Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Å

Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Å - Ronni skemalægning skabelon 24/25
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Finn Troldtoft Dahl
Hold	2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Vikingetid
Titel 2	Oprørsbevægelser i velfærdsstaten
Titel 3	Forudsætninger for det moderne samfund
Titel 4	Ideen om Amerika
Titel 5	Fascisme Hitlers vej til magten
Titel 6	Sydafrika - apartheids opståen og afvikling?
Titel 7	Kold krig og globalisering
Titel 8	Antikke styreformer
Titel 9	Forløb#9
Titel 10	Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Vikingetid Et centralt mål med forløbet er, at eleverne opnår viden om vikingetidens Danmark og de centrale problemstillinger og begreber, der knytter sig til perioden. Samtidig skal eleverne med afsæt i spørgsmålet ”Hvor stammer vores viden fra?” gøres bevidste om historiefagets metoder og dermed brugen af forskelligartet kildemateriale. At studiet af vikingetidens samfund må baseres på såvel skriftlige kilder som arkæologiske fund. Forløbet har desuden haft fokus på følgende: Statsdannelsen og den ydre og indre ekspansion samt kristendommens indførelse - herunder spørgsmålet om, hvorvidt trosskiftet skal karakteriseres som et brud eller en glidende overgang præget af synkretisme. Nutidsrelatering: Eftertidens brug af vikingerne: - hvorfor denne fortsatte vikingefascination? Udsendelser: Historien om Danmark, Vikingetiden. "The Vikings", afsnit 2: "The Wrafth of the Northmen, Michael Hirst, 2013 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-danmarks-oprindelse/ Kernestof: - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - historiebrug og formidling - historiefaglige teorier og metoder Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - diskutere periodiseringsprincipper - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold	Kernestof: Hvad har vi af levn fra Vikingetiden? Søg på Internettet for at finde levn... Vikingetiden (Ca. 800-1050) - Nordens Historie Vikingetiden, ca. 800-1050 Kig på jeres noter fra sidste lektion og besvar de vedhæftede spørgsmål til og med spørgsmål 4. Vi ser resten af Historien om Vikingetiden på klassen. Grundbog til Danmarkshistorien Vikingetiden.pdf I får den første halvdel af lektionen til at færdiggøre remediering. Dernæst ser vi jeres arbejde. Vi arbejder bagefter videre med kilderne til tronskifte i Vikingetiden. Model til kildeanalyse 2023 .doc https://archive.org/details/gestahammaburgen00adamuoft/page/viii/mode/2up?view=theater danmarkshistorien.dk Repetér arket til kildeanalyse og besvar de relevante spørgsmål til kilden af Adam af Bremen på side 44 i Grundbog til Danmarkshistorien. The True Story of the First Viking Attack on England 2 Lindisfarne S01 Vikings Sankthans - Wikipedia, den frie encyklopædi Synkretisme - Wikipedia, den frie encyklopædi Forskellige historiesyn fra Vollmond.pdf Kilder Lindisfarne 2023.docx Forbered en kildeanalyse af de 3 Lindisfarne-kilder. Vi afslutter arbejdet med Vikingetiden ved at se nærmere på, hvordan Vikingetiden er blevet formidlet gennem tiden. Historisk kildekritik Henrik Adrian.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Oprørsbevægelser i velfærdsstaten Med udgangspunkt i de glade tressere vil forløbet omhandle velstandens konsekvenser for den almene befolkning og for ungdommen i særdeleshed. Ungdomsoprørets forskellige bevægelser belyses ved gruppefremlæggelser på baggrund af arbejde med udvalgt kildemateriale. Dernæst behandles velfærdsstatens udvikling med fokus på de politiske ændringer og uddannelsessystemets forandring. Som afslutning diskuteres familiens ændrede struktur. Materiale: - Velfærdsstaten 1945-73. Fra: Frederiksen et al (2006): Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, s. Kilder: - Vi tjener mere, 1958. Tekst og billede fra en artikel fra Billed-Bladet, julen 1958. Fra Frederiksen et al (2006): Grundbog til Danmarkshistorien. Systime. s. 231-235 Kvinde kend dig selv Kilde: 54+55 i Grundbog til Danmarkshistorien Statistikker: (arbejdsløshed, antal af studenter, antal af folketingsmedlemmer) se kompendium for henvisninger Reklame fra Rexona Udsendelser: Historien om Danmark: Velfærd og kold krig. Det gode liv. Fra vugge til grav, afsnit 3 om politiske tiltag i forhold til velfærdsstatens udbygning.
Indhold	Kernestof: Vi samler op på vores ekskursion og starter et nyt forløb. I ser resten af Historien om Danmark, Velfærd og Kold krig. Vi ser fra det 35. min:-) Hvis I ikke kan huske, hvad dokumentaren handlede om, kan I se starten derhjemme... Husk at medbringe Grundbog til Danmarkshistorien:-) 1. Intro-snak om erfaringer med fake news.2. Definitioner af begreber ud fra læselektien samt hvordan man spotter fake news.3. Udvidelse med "deepfakes" ud fra en 7-minutters Youtube video.4. Udvidelse med konspirationsteorier: Pizzagate 5. Kort eva Like Fake News 1.d 2023.pdf Skimlæs det vedhæftede med henblik på at spotte "fake news". Vi afholder en enkelt lektion med dette fokus. Digital dannelseslektion (1).pptx Grundbog til Danmarkshistorien velfærdsstaten 1945-1973.pdf Husk at medbringe jeres Grundbog til Danmarkshistorien. Vi fortsætter, hvor vi slap:-) Husk at medbringe bogen. Læs side 222-225 og besvar følgende spørgsmål: Læs side 250-252 og vis billedet til én i din familie. Statistisk materiale kompendium s. 24-25 i pdf.docx Kompendium 1.d 2023.docx Læs kilde 54 og 55 i Grundbog til Danmarkshistorien, dvs. side 259-265. Besvar spørgsmålene på side 311 med stikord. Vi repeterer familiemønstre på klassen, som der står noget om på side 252 i samme bog. Kompendium.docx danmarkshistorien.dk Protestbevægelser Jomfru Ane Band Plutonium.docx Plutonium, millirem, millirem... I planetens tjeneste \| DR LYD Baggrundsviden - Plutonium fra danmarkshistorien.dk opslag - Atomkraftpolitik i Danmark 1973-1985.docx NOAH kilde fra Madsen, P. Økologi og historie.pdf Danmarks historie i grundtræk s. 378-379 (1).pdf LBK nr 85 af 08/03/1985, Miljøministeriet Minister gør det muligt at stoppe import af norsk oliespildevand Arbejdsopgave til kl. 13.10 skriveøvelse redegøelse for 1960erne TK.docx Guide til henvisninger til større skriftlige opgaver.docx danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/gallup-1968-danskernes-holdning-til-studenteroproeret/ Guide til litteraturliste.docx Guide til litteraturliste screencast.mp4 Guide til henvisninger Screencast.mp4 Sætninger DHO 2022.docx Redegørelse eksempel.docx Skriveopgave diskussion miljøbevægelser nutidsperskektivering (1).docx Vi læser en tekst på klassen. Medbring Grundbog til Danmarkshistorien:-) Arbejd med talepapir DHO metode_Arbejdsark TK historie.docx DHO - den mundtlige årsprøve TK husk materialet.docx
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forudsætninger for det moderne samfund Forløbet er en synkron gennemgangen af industrialiseringsprocessen opståen, forudsætninger og konsekvenser i hhv. England og Danmark herunder hvordan ændringer i landbruget er forudsætning for industrialiseringen. Desuden arbejdes med de demografiske konsekvenser, der følger i kølvandet på industrialiseringen. I forlængelse heraf inddrages andelsbevægelsens opståen samt etableringen af en fagbevægelse. Endvidere er indførelsen af demokrati i Danmark også berørt kort.
Indhold	Kernestof: Årslev bymark - før og efter udskiftningen.pdf Verden før 1914.pdf Læs C-J Bryld "Verden før 1914", Systime, 2008 (dokumentet er vedhæftet): side 242-245 - spring de lysegrønne kasser over - med fokus på: Befolkningstal i Europa og USA 1750-1910.doc Industriens vækst i Europa 1781-1913.doc Om jernindustrien i England.doc Produktion af råjern 1781-1914.doc Vi samler op på sidste lektion med fokus på landbrugsrevolutionen, befolkningstilvækst, urbanisering og mekanisering. Miniforedrag - Landboreformerne Læs Verden før 1914, s. 246-252 Arbejdselv 2.d Industrialiseringen - begyndelse.docx Sammen arbejder vi med at definere forskellen på merkantilisme og (den økonomiske) liberalisme (udbud vs. efterspørgsel) samt hvorfor liberalismen spiller en rolle i industrialiseringsprocessen. Verden før 1914, s. 252-256 Derpå læses: Vi samler op på arbejd-selv-lektionen:-) Vi genlæser i denne forbindelse vores oversigt over forskellige historieopfattelser/historiesyn. Læs Verden før 1914,s . 256-259. Vi arbejder med Marxisme, Weber og Rostow på klassen. I må godt springe de små tekstbokse over:-) Forskellige historiesyn fra Vollmond.pdf Befolkning i udvalgte storbyer og gennemsnitlig levealder i by og på land.docx På lektionen arbejder vi dels med vedlagte statistik, dels sammenligner vi de to kilders opfattelse af den engelske industrialisering og dens baggrund. Afslutningsvist arbejder vi med at opstille problemstillinger i forlængelse af de to kilder. Læs vedlagte kilde af F. Crouzet. I skal kunne forklare hans syn på industrialiseringen af England. Overvej desuden hvilket historiesyn (jvf. sidste lektion) han kan siges at have. Skimlæs derefter den vedhæftede artikel og den udleverede kopi "Den p Francois Crouzet om Englands industrielle gennembrud (1967).doc Den protestantiske slack og kapitalismens ånd - Mediearkiv - Infomedia DEBAT skærm.pdf Karl Popper - Wikipedia, den frie encyklopædi Kapitalismen er ikke en kejser – men vi adlyder den, som om den var det Grundbog til Danmarkshistorien s. 123-139.pdf Grundbog til Danmarkshistorien s. 153-163.pdf Basis og overbygning bourgeoisi \| lex.dk – Den Store Danske Proletariat - Wikipedia, den frie encyklopædi Sammen læser vi Grundbog til Danmarkshistorien, s. 141-142 (Hoveri-reglement) og s. 154-156 Den demografiske transition - Wikipedia, den frie encyklopædi Sammen gennemgår vi landbo-reformerne som forudsætning for industrialiseringen af Danmark. Grundbog til Danmarkshistorien, s. 125-129 Lav en tidslinie over de vigtigste årstal i lektien til i dag. Bemærk at der er flere forskellige perspektiver i dagens tekst så det kan være en fordel at lave mere end én tidslinie. Kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882 I fællesskab arbejdes med konstruktion af tidslinjer over de vigtigste årstal. Grundbog til Danmarkshistorien, s. 129-132 + 157-158 Interaktivt danmarkskort På klassen arbejdes med: På klassen gennemgås Th.Sørensens årsregnskab. Beretning om væverfamiliens liv.pdf C-J Bryld "Verden før 1914", Systime, 2008: side 260-262 Verden før 1914, s. 267-273 (spring billeder og tekstbokse over) Proudhon: Joseph-Pierre Proudhon - Wikipedia, den frie encyklopædi Vi ser resten af Den unge Karl Marx Årsregnskab for 3 arbejderfamilier i Hobro Th Sørensen.pdf Det tyske socialistiske Arbejderpartis Program.doc Sammen arbejder vi med årsagerne til etableringen af fagbevægelsen og i forlængelse heraf: septemberforliget i 1899. Læs Verden før 1914, s. 273-275 med fokus på hvordan og hvorfor der etableres en arbejderbevægelse. Studietur Wien 2d.docx I denne lektion færdiggør I jeres podcasts:-) Aftal gerne en handlingsplan med de andre i gruppen, så I kan afslutte jeres projekt med 20 min. forberedelse + en optagelse. Grundbog til Danmarkshistorien, s. 133-137 Det danske rige Kapitel 1 - Optakten - Historiecenter Dybbøl Banke Orla Lehmanns tale ved Casino-mødet, 20. marts 1848 Vi hører de sidste podkasts og begynder på demokratiseringen af DK. Jeg har valgt at undlade at give jer lektier for til denne lektion. Vi læser siderne fra "Grundbog til Danmarkshistorien" på klassen. Medbring derfor bogen i dag:-) Fra: www.danmarkshistorien.dk Lehmans tale ved Casino.docx Resolutionerne vedtaget på Casinomødet 20. marts 1848 Petition til Frederik 7. fra Borgerrepræsentationen 20. marts 1848
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Ideen om Amerika Forløbet er diakront og omhandler USA fra uafhængighedserklæringen til nutidens USA. Der er særligt fokus på national identitet, hvor der lægges vægt på tre grundfortællinger om Amerika. Det politiske system og markante begivenheder i amerikansk historie inddrages også i denne sammenhæng.
Indhold	Kernestof: Niels Bjerre-Poulsen USA Historie og identitet alle sider.pdf Læs side 9-18 i Niels Bjerre Poulsen, det første vedhæftede dokument, som intro til forløbet. Spring alle kildebokse over. Lektien svarer til ca. 6 sider, når I trækker tekstboksene fra. Vi gennemgår fokusspørgsmålene sammen. Læs kilde 3 på side 12-13 i Niels-Bjerre Poulsen og svar på følgende spørgsmål: Hvordan er den amerikanske nationalkarakter i følge Tocqueville? Fokus: Essenger og Grubb Amerika Amerika.pdf Alle har læst side 9-18 i teksten fra sidste lektion. I arbejder med kilder, og jeg taler med de sidste;-) Afsnit 1) Skimlæs side 56-66, hele kapitel 6, i det vedhæftede: Amerika, Amerika. Det handler om kolonifrigørelse i Engelsk Amerika 1776 i kapitel 6. Der er en del sider, der behandler det politiske system. Sammen læser vi side 20 om Manifest-Destiny. Genlæs afsnittet om Frontier-thesis. Tekst 5 + side 14-17 og det vedhæftede dokument. USA's forfatning - Læs om magtdeling og regering - lex.dk Vi nåede ikke at læse side 20 om Manifest-destiny. Det bliver lektien + en genlæsning af side 56-66 i det vedhæftede dokument, som I lavede tidslinje ud fra. På klassen arbejder vi med uafhængighedserklæringen. Oplysningstidens påvirkning af uafhængighedserklæringen Naturretstænkning \| lex.dk – Dansk litteraturs historie Oplysningstiden 2.d 2023.pptx Vi begynder på Borgerkrigen og Slavespørgsmålet. På klassen læser vi side 87-90 i det vedhæftede materiale Amerika, Amerika, Essenger. Siderne starter med overskriften: Den amerikanske Borgerkrig. POLITIKEN MENER_ Kurs mod diktaturet - Mediearkiv - Infomedia.pdf Den amerikanske borgerkrig_tekst3,5,7.docx Hemmersam og Grubb, Slaveriet og den amerikanske borgerkrig.pdf Amerikanske uafhængighedskrig - Wikipedia, den frie encyklopædi Genlæs side 86-90 i Amerika, Amerika af Essenger, som ligger på de seneste lektioner. På klassen arbejder I med forskellige kilder i et gruppearbejde med udgangspunkt i 3 kilder, der ligger på sidste lektion. Læs side 50-54 i det vedhæftede materiale, "Slaveriet og den amerikanske borgerkrig". I arbejder i matrix-grupper og fremlægger jeres udvalgte tekst. Synet på slaver 2.d 2023-2024 Matrixgrupper.docx BLÅ: A: Emilie, Jacob L, Marie, Andreas, B: Marcus, Christine, Jeanette, Ida, Aben på krudttønden - POV Irish Stereotype \| Illustrating Chinese Exclusion Drømmen om Amerika indvandrene_tekst.docx the chinese question feb 2 1871.jpg Læs den vedhæftede tekst - Drømmen om Amerika. Det er side 28-34 med mange billeder. artikel week fantasyland usa Kurt Andersen.pdf Studietur Wien 2d.docx Join conversation Alle læser materialet fra lektionen i går (I behøver ikke at læse artiklen fra Weekendavisen). Hvordan skriver Hans Rokjær? Læs artiklen fra Weekendavisen, der ligger på lektionen torsdag den 4.1. Repeter forløbet: Ideen om Amerika. I arbejder med en opsamling. Læs side 28-31 i det vedhæftede dokument:-) Udkast til opstilling af kategorier til opsamling af forløbet (Ideen om Amerika).docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Fascisme Hitlers vej til magten
Indhold	Kernestof: www.youtube.com Björn Höcke - Wikipedia, den frie encyklopædi Ideologi - skemaoversigt.docx Höcke or Hitler? - Berlin Policy Journal - Blog Nazistpartiets program 1920.doc Partiprogram-arbejdsark.docx Brug 20 min på at notere ned i repetitionsarket fra sidste lektion. Vi starter på et nyt emne:-) Afsnit Læs side 26+27 i Frederiksen, Peter: Det tredje Rige. Vi arbejder med ideologier i grupper. Identitäre Bewegung Österreich – Wikipedia Punschkrapfen – Wikipedia Peter Frederiksen: Det tredie rige, Systime, 1998-2009; sider: 29-32 Det tredie rige, side 29-35.pdf Ingen lektier Matrixgrupper om ideologier.docx Sammenkobling af alle bidrag til ideologier.docx Repeter sidste lektions indhold:-) Verden efter 1914 CJ Bryld 81-88 94-103.pdf Genlæs siderne fra Det tredje Rige. Husk at medbringe bogen:-) Beskriv den økonomiske og sociale situation i Europa og USA fra 1.verdenskrigs afslutning til 1939. Læs side 81-84 (øverst) - spring afsnittet om Italien over, og fortsæt læsningen fra 89-91. Hvis tiden er til det, fortsætter I med 91-93;-) Model til kildeanalyse 2023 .doc Herbert Spencer - Wikipedia, den frie encyklopædi De lange knives nat - Wikipedia, den frie encyklopædi Ølstuekuppet \| lex.dk – Den Store Danske Kilder til kap.6.pdf Det tredje rige 45-53.pdf Det tredje rige; sider: 45-53 Vi gentager successen fra 6.2. Det er samme lektie. Vi samler op på fremstillingen 45-53 og på jeres arbejde med tabeller. Vi forbereder os på Østrig. Vi gennemgår i fællesskab annekteringen af Østrig i 1938...I får udleveret et par sider, og jeg når Aribert Heim - Wikipedia, den frie encyklopædi 2 overlevede The Photographer of Mauthausen - Wikipedia Wien i anden verdenskrig.pdf Anschluss of Austria 1938: Historical sites then and now På klassen arbejder vi med kapitel 7 og 8 (billedmateriale). Genlæs siderne i kompendiet! Husk også bogen Det tredje rige;-) det tredje tredie rige forloeb kap 8 64 65 - 73.pdf Læs det vedhæftede dokument til lektionen i dag. I fortsætter med gruppearbejdet, som I startede på i går. Billeder nazisme.pptx Billeder - nazisme 2.d 2024.ppt At se en gammel bygning brænde, minder os om, at vi alle skal dø Anna von Sperling.pdf Museumsdirektør_ Nationens sjæl er på spil, når Børsen er truet - Altinget - Alt om politik_ altinget.dk.pdf Vigtige begreber erindringshistorie.pdf Medbring bogen Det tredje Rige. Vi læser på klassen, afslutter emnet og laver en kort evaluering. Sidste lektion i 2.g for det meste af klassen;-) Udkast til opstilling af kategorier til opsamling af forløbet (Fascismen).docx Citat fra Det tredje Rige side 120 ang. anklagen om forbrydelser mod menneskeheden: Sidste lektion i 2.g;-) Vi ser frem mod 3.g og laver en evaluering af dette skoleår. De tyske flytninge.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Sydafrika - apartheids opståen og afvikling?
Indhold	Kernestof: Apartheid i Sydafrika Sydafrika - historie \| lex.dk – Den Store Danske I grupper laver I en tidslinie med fokus på tiden fra europæernes ankomst i Sydafrika over indførelsen af apartheid og frem til afskaffelsen af apartheid. Ingen lektier:-) Gorm Gunnarson Sydafrikas historie, s. 28-49.pdf Læs herefter vedhæftede kilde s. 101-103 - gør som I ville gøre med den, hvis I fik den til eksamen. Kilder Sydafrika.pdf Gorm Gunnarsen, s. 18-28 Gorm Gunnarson Sydafrikas historie, s. 18-27.pdf Gorm Gunnarson, s. 29-34 Afsnit I fællesskab arbejdes med apartheid-systemet etablering, konsolidering (herunder de formelle rammer), modstanden mod apartheid samt de vigtigste aktører i disse processer. Desuden berører vi Sharpville-massakren. Genlæs teksten fra i mandags. Vi arbejder med kilden fra sidste lektion, da vi brugte tiden på at se det grønne bord. Læs kilde 34 uddrag af Henrik Verwoerds tale og foretag en kildeanalyse. bantustans \| lex.dk – Den Store Danske Læs Gorm Gunnarson, s. 29-34, hvor du fokuserer på udviklingen i modstanden mod apartheid. Sammen arbejder vi med ibid. s, 116-117, kilde 59-60 Harry Mashabela og Steve Biko Læs kilde 59 af Harry Mashabela, så du på klassen kan sammenligne med kilde 60, som vi læste sidste gang. Læs s. 35-41 i G. Gunnarsen "Sydafrika" Undersøg, hvordan det er gået i Sydafrika siden afskaffelsen af apartheid. Vejen til Det ny Sydafrika G. Gunnarson 40-48.pptx Repetér forløbet:-) Vi samler op, som vi plejer i overbliksskemaet. Udkast til opstilling af kategorier til opsamling af forløbet (Sydafrika - apartheid).docx Life expectancy in Europe
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Kold krig og globalisering
Indhold	Kernestof: Grundbog til historie Kold krig til globalisering.pdf Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig - Wikipedia, den frie encyklopædi Under læsning: hvordan ser magtforholdene mellem landene ud efter 2.verdenskrig, og hvilke konflikter under Jalta og Potsdam skaber grobund for den kolde krig? Vi forsøger i fællesskab i fælleskab at opridse situationen efter 2. verdenskrig. Vi læser side 16-21 i det vedhæftede materiale. Med al den snak om "jerntæppe", der har været i medierne læser vi dernæst den legendariske "jerntæppetale" af Churchill Stalins svar på Churchills jerntæppetale.doc Læs baggrund for Truman-doktrinen side 22-23. Det er ganske kort;-) På klassen læser vi kilden. Trumandoktrinen erklæres 1947.doc Trumandoktrinen erklæres 1947 med noter.docx Det lange telegram - Wikipedia, den frie encyklopædi George F. Kennan - Wikipedia, den frie encyklopædi USA vs USSR Fight! The Cold War: Crash Course World History #39 Afsnit Inden vi behandler Cuba-krisen vender vi kort Berlin som barometer for den kolde krigs spændingsniveau. I den forbindelse ser og læser vi på klassen Kennedys tale i Berlin 26.juni 1963. (Læs s. 75-77 i Grundbog til historie som lektie) Ich bin ein Berliner Speech 1963 < John Fitzgerald Kennedy < Presidents < American History From Revolution To Reconstruction and beyond Ich bin ein Berliner-talen John F. Kennedy"s speech in Berlin Vi prøver igen;-) Læs s. 24-25 og 75-77 i Grundbog til historie. Materialet ligger stadig på lektionen den 27.9, hvis du ikke har den fysiske bog. Læs s. 24-25 og 75-77 i Grundbog til historie Foretag en kildeanalyse af Ich bin ein Berliner-kilden, der ligger på sidste lektion. Vi taler om Kennedys præsidentperiode, der peger frem mod valget på mandag. Cuba - Wikipedia, den frie encyklopædi Alle læser kilde 16 i Grundbog til historie, 85-89. Læg mærke til de forskellige handlemuligheder, som der fremgår i kilden. Kenneth O"Donnell - Wikipedia Cubakrisen 13 days, Thirteen Days.docx Læs om hovedpersonerne i Thirteen Days: Læs om personerne fra sidste lektion. Vi ser videre på filmen og vender kort valget i USA + den flerfaglige uge. Danmark i nyeste tid.pdf Læs til denne lektion de sider, der forsøger at skabe et overblik over Danmarks udenrigspolitik, side 59-65. Læg mærke til begrebet "tilpasning" og "aktivisme". Hvordan kan vi anvende begreberne brud og kontinuitet i denne sammenhæng? Grundbog til Danmarkshistorien velfærdsstaten 1945-1973.pdf Danmark under den kolde krig Kildetekst 62 Oversigt over kilder til DK under den kolde krig Læs resten af fremstillingen: Danmark i nyeste tid. Skimlæs overskrifterne på kilderne i Oversigt over kilder til DK under den kolde krig, som ligger på lektionen i går. Projektarbejde Flerfaglig uge 46 RL og TK Dansk udenrigspolitik 3.d.pptx OBS: DEADLINE FOR AFLEVERING AF PP PÅ LECTIO: 9:55 TIL RL + TK Vi ser resten af Thirteen Days og arbejder videre med den kolde krig;-) levn eller beretning1.html Krigsbilleder fra Vietnam:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Antikke styreformer
Indhold	Kernestof: Vi samler op på sidste lektion, genlæs side 21-27;-) På klassen arbejder vi med Perikles' gravtale... Perikles´gravtale spørgsmål til gruppearbejde.docx Thukydid Perikles' gravtale.pdf Læs Perikles´gravtale fra afsnit 37 til og med afsnit 40. På klassen får I tid til at besvare spørgsmål. Ciceros valgkamp Quintus .doc Grækenland - et overblik Perikles 3.d 2025.pptx Roms politiske system: læs Verden før 1914 s. 39-47 Verden før 1914 s 37-57.pdf Vi samler op på arbejd-selv-lektionen. Sammensætning af den romerske befolkning social status Ancient Rome Infographics udklip.docx De puniske krige Ancient Rome Infographics TK.pdf Rettigheder og socialklasser i romerriget Ancient Rome Infographics TK.pdf Roms udvikling inkl. oversigt over rettigheder Ancient Rome Infographics TK.pdf Kvinder og slaver Ancient Rome Infographics TK.pdf Ceterum censeo Carthaginem esse delendam - Wikipedia, den frie encyklopædi I forhold til Jeanettes spørgsmål: Valget af konsul-embedet er en kompliceret proces, som afhænger af din formue (censor-embedet). Generelt er der en overvægt af gamle, rige mænd, der bestemmer. Se nærmere her: cursushonorum.htm Genlæs siderne 47-52 og repetér embedsmændenes funktioner. Cursus honorum er ranglisten. De laveste er kvæstorer og øverste censorer. Du kunne ikke blive censor eller konsul, hvis du ikke har varetaget andre embeder først.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Forløb#9
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Forløb#8
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb