Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Å - Ronni skemalægning skabelon 24/25
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
Lærer(e)
|
Carl Christian Tarp, Inge Barfoed
|
Hold
|
2022 id/a (1a id, 2a id, 3a id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Rytmisk opvamrning
Rytmisk opvarmning
Dette forløb er om rytmisk opvarmning og har til formål at give eleverne indsigt i principperne for, og
de grundlæggende elementer i et almindelig standard opvarmningsprogram udført til og i samspil med
musik af forskellige karakter.
Forløbet tager udgangspunkt i et standard opvarmningsprogram af 15-20 minutters varighed som
beskrevet i Idræt C side 92-93 og indeholder også en basal musikteoridel.
Teoretisk:
Betydning af opvarmning.
Bevægelseskvaliteter knyttet til de enkelte dele af opvarmningen (Idræt C side 92-93)
- Markeret
- Førende
- Svingende
Musik:
- Rytme, puls, tælle takter
- Inddeling af musik i afsnit
Praktisk:
Rytme og puls:
- Gå, løbe, hoppe, svinge, føre, klappe i takt til musik (4/4 og 3/4).
Produkt:
- Udarbejdelse og afprøvning af eget opvarmningsprogram udarbejdet i grupper.
Faglige mål:
- udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer og i relation hertil kunne
redegøre for relevant fysiologisk teori.
- -Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for
færdighedsområdet ”musik og bevægelse. ”
- Opnå kropsbevidsthed.
- Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelat
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Crossfit
Eleverne er blevet introduceret til forskellige styrkeøvelser samt kondititonstræning. De er blevet introduceret til forskellige øvelser (Squat, armstrækkere, forskellige coreøvelser, burpees, lunges mm,) hvor teknikken er blevet gennemgået. Derudover er de blevet introduceret for hvilke muskelgrupper, der er aktive i de forskellige øvelser. Eleverne er ligeledes blevet introduceret for forskellige træningsprincipper (Intervaltræning, kontinuerlig træning, cirkeltræning og forskellige crossfit-principper (AMRAP, EMOTM, Tabata og You go I go).
Der har været fokus på forskellige træningsformer og kunne udføre øvelser og sammensætte træningsprogrammer ved brug af egen kropsvægt, kettlebells, medicinbolde, TRX-slynger, håndvægte og sjippetorv mv, med henblik på at fremme kondition, muskeludholdenhed, styrke og balance.
Faglige mål:
• gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i den forbindelse få kendskab til centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
• opnå kropsbevidsthed
• udarbejde, gennemføre og et træningsprogram og kunne redegøre for relevant fysiologisk teori
• kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Fodbold
Der arbejdes med tekniske, taktiske og fysiske aspekter af den praktiske del af fodbold. Det samme gælder inden for den teoretiske del. Herunder fokuseres på, hvordan man fysiologisk skal træne for at blive en god fodboldspiller.
Mål
- Korrekt udførelse af korte og lange indersideafleveringer.
- At kunne drible i moderat højt tempo, uden at bolden løber fra en.
- At kunne tæmme en kort og lang bold, uden den løber fra en.
- Taktisk forståelse for at udføre modløb og fraløb på passende tidspunkter (løbe fri og placere sig korrekt på banen – forsvar, midtbane og angreb skal hænge sammen i kæderne).
- At have god verbal og nonverbal kommunikation med medspillerne.
- At kunne udføre hårde og velplacerede afslutninger.
- At være udholdende og aktivt deltagende i spillet over længere tid samt kunne udføre eksplosive løb.
- Kendskab til hvordan der skal trænes for at man bliver en god fodboldspiller
Teori
Idræt C – teori i praksis, Claus Estrup et al., 2006: s. 85-88 (spilbarhed, kommunikation, angreb og forsvar) og s. 42-44 om energisystemet (aerob/anaerob)
Træning og sundhed (inden for fodbold) s. 496-498
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Grundtræning
Der arbejdes med forskellige træningsformer inden for konditionstræning og styrketræning. Inden for konditionstræning udføres kontinuerlig træning og intervaltræning. Inden for styrketræning udføres maksimal muskelstyrke, muskeludholdenhed og plyometrisk træning. Hver elev finder sit repetition max (RM) og bruger det i et pyramideprogram. Til sidst udføres en biptest. I en case udarbejdes et træningsprogram (ugeprogram) for en person, som vil forbedre sit kondital, og der diskuteres, hvordan man kan optimere træningen, og hvordan man kan have en god motivation ved træning.
Mål:
- Kendskab til forskellige træningsformer inden for konditionstræning og styrketræning
- At kunne udføre forskellige træningsformer
- At have kendskab til, hvordan de forskellige træningsformer gavner
- At finde sit repetition max (RM) inden for bestemte øvelser og bruge det i et pyramideprogram
- Evne til at planlægge og udføre et træningsprogram (ugeprogram)
Teori:
Idræt C-bogen - teori i praksis, Claus Estrup et al., Systime 2006
- Superkompensation og testning s. 96-98
- Kontinuerlig træning og intervaltræning s. 101-103
- Kondital, muskelstyrke, muskeludholdenhed og plyometrisk træning s. 105-111
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Læs i Idræt C-bogen s. 101 fra den kursive overskrift lidt under midten på siden "Hvordan træne konditionen" og frem til og med s. 103. Det handler om underkategorierne til træningsformen "konditionstræning": kontinuerlig træning og intervaltræning.
-
Tænk over følgende spørgsmål: Hvilke forskelle er der på kontinuerlig træning og intervaltræning? På hvilke spændende og varierende måder kan man træne konditionstræning og intervaltræning? Hvad er mest motiverende for dig?
-
Læs om muskeltræning (muskelstyrke, muskeludholdenhed og plyometrisk træning) i idræt C-bogen s. 106 og frem til og med skemaet øverst s. 111.
-
Hvad kendetegner de forskellige styrketræningsformer? Forklar hvad belastning, repetitioner, sæt og pauser er. Hvad er pyramidetræning, og hvorfor er det supersmart? Hvilke fordele er der ved at træne med maskiner, og hvilke fordele er der ved at træ
-
Læs i Idræt C-bogen s. 96 og frem til de to første linjer på s. 98. Det handler om træningslære: Superkompensation, testning, og hvordan man tester.
-
Er man kommet til at tage sedlen, man noterede belastning for 10 reps med hjem, skal man huske at tage den med.
-
Læs i Idræt C-bogen s. 98-100 om konditionstræning, de 3 faser ved moderat arbejde (figuren), konditallet og pulsen.
-
Hip hop mål og teori.docx
-
Tjek det nederste skema i Idræt C-bogen s. 105. Lav en målsætning for, hvad I håber at opnå for et kondital, og hvilken kategori I håber at havne i under biptesten. Målet skal være realistisk, ambitiøst og målbart (et konkret kondital og en konkret k
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Hip hop
Der gennemføres forskellige serier af hip hop-dans. Herved opbygges evnen til at udføre forskellige trin. De og evt. andre trin kan bruges senere i forløbet, når eleverne selv skal udtænke og udføre en hip hop-serie. Der udføres battles, hvor forskellige grupper elever repræsenterer et "hood", som kæmper mod hinanden via hip hop-dans og breakdance.
Praktiske mål:
• Kunne finde 1 i musikken og følge takten.
• Kunne vise forskellige grundtrin og poses samt enkelte basale freezes og powermoves.
• Kunne vise hip hops udtryk (grounding, attitude, power)
• Kunne sammensætte og udføre forskellige hip hop serier.
• Udvise tilfredsstillende fysisk kapacitet, herunder balance, styrke og smidighed.
Teoretiske mål:
• Kunne sekvensere og tælle takter i musik.
• Kunne redegøre for den historiske og kulturelle baggrund for hip hop. (DJ/MC/Grafitti/b-boying).
• Kunne redegøre for udtryk som grounding, attitude og power.
• Kunne redegøre for basal træningsfysiologi i hip hop og dans.
Teori:
Hiphop: Fra subkultur til populærkultur, Solveig Løvendahl Gustafsson, fra Dans 22, Mie Lykke Nielsen, Frydendal 2019 – en enkelt side
Hiphop og urban dance, Tamsin Fitzgerald, Flachs 2009 (pdf)
- Den historieske og kulturelle baggrund for hip hop og de fire grundelementer pdf-side 4-7
- Crews, breakdance og tøjmode pdf-side. 5-9
Film til hip hop-serie:
https://www.youtube.com/watch?v=ziRn-b-zZqg
Film til breakdance moves:
spin (på rumpen)
spider walk kortlink.dk/sm5t
3-step https://www.youtube.com/watch?v=k8cjtX4SMF0
6-step https://www.youtube.com/watch?v=zPdQ1gN7Ngo
bicycle step http://kortlink.dk/hr3u
pin drop http://kortlink.dk/hr3z
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Pickleball
Pickleball’s udbredelse i Danmark er relativt ny. Der fokuseres derfor ekstra på at forstå reglerne, og hvordan man bevæger sig på banen. Inden for det tekniske område arbejdes der primært med slagene serv, returnering, dink, lob og smash. Til det gennemføres forskellige slagserier. Der arbejdes også med det taktiske område, hvor det handler om at komme frem til nettet og dominere spillet. Her handler det om at vurdere, hvornår det er en god ide at gå frem til nettet. Teoretisk gennemgås regler, den hostoriske baggrund og taktik. Derudover arbejdes med fysiologi og kroppen under arbejde med fokus på musklerne, energisystemet og kredsløbet.
Mål
• Overordnede faglige mål for forløbet: Introduktion til pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil.
• Tekniske delmål: I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob. Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.
• Taktiske delmål: I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.
Teori:
Idrætsportalen, Anders Bergholdt og Kasper Bøcher, Systime 2024
- Pickleball (regler, historisk baggrund og taktik, vedlagt som pdf) – 4 sider
Idræt C-bogen – teori i praksis, Claus Estrup et al., Systime 2006
- Grundlæggende fysiologi og kroppen under arbejde s. 39-48
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Volleyball
Der arbejdes med en forsimplet udgave af spillet, da det er en relativt kompleks sport, især hvis man ikke har så meget erfaring med det. Fokus er på teknik ved udvalgte slag og på spilopbygning, hvor en modtager sender bolden hen til hæveren, som hæver bolden op til en angriber, som slår bolden over nettet.
I den forsimplede udgave af kamp gribes bolden, når den kommer over nettet. Derefter kastes den hen til hæveren, som skal slå til bolden - her må et fingerslag gerne sendes afsted med en ført bold.
Sideløbende med volley-forløbet gennemføres træningsprojektet, hvor eleverne udfører starttest, midtvejstest og sluttest. Der trænes i 7-9 uger med henblik på at forbedre det fysiske resultat. Projektet afleveres som en rapport med træningsprogram i form af ugeprogrammer og en refleksion over træningsforløbet.
Formål:
- At kunne udføre serv, fingerslag og baggerslag i isolerede øvelser og kamp.
- At kunne aflevere bolden på fordelagtig vis til sin medspiller bl.a. ved hjælp af høje buer.
- At vise taktisk forståelse i spilopbygning ved at placere sig fordelagtigt på banen og udnytte de tre berøringer.
- At kunne udnytte sin spændstighed og eksplosivitet til at nå svære bolde og hurtigt placere sig fordelagtigt i forhold til at kunne slå korrekt til bolden.
- At kunne redegøre for væsentlige elementer inden for volleyball samt kendskab til springtræning og eksplosivitet.
Teori:
-Volleyball introduktion og spændstighedstræning fra Idrætsportalen
-Teknik æstetik og funktionalitet s. 49-54 fra Idræt C-teori i praksis
Supplerende litteratur:
- Idræt C - teori i praksis kapitel 9 og 10 i forbindelse med træningsprojektet
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Bordtennis
Der arbejdes med basal teknik og benarbejde i bordtennis. Der spilles både single og double. Der arbejdes med, hvordan man holder på battet, med forskellige slag, og hvordan man skal placere sig. Der udføres en blanding af forskellige øvelser og kamp.
Mål:
- At holde korrekt på battet
- At udføre konkrete slag: forhåndskontra, baghåndskontra, underskru og loop
- At udføre korrekt benarbejde
- At holde bolden i gang under spil
- At kunne presse modstanderen under kamp ved at udføre velvalgte slag
Teori:
Idrætsportalen Introduktion | Idrætsportalen (systime.dk). Bordtennis teori vedlagt som worddokument.
Idræt C-bogen om motivation og flow s. 79-80. Tænk over, hvor I er i flow-grafen på s. 79.
Idræt C-bogen om idrætsskader s. 125-128.
Idrætsskader af Claus Estrup og Jan Kahr Sørensen. Fra Idræt C – teori i praksis, Systime i-bog, 2024 – Vedhæftet som worddokument.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/5283/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71804103065",
"T": "/lectio/5283/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71804103065",
"H": "/lectio/5283/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71804103065"
}