Holdet 2022 MA/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23
Institution Å - Ronni skemalægning skabelon 24/25
Fag og niveau Matematik A
Lærer(e) Lars Arne Engberg
Hold 2022 MA/z (1z MA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Funktioner
Titel 2 Trigonometri
Titel 3 Deskriptiv Statistik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Funktioner

Under forløbet har eleverne arbejdet med følgende kernestofsområder:
► funktionsbegrebet, sammensat funktion, stykkevist defineret funktion, invers funktion, karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner og deres grafiske forløb: lineære funktioner, polynomier, eksponential-, potens- og logaritmefunktioner samt trigonometriske funktioner
► overslagsregning, regningsarternes hierarki, symbolmanipulation, ligefrem og omvendt proportionalitet, det udvidede potensbegreb, ligningsløsning med algebraiske og grafiske metoder samt numeriske metoder med brug af matematiske værktøjsprogrammer, tilnærmet og eksakt værdi samt absolut værdi.
► principielle egenskaber ved matematiske modeller, matematisk modellering, herunder anvendelse af nogle af ovennævnte funktionstyper og kombinationer heraf, samt modellering med anvendelse af afledet funktion.

Det forventes at eleverne kan redegøre for følgende: eksponentiel funktion (to-punkts-formler, vækstegenskaber, betydning af koefficienter, grafisk forløb, fordoblings- og halveringskonstant, regression), potensiel funktion (to-punkts-formler, vækstegenskaber, betydning af koefficienter, grafisk forløb, regression, ligefrem proportionalitet, omvendt proportionalitet), omvendte funktioner, logaritmer, graf, forskrift, definitions- og værdimængde, nulreglen, andengradsligning, kvadratkompletering, diskriminantmetoden, andengradspolynomier (betydning af koefficienter, grafisk forløb, rødder, toppunkt, toppunktsformlen, regression), polynomier af højere grad, optimering med andengradspolynomier.

Under forløbet har eleverne arbejdet med følgende centrale beviser:
► to-punkts-formler for eksponentielle og potensielle funktioner.
► vækstegenskaber (betydning af koefficienter) for eksponentielle funktioner, potensielle funktioner og andengradspolynomier.
► diskriminantmetoden for andengradsligninger.
► parablens symmetriakse og toppunktformlen for andengradspolynomier.
► Faktorisering af forskrift for andengradspolynomier.
► Beviser for grundlæggende egenskaber ved logaritmer.

Ekstra kommentarer til forløbet:
►Eleverne har arbejdet med et optimeringsprojekt ved brug af andengradspolynomier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Trigonometri

Under forløbet har eleverne arbejdet med følgende kernestofsområder:
► vektorer i to dimensioner givet ved koordinatsæt, herunder skalarprodukt, determinant, projektion, vinkler, areal, linje, cirkel, skæringer og afstandsberegninger samt anvendelser af vektorbaseret koordinatgeometri til opstilling og løsning af plangeometriske problemer, herunder trigonometriske problemer.
I dette forløb er sinus, cosinus og tangens blevet givet en selvstændig behandling, uden perspektivering til vektorregning, med henblik på at løse trigonometriske problemer

Det forventes at eleverne kan redegøre for følgende: ligesidet trekant, ligebenet trekant, stump og spids vinkel, retvinklet trekant, Pythagoras’ læresætning, ensvinklede trekanter, forstørrelsesfaktor, arealet af vilkårlig trekant ud fra højde og grundlinje, enhedscirklen, sinus, cosinus, tangens, sinusrelationerne, cosinusrelationerne, arealet af retvinklet trekant ved brug af sinus, trekantsberegninger for retvinklede og vilkårlige trekanter (de fem trekantstilfælde).

Under forløbet har eleverne arbejdet med følgende centrale beviser:
► sammenhæng mellem sidelængder og vinkler i retvinklede trekanter, ved brug af hhv. sinus, cosinus og tangens.
► sinus- og cosinusrelationerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Deskriptiv Statistik

Under forløbet har eleverne arbejdet med følgende kernestofsområder:
► statistiske metoder til håndtering af diskret og grupperet datamateriale, grafisk præsentation af statistisk materiale, stikprøve og empiriske statistiske deskriptorer samt anvendelse af lineær, eksponentiel, potens- og polynomiel regression, herunder usikkerhedsbetragtninger og residualplot.

Det forventes at eleverne kan redegøre for følgende: Ugrupperet observationssæt (observationssæt, observationer, størrelse af observationssæt, hyppighed, frekvens, stolpediagram, statistiske deskriptorer, typetallet, variationsbredde, middeltallet, variation, spredning, median, kvartilsæt, kvartilbredde, boksplot, skævhed af observationssæt, outliers), grupperet observationssæt (observationsintervaller, intervalhyppighed, intervalfrekvenser, histogram, kumuleret frekvens, sumkurve, kvartiler, fraktiler, middeltal, varians, spredning).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer