Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Å - Ronni skemalægning skabelon 24/25
|
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
|
Lærer(e)
|
Carl Christian Tarp, Mads Christian Pindstrup, XVibeke Fink
|
|
Hold
|
2022 id/y (1y id, 2y id, 3y id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Opvarmning til musik
Færdighedsområde: Musik og bevægelse
I dette forløb har eleverne arbejdet med opvarmning til musik. Eleverne har arbejdet med opbygningen af et opvarmningsprogram, dets forskellige elementer (icebreaker, gang, sving, hop, løb, styrke og udstrækning), progression og takttælling. Derudover er eleverne blevet præsenteret for grundlæggende teori om opvarmning, og hvorfor det er vigtigt at varme op.
Forløbet blev afsluttet med at eleverne selv stod for at udarbejde, gennemføre og evaluere et opvarmningsprogram for resten af holdet.
Faglige mål:
- Beherske centrale færdigheder indenfor en idrætsdisciplin – herunder opvarmning til musik.
- Opnå kropsbevidsthed
- Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- Udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmningsprogrammer og i relation hertil kunne redegøre for relevant fysiologisk teori
- Kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger
Kernestof:
- Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
- Aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
- Grundlæggende principper for træning
Faglitteratur:
- Estrup, C m.fl. "Idræt C - teori i praksis", 2005-2006, Systime, s. 71-72+90-95
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Ultimate
Færdighedsområde: Boldspil
Der fokuseres på følgende tekniske færdigheder (keypoints er beskrevet under færdigheden):
Baghånd
Greb: Tommelfingeren placeres på discens overside, så den trykker midt på rillerne. De øvrige fingre “krølles” rundt om discens kant, så fingerspidserne på lille-, ring- og langefinger trykker på selve kanten. Grebet skal være fast uden at være krampagtigt fast.
- Stå med let spredte ben og med siden til målet, se på den der kastes til.
- Bevægelsen skal være fremadrettet - ikke en cirkel om kroppens akse! Bevægelsen skal munde ud i et “svirp” med håndleddet, som skaber spin (rotation)
Forhånd
Greb: Tommelfingeren skal være placeret på discens overside, og trykke midt på rillerne. discen “drejes” helt ind i mellemrummet mellem tommel- og pegefinger, med pege- og langefinger på indersiden af discens kant, og ring- og lillefinger på ydersiden af discens kant. De to par fingre skal klemme på hver side af discens kant i et fast, men ikke krampagtigt greb.
- Stå med let spredte ben, let bøjede knæ og med front til målet, se på den der kastes til.
- Albuen skal være let bøjet og håndleddet skal være bøjet nedad og tilbage. Kastebevægelsen skal være fremadrettet, og munde ud i et “svirp” med håndleddet.
Gribning
- Grib med to hænder
- Grib med hhv. pandekage, høje eller lave gribninger alt efter discens placering.
Pivotering
- Hold standbenet i jorden
- Kom fri af markeringsspiller
Cuts
-Retningsskift
- Temposkift
Der fokuseres på taktiske færdigheder ift. basal forståelse for angrebssystemet ”Stack” og forsvarsspillet med fokus på personlig opdækning.
Der ses desuden på relevante fysiske parametre ift. ultimate og eleverne bedømmes løbende i forløbet på deres teoretiske kunnen og reflektionsevne ift. de lektier de får for.
Fagligt materiale:
Brunshøj, B. "Ultimate - en introduktion til undervisningen", link: https://gym-idraet.dk/app/uploads/2019/09/Ultimatekompendium.pdf
Video materiale:
DM i Ultimate 2016, tid: 5.45-10.00: https://www.youtube.com/watch?v=BvDw5kFMdGM
Introvideo til baghåndskast: https://www.youtube.com/watch?v=oN1bzPCKkGE
Introvideo til forhåndskast: https://www.youtube.com/watch?v=nHsSHJBEcRw
Om taktikken stack: https://www.youtube.com/watch?v=eQdYZCHuIcI
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Softball
Færdighedsområde: Boldspil
Der arbejdes med grundlæggende teknikker i softball. Herunder kaste-gribe og batting teknik. Der spilles med slowpitch.
I kaste-gribe teknik er der fokus på:
• Grib bolden foran, så man hele tiden kan se bolden.
• Husk støttehånden.
• Peg med handsken, hvor der skal kastes hen.
• Albuen trækkes tilbage, og underarmen er med til at afvikle kastet.
• Stå med siden til, så kastearmen er længst væk fra makkeren. Prøv at rotere, samtidig med der kastes, således at man starter med siden til og slutter med front i kastet.
I batting er der fokus på:
• Som batter stiller man sig med let spredte ben og let bøjede knæ. Man står med siden til fielden.
• Er man højrehåndet, er højre side bagerst. Begge hænder er på battet, og venstre hånd nederst. Hænderne på battet placeres ud for højre øre. Der svinges efter bolden, samtidig med at hoften drejer med. Bagerste ben drejer med, bevægelsen kan sammenlignes med at udtræde et cigaretskod. Efter at have ramt bolden forsættes svinget til venstre skulder rammes (modsat hvis man er venstrehåndet).
• At blive stående på begge fødder. Ingen piruetter.
o Ved grounding kan der overflyttes mere kraft og power gennem battet. Her kan man bruge hele kroppen til at opbygge kraft, hvorimod man ved piruetter kun giver bolden kraft med armene. Derudover fjerner man øjnene fra bolden, hvilket gør det svært at ramme bolden
I bunting er der fokus på:
• At opnå en varieret battingtekning.
• Holde med venstre hånd nede på skaftet, og højre hånd hjælper oppe på battet. Så er der bedre kontrol til at lægge bolden ned (omvendt for venstrehåndet).
• At forsøge at lægge bolden ned, så den ikke kan gribes direkte.
I slowpitch er der fokus på:
• Stå med siden til og med let spredte ben.
• at kastehånden er længst væk fra den der pitches til.
• at begge arme holdes i 90 graders vinkel ud fra kroppen. Handskehånden peger mod batteren.
• at bolden føres af kastehånden i strakt arm hen forbi kroppen og slippes ved hoften. Armen forsætter op til handskehånden. Først når bolden er sluppet, må kroppen dreje med. Bolden skal forsøges at afleveres i en let blød bue.
• At pitch ligger i strikezone.
Der laves forskellige småspil med henblik på spilforståelse og fieldsamarbejde.
Det færdige spil introduceres i starten med tillempede regler, reglerne udbygges gang for gang.
Der er blevet spillet med følgende regler:
- Strikes (3) vs. fouls (4)
- En person på hver base, og man skal røre basen (minus 1. base) for at være inde.
- Man kan ikke løbe til eller fra en låst base, og det skal kaldes højt og tydeligt, når en base bliver låst.
- Man må ikke løbe på en griber, og skal gå tilbage til sin base. Hvis man som batter slår en bold, som bliver grebet direkte tæller det som en strike.
- Spillet stopper, når pitcher har bolden, men man må gerne færdiggøre sit løb.
- Man må som udehold ikke stå på baserne eller i løbelinjerne og dermed forstyrre spillet.
- Der skal skydes ud i banen, og bolden må derfor ikke skydes direkte ud over sidelinjerne.
Forløbet afsluttes med en forløbsprøve hvor eleverne bliver bedømt på deres kaste-/gribeteknik, pitching og batting samt taktiske spilforståelse.
Litteratur:
"kort om softball" - udleveret note
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Grundtræning
Der arbejdes med forskellige træningsformer inden for konditionstræning og styrketræning. Inden for konditionstræning udføres kontinuerlig træning og intervaltræning. Inden for styrketræning udføres maksimal muskelstyrke, muskeludholdenhed og plyometrisk træning. Hver elev finder sit repetition max (RM) og bruger det i et pyramideprogram. Til sidst udføres en biptest. I en case udarbejdes et træningsprogram (ugeprogram) for en person, som vil forbedre sit kondital, og der diskuteres, hvordan man kan optimere træningen, og hvordan man kan have en god motivation ved træning.
Mål:
- Kendskab til forskellige træningsformer inden for konditionstræning og styrketræning
- At kunne udføre forskellige træningsformer
- At have kendskab til, hvordan de forskellige træningsformer gavner
- At finde sit repetition max (RM) inden for bestemte øvelser og bruge det i et pyramideprogram
- Evne til at planlægge og udføre et træningsprogram (ugeprogram)
Teori:
Idræt C-bogen - teori i praksis, Claus Estrup et al., Systime 2006
- Superkompensation og testning s. 96-98
- Kontinuerlig træning og intervaltræning s. 101-103
- Kondital, muskelstyrke, muskeludholdenhed og plyometrisk træning s. 105-111
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Tænk over følgende spørgsmål: Hvilke forskelle er der på kontinuerlig træning og intervaltræning? På hvilke spændende og varierende måder kan man træne konditionstræning og intervaltræning? Hvad er mest motiverende for dig?
-
Læs i Idræt C-bogen s. 101 fra den kursive overskrift lidt under midten på siden "Hvordan træne konditionen" og frem til og med s. 103. Det handler om underkategorierne til træningsformen "konditionstræning": kontinuerlig træning og intervaltræning.
-
Læs om muskeltræning (muskelstyrke, muskeludholdenhed og plyometrisk træning) i idræt C-bogen s. 106 og frem til og med skemaet øverst s. 111.
-
Hvad kendetegner de forskellige styrketræningsformer? Forklar hvad belastning, repetitioner, sæt og pauser er. Hvad er pyramidetræning, og hvorfor er det supersmart? Hvilke fordele er der ved at træne med maskiner, og hvilke fordele er der ved at træ
-
Muskeltræning Idræt C bogen.pdf
-
Læs i Idræt C-bogen s. 96 og frem til de to første linjer på s. 98. Det handler om træningslære: Superkompensation, testning, og hvordan man tester. I finder teksten vedhæftet som pdf.
-
Træningslære Idræt C-bogen s. 96-98.pdf
-
Læs i Idræt C-bogen s. 98-100 om konditionstræning, de 3 faser ved moderat arbejde (figuren), konditallet og pulsen.
-
Forklar de tre faser for iltoptagelsen ved moderat arbejde (figuren). Hvordan defineres kondition? Hvad er konditallet? Hvad sker der i kroppen, når vi træner konditionen? Hvad er pulsen? Hvilke intensitetsgrader er der?
-
Tjek det nederste skema i Idræt C-bogen s. 105. Lav en målsætning for, hvad I håber at opnå for et kondital, og hvilken kategori I håber at havne i under biptesten. Målet skal være realistisk, ambitiøst og målbart (et konkret kondital og en konkret k
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Hip hop
Der gennemføres forskellige serier af hip hop-dans. Herved opbygges evnen til at udføre forskellige trin. De og evt. andre trin kan bruges senere i forløbet, når eleverne selv skal udtænke og udføre en hip hop-serie. Der udføres battles, hvor forskellige grupper elever repræsenterer et "hood", som kæmper mod hinanden via hip hop-dans og breakdance.
Praktiske mål:
• Kunne finde 1 i musikken og følge takten.
• Kunne vise forskellige grundtrin og poses samt enkelte basale freezes og powermoves.
• Kunne vise hip hops udtryk (grounding, attitude, power)
• Kunne sammensætte og udføre forskellige hip hop serier.
• Udvise tilfredsstillende fysisk kapacitet, herunder balance, styrke og smidighed.
Teoretiske mål:
• Kunne sekvensere og tælle takter i musik.
• Kunne redegøre for den historiske og kulturelle baggrund for hip hop. (DJ/MC/Grafitti/b-boying).
• Kunne redegøre for udtryk som grounding, attitude og power.
• Kunne redegøre for basal træningsfysiologi i hip hop og dans.
Teori:
Hiphop: Fra subkultur til populærkultur, Solveig Løvendahl Gustafsson, fra Dans 22, Mie Lykke Nielsen, Frydendal 2019 – en enkelt side
Hiphop og urban dance, Tamsin Fitzgerald, Flachs 2009 (pdf)
- Den historieske og kulturelle baggrund for hip hop og de fire grundelementer pdf-side 4-7
- Crews, breakdance og tøjmode pdf-side. 5-9
Film til hip hop-serie:
https://www.youtube.com/watch?v=ziRn-b-zZqg
Film til breakdance moves:
spin (på rumpen)
spider walk kortlink.dk/sm5t
3-step https://www.youtube.com/watch?v=k8cjtX4SMF0
6-step https://www.youtube.com/watch?v=zPdQ1gN7Ngo
bicycle step http://kortlink.dk/hr3u
pin drop http://kortlink.dk/hr3z
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Pickleball
Pickleball’s udbredelse i Danmark er relativt ny. Der fokuseres derfor ekstra på at forstå reglerne, og hvordan man bevæger sig på banen. Inden for det tekniske område arbejdes der primært med slagene serv, returnering, dink, lob og smash. Til det gennemføres forskellige slagserier. Der arbejdes også med det taktiske område, hvor det handler om at komme frem til nettet og dominere spillet. Her handler det om at vurdere, hvornår det er en god ide at gå frem til nettet. Teoretisk gennemgås regler, den hostoriske baggrund og taktik. Derudover arbejdes med fysiologi og kroppen under arbejde med fokus på musklerne, energisystemet og kredsløbet.
Mål
• Overordnede faglige mål for forløbet: Introduktion til pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil.
• Tekniske delmål: I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob. Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.
• Taktiske delmål: I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.
Teori:
Idrætsportalen, Anders Bergholdt og Kasper Bøcher, Systime 2024
- Pickleball (regler, historisk baggrund og taktik, vedlagt som pdf) – 4 sider
Idræt C-bogen – teori i praksis, Claus Estrup et al., Systime 2006
- Grundlæggende fysiologi og kroppen under arbejde s. 39-48
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Fodbold
Der arbejdes med tekniske, taktiske og fysiske aspekter af den praktiske del af fodbold. Det samme gælder inden for den teoretiske del. Herunder fokuseres på, hvordan man fysiologisk skal træne for at blive en god fodboldspiller.
Mål
- Korrekt udførelse af korte og lange indersideafleveringer.
- At kunne drible i moderat højt tempo, uden at bolden løber fra en.
- At kunne tæmme en kort og lang bold, uden den løber fra en.
- Taktisk forståelse for at udføre modløb og fraløb på passende tidspunkter (løbe fri og placere sig korrekt på banen – forsvar, midtbane og angreb skal hænge sammen i kæderne).
- At have god verbal og nonverbal kommunikation med medspillerne.
- At kunne udføre hårde og velplacerede afslutninger.
- At være udholdende og aktivt deltagende i spillet over længere tid samt kunne udføre eksplosive løb.
- Kendskab til hvordan der skal trænes for at man bliver en god fodboldspiller
Teori
Idræt C – teori i praksis, Claus Estrup et al., 2006: s. 85-88 (spilbarhed, kommunikation, angreb og forsvar) og s. 42-44 om energisystemet (aerob/anaerob)
Træning og sundhed (inden for fodbold) s. 496-498
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Volleyball
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Bordtennis
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/5283/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71804103072",
"T": "/lectio/5283/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71804103072",
"H": "/lectio/5283/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71804103072"
}