Holdet E2hf Sa bus VF (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Semih Taskiran
Hold E2024 Sa/hf bus VF (E2hf Sa bus VF)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Samfundet, grupper og individet
Titel 2 Forløb 2: Dansk politik / Økonomi i Danmark
Titel 3 Forløb 3: Kriminalitet
Titel 4 Forløb 4: Ulighed
Titel 5 Forløb 5: Klima og Bæredygtighed
Titel 6 Forløb 6: Europa og globalisering
Titel 7 Forløb#7u
Titel 8 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Samfundet, grupper og individet

Det primære fokus er på identitetsdannelsen i senmoderniteten sammenlignet med førhen. Vi kom herunder også ind på hvorfor senmodeniteten kan opleves som værende meget anderledes for folk med ikke.vestlig familie baggrund og også sociale medier

Kernestof ift. undervisningsbeskrivelse
- Identitetsdannelse og socialisering
- kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Pensum:
Samf på B, 2. udgave: s. 17-54 og s. 72-82

Samf på B, 3. udgave: s. 13-55 og s. 56-74

Begreber fra forløbet:
• Socialisering
o Primær socialisering,
o Sekundær socialisering
o Tertiær socialisering
• Normer
o Formelle normer
o Uformelle normer
o Internaliseret,
o Positive/negative sanktioner
o Social kontrol,
• Sociale roller
• Social struktur
• Rollekonflikt,
• Dobbeltsocialisering,
• Familietyper:
o Funktionstømte familie
o Teamfamilien
o Svingdørsfamilien
o Den patriarkalske familie
o Socialt akvarium
• Det traditionelle samfund
o Myren
• Industrisamfundet
o Sneglen
• Tönnis:
o Geminschaft
o Gesellschaft
• Senmodernitet
o Kamæleonen
• Giddens:
o Aftraditionalisering
o Øget refleksivitet
o Adskillese af tid og rum
o Ekspertsystemer
o Ontologisk usikkerhed
• Ziehe:
o Kulturel frisættelse
o Formbarhed
o Subjektivisering
o Stødpudezoner
o Potensering
o Emblematisering
• Rosa:
o Højhastighedsssamfund
o Teknologisk acceleration
o Acceleration af social forandring
o Acceleration af livstempo
o Fremmedgørelse
o Nødvendighedsdiskurs
o Konkurrencelogik
o Social kappestrid
• Netværksindividet
• Zapperkultur
• Sociale arenaer
• Turkle:
o Alene sammen
• Blæksprutten
• Goffman:
o Rolletagning
o Face
o Indtryksstyring
o Backstage
o Frontstage
o Performativ
• Multietnisk samfund
• Anden etnisk oprindelse
• Migranter
• Flygtninge
• Indvandrer
• Efterkommer
• Integrationstyper
o Integration
o Assimilation
o Segregation
• Bourdieu:
o Symbolsk vold
• Honneth:
o Behovet for anerkendelse
o Den emotionelle anerkendelse
o Den retslige anerkendelse
o Den sociale anerkendelse

Faglige mål trænet i forløbet
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- formulere faglige problemstillinger
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hjemmeopgave - socialisering 29-08-2025
Hjemmeopgave 02-09-2025
Arbejde hjemme 03-10-2025
Aflevering 1: Identitet (essay opgave) 19-10-2025
Omfang Estimeret: 32,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Dansk politik / Økonomi i Danmark

POLITIK I DANMARK FORLØBET:

Følgende forløb omhandler dansk politik, særligt med fokus på demokratiforståelser, ideologierne, mediernes rolle i demokratiet samt et fokus på samspillet mellem vælgere og partier. Ideologiernes nutidige relevans er blevet belyst med inddragelse af aktuelle konfliktlinjer i dansk politik.

Ideologiernes forskellige grundforståelser af statens, markedets henholdsvis civilsamfundets funktion som leverandør af velfærd har været et gennemgående tema i forløbet.

Kernestof mål opnået i forløbet
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark

Kernestof
Skov, Oliver Boserup mfl.: Samf på B, 2. udg: s. s. 83-93, 96-97, 103-127, 148-158, 184-192 og 198-213
73 sider kernestof

Teorier, fagbegreber og modeller
Eastons model
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Repræsentativt demokrati
Kun Dahls 5 krav til et demokrati på s. 88 (øverst)
Demokratiforståelser:
- Konkurrencedemokrati
- Deltagelsesdemokrati
(kun tabel på s. 93)
Medborgerskab
Modborgerskab
Grundloven
Magtens tredeling:
- Lovgivende magt
- Udøvende magt
- Dømmende magt
Parlamentarisme:
- Negativ parlamentarisme
- Positiv parlamentarisme

Den parlamentariske styringskæde
Regering og Folketing

Lovgivningsprocessen
Medierne - den kontrollerende magt
Teorier om mediers påvirkning:
- Kanyleteorien
- Opinionslederteorien
- Markedsteorien
Medialisering
- Forenkling
- Intensivering
- Polarisering
- Personificering

Spindoktor
Spin
- Priming
- Framing
- Sociale medier (nye medier)
Regressiv, Legitimerende eller progressive ideologier

Stat, marked eller civilsamfund
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme
Socialliberalisme

Fordelingspolitisk skillelinje
Værdipolitisk skillelinje
Partiernes udvikling fra klassepartier til pragmatiske catch-all partier
- Kernevælgere og marginalvælgere
- Issue voting:



Faglige mål trænet i forløbet:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde,
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

DANSK ØKONOMI FORLØBET:

I dette forløb har vi set på den samfundsøkonomiske situation her efter Coronaepidemien og invasionen af Ukraine. Vi har gennemgået de økonomiske mål, konjunkturforløbet og fået overblik over mulighederne for at føre en økonomisk politik.

Vi har også beskæftiget os arbejdsmarkedspolitik, herunder den danske model og med hvordan dansk økonomi er en integreret del af EU's Indre Marked. Endelig har vi belyst hvordan de politiske beslutninger taget i EU systemet påvirker den danske økonomi

Kernestof ift. undervisningsbeskrivelsen
- De politiske systemer i EU.
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Kernestof
Skov, Oliver Boserup. 2. udgave s,  s. 214-252 og s. 262-267

Supplerende stof:

Instruktionsfilm, Luk Samfundet Op! Markedsmekanismen – prisfastsættelse hvor udbud og efterspørgsel mødes & film om det økonomiske kredsløb:
https://luksamfundetop.dk/kapitel-8/instruktionsvideoer


Begreber, teorier og modeller

Markedsøkonomi
Blandingsøkonomi
Planøkonomi
Udbud og efterspørgsel
Markedsligevægt
Ændringer i markedsligevægt (se den grønne boks)
Det udvidede økonomiske kredsløb
Lavkonjunktur
Højkonjunktur
Mål økonomisk vækst
- BNP – bruttonationalprodukt
Mål: Bæredygtighed
- Grænser for vækst
- Ægte opsparing
Mål: lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse
- Typer af arbejdsløshed:
o Konjunkturarbejdsløshed
o Strukturarbejdsløshed
o Friktionsarbejdsløshed
o Sæsonarbejdsløshed
Mål: Balance på de offentlige budgetter
Mål: lige fordeling af indkomster
- Gini koefficient
- Lorenz kurve
Mål: Stabil inflation
- Demand pull
- Cost push
- Løn-pris-spiral
Mål: Balance på betalingsbalancen
Finanspolitik:
- Ekspansiv finanspolitik
- Kontraktiv finanspolitik
Pengepolitik (husk fastkurspol)
- Ekspansiv pengepolitik
- Kontraktiv pengepolitik
Valutapolitik (husk fastkurspol)
- Devaluering
- Revaluering
Den danske model
- Overenskomst
- Fagforening
- Arbejdsgiverforening
- Trepartsforhandlinger
Arbejdsmarkedspolitik
- Stramningsstrategi
- Opkvalificeringsstrategi
Skattepolitik
- Substitutionseffekten
- Indkomsteffekten
Det europæiske fællesmarked
- De fire friheder på det Indre Marked
Outsourcing
Globalisering (definition)
Multinationale koncerner
Konkurrenceevne

Faglige mål trænet i forløbet
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere faglige problemstillinger og indsamle dansk sproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Modul 1-2 opgave onsdag d. 26/11 26-11-2025
Lobbyisme 14-12-2025
Dansk politik og økonomi (hjemmeopgave 1) 12-01-2026
Dansk økonomi og politik (hjemmeopgave 2) 13-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Kriminalitet

Forløbet giver eleverne indsigt i, hvorfor mennesker bliver kriminelle, hvordan samfundet reagerer på kriminalitet, og hvordan retsvæsenet fungerer. Sociologiske og økonomiske perspektiver kobles med juridisk og politisk forståelse.

Faglige mål
• Anvende sociologiske teorier (Bourdieu, Honneth) til at forklare kriminalitet
• Forklare og diskutere forskellige former for straf og deres formål
• Forstå retssystemets opbygning og funktion i Danmark
• Diskutere politiske og ideologiske forskelle i retspolitik
• Analysere kriminalitetens samfundsøkonomiske konsekvenser

Kernestof
• Sociologisk teori: Bourdieu (habitus, kapital, felt), Axel Honneth (anerkendelse)
• Straf: Resocialisering, afskrækkelse, retsfølelse
• Retssystem: Retsinstanser, domstyper, retsstatens principper
• Politik og ideologi: Sammenhæng mellem partipolitik og holdning til kriminalitet
• Økonomi: Kriminalitetens økonomiske byrde for staten og samfundet

Supplerende stof
• Videoer: Honneths anerkendelsesteori, "Straffesagen – fra diskotek til Højesteret", Film: Nordvest
• Aktuelle artikler og kompendium om retssystem, kriminalitet og straf
• TV-klip og elevopgaver om kriminalitet og etnicitet
• Analyse af bandepakken fra 2023 og retspolitiske skemaer

Særlige fokuspunkter
• Samfundsvidenskabelig metode: anvendelse af statistik, tabelanalyse, kildekritik
• Argumentation og dialog: dialogcirkler
• Faglig progression fra individforklaring til samfundsmæssig analyse
• Sammenknytning af sociologiske, økonomiske og juridiske perspektiver

Arbejdsformer
• Læreroplæg, gruppearbejde, klasseopsamling
• Casearbejde (domsafsigelse, bandepakke, medborgerskabstest)
• Videoanalyse og elevpræsentationer
• Elevrefleksioner og opsamlinger i Elev Feedback

Omfang
• 11 moduler à 90 minutter
• Kompendie: 67 sider
• Supplerende: Artikler, videoer og elevproduktioner
• Samlet læsemængde: ca. 70-80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Ulighed

Formål:

Ulighed og social ulighed er et tema, som de fleste danskere har en holdning til., men også globalt stiger betydningen af ulighed i takt med, at uligheden i mange vestlige samfund stiger. I dette undervisningsforløb kigger vi nærmere på, hvad begreberne ulighed social ulighed handler om, herunder hvad konsekvenserne af stigende ulighed er. Vi starter ud med at kigge på den økonomiske side af ulighedsspørgsmålet, og hvordan økonomisk ulighed adskiller sig fra økonomisk fattigdom. Herefter udvider vi ulighedsbegrebet til også at indbefatte ikke-økonomiske ulighedsfaktorer som fx helbred, arbejdsmarkedstilknytning og stabilitet i familien. Dette fører os videre til at kigge på konsekvenserne af ulighed – den sociale ulighed.  Fx hvad betyder det for vores levekår, hvis vi har meget få ressourcer og hvordan påvirker dette vores forhold til andre sociale klasser osv.? Og hvilke teorier kan i øvrigt forklare, at ulighed og social ulighed opstår?
Herefter bevæger vi os ud over de danske forhold og skuer mod ulighedsmønstrene i verdens regioner fra et helikopterperspektiv. Men vi kigger også på klodens ulighed under et. Dette gøres ved hjælp af begreberne Concept 1, Concept 2 og Concept 3 ulighed. Til sidst lander vi sikkert på jorden igen og arbejder innovativt med forskellige løsningsstrategier ift. ulighed. Der er politisk uenighed om, hvorvidt ulighed skal bekæmpes, men hvis vi accepterer, at social ulighed skal bekæmpes, hvordan skal dette så gøres? Her introducerer vi den såkaldte treplansmodel, som fortæller os, at alle tre planer er vigtige i bekæmpelsen af ulighed, men også at planerne kan komme i konflikt med hinanden.
Formålet med dette undervisningsforløb er således at styrke elevernes faglige viden om økonomiske, sociale og kulturelle mønstre, men også om stratificeringsmetoder og ulighedens konsekvenser for levekårene i Danmark og globalt. Ved at tage udgangspunktet i temaet ulighed og anskue det fra mange forskellige vinkler opfyldes desuden et af de helt centrale tværdiciplinære faglige mål i samfundsfag, nemlig at ” anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå”. Dette forløb vil derfor adskille sig fra andre typiske samfundsfagsforløb, ved at inddrage mange perspektiver på ulighedsspørgsmålet.

Kernestoffet som bringes i spil i forbindelse med dette undervisningsforløb er,
a) politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd,
b) social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring
c) massemedier og politisk meningsdannelse
d) velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund, men også flere af de ”globale” faglige mål som fx ”at undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger” eller ” at undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold”.
    
Undervisningsmaterialer der anvendes i forløbet:
● Ulighedens mange ansigter. Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum. Forlaget Columbus 2014.
http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/social-og-arbejdsmiljoe/e5488c4e76604b299987de8d4add2d77-20140815-udsatte-maend-skal-have-et-aarligt-tjek-ved-laegen
http://www.bt.dk/krimi/hjemloes-doed-efter-en-times-ventetid-maatte-rykke-efter-ambulance-flere-gange
● Dokumentarerne: ”Blok på bistand” og ”Min barndom i helvede” (ligger på videosupportcentret). Også den omdiskuterede tv2-dokumentar ”På røven i Nakskov” kan bringes i anvendelse i forbindelse med eleverne arbejde med bogens kapitel 7.
● Her er min konkurrencestat. Ugebrevet Mandag Morgen.
● FNs synteserapport om ulighed, december 2014.
● Deadline med Jens Joel: Link: http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-849
● Diverse Exceløvelser (vedhæftet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Klima og Bæredygtighed

Forløbet undersøger årsager til klimaforandringer, individers og samfundets handlemuligheder samt politiske, økonomiske og sociologiske forklaringer på bæredygtighed. Forløbet lægger særlig vægt på samspillet mellem aktører og strukturer på nationalt og internationalt niveau.

Faglige mål:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande
- Eleverne arbejder med klimaforandringer, bæredygtighed og klimapolitik i både dansk, EU- og FN-kontekst. De sammenholder nationale og globale løsninger (fx klimaloven i DK vs. Paris-aftalen).
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Begreber som eksternaliteter, grøn BNP, grønne afgifter, habitus, bæredygtighed, vækstmodeller, samt teorier fra økonomi, politik og sociologi anvendes aktivt.
• Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- EU's og FN's klimapolitik undersøges, herunder COP-forløb, Parisaftalen og EU's 2030-mål. Eleverne analyserer også nationale lovgivningsinitiativer som klimaloven.
• Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Gennem analyse af unges klimavaner og livsstile i et sociologisk perspektiv (fx Maslow og klimalivsstile), drøftes forandringer i forbrug, holdninger og adfærd.
• Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- Temaer som grøn vækst, omstilling af subsidier, CO₂-afgifter og økonomiske incitamenter analyseres. Elever diskuterer løsninger som støtteordninger og retfærdig omstilling.
• Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- COP-processen, FN’s rolle, IPCC, samt EU-aftaler belyses. Danmark som "foregangsland" med 70%-målsætning diskuteres, bl.a. i forhold til legitimitet og effekt.
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Gennem arbejde med samfundsvidenskabelige modeller (planetære grænser, økonomiske modeller) og refleksion over metoder (f.eks. brug af dokumentar, statistik og surveys).
• Formulere præcise faglige problemstillinger... og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale...
- Flere opgaver kræver, at elever arbejder med problemformuleringer, undersøger materialer (artikler, videoer, FN-rapporter) og bruger statistik fra fx Statista og dr.dk.
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser... med brug af digitale hjælpemidler
- Anvendelse af digitale værktøjer (Canva, quiz, videoer, statistikdatabaser), kombineret med modelanalyser og udviklingstendenser i fx CO₂-udledning og grøn økonomi.
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde
- Skriftlige øvelser (f.eks. afleveringer), præsentationer og dialogøvelser bruges til at udvikle struktur, teori og empiri i elevernes analyser.
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret... og indgå i en faglig dialog
- Dialogcirkler, par- og gruppearbejde, holdningsøvelser og debatter træner elevernes mundtlige argumentation og dialog på fagligt grundlag.

Kernestof:
Politik: Dansk, EU's og FN’s klimapolitik; partiernes ideologiske forskelle; klimalovgivning og klimaafgifter
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
Sociologi: Bourdieu og unges klimalivsstil; Maslows behovspyramide i velfærdsanalyse
• identitetsdannelse og socialisering
• politisk meningsdannelse
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Økonomi: Markedsfejl, eksternaliteter, grønne afgifter og subsidier, grøn BNP og bæredygtig vækst
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
Metode: Sammenhæng mellem teori og empiri, brug af modeller og statistik
• kvalitativ og kvantitativ metode
• statistiske mål
• casestudier

Materiale:
• Bæredygtighed - en samfundsfaglig temabog om verdensmålene af Liv Andersson Kihl og Liv la Cour fra 2021
• Klima og bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv af Morten Nielsen Hasselbalch og Michael Helt Knudsen fra 2020
• Luk samfundet op! af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen fra 2021

Supplerende stof:
• Breaking Boundaries (Netflix-dokumentar, Rockström & Attenborough)
• Infografikøvelse med fiktivt parti (De Grønne) og Canva
• Artikler og videoklip fra DR og Statista
• Analyse af partiernes klimaudspil og EU's klimaaftaler (2020 og frem)
• Statistik om CO₂-udledning og sociale forhold

Særlige fokuspunkter:
• Samfundsvidenskabelig metodebevidsthed og brug af modelarbejde (planetære grænser, BNP, fordeling/ideologi)
• Træning i argumentation og mundtlighed gennem dialogøvelser, quiz og præsentationer
• Digital dannelse: analyse af skærmforbrug og klimabelastning
• Øvelse i karrierelæring og samfundsdeltagelse via kreative løsningsforslag og kampagner
• Fokus på sammenhæng mellem sociale uligheder og klimaadfærd

Arbejdsformer:
• Læreroplæg og dialogbaseret undervisning
• Gruppearbejde med præsentationer
• Quiz og refleksionsøvelser (bl.a. klimakabale og dialogcirkler)
• Analyse af dokumentar, videoer og artikler
• Infografikproduktion i Canva
• Elevstyret undersøgelse af partipolitik og virksomheder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Europa og globalisering

Skov, Matthiesen, Bjørnstrup: Samf på B  3 Udg
s.129-140, 247-250, 260-265

I dette forløb arbejder med EU som politisk og økonomisk organisation og hvordan denne påvirker Danmark.

Vi gennemgår den historiske udvikling af det europæiske samarbejde og set på udviklingstendenser.
Eleverne får forståelse for EU som organisation og hvordan de forskellige dele af organisationen arbejder i forhold til hinanden. Der er sammenlignet med den parlamentariske styringskæde og magtdeling i Danmark. Herunder spørgsmålet om demokrati og demokratisk underskud.

Vi ser på EU i forhold til økonomi og arbejdsmarked, især med forståelse for de muligheder og ulemper der er for den danske økonomi som en del af fællesmarkedet.

Vi skal afslutte forløbet med en introduktion til globaliseringen af verdensøkonomien og hvordan denne påvirker Danmark og EU

Begreber fra undervisningen
Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
Integration i bredde og dybde
Forordninger og direktiver
Stemmevægte
Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen Det Europæiske råd, ministerrådet
Neofunktionalisme
Spill-over
Intergovernmentalisme
Demokratisk underskud
Nærhedsprincippet
Topdown og bottom up
Føderation og konføderation
Social dumping
Velfærdsturisme

Fællesmarked
Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en)
Den Europæiske Centralbank (ECB)
Fastkurspolitik
Stabilitets- og vækstpagten
Finanspagten

Globaliseringstendenser
Interdependens og global arbejdsdeling
Outsourcing og specialisering
Globaliserings drivkræfter- teknologi og politiske samarbejder herunder EU

De danske udfordringer- konkurrenceevne og produktivitet
Pris og kvalitetskonkurrence - undervisning og kompetence konkurrencer
Optimister og pessimister i forhold til globalisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7u

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer