|
Titel
2
|
Badminton og motoriske færdigheder
"Badminton og motoriske færdigheder" er EKSAMENSFORLØB
Færdighedsområde: Klassiske og nye idrætter
I badmintonforløbet har eleverne trænet deres tekniske og taktiske færdigheder. Teknisk har fokus været på grundslagene: Clear, drop, smash, netdrop, server og lob og disse er blevet trænet både som specifik tekniktræning og i forskellige småspil.
Fokus:
- Greb (udgangsgreb og baghåndsgreb)
- Slag fra forbanen, hvor fokus har været på netdrop (greb, nå bolden højt, placere bolden tæt på netkant, forsøg at skab rul). Lob (benarbejde og stemskridt, forsøge at få bolden langt og højt, underarmsrotation)
- Simpelt benarbejde (korrekt stemskridt til nettet, chassé, forspændingshop)
- Serv og modtagning, hvor fokus for nogen har været på den korte doubleserv (baghåndsserv, ketcher pegende nedad, undgå overhåndsserv, greb, korrekt udgangsstilling, i modtagningen nå bolden så højt som muligt og tænk over returneringen), og fokus for andre har været på den lange singleserv (greb, korrekt udgangsstilling, træfpunkt, højde og længde på serven).
- Slag fra bagbanen: Drop, smash og clear. Drop og smash (greb, ramme bolden foran kroppen, så den får en nedadgående bane, stå med siden til nettet så der roteres i hoften, høj albue, benarbejde frem mod spillecentrum efter fjerbolden er ramt). Clear (placere sig med siden til nettet, træfpunkt over skulder, høj albue).
- Singleregler, doubleregler og pointtælling
- Simpel doubletaktik (position ved forsvar og angreb og placering ved serv og servemodtagning) og singletaktik.
Nogle elever har haft fokus på double mens andre har haft fokus på single. Eleverne har også ofte spillet 2&2 på halve baner.
I den teoretiske undervisning har fokus været på 'indlæring og motoriske færdigheder' - med overordnet fokus på 'adaptation' og 'færdighedsindlæring'. Mere specifikt om:
De medfødte bevægelser, hvad der sker i kroppen ved tekniktræning, de 3 faser i færdighedslæring (forståelsesstadiet, den associative fase og den automatiske fase) samt hvilke medfødte bevægelser der indgår i badminton og en overvejelse omkring, hvordan eleverne placerer sig selv i forhold til færdigheder i badminton.
|