|
Titel
1
|
Vikingetiden Periodisering og brug af historie
Beskrivelse
Perioden strækker sig fra ca. 800 til 1050 og er afgrænset af vikingernes plyndringstogter med udgangspunkt i overfaldet på Lindisfarne og afslutning ved tabet af England.
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår viden om vikingetidens samfund og levevilkår i Danmark i perioden og indsigt i centrale problemstillinger og begreber.
I den forbindelse beskæftiger vi os med, hvor viden om vikingetiden stammer fra. Der inddrages såvel skriftlige kilder som arkæologiske fund og det diskuteres hvordan vikingerne som krigere og overfaldsmænd toner frem af de skriftlige kilder, mens bønder og dygtige håndværkere træder frem af de arkæologiske fund.
Forløbet har desuden haft fokus på følgende: Samfundets indretning og hierarki, togterne, fraværet af statsmagt og slægtens betydning, men også øget centralisering og styrket kongemagt mod slutningen af perioden.
Desuden er overgangen fra nordisk religion med polyteisme, ofringer og store regionale forskelle uden samlet opfattelse af hvordan religionen skal udøves til monoteistisk kristendom med ensartet udøvelse og fælles troslære. Det diskuteres ud fra artiklen Byggematadoren Harald Blåtand, hvorvidt trosskiftet skal karakteriseres som et brud eller en glidende overgang.
Historiebrug sættes i spil i forhold til især nationalistisk historiebrug i 1800-tallet efter reducering af Danmarks geografiske udstrækning samt kommerciel og identitetsskabende brug af vikinger og vikingetiden.
Læst stof
Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2022
s. 27-29: Hvad karakteriserer vikingetiden, og hvor har vi vores viden om tiden fra?
s. 31-37: Vikingetogterne
s. 39-43: Vikingetidens samfund
s. 44-47: Kristningen af danerne samt kilder: Widukinds overnaturlige forklaring på Harald Blåtands personlige religionsskifte og Adam af Bremen om Harald Blåtands overgang til kristendommen på grund af udenrigspolitisk pres fra Kong Otto af det tyske kejserrige.
Vinkler på vikingetiden, fra Nationalmuseet. Findes tilgængelig som pdf på følgende web-side: http://natmus.dk/fileadmin/user_upload/natmus/undervisning/dokumenter/Vinkler_paa_vikingetiden_Vikingeantologi_undervisning.pdf
s. 83-90: Religion i vikingetiden før trosskiftet (nordisk religion)
s. 104-109: Om hvordan interessen for vikingetiden opstår i 1800-tallet og vikingetiden som brand.
Harding Sørensen: Vikinger og togter, Gyldendal, 1990
s. 81: Angrebet på Lindisfarne (kilde)
Kilden Vikingerne ved Volga (afsender Ibn Fadlan): Fra Danmarkshistorien.dk Artiklen: "Hvordan så vikingerne ud" er læst i sammenhæng med denne kilde.
Hvordan så vikingerne ud? Materiale fra Nationalmuseet. Materiale der viser arkæologiske fund i Danmark, der kaster lys over vikingernes hygiejne og udseende.
Tilgængeligt på følgende webside: (url)http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/udseende-og-hygiejne/[/url]
Handel i vikingetiden fra Nationalmuseet.
Byggematadoren Harald Blåtand samlede Danmark, dr.dk historie, 18. juli 2016
Danskerne var kristne længe før Harald Blåtand, Ritzau 2014
Ny forskning viser hvem der huggede Jellingestenen (om Thyras store betydningen), fra Nationalmuseet.
Verden er vild med vikinger, uddrag, Politiken, 2014
Udsendelser og klip
Diverse klip fra Nationalmuseet
Verdensarv i Danmark. Jellingemonumenterne. Om Gorms gravsted og Harald Blåtands officielle kristning af danerne forårsaget af pres fra den tysk-romerske kejser Otto. I videoen udlægges Harald Blåtands ord på Jellingestenen om at have samlet Danmark og Norge samt kristnet danerne.
https://www.youtube.com/watch?v=Ps41wJfKuHM
|