Holdet E 1s sa C (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet E 1s sa C (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	NEXT
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Kasper Normann Hansen
Hold	E2025 sa/s C (E 1s sa C)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1 Identitet
Titel 2	Forløb#2 samfundstyper og senmodernitet
Titel 3	Forløb#3 ideologier og velfærd- det gode samfund
Titel 4	Forløb#4 økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1 Identitet Eleverne har set på identitetsdannelse i forhold til egen verden herunder hvilken betydning sociale medier har på skabelse og fastholdelse af identitet Vi har først arbejdet med hvad identitet er og hvordan den skabes fra barndommen og resten af livet. Vi har set på identitet i grupper og hvordan medlemskab af forskellige sociale sfærer påvirker identitetsdannelsen og individet bliver påvirket af mønstre i opførsel og reproducerer disse bestemte opfattelser og handlemønstre. Både bevidst men også internaliseret og ubevist. Herefter har vi kigget på hvordan personer med anden kulturel baggrund får påvirket og skabt deres identitet ved at bo i et samfund som det danske. Hvilke ting påvirker identitetsdannelsen fra forskellige kulturelle baggrunde og hvilke identitetsvalg som unge danskere med etnisk baggrund skal tage. Afslutningsvis har vi set på hvordan sociale medier og teknologien påvirker identitetsdannelse og hvorledes de socaile fællesskaber online skaber nye sfærer for identitet. Begreber: Primær socialisation Sekundær socialisation Formelle normer Uformelle normer Sanktioner (positive eller negative) Rollekonflikt Social rolle Social struktur Rollekonflikt Identitet Jeg identitet Personlig identitet Social identitet Kollektiv identitet Sociale grupper Primær gruppe Sekundær gruppe Formel gruppe Uformel gruppe Referencegruppe Lars Dencik Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Familietyper: Teamfamilien Svingdørsfamilien Den patriarkalske familie Det sociale akvarium George H. Mead Rolleovertagelse Imitation En bestemt anden Generaliseret anden Leg og spil (ikke fremhævet) I Me Branding Image Begreber: Kultur Majoritet National identitet Nation Sammenhængskraft Forestillet fællesskab (Anderson) Jeg kultur- Vi kultur Rene identitet Bindestregsidentitet Kreolsk identitet Honneth og anerkendelsesteori. Anerkendelse og krænkelse Kærligheds anerkendelse, retlig anerkendelse, solidarisk anerkendelse Assimilation, Segregation og pluralistisk integration Sociale medier Goffman: Frontstage, Backstage Face Setting Branding Image
Indhold	Kernestof: Intro til samfundsfag på c herunder eksamen 240827 vejledning samfundsfag c stx 2024.pdf Kapitel 2: Identitet i forandring \| LUK SAMFUNDET OP! 2.1: Hvad er socialisering? \| LUK SAMFUNDET OP! Dobbeltsocialisering \| LUK SAMFUNDET OP! Familietyper og multisocialisering \| LUK SAMFUNDET OP! 2.2: Normer, sociale roller og social kontrol \| LUK SAMFUNDET OP! 2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet \| LUK SAMFUNDET OP! 2.4: Sociale grupper \| LUK SAMFUNDET OP! Læs tekstboksen 2.1 og besvar spørgsmålene på elevfeedback Muslimske drenge ville ikke give Ida Auken hånden på københavnsk gymnasium: »Koranen er over grundloven« 2.5: Kulturelle forskelle og identitet \| LUK SAMFUNDET OP! ida auken.docx description Læs og besvar på elevfeedback National identitet \| LUK SAMFUNDET OP! Kom med eksempler på de forskellige identitetstyper som man ser dem blandt elever på Enghøj Anerkendelse - Axel Honneth \| LUK SAMFUNDET OP! Oplevet etnisk diskrimination i Danmark Besvar besvar Forklar med eksempler begreberne branding og imaging. Identitetsdannelse og sociale medier – det hele er i spil \| LUK SAMFUNDET OP! 2.7: Til- og fravalg af roller har betydning for identiteten, men er der frit valg på alle hylder? \| LUK SAMFUNDET OP!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#2 samfundstyper og senmodernitet Eleverne har arbejdet med overgangen imellem samfundstyper samt hvad der er kendetegnende ved det nuværende samfund. Forløbet har været meget koncentreret omkring teori og teoriforståelse i forhold til hvordan man kan genkende teori i empiriske eksempler. Begreber socialkarakterer i forskellige samfundstyper Myren, sneglen og kamæleonen Traditionelle samfund- Moderne samfund Tönnies: gemeinschaft og gesellschaft. Overgangsperide og træk mellem traditionelle og moderne samfundstyper. Det sen-moderne samfund Giddens: aftraditionalisering individualisering, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet udlejring af sociale relationer ansigtsløse relationer og ekspertsystemer Ontologisk sikkerhed og usikkerhed Ziehe: Kulturel frisættelse og formbarhed subjektivisering, ontologisering og potensering Beck: Risikosamfundet og institutionaliseret individualisering Individualisering og valgbiografi
Indhold	Kernestof: Opstart nyt emne Kapitel 3: Samfund og individ \| LUK SAMFUNDET OP! Læs og besvar spørgsmålene i tjek på lektien neders på siden Besvar til første afsnit om Giddens Vi gennemgår besvarelserne om Giddens fra sidste gang South Pole Observatory - NOAA Global Monitoring Laboratory Billige flybilletter: Søg efter og sammenlign flyrejser \| momondo Udlejring af sociale relationer \| LUK SAMFUNDET OP! Arbejd selv timer. Vi ser på de ting i lavede i arbejd selv timerne torsdag 3.5: Ulrich Beck - risiko i det senmoderne samfund \| LUK SAMFUNDET OP! Besvar
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#3 ideologier og velfærd- det gode samfund I forløbet har eleverne arbejdet med ideologier og hvordan ideologiske tanker kan påvirke samfundet. Herunder set på partier og politiske skillelinjer og hvad der får partier til at ændre holdninger. Vi har derfor undersøgt velfærdssystemer og set på det danske velfærdssystem og dets udfordringer og eventuelle løsninger på disse udfordringer. Følgende fagbegreber og kernefagligenedslag har været behandlet i undervisningen Politiske ideologier- regressiv, progressiv og legitimerende A-B-C modellen, utopi-den bedste samfundsmodel, midler Menneskesyn, samfundsopfattelse og statens rolle Klassisk liberalisme John Locke og Adam Smith Kapitalisme, frihed og frihedsrettigheder Nattevægterstat Konservatismen-Edmund Burke Sammenhængskraft og traditioners betydning Organisk samfundsopfattelse Menneskets begrænsede fornuft Socialisme- Karl Marx Kritik af det kapitalistiske samfund Klassekamp og indbyggede modsætninger Revolution og socialistisk og kommunistiske samfundstyper Fælleseje og statens ejerskab. Ideologisk forgreninger Social liberalismen, socialdemokratismen, neoliberalismen Grøn ideologi, Nationalisme, populisme og identitetspolitik Partier i Danmark og højre-venstreskalaen Fordelings og værdipolitik Klassepartier, catch all-parti Kerne og marginalvælgere, issue-voting Fordelings og værdipolitik- rød og blå blok Vælger og partiadfærd Downs model: Stemmemaksimere, egotropisk og sociotropisk vælgere Molins model og de forskellige faktorer der bestemmer valg af standpunkt Opbygningen af velfærdsstaten Velstand og velfærd- Erik Allards velfærdsbehov Velfærdstrekanten Markedet -Staten- Civilsamfundet Den universelle velfærdsmodel Den residual velfærdsmodel Den korporative velfærdsmodel Velfærdsstatens udfordringer Interne klemmer: Den demografiske udfordring Borgernes forventningspres Forsørgerbyrden Stigende social ulighed Velfærdsforsikringer Øget individualisering Flexicurity-modellen Eksterne klemmer: Globalisering Outsourcing Social dumping Immigrationsklemmen Løsninger på velfærdsstatens udfordringer Nedskæringsstrategi Udlicitering Brugerbetaling Indkomstbestemte sociale ydelser Empowerment Udvidelsesstrategien Omprioriteringsstrategi
Indhold	Kernestof: Læs Besvar Læs og besvar spørgsmålene nederst på siden Genlæs afsnittet om socialisme Socialkonservatisme og nationalkonservatisme \| LUK SAMFUNDET OP! Socialdemokratisme og revolutionær socialisme \| LUK SAMFUNDET OP! Indsæt de grønne ideologi i A-B-C modellen og forklar hvad der skal stå i de forskellige kasser i modellen. Læs afsnittet om identitetspolitik og svar på spørgsmålene nederst på siden Besvar med brug af Yasin som udgangspunkt for din forklaring Besvar til fordelings og værdipolitik Ser på jeres svar fra i mandags Jeg er syg i dag så i skal have vikar. I skal sammen med jeres makker gå på nettet og finde hjemmesiden for 3 partier fra listen herunder. Ved folketingsvalget kan du stemme på følgende partier: Vi ser på jeres svar fra sidste uge, husk at få svaret på alle spørgsmålene i fik. Afskat top-topskat, sænk topskat og afskaf mellemskat. Velfærd, økonomi og skat - Socialistisk Folkeparti Læs og besvar med brug af eksempler fra det danske samfund Overskud på de offentlige finanser i 2025 9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! Læs og lav selv spørgsmål der kan bruges til at afklare problemer med forventningspres og stigende ulighed. Nu er det sket: Uber Eats er åbnet i Danmark Ny takeaway-gigant i gaderne: Frygt for pres på løn og vilkår - Fagbladet3f 9.5: Velfærdsstatens eksterne udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! Toms Gruppen flytter produktion ud af Danmark - Fagbladet3f Outsourcing er outdated: Derfor giver det mening at flytte sin produktion hjem socialdumping faktaark.pdf Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande koster 31 milliarder kroner Lars Løkke har ret. Vi kan ikke klare os uden internationale kollegaer - så nu skal regeringen hurtigst muligt lande en ny aftale
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#4 økonomi Forløb hvor eleverne har lært om de grundlæggende økonomiske strukturer og funktioner i det moderne samfund. Vi har bevæget os fra hvordan behov og behovsopfyldelse påvirker individet. Til den grundlæggende struktur med markedskræfter og udbud samt efterspørgsel. Herefter har vi bevæget os op på samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb. Vi har afslutningsvist bevæget os op til nationaløkonomisk niveau og set på økonomiske mål for en god økonomi og hvordan man fra politisk side kan påvirke økonomien samt hvilke redskaber der står til rådighed for politikerne. Begreber brugt i undervisningen: Knappe ressourcer Behov- opfyldelse af behov Marsows behovspyramide, Mangel og vækst behov Markedet og markedsmekanismen. Rationelle aktører Udbud og efterspørgsel- ligevækstpris, Usynlig hånd Økonomiske kredsløb og de bærende sektorer Husholdninger, virksomheder, finansielle sektor, staten og udlandet. Pengestrømme, varestrømme, skatter og afgifter, lån og opsparing. eksport og import Økonomiske mål for en stat Økonomisk vækst, BNP og BNP per indbygger, Produktivitet Lav arbejdsløshed og arbejdsløshedstyper, Friktion, sæson, konjunktur og strukturarbejdsløshed. Problem med forfå arbejdsløse og flaskehalse Lav inflation: prisstigninger, konkurrenceevne Betalingsbalance: import og eksport. Udenlandsgæld Balance i statens budget, Offentlig gæld- fordel og ulemper Bæredygtig udvikling og grøn vækst: Bæredygtighed og fremtidige generationer, grønne virksomheder og grøn eksport. Målkonflikter mellem økonomiske mål og politiske valg Konjunkturer og stød til økonomien Høj, lav, opgangs og nedgangskonjunkturer, recession Økonomisk politik Ekspansiv og kontraktiv politik, Herunder finans og pengepolitik Strukturpolitik. Stramnings og opkvalificeringsstrategi Planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi.
Indhold	Kernestof: Opstart nyt forløb om økonomi Læs og svar på følgende spørgsmål Money, Money, MoneySang af ABBA ‧ 1976 Sangtekster I work all night, I work all day to pay the bills I have to payAin't it sad?And still there never seems to be a single penny left for meThat's too badIn my dreams I have a planIf I got me a wealthy m Besvar til afsnit 8.2 Vi ser på jeres svar fra i går. Husk at skrive svarene ind på elevfeedback Skattesystem Den finansielle sektor og udlandet \| LUK SAMFUNDET OP! Besvar Tre første økonomiske mål \| LUK SAMFUNDET OP! Tre sidste økonomiske mål \| LUK SAMFUNDET OP! Læs Finanspolitik
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb