|
Titel
5
|
Makroøkonomi og bæredygtig udvikling
Dette undervisningsforløb strækker sig over 13 moduler af 90 minutters varighed.
Forløbets hovedformål er at kortlægge samfundsøkonomiske sammenhænge og teorier med kobling til hvordan der skabes en bæredygtig økonomi.
Forløbet startede med repetition om økonomiske begreber og sammenhænge, herunder det økonomiske kredsløb, konjunkturer, udbud og efterspørgsel, import og eksport, arbejdsløshedstyper, finanspolitik og pengepolitik, BNP og de økonomiske mål.
Hernæst satte vi fokus på makroøkonomiske sammenhænge gennem en grafisk forståelse for sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel i makroøkonomien, hvor vi arbejdede med bevægelser i den simple makromodel og beskæftigelsesmodellen. Her arbejdede vi med begreberne potentiel og (f)aktuel produktion og den samlede efterspørgsel (C+I+G+[E-M] BNP). I forbindelse hermed diskuterede eleverne forskellige former for forbrug (privat, offentlig, import og eksport og investeringer), og vi arbejdede med den samlede efterspørgsels fordeling i Danmark (en lille åben økonomi) overfor USA (en stor lukket økonomi), samt beskatningens betydning for den samlede efterspørgsel. I relation til makromodellen arbejdede vi med ekspansiv og kontraktiv finanspolitik og hvordan offentlige investeringer har (teoretisk) størst effekt. Beskæftigelsesmodellen introduceredes, hvor vi arbejdede med sammenhængen mellem efterspørgsel og arbejdsløshed, og vi arbejdede med forskellige former for arbejdsløshed, herunder hvordan strukturel arbejdsløshed kan forbedres gennem øget forbrug og hvordan udlandet påvirker arbejdsløsheden.
I forløbet indgik en flerfaglig dag, hvor vi samarbejdede med matematik inden for temaet multiplikatoreffekten. Vi arbejdede med den teoretiske forståelse for multiplikatoreffekten og hvordan skat, opsparing og import udgør dræn for det økonomiske system, og vi øvede multiplikatorberegninger med fokus på forskellene mellem multiplikatoren i Danmark og USA. I forlængelse heraf spillede vi det økonomiske simulationsspil ”Vismandsspillet”, hvor vi arbejdede med hvordan ændringer i offentlige udgiftsniveauer, arbejdsmarkedspolitikken og skattesatser påvirker de økonomiske mål – herunder hvordan der prioriteres mellem forskellige økonomiske mål og hvordan udlandet påvirker økonomien.
I forløbet arbejdede vi desuden med de økonomiske skoler: neoliberal økonomisk teori (monetarisme/udbudssideøkonomer), keynesiansk økonomisk teori og økologisk økonomisk teori, og hvordan skolerne forholder sig til styring af økonomien. Keynesiansk teori blev koblet til den simple makromodel og efterspørgselssideøkonomi. Vi så dokumentaren ”Pengenes herrer – John Maynard Keynes og Keynesianisme” og arbejdede med den økonomiske politik under Finanskrisen i 2008. Ved neoklassisk økonomi arbejdede vi med underskolerne monetarister, neoklassikere og markedsligevægtsøkonomer, tiltro til markedsmekanismen, pris- og løndannelse, forklaring af økonomiske kriser og inflationsdæmpende/likviditetssikrende penge- og strukturpolitik, og vi diskuterede ”Hayek vs. Keynes” gennem musikvideoen ”Fear the Boom and Bust”.
Ved økologisk økonomi så vi en Ted talk med Kate Raworth om doughnut-økonomi og arbejdede med begreberne ”social foundation”, ”ecological ceiling”. Vi arbejdede desuden med at koble doughnut-modellen til FN’s Verdensmål gennem pararbejde med at finde koblinger mellem Verdensmålenes mål- og delmål og doughnut-modellen indre og ydre cirkler.
Vi koblede keynesiansk, neoliberal og økologisk økonomi til hvordan disse ses i nutidens økonomiske politik med fokus på beskæftigelsesområdet og klimapolitik og de klassiske ideologier.
Vi sluttede forløbet af med et mini-tema om bæredygtig økonomi, hvor vi arbejdede med de tre økonomiske skolers bud på hvordan der skabes en bæredygtig økonomi. Her blev eleverne inddelt i grupper, hvor de skulle lave et skriftligt produkt (et notedokument) og en fremlæggelse af hhv. keynesiansk, neoklassisk og økologisk økonomis bud på bæredygtig udvikling. Derudover arbejdede vi med klimaadfærd ifm. Klimadagen, hvor vi arbejdede med Anthony Giddens begreber: future discounting, Giddens paradoks, pragmatisk accept, kynisk pessimisme og vedholdende optimisme og Per Esben Stoknes begreber om dissonans og denial, blandt andet med kobling til statistisk materiale fra Concitos klimabarometer 2022.
I forløbet indgik to skriftlige afleveringer:
- En udled-opgave med fokus på økonomiske nøgletal og
multiplikatoreffekter
- En diskussions-opgave med fokus på økonomiske skolers bud på
bæredygtig udvikling.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge
aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt,
regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og
udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne
beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof:
Økonomi:
- ”globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i
Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- ”makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling,
målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt”
Metode
- Kvalitativ og kvantitativ metode
Arbejds- og undervisningsformer:
- Læreroplægget (undervisningsrummet)
- Undervisning med spørgsmål og svar (undervisningsrummet)
- Gruppearbejde og pararbejde (træningsrummet)
- Klassediskussioner (samarbejdsrummet)
- Gruppediskussioner (samarbejdsrummet)
- Begrebskort
- Fremlæggelser
|