Holdet 2022 HI/e - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - Å

Holdet 2022 HI/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Å - Ronni skemalægning skabelon 24/25
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Hans-Christian Poulsen
Hold	2022 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Renæssancen: videnskab, menneskesyn, opdagelser
Titel 2	Vikingetid
Titel 3	Forudsætninger for det moderne samfund
Titel 4	Middelalderen: feudalisme og korstoge
Titel 5	USA: Myte og identitet
Titel 6	Imperialismen
Titel 7	Fascismen
Titel 8	Antikkens styreformer
Titel 9	Kold krig til globalisering
Titel 10	Apartheid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Renæssancen: videnskab, menneskesyn, opdagelser Forløbet arbejde med renæssancens opståen, menneskesyn, nye verdensbillede og videnskab samt opdagelsesrejserne og det deraf følgende kulturmøde
Indhold	Kernestof: Læs s. 124-126 i vedhæftede pdf. Sammen læser vi Pico della Mirandola "Om menneskets værdighed" John af Salisbury om mennesket.doc Model til kildeanalyse.doc Verden før 1914 - renæssancen s. 124-132.pdf Skabt til at skabe - videnskab + verdensbilleder fra opdagelserne.pdf Læs Verden før 1914, s. 129-132 + 133 (altså afsnittet om humanisterne på s. 133) Sammen læser vi "Verden før 1914", s. 166-171 Sammen læser vi "Opdagelserne", s. 32-33 opdagelserne med verdenskort verdensbillede.ppt Sørg for at være klar til at gennemgå Picco Della Mirandolla' "Om menneskets værdighed" som I arbejdede med i sidste lektion. Opdagelsesrejserne.pptx Opdagelserne s. 12-16 Tegning fra Klodshans.pdf Sammen læser vi uddrag af Santangel-brevet, Opdagelserne s. 35-36 med fokus på Columbus' beskrivelse af de indfødte. opdagelserne.pdf Læs s. 171-178 i Verden før 1914 s. 166-178.pdf Sammen gennemgår vi lektien. I skal efter læsning kunne sige noget om: Sammen læser Opdagelserne, s. 32 (Sem, Kam og Jafret), inden vi læser Søren Mørch og Mogens G. Stryhn om den europæiske civilisation, Opdagelserne s. 8-10. Læs Opdagelserne, s. 46-49 Sammen gennemgår vi De la Vegas resume af retssagen i Valladolid samt hans præsentation af Sepulvedas argumentation under denne. Læs side 8-10 i vedlagte pdf. Lav en kildekritisk analyse af De la Vegas resume. Vær særligt opmærksom på at afkode hans tendens. Gør rede for hvilket syn på indianerne, der kommer til udtryk hos hhv. De la Vega, Las Casas og Sepulveda. Prøv at placere deres forskellige synspunkt Kulturmøder i dansk kolonihistorie.pdf På klassen læses s. 176-178 med fokus på koloniseringen af Nordamerika Verden før 1914, s. 172-176 Tv-serien: Historien om Danmark reformationen i DK Vi gennemgår sammen grundbogsstoffet med vægt på Luthers opgør med den katolske kirke. Øvrigt indhold detaljer Læs side 134-138 Verden før 1914. Machiavelli.pptx K. Michelsen "Politisk filosofi", s. 28-33 Afsnit Læs den vedhæftede tekst af Machiavelli. Vi laver en oversigt over centrale begreber, personer, begivenheder, årstal og generelle karakteristika og årsagssammenhænge i forbindelse med forløbet om renæssancen. Dette bruger vi som udgangspunkt for opstilling af problemstillinger i forlængelse Sammen læser vi Blom, Mads m.fl. red. - Vinkler på vikingetiden, s. 15-22, 24-26, 28.pdf Blom, Mads m.fl. red. - Vinkler på vikingetiden, s. 15-22, 24-26, 28.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Vikingetid
Indhold	Kernestof: ppt Vikingetidens samfund.pptx Læs Blom, Mads m.fl. red. - Vinkler på vikingetiden, s. 15-22, 24-26, 28.pdf Kilde Lindisfarne.docx Sørg for at jeres oversigt over renæssance-forløbet er færdig. Beskriv hvad, hvorfor, hvordan vikingerne tager på togter og hvilken betydning dette har for vikingetidens samfund. Læs M. Blom Vinkler på vikingetiden, s. 29-36 og 38-40 + 43 Blom, Mads m.fl. red. - Vinkler på vikingetiden, s. 29-43.pdf Sammen samler vi op på sidste lektions arbejde om vikingerne. 1. Intro-snak om erfaringer med fake news.2. Definitioner af begreber ud fra læselektien samt hvordan man spotter fake news.3. Udvidelse med "deepfakes" ud fra en 7-minutters Youtube video.4. Udvidelse med konspirationsteorier: Pizzagate 5. Kort eva Læs vedlagte med fokus på hvordan man spotter fake news Digital dannelseslektion.pptx Rigsdannelsen: "Danmark" og "danerne" Harald Blåtand og Jelling-monumenterne (2) Broer, ringborge og Dannevirke Miniforedrag - Danmarks oprindelse Kongemagten - fra Jellingsten til enevælde, 800-1849 Læs s. 42-44 i Vores Danmarkshistorie Når vi har gennemgået dagens lektie, læser I nedenstående links om "Rigsdannelsen", "Harald Blåtand og Jellingemonumenter" samt "Broer, ringeborge og Danevirke". På denne baggrund skal I producere et PowerPoint med en kort præsentation af hvornår, hv På klasser arbejder vi med remediering af Rigs Vandring. Dette betyder, at I skal lave en gengivelse af Rigs vandring i et andet medie, hvilket denne gang er en film. I skal med andre ord i grupper lave en lille video, der illustrere historien i Rig Rigs vandring.docx Læs "Vores Danmarkshistorie", P. Frederiksen, s. 39-41. The Vikings! - Crash Course World History 224 Sammen laver vi en kildeanalyse af den vedhæftede kilde. Læs "Vores Danmarkshistorie", s. 27-29 (spring kilde 1 og kilde 2 over) The Norse Pantheon: Crash Course World Mythology #10 Læseopskrift historie elever.docx I dages lektion skal vi: Fil:Åby-Krucifiks.jpg - Wikipedia, den frie encyklopædi Hvis man har lyst til at læse lidt mere om den nordiske religion er her et udmærket afsnit: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/nordisk-mytologi/ Blom, Mads m.fl. red. - Vinkler på vikingetiden, s. 83-90.pdf I dages lektion skal I: Politiken d. 4.08-2011 Harald Blåtands betydning er overdrevet.docx Berlingske d. 25.07- 2012 Arkæologer Vi blev kristne lang tid før Blåtand.docx Blom, Mads m.fl. red. - Vinkler på vikingetiden, s. 87-90.pdf Sammen ser vi afsnittet om Vikingetiden - Historien om Danmark: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565 Vikingetid og historiebrug.pptx DHO præsentation.pptx Politiken d 17.02.2018 Vikingen til melodigrandprix var godt nok en helgen fra 1100-tallet.docx Fra Game of Thrones til Grand Prix: Derfor vil alle være vikinger lige nu Hør vindersangen: Danmarks nye Grand Prix-håb Rasmussen synger "Higher Ground" Higher Ground tekst.docx På klassen arbejder vi med forskellige former for historiebrug, herunder hvordan vikingetiden er brugt på forskellige måder; i den forbindelse hører/læser vi vedhæftede sang. Hvis der er tid læses de tre vedhæftede artikler om synet på og brugen af v Blom, Mads m.fl. red. - Vinkler på vikingetiden, s. 104-111.pdf Samfundet og dets grupper Afsnit Sammen læser vi et uddrag af Jyske lovs fortale. Opsætning af Word til større opgaver.pptx Om at skrive opgaver i Word redigeret 04.04.22.docx Højmiddelalderen, 1050-1340 Kongerigets politiske udvikling Jyske Lovs fortale, marts 1241 På klassen arbejdes med at definere nedenstående begreber samt at forbinde dem: Læs Overblik og sammenhæng s. 11-12, 17-19 og Danmark i verden, s. 26-29 + 38-39 Danmark i verden.pdf Tv-serien: Historien om Danmark Danmark i Europa s. 35-63.pdf Sammen læser vi vedlagte tekst (Danmark i Europa, s. 35-63). Beskriv samfundets opbygning, de forskellige befolkningsgrupper samt magtkampen mellem kongen, kirken og adlen. Brug gerne arbejdsspørgsmålene bagerst i dokumentet. Begrebspar Humaniora.pptx Basismodel.pptx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forudsætninger for det moderne samfund Forløbet er en synkron gennemgangen af industrialiseringsprocessen opståen, forudsætninger og konsekvenser i hhv. England og Danmark herunder hvordan ændringer i landbruget er forudsætning for industrialiseringen. Desuden arbejdes med de demografiske konsekvenser, der følger i kølvandet på industrialiseringen. I forlængelse heraf inddrages andelsbevægelsens opståen samt etableringen af en fagbevægelse. Endvidere er indførelsen af demokrati i Danmark også berørt kort.
Indhold	Kernestof: Årslev bymark - før og efter udskiftningen.pdf Sammen læser vi C-J Bryld "Verden før 1914", Systime, 2008: side 242-245 med fokus på: Verden før 1914.pdf Befolkningstal i Europa og USA 1750-1910.doc Industriens vækst i Europa 1781-1913.doc Om jernindustrien i England.doc Produktion af råjern 1781-1914.doc Befolkning i nogle storbyer og gennemsnitlig levealder i by og på landet.docx Verden før 1914, s. 246-252 (der er mange billeder) Verden før 1914,s . 256-259 Derpå læses: Verden før 1914, s. 252-256 Sammen læser vi Grundbog til Danmarkshistorien, s. 141-142 (Hoveri-reglement) og s. 154-156 Frihedsstøtten - Wikipedia, den frie encyklopædi Grundbog til Danmarkshistorien s. 153-163.pdf Grundbog til Danmarkshistorien, s. 125-129 Grundbog til Danmarkshistorien s. 123-139.pdf Kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882 I fællesskab arbejdes med konstruktion af en tidslinier over de vigtigste årstal. Grundbog til Danmarkshistorien, s. 129-132 + 157-158 På klassen gennemgås Th.Sørensens årsregnskab. Beretning om væverfamiliens liv.pdf C-J Bryld "Verden før 1914", Systime, 2008: side 260-262 Verden før 1914, s. 267-273 (spring billeder og tekstbokse over) På klassen arbejdes med: I får ca. 60 min til færdiggørelse af jeres produktion - og så ser vi dem de sidste 30min Det tyske socialistiske Arbejderpartis Program.doc Suspekt Proletar Tobias Rahim – Feberdrømmer Xx Dubai Læs Verden før 1914, s. 273-280 med fokus på hvordan og hvorfor der etableres en arbejderbevægelse. Sammen arbejder vi med årsagerne til etableringen af fagbevægelsen og i forlængelse heraf: septemberforliget i 1899. Vi laver en analyse Proletar og Feberdrømmer Læs Det tyske socialistiske Arbejderpartis Program.doc Petition til Frederik 7. fra Borgerrepræsentationen 20. marts 1848 Resolutionerne vedtaget på Casinomødet 20. marts 1848 Lehmans tale ved Casino.docx Demokratiets indførelse i Danmark.pptx I skal arbejde selv i denne lektion. Start med at lave en oversigt over årsagerne til demokratiets indførelse i Danmark. Her skal I bl.a. komme ind på situationen i Slesvig og Holsten, betydningen af nationalisme (samme sprog, historie og kultur) og Læs s. 123-125 + 133-137 i Grundbog til Danmarkshistorien med fokus på overgangen fra enevælde til demokrati i Danmark. Oplysningstiden.pptx Historien om Danmark - afsnittet om Grundloven: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572 Grundlovskampen, demokrati og stemmeret, 1848-1849 1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F"er" I grupper laves en oversigt over forløbet (både industrialisering i England/Danmark og indførelsen af demokrati i Danmark).
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Middelalderen: feudalisme og korstoge I dette forløb er der arbejdet med middelalderens samfundsstruktur, og hvordan det feudale system fungerede. Der er desuden arbejdet med kirkens betydning i middelalderen, og hvordan relationen er mellem kongen og kirken. I forlængelse heraf er korstogene og deres opstart kort berørt.
Indhold	Kernestof: Verden før 1914 74-80.docx de 3 stænder - billede.doc John af Salisbury om mennesket.doc Biskop Fulbert om vasallens pligter.doc Vi arbejder indledningsvist med periodisering af middelalderen før vi undersøger feudalismen nærmere. Skriv 3 stikord (under Elevfeedback) om middelalderen med udgangspunkt i dagens lektie S. Emkjær m.fl. Verdenshistorisk oversigt, Systime s. 23-28.pdf I skal lave en podcast udformet som et interview mellem journalisten Vagn Asall og den kendte middelalder-ekspert Lars Ensherre. Thomas Aquinas om kongen.doc Franciskanernes ordensregel.doc Innoncens III Månen og solen + Unam Sanctam (Kirkens to sværd) af Bonifacius VIII fra J. Thieidicke Europa i støbeskeen Pantheon.pdf Undersøg følgende munkeordener og skiv stikord til hver af dem: Bryld Verden før 1914 s 80-83 og 87-89.pdf Urban d 2 kalder til korstog 1095.doc Urban II's tale i Clermont - spørgsmålsark.docx https://nordjyskemuseer.dk/gaa-selv-byvandring-middelalderens-aalborg/ Læs L.P. Visti Hansen "Korstog. Ide og Virkelighed", s. 7-12 Sammen laver vi en kildekritisk gennemgang af Urban II's opfordring til korstog. Derpå laver vi en indholdsanalyse med anvendelse af termerne for korstog og hellig krig (jvf. nedenstående) The Crusades - Pilgrimage or Holy War?: Crash Course World History #15 Lars Peter Visti Hansen Korstoge Idé og virkelighed s. 47-55.pdf Vær klar til at fremføre/fremvise jeres omskrivning af Urban II's opfordring til korstog Barbarossa brev til Saladin.pdf Araber om frankisk lægekunst.doc På klassen læses de to vedlagte tekster; der laves en kildeanalyse og en indholdsanalyse med henblik på en beskrivelse af kulturmødet. S knudsen og K B Danielsen Middelalderen Systime 2011, side 155-160.pdf Læs s. 47-49 og 52-54 i vedlagte. Vi afrunder forløbet om middelalderen med en oversigt på 1-2 sider med vigtigste begreber, personer, årstal, begivenheder, årsagssammenhænge og evt. begrebspar. I forlængelse heraf opstilles 2-3 problemstillinger, der kan arbejdes med i relation til
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	USA: Myte og identitet Forløbet beskæftiger sig med grundlæggende forestillinger om USA, såvel amerikanske som ikke-amerikanske. I forbindelse hermed arbejdes med spørgsmålet om, hvorvidt der eksisterer en særlig amerikansk identitet, hvorunder USA grundlæggelsesmyter (city upon a Hill, Frontier-thesis, Manifest Destiny og relationen mellem USA og Europa) behandles med inddragelse af oplysningstidens politiske idealer. Derudover arbejdes der med borgerkrigens årsager.
Indhold	Kernestof: Rammstein - Amerika (Official Video) Herefter skal I læse tekst 3, s. 12-13 af Alexis de Tocqueville med henblik på at undersøge hvordan han beskriver den amerikanske identitet. Sammenlign dette med hvad I netop har læst samt jeres egen opfattelse af Amerika Læs Niels Bjerre-Poulsen "USA. Historie og identitet", Systime, 2010, s. 9-18 (dog ikke kildeteksterne). I skal kunne: Niels Bjerre-Poulsen USA Historie og identitet.pdf Grubb. U m.fl. "Amerika Amerika", 43-49 Sammen læses N.Bjerre-Poulsen, s 20 Essenger og Grubb Amerika Amerika.pdf På klassen repeteres arbejdet fra sidste lektion: Herefter skal I læse tekst 4, s. 13-14 af H.P.C Hansen med henblik på at undersøge hvordan han beskriver den amerikanske identitet. Sammenlign dette med hvad I netop har læst samt jeres egen opfattelse af Amerika Amerika, Amerika, s. 56-66 Hvis der er tid læses sammen uddrag af uafhængighedserklæringen, s. 17-19 i A. Ahle "Den amerikanske borgerkrig" Herefter skal I læse tekst 3, s. 12-13 (Niels Bjerre Poulsen)af Alexis de Tocqueville med henblik på at undersøge hvordan han beskriver den amerikanske identitet. Sammenlign dette med hvad I netop har læst samt jeres egen opfattelse af Amerika Læs: Verden før 1914, s. 192-199 (spring billeder og tekstbokse over) Oplysningstiden.pptx Verden før 1914, s. 192-199.pdf Læs herefter A.Ahle, "Den amerikanske borgerkrig", s. 17-19 med fokus på: På klassen undersøges følgende med henblik på betydningen for borgerkrigens udbrud: Læs "Amerika. Amerika", s. 87-90 (Fra afsnittet "Den amerikanske borgerkrig 1861-65" til "USA's ekspansion og "the frontier")+Grubb & Hemmersam ”Slaveriet og den amerikanske borgerkrig”, s. 50-54. Hemmersam og Grubb, Slaveriet og den amerikanske borgerkrig.pdf I skal lave en kildeanalyse af ovennævnte kilde, og I skal lave en indholdsanalyse, hvor I fokuserer på de elementer i kilden, der kan siges at være årsager til borgerkrigen i USA (slavespørgsmålet, forholdet mellem staterne og unionen mv.). Find ger Afsnit Læs Lincolns tiltrædelsestale s. 56-58 i Hemmersam og Grubb, Slaveriet og den amerikanske borgerkrig.pdf I grupper undersøges hvem følgende personer er: Vi ser filmen færdig. Herudover laves en tidslinie over de vigtigste begivenheder (op til og) i den amerikanske borgerkrig; brug for eksempel: https://faktalink.dk/titelliste/den-amerikanske-borgerkrig og https://denstoredanske.lex.dk/Den_Amerikanske Lektionen bruges til at lave en afrunding af forløbet: vigtigste begreber, begivenheder, årstal, personer, årsagssammenhænge og evt. begrebspar. I forlængelse heraf opstilles 2-3 historiske problemstillinger, der kunne være relevante i forhold til fo Overvej hjemme hvilket historiesyn filmen om Lincoln er baseret på
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Imperialismen Der er i dette forløb arbejdet med imperialismens baggrund og årsager, og i særlig grad med det civilisatoriske projekt som drivkraft for imperialismen.
Indhold	Kernestof: WW1 Uncut Origins 7 Rap Battle Imperialism: Crash Course World History #35 U Grubb m.fl. Overblik imperialismen.pdf Derpå læser vi C. Dilke "Et større England", (fra Skovgaard Nielsen: "Imperialismen" med henblik på forholdet mellem nationalisme og imperialisme. Hvad er forskellen på formel og uformel imperialisme? Imperialisme - Wikipedia, den frie encyklopædi U. Grubb m.fl. "Overblik", s. 138-140 + 141-143 Model til kildeanalyse.doc På klassen læser vi sammen: J. Ferry ”Forsvar for den franske imperialisme”, ibid. 215-216 B. Holten ”Fokus II. Fra oplysningstid til Europæisk integration”, s. 197-202 (vedlagt) Fokus Kernestof i historie 2 s 197-202 + Jules Ferry (Imperialismen).pdf På klassen læses s. 62-68 i nedenstående: Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien Læs s. 37-40 i Verden efter 1914 B von Bülow Tysklands plads i solen.pdf På klassen arbejdes først med at formulere spørgsmål til grundbogsteksten; dernæst arbejdes med B. von Bülow "Tysklands plads i solen" Vollmond & Smitt ”Verdenshistorie 2”, L&R, s. 81-85 Vollmond & Smitt Verdenshistorie 2 s 78-91 + Hvid mands byrde.pdf Sammen læser vi R. Kiplings "Hvid mands byrde" med fokus på opfattelsen af de indfødte og de imperialistiske magters syn på egen rolle i forhold til de indfødte. Pears soap.jpg https://issuu.com/lr-undervisning/docs/verdenshistorie_2/100 Pears soap II.jpg Vollmond & Smitt ”Verdenshistorie 2”, L&R, s. 78-80 Sammen gennemgår vi udover over reklamerne fra Pears Soap de to billeder på hhv. s. 80 og 81 i Verdenshistorie 2 (Vollmond & Smith). Skovgaard Nielsen Imperialismen 1870-1914 inkl. kilder.pdf På klassen arbejdes i par med redegørelser for de forskellige imperialisme-teorier: Lenin, Schumpeter, Kennedy og Said. Bang m.fl. ”Imperier fra oldtid til nutid”, Columbus, s. 18-20 Bang mfl Imperier fra oldtid til nutid s 18-20 + 36 (imperialismeteori og Doyle).pdf Rudd-koncessionen Lobengulas brev og Victorias svar (Grundbog til historie).pdf På klassen arbejder vi med: I grupper skal I lave en fiktiv samtale mellem Lobengula og dronning Victoria. I skal bruge de vedlagte tekster (Rudd-koncessionen, Lobengulas brev og Victoria svar), idet I inddrager citater fra teksten som en del af jeres samtale mellem de to. Samt Læs Vollmond & Smitt ”Verdenshistorie 2”, L&R, s. 87 + Skovgaard Nielsen ”Imperialismen”, sp. 23-27 Vedlagt: Skovgaard Nielsen Imperialismen 1870-1914 inkl. kilder.pdf Vi laver afrunding af forløbet om imperialismen. Noter vigtigste karakteristika for perioden, årsagssammenhænge personer, årstal, begivenheder, mulige begrebspar. Noter også gerne kilder med kort angivelse af indhold og vigtigste pointer. Afslutningv
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Fascismen Hovedvægten i dette forløb er på den fascistiske ideologi i Italien, men med et udblik til Tyskland, herunder hvordan den kommer til udtryk i anvendelsen af propaganda. Der er også arbejdet med fascismens vej til magten og betydning af økonomiske og sociale vilkår i forbindelse med politisk radikalisering.
Indhold	Kernestof: Ideologi - skemaoversigt.docx Italiens historie J Skov & M Thrane Lassen.pdf Læs først "Verden efter 1914", s. 85-88; læs dernæst "Italiens historie" s. 81-84 Sammen læser vi "Italiens historie", s. 84-89 og "Italiens historie", s. 109-110 (Mussolinis tale i det italienske parlament 3.1 1925) C.J. Bryld "Verden efter 1914", s. 81-85 Verden efter 1914 CJ Bryld 81-88 94-103.pdf Italiens historie, 91-96 Mussolini Om Fascismen K Mazanti Sørensen De politiske ideologier.pdf Sammen læser vi Mussolini: Fascismens doktrin i K. Mazanti Sørensen ”De politiske ideologier”, s. 68-70 Læs "Italiens historie", s. 84-89 og "Italiens historie", s. 109-110 (Mussolinis tale i det italienske parlament 3.1 1925). Vær klar til at gennemgå kilden. Læs Italiens historie, 91-96 Nazistpartiets program 1920.doc "Verden efter 1914," s. 100-103 Verden efter 1914, 94-99 I grupper udarbejdes et storyboard, der viser hvordan Hitler og nazisterne kom til magten. Fascistisk propaganda.pptx Der Hitler-Grus m.m..ppt I grupper skal I arbejde med et selvvalgt uddrag af en propagandafilm; det kan være Olympia, Den evige jøde eller Jøden Süss.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Antikkens styreformer Med udgangspunkt i en kort gennemgang af det athenske demokrati og dets forudsætninger er der fokuseret på det romerske politiske system med særlig vægt på overgangen fra republik til kejserdømme eksemplificeret ved Cæsar og Augustus
Indhold	Kernestof: Om Athens demokrati - Perikles.doc Verden før 1914 s 37-57.pdf Antikkens samfund Antikkens samfund skema.docx Overblik side 21-28.pdf Verden før 1914, s. 19-23 læses på klassen. I grupper arbejdes med: Grækenland - et overblik.pptx Verden før 1914, s. 12-18 C J Bryld Verden før 1914.pdf Romulus og Remus - Wikipedia, den frie encyklopædi Smit og Vollmond Verdens historie 1.pdf Ciceros valgkamp.doc Verdenshistorie I (Vollmond), s. 29-34 + Verden før 1914 s. 37-41 Verden før 1914, s. 40-42 Vi opsummerer det politiske system, og arbejder med forholdet mellem patricier og plebejere samt patron-klient-forholdet. Retssagen mod Sextus Roscius (1).doc Timewatch - Murder in Rome - video Dailymotion Verdenshistorie I, s. 38-41 + Verden før 1914, s. 42-47 På klassen arbejdes med: Undersøg hvad sagen mod Sextus Roscius gik ud på. Undersøg i samme forbindelse hvilken rolle Cicero og Sulla spillede i denne sag samt hvilken betydning den fik for Cicero. Sagen mod Sextus Roscius.docx sammen læser vi Verden før 1914, s. 51-52 Julius Cæsar - Wikipedia, den frie encyklopædi The Roman Empire. Or Republic. Or...Which Was It?: Crash Course World History #10 De bello gallico[1].pdf Handelsruter romerriget Ancient Rome Infographics.pdf Sammensætning af den romerske befolkning social status Ancient Rome Infographics.pdf Kvinder og slaver Ancient Rome Infographics.pdf Romerske legioner Ancient Rome Infographics.pdf Optimater vs populare Ancient Rome Infographics.pdf Oversigt over kejserne Ancient Rome Infographics.pdf Social struktur paterfamilias Ancient Rome Infographics.pdf Verden før 1914, s. 51-52; Verdenshistorie I, s. 42-44 Videre arbejde med dating-profiler På klassen arbejder vi med forskellige opfattelser af årsagerne til mordet på Cæsar. Herunder også Suetons, Dios og Plutarks tendens. Dvs. der skal laves en grundig kildekritisk analyse, en indholdsanalyse med særligt vægt på opfattelsen af Cæsar, h Verdenshistorie I, s. 34-36 + J. Carlsen "Romerrigets historie", s. 32-33 (Sallust "Om Sulla og det moralske forfald i Rom") https://www.youtube.com/watch?v=oPf27gAup9U J Carlsen Romerrigets historie.pdf Coin, Julius Caesar, Denarius, Rome, , Silver, Crawford:458/1 Mordet på Cæsar.pptx RRC 480/6 Færdiggør arbejdet med dating-profilerne Vi arbejder med forskellige opfattelser af årsagerne til mordet på Cæsar. Herunder også Suetons, Dios og Plutarks tendens. Dvs. der skal laves en grundig kildekritisk analyse, en indholdsanalyse med særligt vægt på opfattelsen af Cæsar, hans mordere På baggrund af lektien og selvstændig Informations- og litteratursøgning skal I lave et storyboard (et "tegnet manuskript") til en film om Octavian/Augustus, hans vej til magten, konsolideringen af magten og hans regeringsperiode. Det forventes at de Verden før 1914, s. 52-54, Verdenshistorie, s. 34-36 + 41-42 Augustus - Wikipedia, den frie encyklopædi På baggrund af lektien og selvstændig Informations- og litteratursøgning skal I lave et storyboard (et "tegnet manuskript") til en film om Octavian/Augustus, hans vej til magten, konsolideringen af magten og hans regeringsperiode https://www.coinarchives.com/a/results.php?search=Caesar+elephant+denarius&s=0&upcoming=0&results=100 Augustus Res Gestae 2.pdf Verden før 1914, s. 52-54, Verdenshistorie, s. 41-42 Augustus \| lex.dk – Den Store Danske S. Scharling ”Augustus. Den første europæer?” s. 36-37 + 41 S Scharling Augustus Den første europæer.pdf På klassen laves en oversigt over de begreber, begivenheder, personer mv. I skal have styr på efter forløbet om antikkens styrerformer. I forlængelse heraf opstilles problemstillinger, der kan besvares ved hjælp af det gennemgåede materiale.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Kold krig til globalisering Med udgangspunkt i situationen efter anden verdenskrig fokuseres der på den kolde krigs begyndelse med afsæt i inddæmningspolitikken, Truman-doktrinen og Marshall-plan. Herefter er foretaget et par punktnedslag omkring Cubakrisen og Berlin-muren samt situationen efter den kolde krigs afslutning og den øgede globalisering.
Indhold	Kernestof: På baggrund af lektien og siderne, der læses på klassen, skal I i grupper konstruere en tidslinie over de vigtigste begivenheder i perioden. Sørg for at notere årstal, begivenheden og forbindelse til andre centrale begivenheder (etabler årsagssammenh Afsnit På klassen læses s. 317-323 Læs Grundbog til historie: Kold krig til globalisering, s.311-317 Danmark i nyeste tid.pdf Basismodel.pptx Hans Hedtoft om NATO-medlemsskab AFR om DK udenrigspol DK udenrigspol - kilder Churchills tale i Fulton, 1945.pdf Churchills tale i Fulton, s. 38 i Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering. "Grundbog til historien. Kold krig til globalisering", s. 16-19 + 21-22 Grundbog til historie Kold krig til globalisering.pdf Sammen læser vi på klassen: Læs Grundbog til historie, s. 22-26 (hele siden) med fokus på: Sørg for at være helt klar til at præsentere jeres projekt. Fukuyama - sprg..docx Fukuyama - Anerkendelse og demokrati.pdf Globaliseringens faser.pptx Sammen arbejder vi med globaliseringsprocessen i perioden fra industrialiseringen til nutiden, men med særlig vægt på tiden efter 1945; her fokuseres bl.a. murens fald i 1989 (og sammenbruddet af USSR - bl.a. med inddragelse af Fukuyamas tese om The P.Roslyng-Jensen m.fl. Overblik. Det 20.århundredes historie s. 167-184.pdf Læs vedlagte uddrag af Huntingtons Civilisationernes sammenstød Fremtiden for Det Arabiske Forår \| Vinder af Historiekonkurrencen 12/13 Spørgsmål til Huntingtons tekst: På klassen læses resten af teksten. Harari 21 ting du bør vide om det 21 årh.pdf Læs frem til side 26 i vedlagte dokument.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Apartheid Omdrejningspunktet i forløbet har været apartheid-systemet opståen, konsolidering og afskaffelse med udgangspunkt i europæernes ankomst til Sydafrika.
Indhold	Kernestof: Kilder Sydafrika.pdf Gorm Gunnarson Sydafrikas historie, s. 5-11.pdf Gorm Gunnarson Sydafrikas historie, s. 12-17.pdf Gorm Gunnarson Sydafrikas historie, s. 18-27.pdf På klassen arbejdes med at stille spørgsmål til, ibid. s. 88, kilde 12, Piet Ritiefs begrundelse for det store Træk - Hvad sker der i Sydafrika i perioden fra ca. 1400-1800? Forbind dette med den udvikling I kender fra den tidligere undervisning G. Gunnarsen, Sydafrikas historie, Gyldendal, 2004, s. 7–17 Læs herefter vedhæftede kilde s. 101-103 - gør som I ville gøre med den hvis I fik den til eksamen. På klassen arbejdes med de ovennævnte spørgsmål med særligt fokus på lovkomplekset, der udgjorde det formelle apartheid system. Gorm Gunnarsen, s. 18-28 Gorm Gunnarson Sydafrikas historie, s. 28-49.pdf Afsnit I fællesskab arbejdes med apartheid-systemet etablering, konsolidering (herunder de formelle rammer), modstanden mod apartheid samt de vigtigste aktører i disse processer. Desuden berører vi Sharpville-massakren. Gorm Gunnarson, s. 29-34
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb