|
Titel
2
|
Japan: Fra feudal- til globalsamfund
Dette forløb har til formål at introducere eleverne til en ikke vestlig kulturkreds, hvis værdisæt, populærkultur og teknologi alligevel har formået at sætte et stort præg på det vestlige samfund i dag. At Japan skulle påvirke verden i så høj grad, lå dog ikke kortene for blot små 150 år siden. Japan var et traditionelt, hierarkisk og patriarkalsk feudalsamfund fra ca. 800-1868, styret af en militær regent (shogun) og lensherre (daimyo), som alle stammede fra den adelige krigerklasse - samuraierne. Forløbets første halvdel beskæftiger sig med dette samfund, hvor pendanter mellem den europæiske feudalisme og den japanske feudalisme vil blive draget, men ligeledes diskuteret på baggrund af den hybris historietraditionen kan tolkes til at have, når det kommer til at forcerer begreber og periodiseringsprincipper ned over tidligere samfund. I denne kontekst vil historiesyn blive introduceret og være et gennemgående historiemetodisk omdrejningspunkt for forløbet. Fokusperioden for den første halvdel af forløbet vil være på Tokugawa-shogunatets regeringstid (AKA. Edo-perioden) som strækker sig fra 1600-1868. I denne periode fører Japan absolut isolationspolitik, og det feudale Japan under denne periode er derfor et spændende casestudy ift. undersøgelsen af et samfund upåvirket af Vestens indflydelsessfære så langt oppe mod nyere tid.
Den anden halvdel af forløbet vil fokuserer på Japan fra Meiji-restaurationen i 1868 til nutidens moderne Japan. I denne periode gennemgår Japan med kanonfart en Vesternisering og modernisering, og på få årtier går Japan fra et isoleret feudalsamfund til en global, imperialistisk kolonimagt, med en stærk national industri. Japan udgør her et interessant ikke-vestlig casestudie for imperialismebegrebet, da netop japansk imperialisme, retfærdiggjort gennem en forestilling om japansk exceptionalisme, bliver omdrejningspunktet Japans politik mellem 1890-1945 (hård imperialisme) og 1945- (blød imperialisme). Meiji-restaurationens kæmpe omvæltning som blev gennemtvunget gennem en skælsættende social og politisk reformering af samfundet er stjernecase til diskussionen af brud og kontinuitet, og ligeledes en spændende tematik ift. begrebet kollektiv erindring og erindringspolitik. Sidstnævnte bliver især interessant når Japan starter Femtenårskrigen, der er en fælles betegnelse for Japans konflikter kort før og under 2. verdenskrig. Japan begår krigsforbrydelser og folkedrab i Nanjing i Kina, og importerer tvangsprostituerede kvinder, såkaldte trøstekvinder, til at "servicere" soldaterne. Som prikken over i'et på dette forfærdelige kapitel i japansk historie cementeres nederlaget med nedkastningen af to atombomber, verdens eneste tilfælde af brugen af A-våben udenfor et testsprængningsregi. Alle disse begivenheder er efterfølgende blevet underlagt en stor erindringspolitisk debat i Japan og Vesten, og balancerer mellem glemsel og fremhævelse i den japanske kollektive erindring. Femtenårskrigen markerede enden på Japans imperialistiske ambitioner, i hvert fald rent militært, og i stedet satser det moderne Japan på økonomisk hegemoni. Fra gamle tider er selv det post-anden-verdenskrig, moderne Japan dog gennemsyret af en tro på kulturel og etnisk exceptionalisme.
Alt i alt kan man ved at undersøge Japan få utrolig indsigt i hvordan et samfund kan ændre sig fra et middelalderligt feudalsamfund til en globalmagt på få årtier, og samtidig diskutere hvordan en så hurtig ændring har medført et nutidigt Japan, der er en pærevælling af tradition >< modernitet, skam >< exceptionalisme og Vesten >< Orienten.
Faglige mål afdækket i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Kernestof afdækket i forløbet
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- (Holocaust og andre folkedrab)
- globalisering
- (historiebrug og -formidling)
- historiefaglige teorier og metoder
Herudover opfylder forløbet kravet om der skal indgå materiale fremmedsprog. Samt tilfredsstiller kravet for et forløb, der tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Kilder arbejdet med i forløbet:
- Hedemann, Karsten - Studiet af japansk historie ca. 600-1868 (Historisk tidskrift, 1977), sekundær litteratur med behandlet som en historisk kilde gennem forløbet.
- Tokugawa Ieyasu - Militærregeringen og den sociale orden
- Yamaga Soko - Samuraiens Vej (Bushido)
- Shogun s1ep2 (2024) - "Servants of two masters"
- Billede fra Punch Magazine 29. september 1894 med titlen ”The Jap in the China Shop”.
- Billede fra Henri Meyer 1898 med titlen "The cake of king and emperors"
- Uddrag fra japanske socialisters sympatiudmelding til deres russiske brødre den 13. marts 1904 (kilde 8 s. 56-57 i Japan mellem øst og vest)
- Tanaka Masaaki - Illusionen om Nanjingmassakren (1984) (kilde 30, s. 156-157 i Japan mellem øst og vest)
- Saburo Ienaga - Stillehavskrigen (1968) (kilde 31 s. 157-158 i Japan mellem øst og vest)
- Fujiwara Akira - Hvordan man ser på begivenhederne i Nanjing (1997) (kilde 32, s. 158-160 i Japan mellem øst og vest)
- Uofficiel musikvideo til sangen Fort Minor - Kenji https://www.youtube.com/watch?v=kzIzjUmUc6Q
|