Holdet E2k ks HF (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution NEXT
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Mads Folmer Ahola, Semih Taskiran, Torben Vestergaard
Hold E2025 ks/k HF (E1k ks HF, E1k ks/hi HF, E1k ks/re HF, E1k ks/sa HF)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Det gode samfund
Titel 2 Religion Det gode samfund
Titel 3 Islam og migrationer
Titel 4 Forløb 2: Immigration, kulturmøder og demokrati

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Det gode samfund

SAMFUNDSFAG:

Forløbet ser på den forskellige opfattelser og organiseringer af det abstrakte begreb ”det gode samfund” Vi tager udgangspunkt i det danske samfund og forklarer det med baggrund i to forskellige faglige vinkler.
Der er først blevet arbejdet med forståelse af ideologier og hvordan ideologier skal bruges til at forstå og indrette et samfund.
Der er taget udgangspunkt i de 3 klassiske ideologier, men har også brugt tid på at forstå velfædsmodeller og indretningen af det danske velfærdssamfund.
Vi har brugt Danmark som udgangspunkt og snakket om økonomiske udfordringer i forhold til den universelle velfærdsmodel og mulige fremtidsændringer i den danske model.

Emner fra undervisningen:
Politiske ideologier
A-B-C modellen
Regressiv, legitimerende, progressiv
Menneskesyn, samfundsopfattelse, statsopfattelse
Liberalisme, John Locke, frihedsbegreb, mekanisk samfundsopfattelse, minimalstat-natvægterstat, økonomisk liberalisme, den usynlige hånd i det frie marked, kapitalisme
Konservatismen: Burke, organisk samfundsopfattelse, rettigheder og pligter i samfundet, Hierarkisk samfundsopfattelse, sammenhængskraft
Socialisme: Marx, klassekamp, merværdi, udbyttelse, ophævelse af ejendomsretten, det kommunistiske samfund.
Socialliberalisme, socialkonservatisme/nationalkonservatismen, socialdemokratisme (reform socialisme)
Neoliberalisme-Nozick, big mother stat, modstand mod velfærdsstaten.
Populisme- opgør mod eliter

Partier i DK
Fordelings og værdipolitik
Klassisk fordelingspolitisk højre-venstre akse
Ny politisk to akse model-værdi og fordelingspolitiske akser
Issuevoting

Velfærdsstat
Rets, forsikring og skønsprincipper for fordeling af velfærd.
Forhold mellem stat, marked og civilsamfund og velfærdtrekanten
Progressivt skattesystem

Universelle velfærdsstat,
Residual velfærdsstat
Korporative velfærdsmodel subsidaritetsprincip

Udfordringer for velfærdsstaten
Interne og eksterne udfordringer (klemmer)
Demografisk udfordring stigende individualisering, stigende forventninger
Økonomisk globalisering Immigration
Outsourcing, social  dumping
Nedskærings eller udvidelsesstrategi (pisk eller gulerodsprincip)
Udlicitering, brugerbetaling, empowerment
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave (arbejd selv) 23-09-2025
Ideologier i samfundet (hjemmeopgave) 03-10-2025
Modul 1+2 opgave d. 14/11 14-11-2025
1K - Opfindelser og Samfundsudvikling 14-11-2025
Klassepyramide 18-11-2025
KS synopsis - det gode samfund 11-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 124 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Religion Det gode samfund

Kristendom, diakoni og synet på fattigdom
I KS-forløbet om Det gode samfund: Hvordan har syn på og håndtering af ulighed i samfundet forandet sig fra 1800-tallet til i dag?, har religionsfaget arbejdet med følgende emner:

Introduktion til kristendom gennem arbejde med
- kristendommens grundmyte
- kristendommens menneskesyn og næstekærlighed
- opfatttelser af fattigdom og diakoni i klassiske tekster og i kristne organisationer og institutioner i Danmark.
- Luthers to-regimentelære, sekularisering, forhold mellem stat og kirke i Danmark i dag
- debat om næstekærlighed ift. syriske flygtninge og udsatte grupper i nutid.

Fokus har således været på etik, menneskesyn og forholdet mellem kirke og stat i debatter om socialt udsatte og ulighed.

Tekster:
Vi har arbejdet med følgende klassiske tekster fra Bibelen (kanon)
Titelblad til Christian d. 3s bibel, 1550
GT:
1. mos 1-2, 2,25 (Skabelsesberetning, Genesis 1)
1. mos. 2-3 (Genisis 2: Adam og Eva og Syndefaldsmyten),
2. mos. 19-20 (Åbenbaringen på Sinaj og De 10 bud)
NT:
Matt 5-7 (Bjergprædiken)
Luk. 10 (Den barmhjertige samaritaner),
Romerbrevet kapitel 5,12-21
Den apostolske trosbekendelse
Matt. 25 (Verdensdommen)
Ap.G kap 2 (Pinseunderet)
Ap.G 4,32-37 (Ejendomsfællesskabet)
Ap.G 5 (Ananias og Safira)
Dåben synoptisk opstillet
Uddrag fra ritualbogen om dåb

Nutidige tekster
Marie Krarup: "Den syriske flygtning er ikke min næste", 6. okt. 2015
Svar til Marie Krarup (Kim Hartzner): "Den syriske flygtning er også min næste", 9. oktober 2015
Theodor Jørgensen: "Kristne har ikke patent på næstekærlighed", KD 24. nov 2015
Adam & Eva: Næstekærlighed til flygtninge?, DR 2. oktober 2018
"Det vigtigste at vide om diakoni" 5. april 2018 kristendom.dk
"Flere kirker støtter fattige familier ved dåb og konfirmation", KD 14. marts 2016
Danske Verdensreligioner: Kirke og velfærdsstat og uddrag om Kirkens Korshær. Heri Tekst 3.28-3.30: "Florence Nightingale-instiktet sidder i kirkerne", "NIMBY-effekten" og "Kirken er ordets forkyndelse. Punktum."
Kirke møder modstand for socialt arbejde, KD 10.07.14
Desuden har vi været på besøg i Avedøre Kirke og tale med præst om diakoni. Forud for besøget, har vi analyseret kirkens hjemmeside.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 100 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam og migrationer

Systime: Grundbog Religion C, hele kapitlet om islam.
Udvalgte korantekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 103 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 2: Immigration, kulturmøder og demokrati

SAMFUNDSFAG:

I forløbet har vi arbejdet med indvandring i tværfagligt perspektiv hvor vi har undersøgt indvandringen til Danmark og hvordan denne har påvirket både landet, men også de forskellige grupper i samfundet der er påvirket af indvandringen i samfundet.
Vi startede med et fokus på overordnede begreber der forklarer indvandring til og fra samfund og samfundets mulige reaktioner på indvandringen i forhold til integration.
Herefter har vi lavet forskellige nedslag på teorier der forklarer sociologiske fænomener der kan ses i forhold integration af personer med indvandrerbaggrund i det danske samfund.

Samfundsfaglige emner og begreber
Indvandrere, efterkommere og danskere, i statistiske undersøgelser definitioner.
Push og pull faktorer i forhold til migration, hvorfor folk flytter.
Indvandrere og efterkommere i Danmark, antal, og oprindelseslande. 2016 tal
Vestlige og ikke vestlige lande, hvem er hvad og hvorfor det er betydende.
Integrationsformer:
Pluralistisk integration, herunder politisk integration, integration på arbejdsmarkedet og social integration.
Assimilation: fordele ved integration og hvem der ønsker denne, problemer med assimilation.
Segregation: frivillig og ufrivillig segregation. Parallelsamfund og ghettoer.
Samfundet i dag som resultat af en integrationsprocess.

Integration og sociologi
Socialisering som process, internalisering af normer og værdier, skabelse af identitet. Social og personlig identitet.
Traditionelle og senmoderne samfund. Samfundstypens betydning for menneskets syn på sig selv og samfundet.
Dobbeltsocialisering og dets betydning i det senmoderne samfund. Herunder Denciks definition.
Minoriteters udfordringer med dobbeltsocialisering, jeg og vi kulturs modsætninger. Loyalitetskonflikter mellem kulturer.
Vende generationerne på hovedet.
Identitetsvalg og minoriteter: rene identitet, bindestregsidentitet (dørtrins-identitet) og kreolsk identitet.
Danskhed, stereotyper og fordomme, det kulturelle argument selvopfyldende profeti. Den tolerante facade
Rosenthal-effekten
Kontaktteori, Allport og hvordan fordomme opstår og muligheder for at fjerne fordomme.
Honneth og anerkendelse. Anerkendelsens sfærer: privat, retslig og solidarisk.
Det usynlige menneske og diskrimination.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 115 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer