Holdet E2023/2024 ps/1 hhx,stx VF - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Ayse Ciftci
Hold E2023/2024 ps/1 hhx,stx VF (E 2+3g ps/1 hhx,stx VF)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til psykologi c
Titel 2 Hvordan lærer vi?
Titel 3 Barndommens betydning
Titel 4 Fordomme, diskrimination og ekstremisme
Titel 5 Unges udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til psykologi c

Dette introducerende forløb til psykologi havde fokus på fagets identitet,
kernestof og metoder herunder kvantitative og kvalitative metoder og kritisk
vurdering af undersøgelser. Derudover har vi arbejdet med forskellen på
hverdags- og videnskabelig psykologi samt den mangfoldige psykologi med
fokus på de syv psykologiske retninger.  

Centrale begreber i forløbet er:

- Hverdags- og videnskabelig psykologi
- Kvalitative og kvantitative metoder
- Observation, spørgeskema, interview, eksperiment
- Validitet og reliabilitet
- Fejlkilder i forbindelse med undersøgelser
- Kønsforskelle
- Arv og miljø
- Psykologiske retninger: psykoanalyse, behaviorisme, evolutionspsykologi, eksistentiel og humanistisk psykologi, kognitiv psykologi, socialpsykologi og neuropsykologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvordan lærer vi?

I dette forløb har vi arbejdet med betydningen af læring, motivation og hukommelse. Vi har fokuseret på forskellige aspekter af læring, herunder digitaliseringens betydning for læring (skærmbrug), forskellige motivationsformer og hukommelsesteori. Fokusset på læring har primært været i en skolekontekst, hvor eleverne har set og arbejdet med første afsnit af dokumentarserien ’Xinxin og de fortabte indvandrere’ om børn med indvandrerbaggrund i den danske folkeskole.

Derudover har vi arbejdet med, hvordan forskellige kognitive bias kan påvirke vores tænkning og dermed den måde, vi forholder os til og interagerer med verden omkring os. Endelig har vi arbejdet med kulturelle forskelle i kognition herunder opmærksomhed og tænkning.

Centrale begreber i forløbet er:
- Delt og selektiv opmærksomhed
- Automatiske processer
- Switchtasking
- Hukommelsessystemet: stimulus, sansehukommelsen, arbejdshukommelsen (den centrale dirigent og den auditive og visuelle kanal) og langtidshukommelsen (eksplicit og implicit lager)
- Chunking
- Selvbestemmelsesteorien herunder ydre og indre motivation
- De fem motivationsformer (vidensmotivation, mestringsmotivation, relationsmotivation, involveringsmotivation og præstationsmotivation)
- Self-efficacy
- Blooms taksonomi
- Piaget: Assimilation og akkomodation
- Vygotsky: Zonen for nærmeste udvikling
- Kognitive skemaer
- Kognitive bias
- Analytisk vs. holistisk kognition / individorienteret vs. kollektivistisk orienteret kultur
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Barndommens betydning

I dette forløb har vi set nærmere på barndommens betydning for voksenlivet - herunder hvilke konsekvenser det har, når barnet bliver udsat for forskellige typer omsorgssvigt og en utryg tilknytning - og hvilken betydning resiliens- og risikofaktorer har for barnets videre liv. Fokus har været på barnets relation med omsorgspersoner som forældre og personale i daginstitutioner.

Eleverne har i forløbet arbejdet med dokumentaren "Min barndom i helvede" om Lisbeth Zornig, der kommer ud af en barndom med svigt.

Centrale begreber i forløbet er:
- Den dynamiske systemteori
- Eriksons første to faser: tillid/mistillid, selvstændighed/skam og begreberne udviklingskrise, jegidentitet/social identitet,
- Bowlby: Tilknytning (før, begyndende og selektiv) og tilknytningsadfærd
- Ainsworth: Strange Situation-eksperiment og tilknytningsmønstre
- Stern: vitalitetsfølelser, ansigtsduetter, nonverbal og ekstraverbal kommunikation, intersubjektivt rum, affektiv afstemning
- Still face eksperimentet
- De fire typer af omsorgssvigt
- Primær og sekundær socialisering og dobbeltsocialisering
- Resiliens på individ-, socialt- og kulturelt plan
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fordomme, diskrimination og ekstremisme

I dette forløb har vi arbejdet med individet i gruppen og gruppepsykologiske processer som gruppepres og konformitet. Vi har haft særligt fokus på, hvad der kendetegner en gruppe, og hvorfor vi har en tendens til at favorisere vores egen gruppe (indgruppen) frem for den anden (udgruppen), samt hvordan denne adfærd hænger sammen med fordomme. I forbindelse med dette har vi kigget på forskellige kilder til fordomme (evolutionspsykologisk forklaring, den socialkognitive forklaring og den mediemæssig forklaring) og konsekvenserne (diskrimination og ekstremisme) samt hvordan fordomme kan reduceres (kontaktteori). Vi har også fokuseret på, hvordan noget går fra at være en fordom til diskrimination til ekstremisme ved at kigge på faktorer, der bidrager til ekstremisme.

Eleverne har i forløbet arbejdet med dokumentaren "Why We Hate: Extemism" om risikofaktorer for ekstremisme, konsekvenser og veje ud af ekstremisme.

Endelig har vi repeteret metode og arbejdet yderligere med kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser herunder forstyrrende faktorer fx forsøgseffekten.

Centrale begreber i forløbet er:
- Fordomme, stereotyper, diskrimination og ekstremisme
- Individualpsykologisk og gruppepsykologisk perspektiv
- Sherifs gruppedefinition og forskellige typer af grupper (primær/sekundær, formel/uformel, reference og medlemsgrupper samt ind- og udgrupper)
- Sherifs eksperiment: Robber’s Cave og intergruppekonflikter
- Tajfels minimalgruppeeksperiment og den sociale identitetsteori (SIT) herunder positiv social identitet, individuel mobilitet, social forandring og social kreativitet
- Aschs linjeeksperiment om konformitet
- Gruppepres, gruppetænkning, gruppepolarisering, filterbobler/ekkokamre
- Projicering
- Kognitiv dissonans
- Roller
- Kontaktteori
- Moralsk frakobling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Unges udfordringer

I dette forløb har vi arbejdet med unge i det senmoderne samfund og fokuseret på typiske udfordringer i ungdomsperioden såsom identitetsdannelse, stress, afhængighed og ensomhed. I forhold til identitet, har vi arbejdet med Giddens og Gergens identitetsteorier og anvendt dem på Moe fra dokumentaren ’Oprør fra ghettoen’, hvor Moe må leve et dobbeltliv, da han får sig en dansk kæreste mod forældrenes forventninger. I forhold til stress har vi arbejdet med årsager til stress, konsekvenser og copingstrategier. Vi har også fokuseret på individuelle forskelle i modtagelighed for stress og kigget kort på kønsforskelle hvad angår stressfølsomhed hos de to køn.

Derudover har vi fokuseret på ungdomshjernen og talt om, hvordan unges risikovillighed kan forklares ud fra deres hjerner herunder udviklingen af pandelapperne. I den forbindelse har vi også arbejdet med teorien om den modningsmæssige ubalance, der kan være med til at forklare unges risikofyldte adfærd fx kokainindtagelse, hvilket kan være afhængighedsskabende. På samme måde har vi kigget på, hvordan medieafhængighed kan opstå, og hvilke helbredsmæssige konsekvenser det kan have.

Centrale begreber i forløbet er:
- Det senmoderne samfund
- Giddens: identitet som et refleksivt projekt, arenaer og narrativer
- Gergen: identitet som et relationelt fænomen, sam-handling og sam-flydelse
- Myelinisering
- Pandelapperne og impulskontrol
- Akut og kronisk stress
- Neurogenese
- Krav-kontrol-modellen
- Anstrengelse-belønning-ubalance-modellen
- Oplevelse af sammenhæng (OAS)
- Høje idealer
- Pessimistisk forklaringsstil
- Dopamin
- Kortisol
- Adrenalin
- Aktiv/passiv coping og problemfokuseret/følelsesorienteret coping
- Mediesocialisering
- Selvmonitorering
- Social sammenligning
- Ikke-kropslig kommunikation
- Freud: kompensation
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer