|
Titel
6
|
Magt, medier og demokrati - USA præsidentvalg 2024
Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 10 moduler af 90 minutters varighed. Forløbet omhandler det amerikanske politiske system og præsidentvalget 2024.
I forløbet er der arbejdet med det amerikanske politiske system, herunder magtens tredeling (checks and balances), opbygningen af de centrale politiske institutioner, Kongressen (Senatet og Repræsentanternes Hus), Præsidenten (og hans embede) og Højesteret og disses muligheder for at kontrollere hinanden. Der er arbejdet med det amerikanske valgsystem flertalsvalg i enkeltmandskredse (og valgmandskollegiet) og perspektiveret til forholdstalsvalg. Ift. valg er der desuden arbejdet med sikre stater og svingstater og Gerrymandering, herunder diskussioner af demokratiske udfordringer ved det amerikanske valgsystem. I forlængelse heraf er der arbejdet med de to store amerikanske partier, Demokraterne og Republikanerne, partiernes funktioner og værdier, og den strukturelle og ideologiske forklaring på, at der kun er to store partier i USA (strukturel: winner takes it all, partiernes uvilje til at ændre dette, der ses ved f.eks. gerrymandering. Ideologisk: den klassiske liberalistisk ideologi koblet med den amerikanske drøm). De Republikanske og Demokratiske vælgere er blevet opdelt i vælgertyper, hvor der er arbejdet med disse ift. placering på de politiske akser.
I forlængelse heraf et fokus på vælgeradfærd- og partiadfærd med inddragelse af rational choice teori (Downs), og i forlængelse heraf Morris Fiorinas begreb om pocketbook-voting, og Michigan-modellen. Der er arbejdet med negative partisanship og negative campaigning og hvordan dette kom til udtryk i valgkampen 2024 med inddragelse af kampagnevideoer, nyhedsklip og citater fra hhv. Donald Trump og Kamala Harris. Der blev sat fokus på polarisering, herunder negativ og positiv polarisering, under inddragelse af statistisk materiale og med kobling til konsekvenser af polarisering.
Der blev arbejdet med medier og politisk kommunikation, herunder begreberne medialisering, framing, priming, spin (offensivt, defensivt, proaktivt og reaktivt) og de amerikanske vælgeres tillid til medierne. Der blev desuden arbejdet med demokratiteori, herunder teorierne: elitisme, pluralisme og korporatisme og hvordan disse kommer til udtryk i USA. Forløbet afrundedes med et fokus på sammenhængskraft og tillid under inddragelse af Emile Durkheims begreber om mekanisk og organisk solidaritet, T. H. Marshalls medborgerskabsbegreb og opdeling ml. civile, politiske og sociale rettigheder og Robert Putnams begreber om tillid (generaliseret, partikulær, institutionel) og brobyggende social kapital, herunder analyse af forskellig statistisk materiale om faldende tillid i USA.
Bearbejdet kernestof:
Sociologi
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
-statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
|