Holdet 2022 SA/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Å - Ronni skemalægning skabelon 24/25
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Elisabeth Vedel Brittain, Helle Vestergaard Rasmussen
Hold 2022 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det gode liv
Titel 2 Dansk politik og det politiske system
Titel 3 Velfærdsstaten 1.
Titel 4 Dansk politik
Titel 5 Integration eller splittelse?
Titel 6 EU
Titel 7 Velfærdsstaten - under pres? 2
Titel 8 Udfordringer for dansk økonomi
Titel 9 På vej mod en kinesisk verdensorden?
Titel 10 Er du fri til at forme din tilværelse?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det gode liv

Læst kernestof:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg., Columbus, 2017; sider: 13-25, 27-28, 30-38, 43-60, 63-88.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisation
- kulturelle og sociale forskelle
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk politik og det politiske system

Formålet med forløbet har været at give eleverne en grundlæggende forståelse af de politiske ideologier og at undersøge, hvordan disse kommer til udtryk hos de politiske partier. Herunder har eleverne arbejdet med partiernes placering i forhold til forskellige fordelingspolitiske og værdipolitiske emner. Eleverne har arbejdet med at undersøge forskellige partiers holdninger til udvalgte politikområder og anvende denne viden i en præsentation og i en politisk debat.

Herefter har eleverne arbejdet med det politiske system og dets aktører samt aktørernes muligheder for indflydelse i den politiske beslutningsproces. Udgangspunktet har været Eastons model over det politiske system og herudfra har eleverne undersøgt de forskellige aktører og deres indflydelseskanaler. Endvidere har fokus været på betydningen af demokrati og forskellige demokratiopfattelser - konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati.

Læst kernestof:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op!, 3. udg., Columbus, 2017; sider: 111, 113-123, 125-137, 147-149, 154-171.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
     
Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstaten 1.

Formålet med forløbet er bl.a., at eleverne opnår grundlæggende kendskab til den danske velfærdsmodel - også i et komparativt perspektiv. I forløbet har eleverne opnået viden om opbygningen af den offentlige sektor i Danmark og dens finansiering. Derudover har forløbet sat fokus på, hvilke udfordringer den danske velfærdsstat står overfor - herunder globaliseringen, den demografiske udvikling samt den øgede individualisering. Diskussionen om konkurrencestaten er ligeledes blevet berørt.

    
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk politik

Forløbet beskæftiger sig med dansk politik og bygger videre på forløbene i 1.g om ideologier og partier samt det politiske system.
Udover teorier om partiadfærd og vælgeradfærd har forløbet også - som led i en klimadag - beskæftiget sig med vælgernes adfærd i relation til klimadagsordenen. Eleverne har bl.a. arbejdet med Giddens teori om individets reaktioner overfor klimaforandringerne samt fået kendskab til forskellige politisk/økonomiske styringsredskaber. Eleverne så desuden følgende TED Talk med Per Espen Stoknes: How to transform apocalypse fatigue into action on global warming.

På en studieretningsdag med engelsk under overskriften "Kunstig intelligens" arbejdede eleverne med problemstillingen: skal kunstig intelligens reguleres fra politisk hold? Dagen blev afsluttet med en "formal debate", hvor eleverne skulle debattere forskellige politiske standpunkter i forhold til regulering af kunstig intelligens.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- bæredygtig udvikling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Integration eller splittelse?

Den overordnede problemstilling i forløbet er: Hvordan forholder Danmark sig til konflikten mellem Israel og Palæstina og hvordan påvirker den førte udenrigspolitik integrationen i det danske samfund? Forløbet tager således afsæt i den aktuelle krig mellem Israel og Hamas og har såvel et udenrigs- som indenrigspolitisk sigte.

Første del af forløbet har haft fokus på følgende problemstillinger: Hvad er baggrunden for konflikten mellem Israel og Palæstina? Hvorfor er konflikten særlig intens lige nu? Hvilke internationale aktører er centrale i konflikten? Hvordan forholder Danmark sig til konflikten? Et væsentligt mål har således været at give eleverne indsigt i en aktuel konflikt i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed. Danmarks udenrigspolitiske mål og midler samt hvordan de forskellige aktører i konflikten kan defineres, er blevet belyst. Desuden har kampen om fortællingen – hvordan konflikten præges af forskellige diskurser været et centralt omdrejningspunkt.

Herefter har forløbet med afsæt i problemstillingen: Hvordan påvirker udenrigspolitikken integrationen i det danske samfund? rettet fokus på konfliktens betydning for nationale forhold. Eleverne har beskæftiget sig med den danske udlændinge- og integrationspolitik – herunder kriterier for en vellykket integration, årsager til migration, forskellige syn på kulturel sameksistens (Huntington vs. Giddens), parallelsamfund, radikalisering samt Honneths tre former for anerkendelse.

Udsendelser:
Det splittede Danmark (1), DR, 2016
Debatten: Israel og Hamas i krig, DR2, 12/10-2023
Racismeeksperimentet. TV2-Echo, 2023.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 EU

Udover at eleverne opnår viden om det europæiske projekt – herunder institutionerne, beslutningsprocesserne, integrationsudviklingen, integrationsbegreber og teorier m.m. – er de væsentlige problemstillinger spørgsmålet om, hvilken størrelse EU er og i hvilken retning det europæiske samarbejde bevæger sig. Klassen har i deres SRO i samarbejde med engelsk arbejdet med Brexit med afsæt i en af nedenstående problemformuleringer:

Opgaveformulering A: 
Først ønskes en redegørelse for de vigtigste årsager til Brexit. 
Dernæst ønskes en retorisk analyse af Nigel Farage: “Why you should vote for Brexit this Thursday” (2016) med henblik på en undersøgelse af leave-kampagnes argumenter for Storbritaniens udtræden af EU. 
Diskutér med udgangspunkt i redegørelsen og analysen, hvorfor leave-kampagnen endte med sejren. I diskussionen skal du inddrage selvvalgt materiale om generelle mønstre i afstemningens vælgeradfærd. 
 
Opgaveformulering B:  
Først ønskes en redegørelse for de vigtigste årsager til Brexit. 
Dernæst ønskes en litterær analyse af Sarah Doyles “Cloudy with Outbreaks of Brexit” (2019) med henblik på at undersøge brugen af lyriske virkemidler og metaforer til at beskrive remain-frontens bekymringer forud for og efter Brexit. 
Diskutér med udgangspunkt i redegørelsen og analysen, hvorfor remain-kampagnen tabte afstemningen. I diskussionen skal du inddrage selvvalgt materiale om generelle mønstre i afstemningens vælgeradfærd. 

Forløbet afsluttedes med en studietur til Bruxelles, hvor eleverne besøgte følgende institutioner: Kommissionen, Den danske ambassade i Belgien, EU-parlamentet (oplæg v. MEP Asger Christensen og Morten Løkkegård) , oplæg om tolketjenesten i EU-parlamentet samt deltog i EU-rollespillet i Parlamentarium.

Kernestof:
- demokratiopfattelser
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- casestudier

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
- forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærdsstaten - under pres? 2

Forløbet bygger videre på velfærdsforløbet i 1g.
Centralt i forløbet er diskussionen om velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer. Eleverne har beskæftiget sig med universalismen som begreb og undersøgt på hvilke områder den danske velfærdsstat er på vej væk fra fra universalismen og over mod en mere residual eller selektiv version. Begreber som brugerbetaling, udlicitering, privatisering m.m. som løsninger på velfærdsstatens interne udfordringer er også blevet belyst samt globaliseringens og EU’s betydning for det danske velfærdssamfund.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
- politiske ideologier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Udfordringer for dansk økonomi

Forløbet bygger videre på økonomiforløbet i 1g og eleverne skal opnå indsigt i økonomisk politik, økonomiske sammenhænge, økonomiske mål samt målkonflikten mellem sidstnævnte. Eleverne skal også arbejde med de økonomiske skoler i form af den klassiske skole og den keynesianske skole med særligt fokus på, om markedet af sig selv finder imod ligevægt eller om staten bør intervenere i markedsøkonomien. I forløbet skal eleverne også beskæftige sig med de forskellige former for arbejdsløshed og arbejdsmarkedspolitik samt diskussionen om udviklingen fra welfare til workfare.

Derudover sætter forløbet fokus på, hvilke muligheder og begrænsninger der eksisterer i forsøget på at styre dansk økonomi i en globaliseret verden og i et stadigt tættere EU-samarbejde – herunder muligheden for at føre finanspolitik ift. EU's Finans og stabilitetspagt. Eleverne skal arbejde med de forskellige globaliseringsopfattelser samt introduceres til teorier om international handel og de forskellige konkurrenceevnebegreber. Diskussionen om en øget tendens til deglobalisering og øget protektionisme skal også inddrages.

Eleverne skal opnå yderligere indsigt i miljø- og klimapolitik (klassen har tidligere arbejdet med emnet i 2 g) - herunder styrings- og reguleringsmekanismer. Hovedprincipperne i Doughtnut-økonomi vil ligeledes inddrages og dermed den cirkulære økonomiske tænkning.

Eleverne skal i forbindelse med gymnasiets klimadag besøge UCN, hvor de skal deltage i en innovativ workshop: En flaske vand – en workshop om produktværdi og markedsføring.

Udsendelse: Deadline: Kan EU hamle op med Kina og USA? 10. september 2024

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- statistiske mål, herunder lineær regression
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 På vej mod en kinesisk verdensorden?

Fokus for forløbet har været Kinas opstigning i international politik og dermed opbruddet i den unipolære verdensorden. Desuden har Trumps tilbagevenden til magten og de markante amerikanske udmeldinger og deres konsekvenser for den regelbaserede verdensorden også været centralt i forløbet.  

Eleverne har beskæftiget sig med teorier om international politik, det internationale systems struktur og udvikling samt dets aktører, statstyper, samt internationale organisationers rolle i det internationale system (FN, EU og NATO).
Endvidere har Danmarks udenrigspolitiske handlemuligheder været et centralt omdrejningspunkt ligesom ændringerne i dansk udenrigspolitik, som følge af de nuværende ændringer i den globale magtbalance også har været centrale spørgsmål i forløbet.

Dokumentaren: CNA Insight: Rise of an Asian Giant, 2019
Debatten: Syrien og Ukraine - hvad vil Vesten? 12.12.2024

Kernestof:
- International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Er du fri til at forme din tilværelse?

Forløbets hovedformålet er at kortlægge i hvilket omfang social baggrund og køn udgør barriere for at en unge i det senmoderne samfund kan forme deres tilværelse som de vil og herunder hvilke teoretiske forklaringer der ligger til grund for sådanne barrierer.
Der er i forløbet arbejdet med:
- Grundlæggende introduktion sociologi som forskningsfelt og herunder Voluntaristisk (aktør) perspektiv vs. deterministisk (struktur) perspektiv  
- Centrale mikrosociologiske begreber i tilknytning til identitetsdannelse (delvist rep. fra 1.g)
Social baggrund
- Senmoderne samtidsdiagnoser med særlig fokus på hvad der ifølge Anthony Giddens kendetegner senmoderniteten + strukturationsteori + Institutionaliseret individualisering (Ulrich Beck)
- Identitetsdannelse i det senmoderne samfund under inddragelse af Anthony Giddens, Peter L. Berger og David Riesman socialkarakterer (den indrestyrede og den gruppestyrede)
- Social arv og herunder social generationsmobilitet og mønsterbrud samt den teoretiske forklaring bag social arv under anvendelse af Pierre Bourdieus begrebsapparat (kapitaler, felt, habitus, den socialiserede krop, symbolsk vold, sprog som klassemarkør og meritokratisk illusion)
- spørgsmålet om hvorvidt uddannelsessystemet reproducerer eller modvirker social ulighed
- Scott Lash syn på differentieret individualisering med særlig fokus på hvorvidt øget refleksivitet og institutionaliseret individualisering skaber nye differentierings- og polariseringsformer i form af refleksivitetsvindere og refleksivitetstabere
Køn
- Kønsroller og rollekonflikt
- Kønsarbejdsdeling på det danske arbejdsmarked med skeller mellem horisontal kønsarbejdsdeling og vertikal kønsarbejdsdeling og herunder loven om stigende ulighed
- Ubevidst bias og kønssymbolik
- Forskellige kønsopfatteler (det biologiske køn, det socialiserede køn og det konstruerede køn). delvist i forlængelse af det konstruerede er der kort introduceret til Judith Buthler ide om køn er performativt, kønningsprocesser og køn som diskursivt skabt.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- ligestilling mellem kønnene
- kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer