Holdet 2022 SA/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2023/24
Institution Å - Ronni skemalægning skabelon 24/25
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Alice Riemer, Torben Hansen, Torsten Jørgensen
Hold 2022 SA/b (1b SA, 2b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#2: Ung i dag
Titel 2 Forløb#3: Demokrati og Folketingsvalg
Titel 3 Ung i konkurrencestaten
Titel 4 Integration eller splittelse?
Titel 5 EU eller kaos?
Titel 6 Meningsmålinger og dansk politik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#2: Ung i dag

I dette forløb har vi arbejdet med at undersøge, hvordan det er at være ung i det senmoderne samfund. Vi har undersøgt hvordan identitet formes og påvirkes hos individer i forskellige samfundsformer og hvordan unge i dag påvirkes af sociale medier. Vi har undersøgt hvordan unge trives i dag og diskuteret hvad der kan ligge bag, at mange i dag siger, at de ikke trives.


Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.




Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data


Begreber:
Primær socialisering
Sekundær socialisering
Tertiær socialisering
Dobbelt- og multisocialisering
Social norm
Sanktioner
Social arena
Social rolle
Det traditionelle samfund
Det moderne samfund
Det senmoderne samfund
Ydrestyret individ
Indrestyret individ
Gruppestyret individ
Individualisering
Aftraditionalisering
Øget refleksivitet
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Formbarhed
Kulturel frisættelse
Ontologisk usikkerhed
Subjektivisering
Ontologisering
Potensering
Jeg-identitet
Personlig identitet
Social identitet
Kollektiv identitet
Social gruppe
Face
Setting
Frontstage
Backstage
Middle region
Præstationssamfund
Accelerationssamfund
Fremmedgørelse
Risikosamfund
Valgbiografi
Institutionaliseret individualisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Forløb#3: Demokrati og Folketingsvalg

I dette forløb har vi arbejdet med det nyligt overståede folketingsvalg i 2022. Vi har undersøgt hvordan det danske demokrati og politiske system er opbygget. Vi har undersøgt hvordan valgresultatet blev samt hvorfor der efterfølgende blev dannet en bred regering hen over midten. Vi har arbejdet med partiadfærd og hvorfor politikere agere som de gør, og til sidst har vi lavet et projekt om valgkampe.


Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi


Kernestof:
Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.


Begreber:
Demokrati
Autokrati
Teokrati
Direkte demokrati
Indirekte/repræsentativt demokrati
Præsidentielt system
Parlamentarisk system
Forholdstalsvalg
Flertalsvalg i enkeltmandskredse
Den parlamentariske styringskæde (normativ og praksisnær udgave)
Regering
Forvaltning
Folketing
Borgerne
Den lovgivende magt
Den udøvende magt
Den dømmende magt
Folketingsvalg
Spærregrænse
Forholdstalsvalg
Kredsmandater
Tillægsmadater
Flertalsvalg i enkeltmandskredse
Den politiske dagsorden
Kernevælger
Marginalvælger
Class-voting
Issue-voting
Issue ownership
Vælgervandring
Jordskredsvalget
Molins model
Interessefaktor
Opinionsfaktor
Parlamentarisk faktor
Personfaktor
Anthony Downs medianvælgerteori
Medianvælger
Kaare Strøms model for partiadfærd
Office-seeking
Policy-seeking
Vote-seeking
Etpartiregering
Flerpartiregering
Mindretalsregering
Koalitionsregering
Regeringsparti
Støtteparti (parlamentarisk grundlag)
Oppositionsparti
Negativ parlamentarisme
Positiv parlamentarisme
Deltagelsesdemokrati
Konkurrencedemokrati

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf Aflevering 1 - 1b 18-01-2023
Samf aflevering 2 - 1b 27-03-2023
Valgkampsprojekt 07-05-2023
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ung i konkurrencestaten

Forløbets tema handler om effekterne af krydspresset mellem et konkurrende arbejdsmarket og politiske prioriteringer på unge mennesker i Danmark.

Forløbet har taget udgangspunkt i en gennemgang af grundlæggende økonomisk kernestof, herunder:

- markedsmekanismen
- de økonomiske mål
- det økonomiske kredsløb & multiplikatoreffekten
- finanspolitik
- strukturpolitik

Dernæst har forløbet stillet fokus på unge i konkurrencestaten og gennemgået:

- velfærdsmodeller
- arbejdsmarkedsforhold
- sociologiske perspektiver (Marx, Durkheim, Weber, Honneth, Giddens, Bourdieu, Goffmann & Meyrowitz)
- arbejdsløshed og arbejdskraft mht. løndannelse
- arbejdsmarkedspolitik
- flexicurity
- mulige årsager til unges mistrivsel?
- velfærdsstat vs. konkurrencestat

Forløbet lægger op til en diskussion af, hvorfor unge mistrives og i hvor høj grad, det skyldes økonomiske nødvendigheder i form af f.eks. øget konkurrence og/eller om det er tale om resultatet af politiske prioriteringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Integration eller splittelse?

Integration eller splittelse?
Den overordnede problemstilling i forløbet er: Hvordan forholder Danmark sig til konflikten mellem Israel og Palæstina og hvordan påvirker den førte udenrigspolitik integrationen i det danske samfund? Forløbet tager således afsæt i den aktuelle krig mellem Israel og Hamas og har såvel et udenrigs- som indenrigspolitisk sigte.
Første del af forløbet har haft fokus på følgende problemstillinger: Hvad er baggrunden for konflikten mellem Israel og Palæstina? Hvorfor er konflikten særlig intens lige nu? Hvilke internationale aktører er centrale i konflikten? Hvordan forholder Danmark sig til konflikten? Et væsentligt mål har således været at give eleverne indsigt i en aktuel konflikt og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed. Danmarks udenrigspolitiske mål og midler samt hvordan de forskellige aktører i konflikten kan defineres, er blevet belyst. Desuden har kampen om fortællingen – hvordan konflikten præges af forskellige diskurser været et centralt omdrejningspunkt.

Herefter har forløbet med afsæt i problemstillingen: Hvordan påvirker udenrigspolitikken integrationen i det danske samfund? rettet fokus på konfliktens betydning for nationale forhold. Eleverne har beskæftiget sig med den danske udlændinge- og integrationspolitik – herunder kriterier for en vellykket integration, årsager til migration, forskellige syn på kulturel sameksistens (Huntington vs. Giddens), parallelsamfund, radikalisering samt Honneths tre former for anerkendelse.

Udsendelser:
Det splittede Danmark (1), DR, 2016
Debatten: Israel og Hamas i krig, DR2, 12/10-2023

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 EU eller kaos?

I dette forløb beskæftiger vi os med Danmarks udenrigspolitik med særligt fokus på DKs politik i forhold til EU.
Vi har her fokuseret på at det især er de udenrigsøkonomiske må, der forfølges af DK i EU regi, men at sikkerhedspolitikken (i sær efter JA et til at afskaffe forsvarsforbeholdet) og Idepolitikken også spiller en rolle.
Vi har set på hvad en stat er, hvad en nation er og hvordan de to størrelser hænger sammen og diskuteret om EU er på vej til at blive en stat og om EU bør blive en stat
I forlængelse heraf har vi set på EU's institutioner (Kommission, Ministerråd, Parlament, EU-domstol, Europæiske Råd) og landenes integration og disintegration i EU. I forlængelse heraf har vi se på IP teorierne Idealisme og realisme og på deres ”slægtninge” i EU-sammenhæng integrationsteorierne i EU sammenhæng Føderalisme, (Neo-) Funktionalisme, Intergovernmentalisme og Marxisme.

Vi har arbejdet med EUs rolle i forhold til økonomisk politik og set på det indre marked og valutasamarbejdet i EU og Danmarks fastkurspolitik. Forløbet har dog ikke beskæftiget sig indgående med økonomisk politik og arbejdsmarkedspolitik i øvrigt

Vi har arbejdet med følgende aktuelle dilemmaer i EU: Ungarn, Brexit, optagelse af Ukraine, den fælles asyl- og migrationspoltiik, samt gældsproblemerne i Syd.


Note om delt holdundervisning:
Da undervisningen foregår på 2 forskellige hold (2b & 2x) kommer her en lille suplerende note til begge:

2b: Har udover det beskrevne også arbejdet med BREXIT i forbindelse med SRO, samt været på studietur til Bruxelles, hvor de har besøgt EUs institutioner og hørt forskellige oplæg fra både kommissionen og parlamentet.

2x: Har arbejdet med udfordringen ved det demografiske træk og vores velfærdsmodel i forbindelse med SRO. Det har ikke nogen direkte sammenhæng med dette forløb.


Nøgleord
- EU, nationalstater, internationale organisationer
- Danmarks udenrigspolitiske mål og midler
- udenrigspolitikkens determinanter, kapabiliteter og instrumenter
- analyseniveauer og staters adfærd
- begreber om sikkerhed og trusler
- Danmarks udenrigspolitik historisk. Danmarks status som småstat
- Integrationstyper: mellemstatslig/overstatslig, regional/global integration, bredde og dybde, statslig/ikke-statslig, økonomisk/politisk
- Suverænitetsafgivelse
- EU’s politiske system: Kommissionen, EU-parlament, Ministerråd,  Det Europæiske Råd, EU-domstolen
Integrationsteorier: føderalismen, funktionalisme, neo-funktionalisme, intergovernmentalisme, marxisme
IP-teorier: Realisme og idealisme (liberalisme)
EU’s indre marked, de fire friheder
Valutasamarbejde, ØMU, konvergenskrav

Kernestof
Økonomiske styringsprincipper (valutakurspolitik)
Globalisering og samfundsudvikling
Forskellige typer politiske systemer, herunder EU
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Meningsmålinger og dansk politik

Forløbet er skræddersyet til at arbejde fokuseret med udregning og fortolkning af statistisk usikkerhed på meningsmålinger i dansk politik.

Udover at udregne og fortolke konfidensintervaller har eleverne repeteret ideologier, partiædfærd og vælgeradfærd.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer