Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Å - Ronni skemalægning skabelon 24/25
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Rikke Klockmann
Hold 2023 HI/u (1u HI, 2u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden Periodisering og brug af historie
Titel 2 Velfærd, familiemønstre og protestbevægelser
Titel 3 Vejen til folkedrab
Titel 4 Et splittet USA?
Titel 5 Imperialisme og Danmarks forhold til Grønland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden Periodisering og brug af historie

Beskrivelse
Perioden strækker sig fra ca. 800 til 1050 og er afgrænset af vikingernes plyndringstogter med udgangspunkt i overfaldet på Lindisfarne og afslutning ved tabet af England.
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår viden om vikingetidens samfund og levevilkår i Danmark i perioden og indsigt i centrale problemstillinger og begreber.
I den forbindelse beskæftiger vi os med, hvor viden om vikingetiden stammer fra. Der inddrages såvel skriftlige kilder som arkæologiske fund og det diskuteres hvordan vikingerne som krigere og overfaldsmænd toner frem af de skriftlige kilder, mens bønder og dygtige håndværkere træder frem af de arkæologiske fund.

Forløbet har desuden haft fokus på følgende: Samfundets indretning og hierarki, togterne, fraværet af statsmagt og slægtens betydning, men også øget centralisering og styrket kongemagt mod slutningen af perioden.
Desuden er overgangen fra nordisk religion med polyteisme, ofringer og store regionale forskelle uden samlet opfattelse af hvordan religionen skal udøves til monoteistisk kristendom med ensartet udøvelse og fælles troslære. Det diskuteres ud fra artiklen Byggematadoren Harald Blåtand, hvorvidt trosskiftet skal karakteriseres som et brud eller en glidende overgang.
Historiebrug sættes i spil i forhold til især nationalistisk historiebrug i 1800-tallet efter reducering af Danmarks geografiske udstrækning samt kommerciel og identitetsskabende brug af vikinger og vikingetiden.

Læst stof

Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2022
s. 27-29: Hvad karakteriserer vikingetiden, og hvor har vi vores viden om tiden fra?
s. 31-37: Vikingetogterne
s. 39-43: Vikingetidens samfund
s. 44-47: Kristningen af danerne samt kilder: Widukinds overnaturlige forklaring på Harald Blåtands personlige religionsskifte og Adam af Bremen om Harald Blåtands overgang til kristendommen på grund af udenrigspolitisk pres fra Kong Otto af det tyske kejserrige.

Vinkler på vikingetiden, fra Nationalmuseet. Findes tilgængelig som pdf på følgende web-side: http://natmus.dk/fileadmin/user_upload/natmus/undervisning/dokumenter/Vinkler_paa_vikingetiden_Vikingeantologi_undervisning.pdf

s. 83-90: Religion i vikingetiden før trosskiftet (nordisk religion)
s. 104-109: Om hvordan interessen for vikingetiden opstår i 1800-tallet og vikingetiden som brand.

Harding Sørensen: Vikinger og togter, Gyldendal, 1990
s. 81: Angrebet på Lindisfarne (kilde)

Kilden Vikingerne ved Volga (afsender Ibn Fadlan): Fra Danmarkshistorien.dk Artiklen: "Hvordan så vikingerne ud" er læst i sammenhæng med denne kilde.

Hvordan så vikingerne ud? Materiale fra Nationalmuseet. Materiale der viser arkæologiske fund i Danmark, der kaster lys over vikingernes hygiejne og udseende.
Tilgængeligt på følgende webside: (url)http://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/udseende-og-hygiejne/[/url]

Handel i vikingetiden fra Nationalmuseet.

Byggematadoren Harald Blåtand samlede Danmark, dr.dk historie, 18. juli 2016

Danskerne var kristne længe før Harald Blåtand, Ritzau 2014

Ny forskning viser hvem der huggede Jellingestenen (om Thyras store betydningen), fra Nationalmuseet.

Verden er vild med vikinger, uddrag, Politiken, 2014

Udsendelser og klip

Diverse klip fra Nationalmuseet

Verdensarv i Danmark. Jellingemonumenterne. Om Gorms gravsted og Harald Blåtands officielle kristning af danerne forårsaget af pres fra den tysk-romerske kejser Otto. I videoen udlægges Harald Blåtands ord på Jellingestenen om at have samlet Danmark og Norge samt kristnet danerne.
https://www.youtube.com/watch?v=Ps41wJfKuHM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Velfærd, familiemønstre og protestbevægelser

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vejen til folkedrab

Forløbet giver eleverne indblik i den udvikling, der endte med udryddelsen af de europæiske jøder. Gennem nedslag og cases arbejder eleverne med både forestillinger om jøder og anti-jødisk politik, der over tid skabte grundlaget for folkedrabet. Forløbet indledes med et fokus på før-perspektivet, dvs. den periode, der ledte frem til nazisternes magtovertagelse. Dernæst følger et under-perspektiv, der ser på folkedrabets udvikling og optrapning, herunder planlægning, udryddelse og gerningsmænd. Sidste del af forløbet behandler efter-perspektivet, herunder erindrings- og mindekultur efter Holocaust.

Undervejs i forløbet arbejder eleverne med kildeanalyse, årsagsforklaringer og opstilling af problemstillinger.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestofområder:

Holocaust
Hovedlinjer i Europas historie
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Nationale, regionale og globale konflikter
Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Et splittet USA?

Beskrivelse

Forløbet er diakront og omhandler USA fra uafhængighedserklæringen til nutidens USA. Der er fokus på national identitet, det politiske system og markante begivenheder i amerikansk historie. Herunder er begreber som city upon a hill, arbejdsetik, entreprenørånd og exceptionalisme belyst,
I forbindelse med national identitet centrerer forløbet sig om tre grundfortællinger om USA:
- Løsrivelsen fra England, Uafhængighedserklæringen, forfatningen, det liberale USA
- Erobringen af det nye land, Frontiermyten og manifest destiny
- Drømmen om Amerika, mulighedernes land
Begrebet civilreligion er kort gennemgået i forbindelse med den amerikanske identitet.

Desuden er årsager til borgerkrigen samt forløbet op til udbruddet af krigen belyst. I den forbindelse er viden om det politiske system anvendt, idet balancen mellem slavestater og slavefristater blev udfordret af ekspansionen og optagelse af nye stater i unionen. I den forbindelse har vi set på missourikompromisset og "bleeding kansas".
Afsluttende har vi set på Abraham Lincolns rolle i borgerkrigen og slaveriets ophør, og hvordan synet på Lincoln kan være forskelligt, alt efter hvem der beskriver ham.

Undervejs i forløbet har klassen forholdt sig til om historiske personer og begivenheder har været samlende eller splittende for USA som nation.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati og menneskerettigheder
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer