskontrollerende magt, Institutionel/strukturel magt Problemregulerende filter, Implementeringsfilter, Diskurs, Hegemoni Magt i Danmark Pluralistisk magtopfattelse og Elitistisk magtopfattelse Folketinget og den politiske magtstruktur i Danmark Repræsentativt demokrati, Folkeafstemninger, Almindelig og lige valgret Magtens tredeling, Den lovgivende, udøvende og dømmende magt Mistillidsvotum, Parlamentarisme, Mindretalsparlamentarisme, Flertalsregering, Regeringsdannelse Den parlamentariske styringskæde, Spærregrænsen Retssystemet i Danmark: Retsprincipperne Byret, Landsret og Højesteret Medier og mediernes rolle i Danmark Medierne som den fjerde statsmagt Kanyleteorien, opinionslederteorien, Markedsteorien •Medialisering og mediernes midler Forenkling, Intensivering, Polarisering, Personificering Spin og spindoktor- politisk kommunikation Priming Framing Shitstorm Skov, Matthiesen, Bjørnstrup: Samf på B 3 Udg., Columbus: 85-112, 114-128
Indhold	Kernestof: Skov, Matthiesen, Bjørnstrup: Samf på B 3 Udg., Columbus; sider: 85-88, 111-123 Besvar Spring afsnittet: "Hvordan fordeles kredsmandaterne på partierne" over og læs igen fra afsnittet om det danske retssystem Besvar og aflever på elevfeedback på timen senest kl 16 I skal have lavet et politisk lovforslag som i syntes det kunne være en god ide at indføre i Danmark. besvar DRTV - Deadline: En sejr for natur, fjord og klima? O. Skov, T. Matthiesen, V. Bjørnstrup: Samf på B. 2 udgave, Columbus; sider: 127-128 lav en ordliste over de fede ord fra s.128
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#3 ideologier, ulighed og velfærd Forståelse for ideologier og hvordan de former synet på samfundet. Herefter kigger vi på forskellige former for ulighed i Danmark Materiel- køn og opfattelser af hvad rolle staten skal have overfor disse. Bruger velfærdsstaten som case for hvordan en stat kan forholde sig til ulighed i samfundet. O. Skov, T. Matthiesen, V. Bjørnstrup: Samf på B. 3 udgave, Columbus: S. 147-183 og 56-73 Ideologier: A-B-C modellen- samfundskritik, mål/utopiske samfund, midler Forhold mellem : stat, marked og civilsamfund Klassisk liberalisme, Smith og Locke. Frihedsbegreber- positiv og negativ frihed, den lykkelige naturtilstand, individuelle frihedsrettigheder Natvæger/minimalstat, laissez faire økonomi, usynlig hånd. Socialliberalismen: Mill, blandingsøkonomi,, chancelighed Nyliberalismen: Modstand mod bigmother/forsørgersamfund, privatiseringer, frihed og ansvar Konservatisme: Burke, hierarkisk samfundsstruktur, betydning af traditioner og samfundsorganismen, det ufornuftige individ. Familien og de faste organisationer som skabende sikkerhed. Organismetanken, statens nødvendige rolle. Socialismen: Marx, lighed og solidaritet, merværdi og profit, klassekamp, revolutionær og reform socialisme, Planøkonomi og omfordeling Velfærdsstatsmodeller: Velfærdsstatens funktion, herunder: omfordeling via ydelser eller overførsler. Universelle, residuale og konservative forsikringsmodeller som idealtyper. Behovsprincip og hjælp til selvhjælp. Forsikringsmodel og arbejdsmarkedstilknytningsbaseret velfærd. Civilsamfundet som velfærdsgivende Universelle ydelser finansieret via progressivt skattesystem, Robin Hood model Konkurrencestaten, udviklet fra den universelle model. Fokus på optimere samfundet i en globaliseret konkurrence. Velfærdsstatens udfordringer: Klemmer- indre og ydre. Indre klemmer: Individualiserings, omkostning, forventningsklemmen og demografiklemmerne med ældrebyrden og integrationsbyrden Ydre klemmer: Globaliserings og EU-klemmer. Outsourcing, Brain drain/brain gain Løsninger på velfærdsstatens klemmer: Brugerbetaling -adfærdsregulering Udlicitering - Rationalisering og konkurrence Privatisering Civilsamfundets overtagelse af funktoner. Solidaritet og sammenhængskraft, velfærdsværnepligt Øget arbejdsudbud - pensioner, aktivering af ledige, regulering af adfærd ved at beskære ydelser, Skat og lafferkurve. Tiltrække eller fjerne arbejdskraft med specielle kvalifikationer Integration på arbejdsmarkedet Opkvalificering af uddannelser og hurtigere indtrædelse på arbejdsmarked. Social ulighed, herunder levekår Marx og klassesamfundet- Udbytning, Merværdi og Klassekamp Formel lighed, Chancelighed, Resultatlighed Lars Olsen og den ”nye” ulighed’ Ressourcebeholdere Bourdieu- Felt, Habitus, Økonomisk kapital , Kulturel kapital, Social kapital Frihedsprincippet Differensprincippet Mulighedsprincippet Social arv Struktur/ Aktør Social mobilitet- Generationsmobilitet /Karrieremobilitet Ligestilling- formel og reel ligestilling Det kønsopdelte arbejdsmarked Vertikal kønsopdeling-Horisontal kønsopdeling Løngab Glasloft- glasrulletrappe
Indhold	Kernestof: Hav læst om ideologierne og sørg for at få taget noter. Skov, Matthiesen, Bjørnstrup: Samf på B 3 Udg., Columbus; sider: 56-57, 146-157, 168-172, 177-180 Lav en oversigt over de forskellige klemmer det danske universelle velfærdssystem har. Brug skemaet herunder Besvar på elevfeedback til i morgen. Vi kigger på jeres svar på arbejd selv timerne Kom med jeres bud på hvordan brugerbetaling, udlicitering og privatisering kan formindske udgifterne til ungdomsuddannelser i den universelle velfærdsstat. læs, indtil afsnittet om skat Genlæs afsnittet om skat Forklar med eksempler Besvar Vi ser på jeres svar fra i fredags læs svarene fra i går ind på elevfeedback Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer billede.png Vi gennemgår spørgsmål til de fede ord på s.73 Kriminalitet 2023
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#4 Kriminalitet Bjørnstrup, Matthiesen og Skov. Fra drengestreger til bandekriminalitet, perspektiver på kriminalitet. Columbus 2017 s. 11-37, 51-66, 88-98 Ravnkild. Lise: Ret og rimelighed Systime 2012 I-bog. Afsnit 3.2 Film: Nordvest. Michael Noer. 2013 I forløbet har eleverne set på kriminalitet som fænomen og hvilke grunde man kan forklare kriminalitet med teoretisk og hvordan forholdet er mellem struktør og aktør. En stor del af tiden har eleverne brugt på at lære og forstå læsning og brug af modeller og statistikker i forhold til at se empiri i forhold til teori. Som afslutning på forløbet har vi arbejdet med straf og straffeteori i forhold til politiske beslutninger i forhold til kriminalitet. Begreber: Kriminalitet som begreb og kriminalitetsformer. Udvikling i kriminalitet og nye typer af kriminalitet i det senmoderne samfund Reelle og opgjorte kriminalitetsstatistikker, mørketal og offerundersøgelser. Ungdomskriminalitet og forklaringer på udviklingen af denne i det senmoderne Danmark Kriminalitet og social arv, forældres kriminalitet og sammenhænge med børn, sociale vilkår under opvækst Opdragelse og familietyper: Demokratisk, autoritativ, Laissez-faire iagtagende og Laissez-faire forsømmende. Kriminalitet og ADHD. Etnicitet og kriminalitet. Variable der har betydning, socioøkonomiske forhold, parallel samfund-ghettoer Socialisation- primær og sekundær, dobbelt socialisation SNAP-modellen, faktorer der forklarer kriminel adfærd fra individet. Merton: Behovsfrustration, samfundsnormer og manglende muligheder, Marslows behovspyramide, skolen som skabende latent dysfunktion, struktur i samfundet giver ikke lige muligheder men lige krav/forventninger. Sutherland: Kriminalitet resultat af indlæring fra nærmiljø, referencegrupper, kopieringsprocesser, Hirchi: kriminalitet og social kontrol, bindinger, aktivitetsniveau, engagement, vurderinger, sociale bånd Bandekriminalitet og grunde til at deltage i bander. Honneth: Anerkendelse, privat, retslig og social anerkendelsessfærer. Individets søgen efter og effekt af manglende anerkendelse. Csikszentmihalyi: Flow og spændingsmoment som grund til at deltage i bander Maffesoli: Stammer og neostammer, fællesskab og tryghed, normer, ritualer Bourdieu: Habitus, felt. Social, kulturel og økonomisk kapital. Manglende kapitaler skaber skaber forudsætninger for kriminalitet. Goffman: Stigmatisering. Bander og etnicitet. Straf og straffeteori Hobbs og naturtilstanden, samfundspagten og underkastelse af individet overfor suverænen Bentham: panoptiske fængsel, Foucault: disciplinering gennem overvågning, Kant: den retfærdige straf, Retsfølelse og resocialisering, recidiv
Indhold	Kernestof: Vi gennemgår spørgsmål til de fede ord på s.73 Kriminalitet 2023 Arbejd selv timer. Fra drengestreger til bandekrig 2.ud; sider: 20-30, 64-66, 88-90 Læs siderne og på baggrund af siderne skal lave en profil på en typisk kriminel i Danmark. I skal huske samf på b bogen. billede.png s.73 Manden der startede bandekrigen.docx Arbejde med teoretikere i forhold til bander aflevering 2jk.docx Gruppearbejde Øve og fremlæggelser af gruppearbejde Forklar samfundspagten og hvordan straf er med til at sikre denne 3.2 Formålet med at straffe \| Ret og rimelighed Mødes i biografen Nordvest - mitCFU.dk 1.16 nordvest Faktaark til Uddannelse og valg.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Forløb#5 Økonomi og økonomiskpolitik Med afsæt i afsnittet om økonomi har eleverne skulle sætte sig ind i økonomiske mål og selv forstå fordele og ulemper ved forskellige målkonflikter. Vi har især arbejdet med hvordan man fra politisk side kan påvirke det økonomiske kredsløb. Eleverne har fået indblik i de forskellige økonomiske teorier for hvordan politikerne har værktøjer til at påvirke konjunkturer. Vi har også arbejdet med effekter af politiske indgreb i den danske økonomi, herunder set på skat og skattetryks påvirkninger. O. Skov, T. Matthiesen, V. Bjørnstrup: Samf på B. 3 udgave, Columbus: S.211-246, 251-259 Fokuspunkter Forskel på mikro og makroøkonomi Udbud og efterspørgsel- markedsmekanismen. markedsligevægt "Den gode økonomi" og økonomiske mål, herunder: Vækst bæredygtig udvikling arbejdsløshed og beskæftigelse- struktur, konjunktur, sæson og friktionsarbejdsløshed Balance på de offentlige budgetter Ulighed i samfundet, herunder Gini-koefficenten Inflation og hyperinflation, deflation. Flaskehalsproblemer i økonomien, demand-pull, cost-push inflationsforklaring , løn-pris-spiral Betalingsbalancen overfor udlandet og globaliseret marked, handelsbalancen Målkonflikter herunder bæredygtighed og tradeoffs Økonomiske kredsløb og de forskellige sektorers sammenhæng Husholdninger og efterspørgsel Finanspolitik- ekspansiv og kontraktiv Pengepolitik- ekspansiv og kontraktiv Valutapolitik- ekspansiv og kontraktiv Strukturpolitik og arbejdsmarkedspolitik Stramnings og opkvallificeringsstrategi Økonomiske indgreb herunder multiplikator effekter Økonomiske konjunkturer og påvirkningen af disse ved økonomisk politik og indgreb. Økonomi i stat, kommuner og regioner. Offentlige finanser og skattetryk, indkomst, topskat, selskabsskat, Progressivt skattesystem, skatteloft Ejendomsskat og immobil skattekilde De offentlige udgifter Social sikkerhedsnet- overførselsindkomster, pensioner kommunale, regions og statslige ydelser Omfordeling , vertikal og horisontal omfordeling.
Indhold	Kernestof: 1.16 nordvest Faktaark til Uddannelse og valg.pdf Hvad betyder knappe ressourcer Skov, Matthiesen, Bjørnstrup: Samf på B 3 Udg., Columbus; sider: 218-220, 226-230 Besvar Målkonflikter,samfundsøkonomiske mål. besvar Status på arbejdsmarkedet: Det går godt – men særligt én gruppe halter efter Statens låntagning og gæld 2024 Læs og skriv på elevfeedback en forklaring på de fede ord fra hvert afsnit. (ikke balance på handelsbalancen) Inflation Trods faldende inflation er det stadig dyrt at gå i supermarkedet Genlæs de forskellige måder hvorpå der kan skabes inflation, forklar dem med eksempler Priseksplosion: Stigende priser sender regning på over 20.000 kroner til børnefamilier Stor efterspørgsel har skabt mangel på varmepumper genlæs afsnittet om finanspolitik Huxi multiplikatoreffekten
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb#6 Eu-og globalisering Skov, Matthiesen, Bjørnstrup: Samf på B 3 Udg s.129-140, 247-250, 260-265 I dette forløb har eleverne arbejde med EU som politisk og økonomisk organisation og hvordan denne påvirker Danmark. Der er blevet gennemgået den historiske udvikling af det europæiske samarbejde og set på udviklingstendenser. Eleverne har fået forståelse for EU som organisation og hvordan de forskellige dele af organisationen arbejder i forhold til hinanden. Der er sammenlignet med den parlamentariske styringskæde og magtdeling i Danmark. Herunder spørgsmålet om demokrati og demokratisk underskud. Vi har set på EU i forhold til økonomi og arbejdsmarked, især med forståelse for de muligheder og ulemper der er for den danske økonomi som en del af fællesmarkedet. Vi har afsluttet forløbet med en introduktion til globaliseringen af verdensøkonomien og hvordan denne påvirker Danmark og EU Begreber fra undervisningen Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde Integration i bredde og dybde Forordninger og direktiver Stemmevægte Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen Det Europæiske råd, ministerrådet Neofunktionalisme Spill-over Intergovernmentalisme Demokratisk underskud Nærhedsprincippet Topdown og bottom up Føderation og konføderation Social dumping Velfærdsturisme Fællesmarked Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) Den Europæiske Centralbank (ECB) Fastkurspolitik Stabilitets- og vækstpagten Finanspagten Globaliseringstendenser Interdependens og global arbejdsdeling Outsourcing og specialisering Globaliserings drivkræfter- teknologi og politiske samarbejder herunder EU De danske udfordringer- konkurrenceevne og produktivitet Pris og kvalitetskonkurrence - undervisning og kompetence konkurrencer Optimister og pessimister i forhold til globalisering.
Indhold	Kernestof: Folketingets EU-oplysning Skov, Matthiesen, Bjørnstrup: Samf på B 3 Udg., Columbus; sider: 135-136, 247-251 læs grundigt på tekstboks 4.12 Besvar Eksamensforberedelse Eksamen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb