Holdet 2024 3g ng - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Å - Ronni skemalægning skabelon 24/25
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Jette Andersen, Kaj Skovmand
Hold 2024 3g ng (3g ng, 3g ng-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kan vi få et Pompei i Danmark?
Titel 2 Danmarks energiproduktion
Titel 3 Klodens ferskvandsressourcer så ulige fordelt?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kan vi få et Pompei i Danmark?

Kan vi får et Dansk Pompei?
Formålet med forløbet er at se på om vi kan forvente en naturkatastrofer, som vulkanudbruddet der dækkede Pompei med aske, i Danmark. Endelig perspektiveres også til andre geologiske naturkatastrofer som jordskælv og tsunamier.

For at forstå hvorfor vulkaner forekommer arbejdes der med jordens geologiske opbygning samt den pladetektoniske model og drivkraften bag denne (konvektionsstrømme samt træk/slip princippet). Den geologiske cyklus inddrages kort i forbindelse med pladetektonikken.

Der arbejdes med vulkanisme, vulkantyper og hvor de forekommer. Der ses på sammenhængen mellem viskositet af magma og faktorer som temperatur, samt indhold af vand og siliciumdioxid.

Der arbejdes kort med jordskælv, richterskalaen og hvor de forekommer.

Der arbejdes med forekomsten af tsunamier og sammenhængen mellem havdybde og bølgehastighed.

Primært stof
Mangelsen, Jimmy et al. Naturgeografi – vores verden, GO forlag, 2. udg., side 134-138, 192-213

Supplerende stof
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/vulkanolog-vulkaner-som-eyjafjallajoekull-skal-folges-taet
Naturgeografi - Jorden og mennesket, 1. udg side 72

Aflevering
Der er lavet en aflevering om vulkanisme (”Aflevering – Vulkanisme”)

Bearbejdet kernestof
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner.
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer.
- Natur og menneskeskabte landskabers dannelse og udvikling

Eksperimentelt arbejde
- Forsøg med densitet af forskellige stentyper der indgår ved pladegrænserne.
- Forsøg med vanddybde og bølgehastighed.

Andet empiribaseret arbejde
- Bestemmelse af pladegrænser ud fra kort over jordskælv.
- Bestemmelse af pladegrænser ud fra specifikke geologiske kendetegn.
 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarks energiproduktion

Kan Danmarks energiproduktion omstilles til 100 % vedvarende energi?

Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 10 moduler af 90 minutters varighed – heraf er et modul afsat til eksperimentelt arbejde (Forsøg omkring olieindvinding fra kridt) og et modul afsat til empiribaseret arbejde med vindressourcekort.  

Forløbet tager afsæt i udviklingen i Danmarks samlede energiforbrug og energiproduktionen fordelt på forskellige kilder. Herefter fokuseres på olieindvinding i Danmark og herunder hvorfor der er olie i Nordsøen med fokus på de oliedannende processer og geologiske forhold for indvinding af olie Hvor stor andel af olien kan indvindes – fokus på de forskellige indvindingsmetoder og udviklingen i indvindingsmetoder. Med afsæt i Danmark som olieproducerende land diskuteres hvorvidt Danmark skal lade olien blive i den danske undergrund eller suge Nordsøen tom. Forskellige, både snævre naturgeografiske og mere bredere samfundsmæssige perspektiver præsenteres. I den forbindelse arbejdes 1) Konsekvenser ved afbrænding primært fokus på CO2, 2) Tab af danske arbejdspladser 3) statens tab af skatteindtægter og 4) forsyningssikkerhed. Tomme gas- og oliefelter i Nordsøen kobles til CO2-fangst-og-lagring-teknologier (CCS-teknologier) Herefter fokuseres på Danmarks energipolitiske målsætning i 2050 omkring et Danmark uden fossile brændsler. Med afsæt i de to pt. dominerende alternative energikilder biomasse og vindkraft undersøges potentialet for disse i Danmark hvorunder der er afsat et modul til empirisk arbejde med vindpotentialekort. Herefter arbejdes med styrker og svagheder ved de to energikilder med særlig fokus på CO2 ud fra en livscyklustilgang (LCA), forsyningssikkerhed og fleksibilitet. Forløbet afrundes med at fokusere på barriere/udfordringer ved at omstille Danmarks energiforbrug til 100 % vedvarende energikilder. Der er arbejdet med hvilke udfordringer der opstår når en stadig større andel af fluktuerende fornybare energikilder som vind skal tilpasses til det eksisterende energiforsyning herunder lagringsproblematikken.   

Faglige mål

Eleverne skal kunne:

benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt

identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre

udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten

udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer

give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer

forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden

formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof  

Jordens og landskabernes processer

Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer

Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge

Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning  

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning

Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold

Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug

FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Materiale

Lærebøger (foruden Naturgeografi - vores verden (2.udg)):  
- Vandkraft, Naturgeografi C (2.udg.) s. 110-111

Rapporter, statistiske opslagsværk og Atlas    

Energy Production and Consumption, Our World in Data https://ourworldindata.org/energy-production-consumption

Bred aftale om Nordsøens fremtid, Klima-, Energi- og forsyningsministeriet d. 04-12-2020


Artikler  

- CO2 - ven eller fjende? Af Jes Fenger & Ole Schou Hansen, DMU (2001) – Udvalgt redigeret tekst  

- Fangst og lagring af CO₂ GEUS https://www.geus.dk/udforsk-geologien/fangst-og-lagring-af-co%E2%82%82-ccs

- Bæredygtig omstilling Danske kraftværker brænder træflis fra Swaziland Berlingske d. 24-10-2017

- LIVSCYKLUSVURDERINGER OG CO2-BEREGNINGSVÆRKTØJER FOR FAST TRÆBIOMASSE, Energistyrelsen 2015_uddrag

- Hvor meget C02 sparer en vindmølle? https://videnomvind.dk/svar-paa-rede-haand/hvor-meget-c02-sparer-en-vindmoelle/  

- Vindmøller på havet- Faktablad P4, Danmarks vindmølleforening 2014

- Vil vi væk fra olie, kul og gas, skal vi blive bedre til at opbevare den grønne energi, Information d. 09-10-2019  

- Fakta om dansk energi- & klimapolitik, Energistyrelsen 2018

- Nu er der grønt håb forude for transportsektoren Mandag morgen d. 26-10-2021  

- Elbiler: Hvor grønne er de?, FDM.dk d. 20-06-2022 https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-biler/2022-06-elbiler-hvor-groenne-er-de

Film, filmklip og Podcast

- Viden Om - Den sidste olie, DR2 28. marts 2006 (tilgængelig via CFU)

- El fra vindmøller, Energimuseet 23-08-2011 https://www.youtube.com/watch?v=Z3Jy7YLtpUI

- Forstå energilagring på to minutter https://www.youtube.com/watch?v=U4BA_-lq01U

- Hvor skal strømmen komme fra, når vinden ikke blæser? P3 x Viden d. 31-10-2020 https://www.youtube.com/watch?v=CjAb7i47OPs

Links og andet  

Læringsmodulet om olie og gas https://www.nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html følgende er set.  

- Fra plankton til olie og gas

- Kildebergart og reservoir  

Erstgis http://kort.erst.dk/spatialmap?profile=vindmoeller

- Kulstofkredsløbet. lex.dk - Den Store Danske, https://denstoredanske.lex.dk/kulstofkredsl%C3%B8b  

- Fangst og lagring af CO, GEUS.dk https://www.geus.dk/udforsk-geologien/fangst-og-lagring-af-co%E2%82%82-ccs

- Biobrændsel, Klimaleksikon.dk https://klimaleksikon.dk/opslag/biobr%C3%A6ndsel  besøgt d. 15-01-2020

- Verdensmålene https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene  

- Mål 7: Bæredygtig energi https://www.verdensmaalene.dk/maal/7   

- ENERGISYSTEMET LIGE NU, energinet.dk https://energinet.dk/energisystem_fullscreen

- Brint (Hydrogen), NOAH`s klimasider https://www.global-klima.org/Kap%2010/s10_7b2.html

Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde   

- Olieindivinding fra kridt = 1 forsøgsmodul forsøgsvejledning forelægger)  
- Olies migration i sand forsøgsmodul forsøgsvejledning forelægger)  
- Arbejde med vindressourcekort og Online GISbaseret planlægningsværktøj = 1 modul + (Produktkrav og ressourcebank forelægger)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klodens ferskvandsressourcer så ulige fordelt?

Hvorfor er klodens ferskvandsressourcer så ulige fordelt?

Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 10 moduler af 90 minutters varighed, hvoraf 2 moduler er afsat til henholdsvis eksperimentelt arbejde og andet empirisk arbejde. Forløbet bygger videre på forløbet NV vand. Med afsæt i fænomenet vandstress og globale og regionale forskelle i vandstress med særlig foks på Danmark, Israel og Jordan belyses det hvorfor jordens fornyelige vandressource (nedbør minus fordampning) er så ulige fordelt. Foruden de globale forskelle i fornyelige vandressource fokuseres på Danmarks grundvandsdannelse og forskelle i grundvandsdannelse samt hvorvidt vandindvindingen og -kvaliteten er hensigtsmæssigt med fokus på mulige trusler imod det danske grundvand og vandindvindingens betydning for vandføring i vandløb.
   
I dette forløb er der arbejdet med følgende:

- Vandets kredsløb og vandbalanceligningen  
- Hvad menes med fordampning (evaporation, transpiration og evapotranspiration samt potentiel vs. aktuel fordampning) samt hvad bestemmer et områdets fordampning med særlig fokus på solstrålings betydning for temperaturen og de globale forskelle i fordampning
- Nedbørsdannelse, herunder dugpunktkurven og nedbørstyperne konvektionsregn, konvergensregn og frontregn og mere perifært stigningsregn  
- Bestemmelse af klimazoner og plantebælter vha. hydrotermfigurer ud fra Vahls klima og plantebælteinddeling.
- Sammenhængen mellem tryk og nedbør med særlig fokus på hvordan termiske høj- og lavtryk dannes, herunder nedbørsdannelse i forbindelse med ITK zonen.
- Det globale tryk og vindsystem
-  Danmarks, Israels og Jordans placering i det globale tryk og vindsystem og betydningen for den fornyelige vandressource.
- De geografiske forskelle i grundvandsdannelse i Danmark og klimatiske (nettonedbør/fornyelige vandressource) og jordbundsmæssige faktorer (porøsitet og permeabilitet) bag .   
- De geografiske forskelle i grundvandsindvinding i Danmark og samfundsmæssige forklaringer herpå.    
- Mulige trusler imod grundvandets kvalitet med fokus på punktkildeforureninger, fladeforurening (nitratudvaskning og pesticidebrug), og saltvandsintrussion.
- Ferskvandsressourcen i Israel-Jordan-området med særlig fokus på problematikker der knytter sig til Jordanfloden  
- Nedbørsfordeling og nedbørsforhold i Israel-Jordan-området med særlig fokus på fænomenet stigningsregn.   

Faglige mål

Eleverne skal kunne:
̶ benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden

Kernestof

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Materiale

Lærebøger (foruden Naturgeografi vores verden (2.udg.) Geografiforlaget 2016)
- Konvergensregn Naturgeografi C (2.udg.) 2009 s.
- Stigningsregn alverdens geografi, Geografforlaget 2011 s. 42

Artikler
- Løber verden tør for vand?, Videnskab.dk 2020 https://videnskab.dk/naturvidenskab/loeber-verden-toer-for-vand
- Vandet i det åbne land, Institut for Grundvidenskab, KVL
- Vandværker kæmper med sundhedsskadelig nitrat i drikkevandet, Information d. 25-07-2024
- Syv genveje til rent drikkevand, Videnskab.dk d. 04-01-2015 https://videnskab.dk/naturvidenskab/syv-genveje-til-rent-drikkevand
- Jordan er dehydreret, POV.International d. 08-12-2022 https://pov.international/jordan-er-dehydreret/

Film, filmklip og podcast:
- termiske lufttryk 1 https://www.youtube.com/watch?v=HaH5MDtPN8w
- The Coriolis Effect https://www.youtube.com/watch?v=1Y1Qi821n-s&t=63s


Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde   

- Forsøg konvektionskammer  (forsøgsvejledning og produktkrav forelægger)
-  Laboratorieeksperiment: Vand og sand opvarmningsevne (forsøgsvejledning og produktkrav forelægger)
- Forsøg dugpunktskurven og bestemmelse af luftfugtighed (forsøgsvejledning og produktkrav forelægger)
-  Laboratorieeksperiment: Nedsivningshastighed (gennemført i NV)
(forsøgsvejledning og produktkrav forelægger)  
- Empirisk arbejde: Stigningsregn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer