Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Å - Ronni skemalægning skabelon 24/25
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lisa Vedsted, Sidse Lynggaard
Hold 2023 SA/c (1c SA, 2c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb samf - Det gode liv
Titel 2 2. Dansk politik
Titel 3 3. Unge i det senmoderne samfund
Titel 4 4. Dansk økonomi
Titel 5 Udfordringer for dansk økonomi
Titel 6 Magt, medier og demokrati

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb samf - Det gode liv

I dette forløb har vi arbejdet med ideen om det gode liv - og hvordan ideologier, velfærdsstat og social arv påvirker individets liv. Vi har undersøgt kerneværdierne i de tre klassiske ideologier. Vi har undersøgt hvad der kendetegner den universelle velfærdsmodel og så har vi undersøgt hvilken rolle social arv, fattigdom og kapitaler spiller ift. at bestemme udfald af forskellige liv.

Kernestoffet

Sociologi
- sociale og kulturelle forskelle.

Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund


Begreber:

Ideologi
Regressiv
Progressiv
Legitimerende
Liberalisme
Kapitalisme
Frihed
"At være sin egen lykkes smed"
Konservatisme
Organisk samfunds-opfattelse
”Gud, konge og fædreland"
Socialisme
Kommunisme
Klassekamp
Arbejdsgiver og lønmodtager
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Issue-voting
Rød blok
Blå blok
Absolut fattigdom
Relativ fattigdom
Medianindkomst
Indkomstmetoden
Afsavnsmetode
Social eksklusion og marginalisering
Kvalitativ data
Kvantitative data
Behovspyramide
Mangelbehov
Vækstbehov
Forsikringsprincip
Skønsprincip
Retsprincip
Overførsler
Serviceydelser
Den universelle velfærdsmodel
Robin Hood-princip
Økonomisk kapital
Social kapital
Kulturel kapital (kropslig, objektiveret og institutionaliseret)
Felt
Habitus
Social mobilitet
Positiv social arv
Negativ social arv
Mønsterbryder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Dansk politik

I dette forløb har er der arbejdet med dansk politik. Vi har taget udgangspunkt i de klassiske ideologier og deres videreudviklinger. Ideologierne har vi koblet på de danske partier, hvor vi har se på forskellige skillelinjer på de fordelings- og værdipolitiske akser. Dertil har vi beskæftiget os med parti- og vælgeradfærd, samt demokrati og forskellige styreformer. Slutteligt har set på hvordan den parlamentariske styringskæde fungerer.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger,
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
Politik
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- kvantitativ og kvalitativ metode

Begreber:
Liberalisme
· Ideologi: sammenhængende ideer omkring hvordan samfundet ser ud (virkelighedsopfattelse) og hvordan man ønsker, at samfundet skal se ud
· Regressiv
· Progressiv
· Legitimerende
· Komparativ metode
· Menneskesyn
· Samfundsopfattelse
· Synet på statens rolle
· Adam Smith
· John Locke
· Frihed
· Ukrænkelige rettigheder
· Mekanisk samfundsopfattelse
· Natvægterstat
· Minimalstat
· Frit marked
o Udbud/efterspørgsel
o Arbejdsgivere
o arbejdstagere
· Den usynlige hånd
· Kapitalisme
· Mennesket er fornuftigt
· Rettigheder
· Pligter
Konservatisme
· Edmund Burke
· Begrænset fornuft
· Forandre for at bevare
· Organisk samfundsopfattelse
· Generationskontrakt
· Samfundsforandringer skal ske langsomt
· Imod revolutioner
· Autoriteter
· Hierarki
· Gud, konge og fædreland
· Sammenhængskraft
· Rettigheder
· Pligter
· Afgrænset rolle til staten
· Markedsøkonomi
· Bevare kulturelle institutioner,
· værdier og tænkemåder må ikke gå tabt
· Staten er afgrænset og afbalanceret
Socialisme
· Karl Marx
· Sociale fællesskaber
· Marxisme
· Interessemodsætninger (arbejdere vs. Arbejdsgivere)
· Kapitalisme
· Organisme
· Profit
· Klassekamp
· Planøkonomi
· Stor stat
· Høj grad af omfordeling
· Afskaffe ejendomsret
· Fælleseje
· Pligt- og rettighedssamfund
· Socialliberalisme
· Socialkonservatisme
· Socialdemokratisme (reformisme)
· Revolutionær socialisme

• John Stewart Mill
• Progressiv
• Menneskesyn
• Samfundsopfattelse
• Synet på statens rolle
• Frihed
• Ukrænkelige rettigheder
• Mekanisk samfundsopfattelse
• Frit marked
o Udbud/efterspørgsel
o Arbejdsgivere
o arbejdstagere
• Det frie marked har indbyggede fejl
• En vis statslig regulering er nødvendig
• Kapitalisme
• Mennesket er fornuftigt
• Rettigheder
• Pligter
Socialkonservatisme (nationalkonservatisme)
• Kritisk overfor den helt frie markedsøkonomi
• Det frie marked har indbyggede fejl
• En vis statslig regulering er nødvendig
• Begrænset fornuft
• Forandre for at bevare
• Organisk samfundsopfattelse
• Generationskontrakt
• Samfundsforandringer skal ske langsomt
• Imod revolutioner
• Autoriteter
• Hierarki
• Gud, konge og fædreland
• Sammenhængskraft (historisk, kulturelt, socialt)
• Rettigheder
• Pligter
• Markedsøkonomi - med visse reguleringer (imod den helt fri liberalistiske model)
• Bevare kulturelle institutioner,
• værdier og tænkemåder må ikke gå tabt
Socialdemokratisme/reformisme
• Sociale fællesskaber
• socialisme
• Interessemodsætninger (arbejdere vs. Arbejdsgivere)
• Kapitalismen og det frie marked skal reguleres via staten
• Organisme
• Klassekamp
• Blandingsøkonomi (markedsregulering)
• Stor stat
• Høj grad af omfordeling
• Pligt- og rettighedssamfund
• Reformer
• Mere lighed
velfærdsstat
• Borgerlig
• Rød-blok
• Blå-blok
• Centrum-venstre
• Centrum-højre
• Fordelingspolitik
○ Højre/venstre
• Værdipolitisk
○ Højre/venstre
• Midterparti
• Regeringsbærende partier
• Regering
• Opposition
• Støttepartier
• Mindretalsregering
• Flertalsregering
• Dows model
• Vælgerne er egoistiske og rationelle
• Politikerne er egoistiske og rationelle
• Stemmemaksimering
• Størst mulig velstand
• Ideologisk profil
• Molins model
• Faktorer
○ Ydre
○ Ideologi
○ Kernegruppers interesser
○ Interessefaktor
○ Strategi
○ Opinionsfaktor (popularitet/kontinuitet)
○ Parlamentarisk faktor
○ Personfaktor
○ troværdighed
• Valgret
• Folketingsvalg
• Regions-og kommunalvalg
• Europaparlamentsvalg
• Folkeafstemninger
• Kernevælger
• Marginalvælger
• Class-voter
• Issue-vælger
• klassetilhørsforhold
• Moderne samfund (industrisamfundet)
• Det senmoderne samfund (informationssamfundet)
• Individualiseret vælgeradfærd
• Issue ownership
Vælgervandringer
• Rationelle egoister
• Nyttemaksimering
• Downs vælgeradfærdsmodel
• Retrospektiv vælgeradfærd
• Pocketbook voting
• Egotropisk vælgeradfærd
• Sociotropisk vælgeradfærd
• Issuevoting
• Valens issues
• Positions issues
Nærheds- og retningsmodellen
• Eastons model
• Materielle værdier
• Immaterielle værdier
• Autoritet
• Input (krav/støtte)
• Output
• Implementering
• Demokrati
• Autokrati
• Teokrati
• Diktaturer
• Direkte demokrati
• Repræsentativ demokrati (indirekte eller konkurrencedemokrati)
• Folkeafstemninger
Folketingsvalg
• Parlamentarisk styringskæde
• Udøvende magt
• Ministerstyre
• Parlamentarisme
• Forvaltning
• Implementering
• Politisk rådgivning
• Embedsmænd
• Regioner og kommuner
• Legalitetsprincip
• Lovgivende magt
• Deltagelsesdemokrati
• Forholdstalsvalg
• Flertalsvalg i enkeltmandskredse
• Præsidentialsystem
• Parlamentarisk demokrati
• Direkte magt
• Indirekte magt
• Bevidsthedskontrolerende magt
• Diskursiv magt
Institutionel magt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ideologiskema 13-11-2023
Partiprojekt 27-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Unge i det senmoderne samfund

I dette forløb har vi taget udgangspunkt i forskellige teorier der kan bedrage til at beskrive de betingelse unge vokser op i det senmoderne samfund.

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering  
- adfærd på de sociale medier  
- samfundsforandringer

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark  diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser  
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode  
- egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Begreber:
• Socialisering
• Primær
• Sekundær
• Dobbelt
• tertiær
• Identitetsdannelse
• Bevidsthedsmæssig forandringsproces
• Opdragelse
• Samfundet
• Socialiseringsproces
• Kønsrollemønster
• Generationsfamilie
• Kernefamilie
• Andre familietyper
• Daginstitutioner
• Socialiseringsarenaer
• Individualiseringstendenser
• Familietyper
• Stærke/svage
• Sommerfuglemodellen
• Multisocialiseringsmodellen
• Norm
• Adfærdsregel
• Formelle normer
• Uformelle normer
• Internalisering
• Sanktioner
• Sociale færdselsregler
• Social kontrol
• Sociale roller
• Rollekonflikt
• Sociale grupper
• Interaktion
• Normer og værdier
• Social identitet
• Position
• Status
• Grupper
• Primær
• Sekundær
• Formel
• Uformel
• Reference
• Myren
• Sneglen
• Kamæleonen
• Socialkarakter
• Det traditionelle samfund
• Lokalsamfundet
• Traditioner
• Livet leves i en cyklus
• Landbrugssamfund
• Rutiner, gentagelser, erfaringer
• Mandsdomineret
• Patriarkalsk
• Autoriteter
• Religion
• Social kontrol
• Negative sanktioner
• Fællesskab frem for individualisme
• Lav social mobilitet
• Samfundshierarki
• Nødvendige arbejdsfællesskaber
• Generationsfamilien
• Gemeinschaft
• Det moderne samfund
• Industrialiseringen
• Teknologisk udvikling
• Effektivisering af produktionen
• Urbanisering
• Politisk uro
• Stigende social mobilitet
• Fornuft
• Bedrede levevilkår
• Dynamik
• Gesellschaft
• Storbyliv
• Andre fælleskaber - især det nationale
• kernefamilien
• Giddens
• Traditionel - moderne - senmoderne
• Kamæleonen
• Aftraditionalisering
• Globalisering
• Teknologifisering
• Kommunikationsmidler
• Informationssamfund
• Voldsom forandringshastighed
• Mindre autoritetstro
• Social mobilitet
• Individualisering
• Ændret socialiseringsmønster
• Kulturel frisættelse
• Adskillelse af tid og rum
• Udlejring af sociale relationer
• Ekspertsystemer
• Ansigtsløse tillidsrelationer
• refleksivitet
• Gruppestyret
• Ontologiske usikkerhed
• Eksistentiel angst
• Dobbeltsocialisation
• Mange forskellige fællesskaber
• Mange forskellige familietyper
• Kulturel frisættelse
• Formbarhed
• Antiautoritet
• Normløshed
• Frigørelse fra traditioner
• Omfattende individualisering
• Alt er muligt?
• Alt kan formes?
• Medierne - især de sociale
• Formelle og uformelle normer og værdier
• Subjektisering
• Ontologisering
• Potensering
• Risikosamfund
• Institutionaliseret individualisme
• Ekstrem bevidsthed om trusler/risici
• Risici - grundvilkår i det senmoderne
• Medierne hyper risici
• Valgbiografi
• Institutionaliseret individualisme
• Frihed = ufrihed
• Frit valg på alle hylder?????
• Friheden/individualismens dobbeltkrav
○ Individets mål/forventninger/ambitioner
○ Samfundets mål/forventninger/ambitioner
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf-opg. 2 - Hypoteser 28-01-2024
Arb-spørgsmål - Ziehe og senmodernitet 05-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Dansk økonomi

I dette forløb har vi taget udgangspunkt i de aktuelle konjunkturer i dansk økonomi. Med udgangspunkt i det økonomiske kredsløb og aktuelle økonomiske nøgletal har vi analyseret dansk økonomi. Desuden har vi set på hvordan man fra politisk side kan påvirke de økonomiske mål.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser,
- indsamle og bearbejde materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere  
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
-  forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
- konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt,

Begreber:
• Investeringer
• Det økonomiske kredsløb
• virksomhederne
• Udlandet
• Husholdningerne
• Det offentlige
• Bankerne
• Rente
• Inflation
• Arb-løshed
• Opsparing
• produktionsomkostninger
• Efterspørgsel
• Offentlige overførelser
• BNP
• Velstand
Velfærd
• Konjunkturforløb
• Konjunktursvingninger
• Stød til økonomien
• Fri markedsøkonomi
• Forhøjede energipriser
• Produktionsomkostninger
• Vækst (positiv/negativ)
• Krise
• Konjunkturer
○ Opgangs
○ Nedgangs
○ Høj
○ Lav
○ Neutrale
• Arbejdskraft
• Inflation
• BNP
• Økonomisk recession
• Eksport
• Finanskrisen
• Coronakrisen
• Vækst
• Bruttonationalprodukt
• FAO
• FN
• Mangel- og vækstbehov
• Samfundsøkonomi
• Økonomiske mål
• BNP
• Lav arb-løshed
• Lav inflation
• Plus på betalingsbalancen (mere eksport end import)
• Bæredygtig økonomi
• Balance på statsbudgettet (mellem indtægter og udgifter)
• Lav gæld
• Produktiviteten
• De 2%
• Produktivitet - effektivitet
• BNP - størrelse af produktion
• Arbejdsløse
• Indkomst
• Levestandard
• Ressourcer
• Beskæftigelse
• Vækstbehov
• Mangelbehov
• Forbrug
• Sociale og sundhedsskadelige virkninger
• Statens udgifter/indtægter
• Understøttelse
• Skat
• Kontanthjælp
• Skatteindtægter
• Formerne
• Struktur
• Konjunktur
• Sæson
• Friktions
• Stigende priser
• Lønudgifter
• Produktionsomkostninger
• Råvarepriserne
• Forbrugsmulighederne
• Indenlandsk efterspørgsel
• Udenlandsk efterspørgsel
• Eksport
• Import
• Investeringer
• Deflation
• Import
• Eksport
• Forbrug
• Investeringer
• Udlandsgælden
• +/- på betalingsbalancen (sorte og røde tal)
• Underskud
• Overskud
• Bæredygtig udvikling
• CO2 udledning
• Brug af ressourcer
• Forurening og affald
• Input
• Output
• Klima BNP
• Statens finanser
• Indtægter: skat, afgifter, renteindtægter mm
• Udgifter: overførelser, tilskud, investeringer
• Offentlig forbrug
• Offentlige investeringer
• Kontraktiv
• Stram
• Finanspolitik
• Ekspansiv
• Lempelig
• Lavkonjunktur
• Højkonjunktur
• De økonomiske mål
• Skatten
• Målkonflikter
• Trad off
• Nationalbanken
• Pengepolitik
• Ekspansiv
• Kontraktiv
• Neutral
• Renten
• Investeringer
• Boliglån
• Strukturpolitik
• Arbejdsmarkedspolitik
• Uddannelsespolitik
• forskningspolitik
• Opkvalificeringsstrategi
• Stramningsstrategi
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3. Hypotese og tabel opgave 03-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Udfordringer for dansk økonomi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Magt, medier og demokrati

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer