Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Å - Ronni skemalægning skabelon 24/25
|
Fag og niveau
|
Biologi A
|
Lærer(e)
|
Jasper Toldsted, Lise Bernsten Skov
|
Hold
|
2022 BI/u (1u BI, 1u BI-øv, 2u BI, 2u BI-øv, 3u BI, 3u BI-øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
"Hvad er liv"
Ud over det faglige herunder blev der arbejdet med studieteknik for at belyse hvad der skal fokuseres på, når der læses biologi med fokus på fagsprog + analyse af figurer.
Temaet "Hvad er liv" havde til formål at se på karakteristika for hvad, der er levende og i den forbindelse cellers grundlæggende opbygning, og funktion samt inddeling i overordnede typer ud fra cellers karakteristika. Der var særligt fokus på cellemembraners opbygning og transportprocesser over membranen. Eleverne blev også introduceret til enzymers generelle funktion i celler. Endvidere blev der perspektiveret til celletyper hos mennesker, herunder en oversigt over celletyper, væv og organsystemer. Endelig blev mikrobiologi og mikrobiologiske metoder repeteret lidt fra NV ved at lave kimfaldsøvelser til at teste hypotesen om spontan genese.
Exp:
Diffusionshastighed og overfladevolumenforhold i agarblokke, der blev afleveret grupperapport.
Undersøgelse af kimfald med henblik på at modbevise spontan genese.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Slankekur - fup eller fakta
Temaet startede med at se forskellige dokumentarer, der analyserede de postulerede sundhedsmæssige fordele ved at følge en given slankekur - efterfølgende blev eleverne klædt på til selv at kunne tage saglig stilling til sundhedsværdien i en given slankekur
I dette tema har vi arbejdet med
- makronærings stoffernes opbygning, inddeling og funktioner samt med vitaminer + mineraler
- fordøjelses systemets overordnede opbygning og funktion, herunder appetitregulering
- i den forbindelse eksempler på specifikke enzymers funktion i forbindelse med fordøjelses systemet
- blodsukkerregulering samt type 2 diabetes og hormoners generelle virkemåder (steroid/peptid)
- kostanalyser - hvad er sund kost og hvorfor
- kostens indflydelse på hjerte-kar-problemer
- forløbet blev afsluttet med en perspektivering til motions rolle i forbindelse med energiforbruget samt risiko for udvikling af livsstilssygdomme.
Exp:
Kostanalyse af elevernes kost over 24 timer - de elever som havde samlet data indtastede egne data, men analysen af en given kost blev lavet med data fra en fiktiv persons kostanalyse
Opstilling og udførelse af eksperiment til at påvise spytamylase aktivitet i vores spyt - vejledning "Spyt og stivelse del 1"
Påvise hvordan temperaturer kan denaturere enzymer ud fra påvisning af tilstedeværelsen af stivelse vmed iodiodkalium, se vejledning "spyt og stivelse 2"
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Truer hormonforstyrrende stoffer din reproduktion?
Med afsæt i dokumentar om hormonforstyrrende stoffers effekt på kønsudvikling og reproduktion er der arbejdet med følgende kernestof:
Hormoners generelle opbygning og virkemåde.
Reproduktions organers opbygning og funktion hos Kvinder og mænd, herunder kvindens menstruationscyklus og mandens sædcelleproduktion (+ meiose/kønscelledeling). I forlængelse heraf blev arbejdede eleverne med risiko for seksuelt overførte sygdomme og konsekvenser herved.
Der blev også fokuseret på hormoners rolle i kønsdifferentieringen og konsekvenser af syntetiske hormoner fra omgivelserne. Der er endvidere arbejdet med prænatal fosterdiagnostik, kunstig befrugtning og analysemetoder, der anvendes i forbindelse hermed.
Eksperimenter:
Undersøgelse af elevernes pleje-produkters effekt på karsespiring og vækst. Fokus på overførbarhed fra plante som model til andre levende organismers vækst og reproduktion.
Smittespredningsforsøg med simuleret kønssygdom
Mikroskopi af ornesæd under forskellige ydre forhold
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Til dem der ikke var her sidst (og i andre der var her) ligger den film vi så på mitcfu.dk - "Kuk i hormonerne" er reserveret til jer og dem der ikke har set den bedes se fra 0:00 - 3:12 og fra 54:00 til 1:21:00.
-
biologi i udvikling 2. udgave; sider: 153-158
-
Arbejdsark til pubertet sex og hormoner.docx
-
Idag laver vi opfølgning fra sidste gangs fordrag for hinanden. Herefter takler vi mandens kønshormoner og starter på kvindes kønsorganer, samt starter på menstruationscycklus.
-
Marianne Frøsig m.fl: Biologi i udvikling, 2. udgave, Nucleus, 2020; sider: 124-125, 158-186
-
Idag står programmet på:
-
Meiose i detaljer
-
Der bliver omkring 15-20 min gennemgang af mitose/meiose, så det kan være en ide at lige skimme det igen.
-
mikroskopiering af løgrodsceller_øvvejl.pdf
-
Menstruationscyklus og ændringer i livmoderen. Her er det vigtigt at forstå de hormonelle ændringer i forhold til tidsperspektivet, da også om et par moduler skal bruge den viden til at forstå prævention.
-
spiring af karsefrø til undersøgelse af hormonforstyrrende stoffers effekt hjemmeforsøg.docx
-
Menstruationscyklus - arbejdsark.docx
-
Idag tager vi lige en kort repetition af menstruationscyklus, et kig på hormonforstyrrende stoffer, hvorefter i kommer ud i grupper og arbejder med at designe et forsøg, hvor vi tester et produkt i har med hjemmefra. Kig gerne allerede efter noget -
-
Idag laver vi forsøg om hormonforstyrrende stoffer og ser lidt på, hvordan disse stoffer kan påvirke os.
-
Hormonforstyrrende stoffer arbejdsark.docx
-
Smittespredning[1].doc
-
I dag ser vi på præventionsformer og kønssygdomme. I skulle gerne få en opfattelse af at ikke kun er for at undgå uønsket graviditet at det er værd at det at bruge et kondom.
-
Idag ser vi på kunstig befrugtning, da det efterhånden meget oppe i tiden at vi mennesker, specielt i de udviklede lande, har svært ved at formere os.
-
Hormonforstyrrende stoffer biotekbogen.pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Er dyreliv en god indikator for vandmiljø?
Eleverne er blevet indført i grundlæggende teori om fotosyntese, respiration og plantecellevækst samt energi og stoftransport gennem økosystemer med udgangspunkt i et vandløb. Der var fokus på at kunne forstå hvorfor næringssalte kan virke som begrænsende faktor for plantevækst på celleniveau samt hvordan forskellige organismer har tilpasset sig til levevis i vandløb med forskellige abiotiske forhold. Afslutningsvist har eleverne arbejdet med forskellige metoder til bestemmelse af forureningsgraden i et vandløb og udført makroindex-bestemmelse samt en række kemiske målinger af Østerå som er nærtliggende vandløb i Østerådalen.
Eksperimentelt arbejde:
Bestemmelse af forureningsgraden i Østerå - ekskursion til nærliggende vandløb og udførelse af makroindex/faunaindeks bestemmelse samt kemiske målinger af ilt, temperatur, nitrat- og fosfatindhold.
Næringsstoffers betydning for algevækst. Tilvækst i biomasse af Søsalat med varierende mængder og typer næringssalt eller salinitet.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Marianne Frøsig m.fl: Biologi i udvikling, 2. udgave, Nucleus, 2020; sider: 215-222, 243-247
-
biologi i udvikling 2. udgave; sider: 118-119, 124, 237-242, 248-250
-
Ekskursion biologiske undersøgelser Godthåb 2023.docx
-
plantevækst, begrænsende faktor, randzone og reduktion af iltsvind.docx
-
Michael Arvedlund m.fl.: Økologibogen, Nucleus, 2009; sider: 34-39
-
Kvælstofkredsløbet_delprocesser og perspektivering.pptx
-
Afsnit
-
Dyrkning af alger_øvelsevejledning.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Kan fødevareproduktion være klimavenlig?
I forløbet tog vi udgangspunkt i tænketanken consitus rapport om bæredygtig ødevareproduktion med fokus på mere klimarigtig kost og fødevareproduktion. Eleverne kortlagde hvilke områder de gerne vil fordybe sig I og hvilken faglig viden de skulle tilegne sig for at kunne forholde sig til det. Forløbet var en del af et projekt under region nord og derfor blev der afholdt klimacamp hvor hele 8. årgang fra en nærliggende folkeskole blev undervist af 2.U i forskellige temaer omkring klimabevidst kost og potentialet heri.
Der blev lavet en lang række ekesperimenter:
Muslingers filtrationskapacitet
Primærproduktion af Søsalat under forskellige abiotiske forhold
Melbillelarvers respiration samt nettoprodution
Fotosyntese i spinat under forskellige abiotiske forhold
Fagligt er der arbejdet med økosystemer, stof- og energitransport, global opvarmning, carbons kredsløb og delprocesserne i fotosyntesen i detaljer.
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Skal jeg lade mig genteste?
Som optakt til forløbet så eleverne en dokumentar om gentest - muligheder og begrænsninger.
Formålet med forløbet er at give eleverne faglig baggrund til at kunne tage stilling til hvorvidt de vil lade sig genteste eller ej.
I forløbet blev der arbejdet med betydningen af de forskellige dele af det samlede humane genom samt med de gængse DNA-metodikker indenfor moderne genteknologisk forskning, herunder elektroforese, PCR, sekvensering, DNA chip, ASO-anlyser mv. I forbindelse med forløbet undersøgte eleverne deres egen genotype i PV92 regionen ved at oprense DNA fra mundhulen, opformere det respektive gen og endelig adskille/analysere PCR produktet via elektroforese for at kunne bestemme deres genotype og beregne klassens allelfrekvens.
I forløbet er der også inddraget eksempler på arvelige sygdomme - og hvordan genetiske sygdomme opstår, herunder meiose samt forskellige former for kromosom- og genmutationer og deres konsekvenser.
Exp.:
Smagning af bitterstoffet PTC
Analyse af PV92
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Klimakonkurrence wuup wuup
|
12-10-2023
|
Klimakonkurrencen
|
19-10-2023
|
Melbillelarver
|
09-11-2023
|
gruppeafl. arb. selv
|
14-11-2023
|
Blåmuslinger som grisefoder
|
19-11-2023
|
Rapport PV 92 genotype analyse
|
01-12-2023
|
Lucerne
|
03-12-2023
|
Rapport PV 92 genotype bestemmelse
|
08-12-2023
|
Enzymet katalase
|
16-12-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Hvorfor ligner jeg min mor
Forløbet rummer klassisk genetik med eksempler på forskellige typer af nedarvning af sygdomme hos mennesker, herunder krydsningsskemaer, stamtræer, dominansforhold og 2-gensudspaltninger.
Eksperimentelt arbejde:
Blodtypebestemmelse
Smagning af bitterstoffet PTC
Modeleksperiment med 2-gens udspaltning med mønter
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Lægemiddelfremstilling - fra molekyle til kanyle
Lægemiddelfremstilling
I forløbet er der arbejdet med nervesystemets opbygning og funktion med henblik på at eleverne har fysiologisk forståelse for hvordan forskellige medicinpræparater eller udvalgte rusmidler virker på molekylært niveau med forskellige virkningsmekanismer på div. receptorer. Endvidere er der lavet studieretningssamarbejde i studieretningsugen med kemi med henblik på at forstå hvordan lægemidler udvikles og designes til specifikke målproteiner i fht inter- og intramolekylære egenskaber og funktionelle grupper. Herunder de forskellige faser, fasernes indhold og deres formål i forbindelse med lægemiddelfremstilling. Forløbet blev brugt som optakt til SRO hvor eleverne selv belyste et selvvalgt ”stof”.
Øvelser: Bioinformatik med proteindatabase og visualisering af receptorproteiner i fht opbygning og kemiske egenskaber af specifikke områder.
Undersøgelse af effekt af indtagelse af koffein, hvor eleverne selv designede et eksperiment der kunne belyse effekten af indtagelse af koffein.
Nerveledningshastighed
Indlæring af nye færdigheder via spejltegning
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Eksamensopgave ficolin 3
|
17-02-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Fit i en fart - hvad sker der i min krop?
I forløbet er der arbejdet med opbygning og funktion af de forskellige led i ilttransportkæden fra luft til celle dvs. lunger, blodet, blodkredsløb og muskelcelle samt systemets rolle i forbindelse med afgivelse af kuldioxid. Yderligere blev det belyst hvordan og hvorfor ilttransporten opreguleres fra hvile til arbejde og hvilke fysiologiske forandringer der finder sted ved konditionstræning samt hvorfor det resulterer i bedre kondition .
Eksperimenter:
Vitalkapacitet
Lungeventilation under submaksimalt arbejde - undersøgelse med spirogram.
Bestemmelse af hæmatokritværdi
Endvidere er der lavet 2 punkt test på ergometercykel
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Vitalkapacitet
|
24-05-2024
|
Skr. årsprøve Biologi
|
24-06-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Hvordan kan muskeltræthed forklares på celleniveau
Gennem temaet har vi belyst relevant teori for at eleverne kunne forstå hvordan og hvorfor forskellige former for muskeltræthed kan opstå (der var fokus på træthed under kort intenst arbejde samt langvarigt arbejde).
I forløbet er der arbejdet med:
- Skeletmusklers opbygning og funktion med særligt fokus på betydningen af ionbalancen under arbejde for at kunne forstå Na/K træthedsteorien. Herunder kort om nervecellers generelle opbygning og interaktion med skeletmusklerne.
- Energiomsætningen, herunder kulhydraternes intermediere stofskifte samt optag, transport og fordeling i kroppens glykogendepoter - og relationen mellem de energigivende processer og substratvalget i hvile og under forskellig arbejdsintensitet.
Der blev også relateret til hvordan og hvorfor fysiologiske adaptationer som følge af træning kan udskyde tiden til udmattelse.
Eksperimentelt :
Påvisning af træthed under hårdt arbejde via EMG og muskeltræthed i underarms-flektorerne - grupperapport
Antal gentagelser til udmattelse som funktion af belastningen – Journal
Bage eksperiment med forskellige tilsætningsstoffer i dejen for at påvise allosterisk regulering af glykolysen. Journal
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Hvorfor opstår antibiotikaresistente bakterier?
Med reference til forløbet om gentest, herunder mutationer og konsekvenser herved er Darwins evolutionsteorier behandlet. Der er også arbejdet med hvordan artsdannelse finder sted - herunder, ustabilt miljø, geografisk adskillelse og selektionspres som fører til naturlig selektion. Som klassisk eksempel på naturlig selektion over kort tid er der arbejdet med mikroorganismers udvikling af resistens og resistensproblematikken er belyst.
Exp. arbejde
- modelforsøg med natulig selektion simuleret med bønne/"Billevalg" på forskellige baggrundsfarver hvor eleverne legede fugle, se vejledning på lektionen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/5283/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71804103036",
"T": "/lectio/5283/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71804103036",
"H": "/lectio/5283/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71804103036"
}