Holdet 2022 DA/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Å - Ronni skemalægning skabelon 24/25
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Hanne Nielsen
Hold 2022 DA/e (1e DA, 2e DA, 3e DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløbet dansk
Titel 2 Novelleforløb
Titel 3 Dokumentar og virkelighed
Titel 4 DHO om sagagenren og folkeviser
Titel 5 Autofiktion
Titel 6 Den demokratiske samtale
Titel 7 Det moderne gennembrud
Titel 8 Skriftlighed
Titel 9 Det folkelige gennembrud
Titel 10 Romantikken
Titel 11 Psyke og eksistens
Titel 12 Taler og argumentation
Titel 13 Journalistik: Mord, medier og medansvar
Titel 14 Skriftlighed of repetition
Titel 15 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløbet dansk

Grundforløbet i dansk introducerer eleverne til de tre områder af dansk: litteratur, medier og sprog.
Under disse overskrifter er der læst følgende tekster:

Litteratur
Eleverne har (alt efter grundforløbs-hold) læst minimum TO af de følgende tre noveller:
- "Røgringe" af Jakob Ejersbo, 2000 (novelle)
- "Buldbjerg" af Naja Marie Aidt, 2006 (novelle)
- "Lus" af Lotte Kirkeby, 2006 (novelle)
- kompendium om tekstanalytiske grundbegreber

Medier
Eleverne har (alt efter grundforløbs-hold) arbejdet med ét af følgende SKAM-afsnit:
- SKAM fra NRK - sæson 1, episode 1
- SKAM fra NRK - sæson 1, episode 3
- kompendium om analyse af filmtekniske virkemidler

Sprog
- "Utøya - Mindetalen på Rådhuspladsen" af Jens Stoltenberg, 2011
- kompendium om retorik, argumentation og mundtlig tale
- eleverne udfærdigede desuden egne afskedstaler til klassen

Undervejs i forløbet har vi trænet læseteknikker som led i et fokus på at øge elevernes læsetempo.
Forløbet indeholdt 2 skriftlige afleveringer om hhv personkarakteristik og den gode indledning. Her er eleverne desuden introduceret til PIE-modellen og den korrekte brug af citater og tekstinddragelse.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Novelleforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dokumentar og virkelighed


Eleverne er i forløbet blevet introduceret for dokumentarfilmsgenren først og fremmest med afsæt i forskellen på fakta og fiktion – herunder faktakontrakt og fiktionskontrakt samt fakta- og fiktionskoder. Derefter er de blevet introduceret for tre typer af dokumentargenrer: Den observerende, autoritative og deltagende. Efterfølgende har vi arbejdet med filmiske virkemidler med særligt fokus på billedbeskæring, perspektiv, kamerabevægelser, lyd, farver og klipperytme. Eleverne har i forbindelse hermed analyseret en selvvalgt sekvens af afsnit 1 i dokumentaren ”Fie” fra DR. Vi har i forløbet analyseret ”Herlufsholms hemmeligheder” med fokus på fakta- og fiktionskoder, brug af filmiske virkeligheder samt graden af troværdighed og forholdt os til mediernes kritik af dokumentaren. Eleverne er desuden blevet introduceret til anmeldelsesgenren og i den forbindelse, i tremandsgrupper, udarbejdet en anmeldelse af ”Herlufholms hemmeligheder” som podcast. Vi har løbende arbejdet med skriftlighed i form af skriveøvelser og grammatikøvelser med dertilhørende quiz.
Herlufsholms Hemmeligheder (VÆRK 2)

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:

Sproglige perspektiver:
- analyse af appelformer

Mediemæssige perspektiver:
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- kommunikationsanalyse

Faglige mål:
- At kunne skelne mellem de grundlæggende dokumentarfilmsgenrer.
- At få kendskab til filmiske virkemidler.
- At diskutere troværdigheden af en dokumentarfilm og dens vinkling af
  virkeligheden
- At analysere og fortolke en dokumentarfilm.
- At have indsigt i den intime dokumentars karakteristika.
- At fremlægge en danskfaglig analyse.
- At få overblik over et helt dokumentarfilmsværk og vurdere det som en anmeldelse udarbejdet som en podcast.

Forløbet afsluttes med en analyserende artikel, hvor eleverne har analyseret og fortolket Kræftens Bekæmpelses kampagnefilm ”Man kan da aldrig få for meget pølse” (2020) med fokus på filmiske virkemidler, en fokuseret indledning og en nuanceret konklusion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO om sagagenren og folkeviser

Vi har i forløbet først og fremmest arbejdet med sagaer. Eleverne har fået kendskab til sagaen og dens genretræk, og vi har læst sagaen ”Gunlaug Ormstunges saga”. (VÆRK 3) Eleverne har i grupper udarbejdet en personkarakteristik af centrale karakterer i sagaen og oprettet facebook-profiler til karaktererne som en del af personkarakteristikken. De har ligeledes arbejdet kort med miljø, fortæller og genretræk som forberedelse til DHO.

Derefter er eleverne blevet introduceret til folkevisen som genre, og her har vi skelnet mellem ridderviser og trylleviser og læst riddervisen ”Torbens Datter”. Eleverne har kort bearbejdet folkevisen analytisk som forberedelse til DHO.

I dette forløb er eleverne ligeledes blevet introduceret til deres dansk-historie-opgave, herunder til følgende begreber indenfor danskfaglige metode: sekundær litteratur, primær litteratur, nykritisk metode og ideologikritisk metode. Efterfølgende har eleverne arbejdet med deres skriftlige produkt og særligt deres redegørelse, analyse og vurdering.

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag

Kernestof:
Litterære perspektiver:
- tekster fra tiden før 1700
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser

Sproglige perspektiver:
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 2 23-03-2023
Selvstændigt arbejde 28-03-2023
Aflevering 3 17-04-2023
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Den demokratiske samtale

Et forløb om den demokratiske samtale i et litteraturhistorisk, sprogligt og mediemæssigt perspektiv. Den demokratiske samtale er blevet set i lyset af oplysningstiden, ligesom der er blevet arbejdet med debatkulturen på de sociale medier. Som afslutning på forløbet har eleverne selv fremstillet små film, hvor de fremstiller deres viden om den demokratiske samtales udvikling gennem tiden.

Kernestof:

Holberg, Ludvig: af "Erasmus Montanus", 1. akt, scene 6, 2. akt scene 1, 2 og 3, 3. akt, scene 5.  (1723)
Holberg, Ludvig: "Epistel 395" - om censur (1749)

Materiale fra Det Kongelige teaters opførelse af Erasmus Montanus 2014/15:
https://www.youtube.com/watch?v=1GBcX12_lN8
https://www.youtube.com/watch?v=fNcz3XQU38k

Folketinget: "Den demokratiske samtale": https://www.youtube.com/watch?time_continue=212&v=Z3V2sXfpqEU

"Netkrigerne": https://politiken.dk/debat/art6275295/%C2%BBGrundl%C3%A6ggende-mener-jeg-at-kvinder-har-for-meget-at-skulle-have-sagt-i-den-offentlige-debat%C2%AB

Tv2: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-10-03-foedevareminister-til-veganer-jeg-elsker-bacon + efterfølgende kommentarspor på Tv2 News' facebookside.

Fibiger & Lütken: "Litteraturens veje", Systime (2010), s.116-120
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Skriftlighed

Skriftlighedsforløbet har fungeret som enkelte lektioner gennem 3.g, hvor der løbende er lavet skriveøvelser med tilknytning til det aktuelle emne i undervisningen og med tilknytning til en af de tre skriftlige genrer.

Derudover er der separat udtaget moduler til særlig fordybelse.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det folkelige gennembrud

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romantikken


I dette forløb arbejdes der med følgende faglige mål og kernestof.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
1. udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
2. beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
3. dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
4. anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
5. demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
6. demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Kernestof
Litterære perspektiver
– tekster fra 1800-tallet, herunder romantik og romantisme.
– fra dansk litteraturs kanon læses Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher og H.C. Andersen
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
Læste tekster:
Universalromantik: Guldhornene (1802) af Adam Oehlenschläger
Nationalromantik: I Danmark er jeg født (1850) af H.C. Andersen, Der er et yndigt land (1819) af Adam Oehlenschläger og ’Danemark, Danemark! hellige Lyd!’ (1819) af Juliane Marie Jessen.
Nyplatonisme: ’Indvielsen’ af Schack von Staffeldt
Biedermeier: ’Det er så yndigt at følges ad’
Romantisme: ’Skriftestolen’ af Christian Winther.

’Sig nærmer Tiden’ (1838) af St. St. Blicher

Sekundærlitteratur:
Kapitlet i LV om romantikken.  
Andet materiale:
Litteraturhistorie - Romantikken   
Romantikken og universalromantikken - dansk litteratur
Nyplatonisme - dansk litteratur (youtube.com)
Nationalromantikken - dansk litteratur (youtube.com)
Biedermeier - dansk litteratur (youtube.com)
Romantisme - dansk litteratur (youtube.com)
Pernille Rosendahl: https://www.youtube.com/watch?v=vu2uTmxIbuw

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Psyke og eksistens

Kort præsentation af forløbet:

Forløbet tager et teoretisk udgangspunkt i den klassiske freudianske psykoanalyse, hvor der læses med en psykologisk læsemetode. Her stifter eleverne bekendtskab med Freuds personlighedsmodel samt Jungs arketyper. Disse teorier afprøves på eventyret Rødhætte og en tekst af Karen Blixen. Dernæst fokuserer forløbet på eksistentialismen, hvor vi dykker ned i Sartres forståelse af eksistentialismen samt berører Camus og Sisyfosmyten. Med dette udgangspunkt læser vi kanonforfatterne Martin A. Hansen, Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg og Tom Kristensen.

Værk: Nye balancer af Caspar Erik. Eleverne har læst værket som afsæt for eksistentialistisk litteratur, hvorefter de har udvalgt yndlingsdigte, der er analyseret, fortolket og bearbejdet som billedpræsentationer. Desuden har eleverne haft besøg af Caspar Eric i forbindelse med læselystdagen, hvor han har holdt et oplæg om sit forfatterskab, men særligt fokus på læselyst og på Nye Balancer.

Formål
• anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere
• analysere og fortolke fiktive tekster
• perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige sammenhænge
• demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden

Indhold
• billeder, film og øvrige multimodale tekster
• Kanonforfatterne: Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
• litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
• litteratur-, sprog- og mediehistorie.  
• svensk litteratur: Pär Lagerkvists Ångest, ångest är min arvedel (1916).


Metoder
• Læreroplæg
• Gruppearbejde
• Præsentationer for klassen
• Individuelle skriveøvelser
• Kreative øvelser
• Opsamling i padlet
• Matrixgruppearebjde



Lærebøger:
Rosdahl, Johan og Sørensen, Ivan Ž.: At læse Karen Blixen. Systime e-bog.
- Om den psykologiske læsemåde | At læse Karen Blixen
Kjær-Hansen, Barbara, Kennebo, Peter og Bertelsen, Tinne Serup: Litteraturhistorien – på langs og på tværs. Systime e-bog.
- 7. 1890-2000: Modernisme og realisme | Litteraturhistorien – på langs og på tværs
- 1900-tallets stilretninger | Litteraturhistorien – på langs og på tværs
- Efterkrigsmodernisme (1945-1960) | Litteraturhistorien – på langs og på tværs
- 60’er-modernisme (1960-1970) | Litteraturhistorien – på langs og på tværs
Henriksen, Liselotte: Eksistentialisme i dansk. Systime e-bog.
- Albert Camus: Eksistentialisme er det absurde | Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard
- Sisyfosmyten | Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard
- Jean Paul Sartre: Eksistentialisme er valg og handling | Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard
- Dømt til frihed | Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard
- Angsten, valget og handlingen | Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard
- Ond tro | Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard
- Fremmedhed | Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard
- Blikket fra den anden | Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard
- Den gode tro | Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard

Litterære tekster:
Palle Nielsen: "Ligfiskerne", 1956.
Karen Blixen: “Ringen”
Martin A. Hansen: ”Soldaten og Pigen”
Peter Seeberg: ”Hjulet”
Klaus Rifbjerg: ”Terminologi”, ”Film”, ”Udenfor har vinden lagt sig” og ”Det er blevet os pålagt”
Tom Kristensen: Angst (1930)  
Emil Aarestrup: Angst (1838)
Pär Lagerkvist: Ångest, ångest är min arvedel (1916).
Caspar Eric: Nye balancer (2023) VÆRK
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Taler og argumentation

Det overordnede formål med undervisningsforløbet er at gøre eleverne bevidste om deres egen stemme; både konkret i klasserummet og overført i en demokratisk kontekst. Desuden kan indholdet kobles til disse nedslag i danskfagets læreplaner på de forskellige gymnasiale uddannelser:

Faglige mål
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- Sikker udtryksfærdighed og kritisk-analytisk sans fremmer elevernes muligheder for som medborgere at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret samfund.

Kernestoffet består af dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog.

Faglige mål: Her arbejdes metodisk med retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

I arbejdet med elevernes udtryksfærdigheder lægges der vægt på dels at udvikle elevernes personlige stemme gennem kreative skriveøvelser, dels på elevernes studieforberedende kompetencer med fokus på faglig udtryksfærdighed mundtligt, skriftligt og i andre former.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Journalistik: Mord, medier og medansvar

Faglige mål
Når forløbet er slut, skal du…
• kunne forstå og forklare forskellen på menings-, nyheds- og servicejournalistik
• kende og anvende grundlæggende begreber om layout
• anvende viden om virkemidler i journalistik og fortællende journalistik i analyse og fortolkning af journalistiske tekster i forskellige medier
• anvende viden om både indre og ydre komposition i journalistik, særligt kompositionsmodeller i fortællende journalistik
• foretage analyse og fortolkning af tekster særligt om mord, femicide o. lign.
• have kendskab til de presseetiske retningslinjer
• debattere presseetiske dilemmaer i forbindelse med historier om mord, ulykker og tragedier

Baggrundsmateriale
Håndbog til dansk, hele kapitlet om avisjournalistik
Lærermateriale om fortællende journalistik
Læreroplæg om kildetyper og genrer i journalistik

Analysemateriale
Bang, Herman (1884). "Branden", uddrag.

Dalsgaard og Toft (2018). ”Tre ting, der kom frem på tredjedagen i ubådssagen”. https://www.dr.dk/nyheder/indland/tre-ting-der-kom-frem-paa-tredjedagen-i-ubaadssagen

DR (2022). Genstart. "Livet uden Kim".

DR (2022). Djævlen i detaljen. Afsnittet "Dræbt i jalousi 1:3".  https://www.dr.dk/lyd/special-radio/djaevlen-i-detaljen/djaevlen-i-detaljen-2020-01-01-00-00?fbclid=IwAR3iw07jtxTfOOG5oncFG-0S7FWbe7EZmpUR23_ezDO8oX6W8RZiomYU3Po

Frich, Morten (2018). "Peter Madsen søgte vores blik og fik det". Information.

Horup, Foldager og Nielsen (2019). "Børnene fra Seest". Uddrag. JydskeVestkysten.

Jespersen (2018). ”Mentalundersøgelse: Madsen fremstår svært seksuelt afvigende”. Ekstra-Bladet.dk.
Jyllands-Posten (2018). ”PORTRÆT: Her er hovedpersonerne i ubådssagen”. https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10547232/portraet-her-er-hovedpersonerne-i-ubaadssagen/
Karkov, Rasmus (2007). "Drabet på Stine Geisler (1:2)". Avisen.dk. Del af medieværk om Stine Geisler-sagen.

Politiken (2019). Stine Geisler - mordet uden ende: "Mordet". Afsnit 1 af podcast. Del af medieværk om Stine Geisler-sagen.

Seidelin (2020. "Eskil vil gerne stoppe med at begå vold mod sin kæreste. Og hvis hun forlader ham, skal han lade hende være". Uddrag fra anslaget. https://politiken.dk/indland/art8940613/Eskil-har-store-problemer-med-at-styre-sig-s%C3%A5-da-han-tr%C3%A5dte-over-d%C3%B8rt%C3%A6rsklen-fik-han-ros?shareToken=y6xIMUAA0Uxg

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Skriftlighed of repetition

Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer