Holdet E 3g Sa/stx VF (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Anders Christian Schram Lunn
Hold E2023 Sa/stx VF (E 3g Sa/stx VF)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokratiske udfordringer
Titel 2 Kriminalitet
Titel 3 Ulighed
Titel 4 Klima og Bærerdygtighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokratiske udfordringer

Forløbets indhold og fokus
I forløbet har eleverne arbejdet med centrale demokratiske udfordringer i det danske samfund og i moderne demokratier generelt. Der har været fokus på politiske ideologier, partiernes udvikling, vælgeradfærd og demokratiopfattelser. Eleverne har arbejdet med de klassiske ideologier liberalisme, konservatisme og socialisme samt ideologiske forgreninger som socialliberalisme, neoliberalisme, socialdemokratisme og nationalkonservatisme.
Derudover har eleverne arbejdet med partityper, partiorganisationer, lobbyisme, mediernes rolle i demokratiet og sociale mediers betydning for den demokratiske debat. Forløbet har også behandlet Molins model og Downs medianvælgerteori som forklaringer på partiers strategiske adfærd.
I arbejdet med demokratiopfattelser har eleverne beskæftiget sig med konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati med udgangspunkt i Alf Ross og Hal Koch. Endelig har eleverne arbejdet med velfærdsstatens udfordringer, flexicurity-modellen og den parlamentariske styringskæde.


Anvendt materiale.
Omfang: 12 moduler á 90 minutter.
Materiale: ca. 70-75 sider.
Supplerende stof: ca. 10-15 sider.
Samlet læsemængde: ca. 80-90 sider.


Grundmateriale:
Politikbogen:
• 2.1 Hvad er en politisk ideologi?
• 2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen?
• 2.3 Hvad kendetegner den politiske ideologi konservatisme?
• 2.4 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi socialismen?
• 2.5 Ideologiske forgreninger

Samf på B:
• 4.2 Demokrati – forskellige forståelser
• 4.2 Hvordan kan et demokrati se ud?
• 4.6 Medierne og politisk meningsdannelse
• Pres på velfærdsstaten

Politikkens Kernestof:
• Molins model
• Downs medianvælgerteori

Samfundsfag C:
• Flexicurity-modellen

Luk samfundet op!:
• Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system
• Folketingets og regerings rolle i den parlamentariske styringskæde
• Politisk deltagelse og debat på sociale medier
• Bobler, shitstorme og ekkokamre

PolitikABC s. 30-34: Partityper og partiorganisation


Supplerende materiale:
• Mød SF’s typiske vælgere, Altinget, 1. maj 2023
• Johanne Dalgaard øjner politisk spin: Selvfølgelig er vi nået til den tredje nedlukning, Altinget, 19. december 2021
• Demokratiet skal plejes som et ægteskab – ellers dør det, Berlingske, 8. september 2017
• Rusland blokerer Facebook, BBC og flere andre medier, Ritzau/DR, marts 2022
• Freedom House – Freedom Map og demokratiindeks
• Regnskaber for partistøtte og medlemskontingent
• Meningsmålinger og vælgervandringer
• Figurer om værdi- og fordelingspolitik
• Figurer om velfærdsstatens udfordringer

Videoer om:
• Politiske ideologier
• Liberalismen
• Konservatismen
• Socialismen
• Vælgertyper og vælgeradfærd
• Film: Politik til salg (lobbyisme)

Partivideoer fra bl.a.:
• Venstre
• Liberal Alliance
• Radikale Venstre
• Dansk Folkeparti
• Enhedslisten
• Socialistisk Folkeparti


Arbejdsformer
Klasseundervisning, Læreroplæg, Individuelt arbejde, Makkerarbejde, Gruppearbejde, Rollespil og skriveøvelser, Artikelanalyse, Analyse af statistik og tabeller, Elevfremlæggelser, Quiz og Kahoot, Casearbejde, Komparative analyser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 57 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kriminalitet

Forløbets indhold og fokus
I forløbet har eleverne arbejdet med kriminalitet som samfundsfagligt problemfelt med fokus på årsager til kriminalitet, kriminalitetens udvikling og samfundets reaktion på kriminalitet.
Der har været fokus på sociologiske og kriminologiske teorier om kriminalitet, herunder SNAP-modellen, Mertons belastningsteori, Sutherlands teori om social indlæring, Hirschis kontrolteori, Bourdieus teori om habitus, felt og kapital samt Axel Honneths anerkendelsesteori.
Forløbet har desuden behandlet socialisering, social kontrol, etnicitet og kriminalitet samt sammenhængen mellem sociale og økonomiske forhold og kriminalitet. Eleverne har arbejdet kvantitativt med statistik om kriminalitetens udvikling i Danmark og med mørketal.
Derudover har eleverne arbejdet med retssystemets opbygning, straffens formål, resocialisering, afskrækkelse og retspolitik i Danmark. Forløbet blev afsluttet med arbejde om politiske partiers retspolitik og de økonomiske konsekvenser af kriminalitet for samfundet.
Forløbet har kombineret teori, dokumentarfilm, statistik, artikelanalyse, casearbejde, diskussioner og elevfremlæggelser.


Anvendt materiale.
Omfang: 11 moduler á 90 minutter.
Materiale: ca. 65-75 sider.
Supplerende stof: ca. 10-15 sider samt dokumentarfilm, videoer og statistikmateriale.
Samlet læsemængde: ca. 80-90 sider.

Grundmateriale:
Kompendium bygger på følgende e-bøger:
• Brøndum & Hansen, 2019, Luk samfundet op!
• Iversen et.al. 2010, Sociologisk set
• Nikolajsen & Ohnesorge, 2021, Samfundsfag på tværs
• Kjær & Minke, 2018, Syddansk Universitet
• Jensen, 2019, Samfundsfag B

Supplerende materiale:
● Mikkel Pedersen. Honneths teori om anerkendelse, 2020. https://www.youtube.com/watch?v=yJD0cYyzl8c.
● Partiernes hjemmesider (informationssøgning om retspolitik)
● Film: Nordvest
● Dokumentar: CFU, DR: Farvel til bandelivet
● Kriminalitetsstatistik fra www.dst.dk
● YouTube: Straffesagen – Fra diskotek til Højesteret
● YouTube: Straffesagen – Røveri i gadelygtens skær
● Videoklip: Straffens formål
● DR-artikel: “27-årige Ali har været en del af bandemiljøets hårde kerne. Nu er han ude på den anden side”
● TV2.dk: “Test dig selv: Kan du bestå den nye indfødsretsprøve?”
● Aktuelt materiale om den nye bandepakke (2023)

Projekt: I forløbet er der afholdt et projekt/prøveeksamen om kriminalitet og straf, som er dokumenteret skriftligt gennem synopsis


Arbejdsformer
Klasseundervisning, Læreroplæg, Individuelt arbejde, Makkerarbejde, Gruppearbejde, Dokumentar- og filmanalyse, Artikelanalyse, Analyse af statistik og tabeller, Casearbejde, Diskussioner og dialogcirkler, Rollespil og domsafsigelsesøvelser, Skriftlige refleksionsopgaver, PowerPoint-præsentationer, Elevfremlæggelser, Quiz og Kahoot, Komparative analyser, Teorianalyse med anvendelse på cases.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ulighed

I forløbet tager udgangspunkt i bogen Ulighedens mange ansigter og eleverne har arbejdet med forskellige former for social og økonomisk ulighed i det danske samfund. Der har været fokus på centrale sociologiske og samfundsfaglige begreber som formel lighed, chancelighed og resultatlighed samt absolut og relativ fattigdom. Eleverne har analyseret sammenhængen mellem sociale ressourcer, sundhed, uddannelse og livschancer med udgangspunkt i dokumentaren En syg forskel.
Forløbet har desuden behandlet aktør- og strukturforklaringer på social ulighed samt forskellige teorier om sociale klasser og stratifikation, herunder Anthony Giddens, SFI’s socialgruppeinddeling og Pierre Bourdieus teori om kapital, habitus, felter og symbolsk vold.
Eleverne har arbejdet med Gini-koefficienten som mål for økonomisk ulighed, udviklingen i dansk indkomstulighed samt faktorer, der påvirker uligheden i samfundet. Derudover har forløbet haft fokus på social kapital, tillid og sammenhængskraft med udgangspunkt i Robert Putnam.
Afslutningsvis har eleverne arbejdet med ideologiers syn på ulighed og forskellige velfærdsmodeller – den universelle, residuale og selektive velfærdsmodel – og hvordan disse håndterer sociale og økonomiske forskelle i samfundet.

Omfang: 12 moduler á 90 minutter.
Materiale: ca. 75-85 sider.
Supplerende stof: ca. 15-20 sider samt dokumentarfilm og videoer.
Samlet læsemængde: ca. 90-105 sider.

MATERIALE:
Ulighedens mange ansigter
• Kap. 1: Introduktion til ulighed og social ulighed
• Kap. 1.1 Ulighed og social ulighed
• Kap. 1.2 Lighedsbegreber
• Kap. 1.3 Årsager til social ulighed
• Kap. 1.4 Den gamle og den nye ulighed
• Kap. 2.1 Absolut fattigdom
• Kap. 2.2 Relativ fattigdom
• Kap. 3.2 Den økonomiske uligheds udvikling i Danmark
• Kap. 5.1 Konfliktteori – hvorfor ulighed?
• Kap. 5.1 Felter og Maxwells dæmon
• Kap. 6.1 SFI’s socialgruppeinddeling
• Kap. 6.3 Under- og arbejderklassen
• Kap. 6.3 Overklassen
• Kap. 6.4 Den sociale uligheds konsekvenser for samfundet som helhed
• Kap. 7: Ulighed og ideologi
• Kap. 8.2 Tre forskellige velfærdsstatsmodeller
• Kap. 8.3 Den danske universelle velfærdsstatsmodel og håndtering af ulighed
• Kap. 8.4 Den residuale velfærdsstatsmodel og håndteringen af ulighed
• Kap. 8.5 Den selektive velfærdsstatsmodel og håndteringen af ulighed

SUPPLERENDE STOF:
Artikler
• “Tinna har ikke været til tandlæge i 10 år”
• “Danmark er blevet mere ulige – men det er fordi vi får flere studerende og pensionister”, VIVE
• “Danmark har den 7./8. laveste ulighed i OECD”
• TV2-artikel: “Otteårig gik på privatskole i 14 dage, inden han blev sendt retur til folkeskolen”

Dokumentarer og videoer
• En syg forskel S01E02
• Video om Purchasing Power Parity (PPP)
• Kernestoffilm om stratifikation og Bourdieu
• Video: “Gini kort forklaret”

Statistik, figurer og tabeller
• World Poverty Clock
• Lorenz-kurver
• Statistik om Gini-koefficienten
• OECD-statistik om økonomisk ulighed
• Statistikker om socialgrupper og klasser
• Figurer om omfordeling, overførselsindkomster og progressiv beskatning

Arbejdsformer
Klasseundervisning, Læreroplæg, Individuelt arbejde, Makkerarbejde, Gruppearbejde, PowerPoint-præsentationer, Dokumentar- og videoanalyse
Statistik- og tabelanalyse, Artikelanalyse, Skriftlige refleksionsopgaver, Debatøvelser og cirkeldebatter, Argumentationsøvelser, Casearbejde, Komparative analyser, Elevfremlæggelser, Quiz og opsamlingsøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klima og Bærerdygtighed

Forløbets indhold og fokus
I forløbet har eleverne arbejdet med klimaforandringer og bæredygtighed i et samfundsfagligt perspektiv med fokus på samspillet mellem sociologi, økonomi og politik. Forløbet tog udgangspunkt i den antropocæne tidsalder og de menneskeskabte klimaforandringer samt forskernes forståelse af planetens økologiske kriser.
Eleverne har arbejdet med de planetære grænser, tipping points og bæredygtighedsbegrebets miljømæssige, sociale og økonomiske dimensioner. Derudover har eleverne undersøgt, hvordan livsstil, forbrug og sociale forskelle påvirker klimahandlinger med udgangspunkt i blandt andet Bourdieu og Maslows behovspyramide.
I den økonomiske del af forløbet har eleverne arbejdet med eksternaliteter, grønne afgifter, subsidier, grønt BNP og Doughnut-modellen som alternative måder at tænke økonomisk udvikling og bæredygtighed på.
Politisk har forløbet haft fokus på dansk klimapolitik, klimaloven og 70 %-målsætningen samt partiernes forskellige tilgange til klima og grøn omstilling. Endelig har eleverne arbejdet med international klimapolitik med fokus på FN og EU’s klimapolitik og beslutningsprocesser.


Anvendt materiale.
Omfang: 10 moduler á 90 minutter.
Materiale: ca. 70-80 sider.
Supplerende stof: ca. 15-20 sider samt dokumentarfilm, videoer og statistikmateriale.
Samlet læsemængde: ca. 90-100 sider.

Grundmateriale:
Kompendie bygger på følgende e-bøger:
• Bæredygtighed - en samfundsfaglig temabog om verdensmålene af Liv Andersson Kihl og Liv la Cour fra 2021
• Klima og bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv af Morten Nielsen Hasselbalch og Michael Helt Knudsen fra 2020
• Luk samfundet op! af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen fra 2021

Kompendiet indebærer følgende:
• Den antropocæne tidsalder – mennesket forandrer klimaet
• De ni planetære grænser
• Hvad er bæredygtighed?
• Gennemgang af de tre dimensioner af bæredygtighed
• Bourdieu: Kapitalmængdens indvirkning på livsstil og forbrug
• Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark
• Mangel- og vækstbehov
• Den globale markedsøkonomi
• Et grønt BNP
• Hvad kendetegner den danske klimapolitik og hvordan skabes den?
• Partiernes klimapolitik
• Hvad karakteriserer FN’s klimapolitik?
• Hvad karakteriserer EU’s klimapolitik?

Øvrigt materiale:
• Økonomi: konjunkturer, det økonomiske kredsløb, finanspolitik og pengepolitik, eksternaliteter, afgifter og subsidier.

Supplerende materiale:
• DR-artikel: “Danmark skærer på et enkelt år kraftigt i CO2-udslippet”
• DR-artikel: “Det er jo historisk: EU-landene skruer op for klimaambitionerne”
• Materiale om World Overshoot Day
• Materiale om FN’s verdensmål
• Artikler om tipping points og planetære grænser
• Netflix-dokumentar: Breaking Boundaries
• Video: “Fem ting du skal vide om klimaet”
• DR Explainer: “Kan regeringen redde klimaet med en hockeystav?”
• Videoklip: “Hvordan lovgiver EU?”
• Videoklip: “Hvad er FN?”
• Videoklip: “Hvordan fungerer FN?”
• Videoklip om partiernes holdning til grøn bæredygtighed og økonomisk vækst
• YouTube-videoer om Doughnutøkonomi og grøn økonomi

Statistik, tabeller og modeller:
• Rockströms model over de planetære grænser
• World Overshoot Day
• Statistik over CO2-udledning
• Statistik om kønslønforskelle
• Data om grøn energi og fossile subsidier
• Modeller om bæredygtighed og Doughnutøkonomi
• BNP- og ressourceforbrugsmodeller


Arbejdsformer
Klasseundervisning, Læreroplæg, Individuelt arbejde, Makkerarbejde, Gruppearbejde, PowerPoint-præsentationer, Dokumentar- og videoanalyse, Artikelanalyse, Analyse af statistik og modeller, Casearbejde, Quiz og byt-øvelser, Diskussioner og dialogøvelser og begrebsanvendelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer